Til miljøministeren (22/4 03) af:

Jørn Dohrmann (DF):

»Vil ministeren undersøge mulighederne for, hvordan der kan ydes erstatning til husejere, som udsættes for store lugtgener og prisfald på deres ejendomme, fordi de bliver naboer til store svinefarme, eller fordi der foregår produktionsudvidelser på eksisterende farme?«

Svineproduktionen bliver koncentreret på færre og færre svinefarme. Selv om antallet af svinefarme er for nedadgående, stiger antallet af svin støt på færre enheder, hvilket resulterer i store lugtgener. Derfor er det efter spørgerens mening nødvendigt, at husejerne på landet kan kræve erstatning, hvis de pludselig bliver nabo til en svinefarm, eller hvis en eksisterende svinefarm beslutter at udvide produktionen, uden at der tages højde for de miljømæssige konsekvenser af udvidelsen.

Det er helt afgørende, at det fortsat er attraktivt for folk at bo på landet. Det er det ikke, hvis det at købe et hus udvikler sig til det rene lotteri med udsigt til både faldende livskvalitet og dalende ejendomspriser. Når der bygges en motorvej, ydes der fuld erstatning til de berørte grundejere. Sådan bør det også være, når der opføres svinefarme eller foregår produktionsudvidelser på allerede eksisterende farme.

Ministeren bedes derfor undersøge, hvilke erstatningsmodeller der kan komme på tale, og efter hvilke kriterier der skal kunne ydes erstatning eller økonomisk kompensation til de berørte husejere. Efter spørgerens opfattelse er det klart, at det må være skadevolderen - d.v.s. svinefarmen - der skal erlægge hovedparten af en eventuel erstatning. Det skal derfor overvejes, om branchen skal etablere og indbetale til særlige fonde, som kan gå ind og dække husejernes tab, ligesom det skal pålægges branchen at iværksætte foranstaltninger til bekæmpelse af lugtgener og forurening.

Spørgeren er af den opfattelse, at der skal foretages individuelle skøn efter en række objektive kriterier i hvert enkelt tilfælde. Svinefarmene kan ikke skæres over én kam, idet der er store forskelle på, hvad de enkelte bedrifter har gjort for at reducere lugtgenerne. En mindre svinefarm kan sagtens udgøre et større problem for sine omgivelser end en stor. For nuværende og fremtidige beboere i landdistrikterne er det imidlertid nødvendigt med et økonomisk sikkerhedsnet.

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):

Etablering, udvidelse eller ændring af husdyrproduktion er alt efter husdyrbrugets størrelse reguleret af henholdsvis miljøbeskyttelsesloven og/eller husdyrgødningsbekendtgørelsen.

For husdyrbrug, herunder svineproduktion, med et dyrehold under 210 dyreenheder for slagtesvin, 250 dyreenheder for besætninger med blandet svinebrug og 270 dyreenheder for besætninger, hvor mindst 90 % af dyreenhederne stammer fra søer med tilhørende smågrise til 30 kg gælder Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for etablering, udvidelse og ændring af husdyrbruget (bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.). Hertil kommer, at såfremt etableringen eller ændringen af husdyrbruget vil kunne påvirke miljøet væsentligt, er anlægget VVM-pligtigt.

Efter bekendtgørelsens §§ 29-30 skal der til kommunalbestyrelsen ske anmeldelse ved etablering, udvidelse eller ændring af henholdsvis anlæggene og dyreholdet. Anlæggene skal etableres og drives i overensstemmelse med Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler herom. Hvis et anlæg ønskes etableret, udvidet eller ændret inden for en afstand af 50 meter fra nabobebyggelse kan dette kun ske efter godkendelse fra kommunalbestyrelsen. Det samme gælder inden for en afstand af 300 meter fra en samlet bebyggelse i landzone, til eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidig byzone eller sommerhusområde, eller til område i landzone, der i en lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende. Godkendelsen skal meddeles på nærmere fastsatte vilkår for at begrænse risikoen for forurening og ikke uvæsentlige gener for omgivelserne Ved vurderingen af, hvilke vilkår der bør fastsættes i den enkelte godkendelse, indgår også en vurdering af niveauet for belastning af naboejendomme med støj, lugt og flueplager. Dette fremgår af bekendtgørelsens § 4. Hvis regionplanmyndigheden skønner at anlægget vil kunne påvirke miljøet væsentligt vil ændringen være VVM-pligtigt og anlægget vil skulle have en særlig VVM-tilladelse.

For husdyrbrug herunder svinebrug uden for de afstandskrav, der er fastsat i bekendtgørelsens § 4, kan kommunalbestyrelsen efter Miljøbeskyttelseslovens § 42 meddele påbud, hvis der konstateres uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening.

For svinebrug over de ovenfor anførte grænser gælder reglerne i Planloven om VVM og Miljøbeskyttelsesloven om forudgående godkendelse efter kapitel 5. Godkendelse meddeles på en række konkrete vilkår fastsat på baggrund af anlæggets placering og drift. Disse vilkår kan være mere vidtgående end bestemmelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ved vurderingen af hvilke vilkår, der bør fastsættes i den enkelte godkendelse, indgår også en vurdering af niveauet for belastning af naboejendomme med støj, lugt og flueplager. For VVM-pligtige anlæg gælder tillige, at disse først kan opnå godkendelse, når der er gennemført en VVM-procedure og tilvejebragt regionplanretningslinier, der muliggør anlægget.

Det fremgår af teorien og praksis ved administrationen af miljøbeskyttelses- og planlovgivningen, at den værdiforringelse af eksempelvis naboejendomme, der kan være en følge af en forurenende virksomheds etablering ikke kan tillægges betydning ved miljøbeskyttelseslovgivningens administration, hvis virksomhedens påvirkning kan begrænses til et acceptabelt niveau. Hvad der er et acceptabelt niveau fastsættes ved den samfundsmæssige afvejning, der finder sted i forbindelse med fastlæggelsen af reglerne om etablering af virksomheder og afgørelsen om godkendelse af virksomheden jf. ovenfor.

Jeg har bedt Skov- og Naturstyrelsen om at udarbejde et juridisk notat til belysning af mulighederne for at kræve erstatning efter dansk rets almindelige regler om erstatning-, lov om erstatning for miljøskader eller naboretlige regler for værdiforringelser af naboejendomme i forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring af forurenende virksomhed.