Til finansministeren (7/8 03) af:

Colette L. Brix (DF):

»Vil ministeren redegøre for, hvilke argumenter der taler henholdsvis for og imod en differentieret moms?«

Når der er set positive effekter af en momsdifferentiering i andre lande, og beregninger vedrørerende danske forhold også viser positive resultater, så må det anses for uforståeligt, at Danmark ikke i det mindste går ind i en forsøgsordning.

Finansministeren (Thor Pedersen):

»I Danmark er der tradition for at anvende én momssats for alle momspligtige aktiviteter. Eneste undtagelse er aviser. På en række varer og tjenester har EU-medlemslandene mulighed for at vælge en nedsat momssats. Det gælder f.eks. fødevarer, hoteller mv., aviser, bøger, tidsskrifter, lægebehandling.

Endvidere har medlemslandene i øjeblikket mulighed for – som en forsøgsordning – at anvende nedsat moms på visse arbejdskraftintensive aktiviteter. Kommissionen har i en ny rapport (af 2. juni 2003) vurderet, at ingen af landene, som har været med i forsøget har været i stand til på en overbevisende måde at påvise en positiv indvirkning af forsøget på alle de berørte sektorer, hvad angår jobskabelse eller effektivitet. Gennemslaget i priserne af nedsættelsen af momssatsen er meget svag eller endog ikke-eksisterende. Endvidere skriver Kommissionen, at sammenholdt med andre foranstaltninger, der tager sigte på arbejdskraftsomkostningerne, knytter der sig stadigt større budgetudgifter pr. skabt job til momsnedsættelsens beskæftigelsesmæssige virkninger.

Det er Regeringens opfattelse, at eventuelle fordele ved at differentiere momsen ikke står mål med ulemperne herved, jf. nedenfor.

Differentieret moms kan i princippet anvendes til at begunstige bestemte aktiviteter. Der er imidlertid, jf. nedenfor, betydelige ulemper ved en sådan politik, og det er Regeringens opfattelse, at et eventuelt ønske om at støtte særlige formål bedre tilgodeses på anden vis, f.eks. via tilskud.

Enhedsmomsen er neutral. Hvis man derimod benytter differentieret moms ændres branche- og forbrugssammensætningen, hvilket ikke forventes at medføre samfundsøkonomiske netto-gevinster.

Med differentieret moms vil husholdningerne ændre deres forbrugsvalg til et øget forbrug af den subsidierede aktivitet (nedsat moms) og et mindre forbrug af andre aktiviteter (med højere moms). Dette er som hovedregel udtryk for et samfundsøkonomisk tab, idet forbrugeren selv ville have sammensat sit forbrug anderledes, hvis der var en neutral moms.

En del af forbruget af den subsidierede aktivitet ville desuden alligevel have fundet sted med enhedsmoms. Pga. nedsat moms belastes det offentliges indtægter derved. Herved opstår der et finansieringsbehov, som f.eks. vil kræve forhøjelser af andre skatter.

Differentieret moms vil være administrativt mere krævende end den nuværende enhedsmoms, da der vil opstå et afgrænsningsproblem mellem aktiviteter med nedsat og normal momssats, som vil afstedkomme kontrolomkostninger for skattemyndighederne.

Endelig har jeg bemærket, at en større svensk skatteekspertudredning for nylig kom frem til, at man i Sverige bør erstatte differentieret moms med enhedsmoms«.