Folketingets Forsvarsudvalg
Folketinget
Christiansborg
Bilag
Journalnummer
Kontor
i 70 ex.
105.I.80
N.SP
20. marts 2003
Vedlagt i 70 eksemplarer fremsendes besvarelse af spørgsmål nr. 73 (B
118 – bilag 10), nr. 138-139 (B 118 – bilag 23), nr. 140-144 og 150-156
(B 118 – bilag 24), nr. 157 (B 118 – bilag 26), nr. 158-160 og 162-167 (B
118 – bilag 27), nr. 168-175 (B 118 – bilag 29), nr. 176 (B 118 – bilag 32),
nr. 177 (B 118 – bilag 33) samt nr. 178-179 (B 118 – bilag 34) af 20.
marts 2003.
Besvarelse af spørgsmål nr. 145-149 (B 118 – bilag 24) og nr. 161 (B 118
– bilag 27) af 20. marts 2003 fremsendes direkte af forsvarsministeren.
2
Spørgsmål nr. 73:
" Ministeren bedes oversende sammenfatningerne af vurderingerne af
det folkeretlige grundlag for en øjeblikkelig USA-ledet krig mod Irak fra
udenrigsministerierne i Storbritannien, Irland, Norge, Sverige, Finland,
Tyskland, Holland og Belgien?
Svar: nr. 73bis
I forlængelse af regeringens tidligere afgivne svar på spørgsmål nr. 73
fremsendes hermed erklæring offentliggjort d.d. af det svenske uden-
rigsministerium.
Udenrigsministeriet har endvidere d.d. været i kontakt med henholdsvis
Norges og Sveriges udenrigsministerier med henblik på at få oplyst, om
der fra norske eller svenske myndigheder foreligger yderligere offentlig-
gjorte vurderinger af det folkeretlige grundlag for en militær aktion med
henblik på at afvæbne Irak. Det gør der efter det oplyste ikke.
3
Spørgsmål nr. 179:
"Vil en hvilken som helst koalition af lande kunne invadere Irak med
henvisning til resolution 1441?"
Svar:
På grundlag af Sikkerhedsrådets bemyndigelse til magtanvendelse, jfr.
resolution 678, 687 og senere resolutioner om Irak, vil en koalition af
FN-medlemsstater kunne deltage i en militær operation, der har til for-
mål at få opfyldt Sikkerhedsrådets våbenstilstandsbetingelser. Det be-
mærkes, at der ikke er noget juridisk krav om, at FN’s medlemsstater skal
indgå i en koalition med henblik herpå.
4
Spørgsmål nr. 178:
”Er det ministerens opfattelse, at resolution 1441 giver mulighed for, at
f.eks. Iran kan invadere Irak, hvis argumentet er, det sker med henblik på
afvæbning?”
Svar:
Der ligger ikke i resolution 678, 687 og senere resolutioner om Irak en
bemyndigelse til frit spil for FN’s medlemslande til at anvende magt over
for Irak til opfyldelse af andre mål end dem, der er fastsat i de her om-
handlede resolutioner. Iran vil ligesom alle andre FN-medlemsstater på
grundlag af Sikkerhedsrådets bemyndigelse kunne deltage i en militær
operation, der har til formål at få opfyldt Sikkerhedsrådets våben-
stilstandsbetingelser.
5
Spørgsmål nr. 177:
Ministeren bedes oplyse, hvad skal der til for, at bemyndigelsen til magt-
anvendelse som indeholdt i resolution 678 og 687, der ved vedtagelsen af
resolution 1441 blev suspenderet, reaktiveres?
Svar:
Efter regeringens opfattelse må suspensionen anses for ophørt, når det
kan konstateres, at Sikkerhedsrådets overvejelser (”considerations”) un-
der resolution 1441 er brudt sammen – uanset hvem der kan siges at væ-
re årsag hertil. Det faktiske sammenbrud i Rådets overvejelser, herunder
den manglende udsigt til, at inspektørernes arbejde kunne føre til en fre-
delig afvæbning af Irak, udgør således grundlaget for regeringens opfat-
telse af, at den sidste mulighed for Irak til at opfylde sine nedrustnings-
forpligtelser som indeholdt i resolution 1441, jf. resolution 687, hermed
er udtømt. Retsgrundlaget for afvæbningen af Irak må herefter på ny
baseres på resolutionerne 678 og 687, som opdateret og præciseret i
resolution 1441.
Det er herved forudsat, at overvejelserne (”considerations”) i Sikker-
hedsrådet haft karakter af reelle drøftelser i god tro. Regeringen har ikke
anledning til at betvivle, at dette har været tilfældet. Suspensionen anses
for ophørt, når der rent faktisk konstateres et sammenbrud i Rådets
overvejelser, fordi våbeninspektørernes arbejde må anses for udsigtsløst.
I den situation udgør de tidligere resolutioner retsgrundlaget for magtan-
vendelse. Der skal – som det jo også er sket - have fundet egentlige
overvejelser sted i Sikkerhedsrådet.
For så vidt angår spørgsmålet om behovet for en ny beslutning i Sikker-
hedsrådet henvises til besvarelsen af spørgsmål 30.
6
Spørgsmål nr. 176:
"Kan ministeren bekræfte forlydender om, at der fra irakisk side er affy-
ret Scud-missiler mod Kuwait inden for de seneste 2 døgn, og hvilken
konsekvenser har det i givet fald i forhold til at kunne bruge resolution
678 og 687 som retsgrundlag for væbnet magtanvendelse i afvæbning af
Irak?
Spørgsmålet skal ses i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. 48."
Svar:
De amerikanske militærmyndigheder har oplyst, at Irak her til morgen
har besvaret den indledende militære aktion med affyring af et antal jord-
til-jord missiler rettet mod koalitionsstyrker i det nordlige Kuwait. Der
er forlydender om, at der kan have været tale om Scud-missiler. Oplys-
ninger herom er dog endnu ikke blevet bekræftet af de amerikanske
myndigheder. I givet fald vil der selvsagt være tale om en bemærkelses-
værdig klar og substantiel krænkelse af Iraks nedrustningsforpligtelser i
henhold til FNs Sikkerhedsråds resolutioner, herunder resolution 678 og
687.
7
Spørgsmål nr. 175:
"Er ministeren enig i, at Tyrkiet ingen ret har til at øve indflydelse på,
hvorledes det kurdiske spørgsmål løses i Irak, såfremt militæraktionen
mod Irak fører til det irakiske regimes fald?"
Svar:
Regeringen finder, at spørgsmål om den kurdiske befolkningsgruppes
forhold i Irak alene bør være et anliggende for Iraks fremtidige demo-
kratisk valgte regering og parlament.
Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 18.
8
Spørgsmål nr. 174:
"Kan ministeren bekræfte, at det af Weekendavisen den 21. februar d.å.
fremgår af udtalelser fra udenrigsministeren, at det var regeringens poli-
tik på daværende tidspunkt, at tilsagnet til ”…amerikanerne er betinget af
en FN-beslutning”, og finder ministeren det ikke besynderligt at melde
sådan til USA, såfremt en sådan beslutning i virkeligheden allerede fore-
lå?"
Svar:
Det fulde citat fra Weekendavisen den 21. februar 2003 er som følger:
”FN-sporet er at følge en beslutning, der træffes i FN. Det kan man for
eksempel gøre ved en flertalsafstemning i Sikkerhedsrådet. Et veto bety-
der, at der ikke er nogen beslutning, og Danmark har sagt, at vores til-
sagn til amerikanerne er betinget af en FN beslutning”.
Som mit eksempel i Weekendavisens citat understreger, er det er klart, at
en ny sikkerhedsrådsresolution ville være politisk ønskelig. Det har rege-
ringen sagt mange gange. En ny resolution ville have forøget det politi-
ske pres mod Saddam, men det blokerede Frankrig med sine veto-trusler
for. Og citatet forholder sig jo tydeligvis til en situation, hvor et veto op-
hæver en beslutning.
Da der i øvrigt ikke blev lejlighed til at nedlægge et sådant veto, og en ny
resolution ikke er juridisk påkrævet, er resolution 1441 i dag det gælden-
de folkeretlige beslutningsgrundlag. Dette var imidlertid ikke til at forud-
se på tidspunktet for artiklen i Weekendavisen, som altså forholder sig til
forholdet mellem beslutning og veto.
9
Spørgsmål nr. 173:
"Kan ministeren bekræfte, at USA’s ”National Security Presidential Di-
rective 17”, der indeholder en doktrin om forebyggende angreb, d.v.s. en
doktrin, som ministeren ifølge et tidligere svar ikke kender eksistensen
af, eksplicit inkluderer brug af kernevåben som en mulighed under fore-
byggende angreb, herunder på lande som Irak?"
Svar:
Den offentligt tilgængelige version af ” National Security Presidential
Directive 17” omtaler ikke, som antaget af i spørgsmålet, eksplicit brug
af kernevåben som en mulighed under forebyggende angreb.
Desuden henvises til svar på spørgsmål nr. 172.
10
Spørgsmål nr. 172:
"Kan ministeren bekræfte, at George W. Bush i 2002 underskrev ”National
Security Presidential Directive 17”, der indeholder en doktrin om forebyggende
angreb, d.v.s. en doktrin, som ministeren ifølge et tidligere svar ikke kender
eksistensen af?"
Svar:
Jeg kan bekræfte, at præsident Bush i september 2002 underskrev National
Security Presidential Directive 17. Dette dokument er klassificeret, men en
uklassificeret udgave af direktivet blev under titlen ”National Strategy to Com-
bat Weapons of Mass Destruction” offentliggjort i december 2002. Dette do-
kument vedlægges. I dokumentet bemærkes, at ”….U.S. military forces and
appropriate civilian agencies must have the capability to defend against WMD-
armed adversaries, including in appropriate cases through preemptive measu-
res”. Denne bemærkning om forebyggende tiltag udgør ikke en doktrin om
forebyggende angreb.
11
Spørgsmål nr. 171:
"Ministeren bedes svare på henvendelsen fra en lang række kurdiske or-
ganisationer angående et evt. tyrkisk militært angreb i det nordlige Irak,
jf. alm. del - bilag 182."
Svar:
Udenrigsministeriet fremhæver under jævnlige kontakter med de irakisk-
kurdiske organisationer og -partier i Danmark og med deres udsendinge
fra det nordlige Irak, at man ikke har grund til at tvivle på, at Tyrkiet vil
leve op til sin forpligtelse i medfør af Sikkerhedsrådets resolutioner, her-
under resolution 1441 af 8. november 2002, til at respektere og værne
om Iraks territoriale integritet.
12
Spørgsmål nr. 170:
"Vil ministeren rette henvendelse til sine allierede i krigen mod Irak mhp.
at sikre, at disse yder et forsvarligt bidrag til den humanitære indsats, så-
fremt FN-organisationerne endnu ikke har modtaget de nødvendige
midler til at gennemføre den indsats, de skønner nødvendig?"
Svar:
I forbindelse med FNs appel vedrørende beredskabsforanstaltninger har
bl.a. USA, UK og Australien allerede ydet substantielle bidrag, der i vidt
omfang tilgodeser appellens behov., jf. besvarelsen om dette emne i sam-
rådet i Forsvarsudvalget d.d.
Når det gælder fremtidige behov på det humanitære område, der måtte
opstå som konsekvens af den militære intervention, samt behovene for
genopbygning, vil Danmark i sin dialog med sine partnere lægge stor
vægt på, at alle lande yder et bidrag.
13
Spørgsmål nr. 169:
"Hvad kan ministeren oplyse om uenighederne mellem UNHCR og tyr-
kisk Røde Halvmåne om placering af flygtningelejre i hhv. Irak og Tyrki-
et, samt om tyrkisk Røde Halvmånes ønske om militær tyrkisk bistand i
forbindelse med oprettelse af flygtningelejre i det nordlige Irak.?"
Svar:
UNHCR har gennem de seneste måneder ført en tæt dialog med Tyrkiet,
og Iraks øvrige nabolande, med henblik på at sikre, at nabolandene holdt
grænserne åbne i tilfælde at akutte flygtningestrømme. Tyrkiet har ikke
lagt skjul på, at man foretrak at etablere evt. nye flygtningelejre på den
irakiske side af grænsen. Samtidig har man holdt muligheden åben for at
tillade "orderly admission of particularly vulnerable refugees". Drøftel-
serne herom fortsætter. UNHCR er indstillet på nøje at overvåge den
videre udvikling.
14
Spørgsmål nr. 168:
"Vil ministeren kommentere forlydender, bl.a. i TV2-nyhederne den 19.
marts om at ”amerikanske venner” samt danskere, ifølge en arabisk avis,
har hjulpet den tidligere hærchef med at flygte? "
Svar:
Der foreligger ikke oplysninger, der kan bekræfte forlydender af den i
spørgsmålet omtalte karakter.
Der kan i øvrigt henvises til Justitsministeriets besvarelse af 5. februar
2003 af spørgsmål nr. 216 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del - bilag
559).
15
Spørgsmål nr. 167:
"Hvad kan ministeren oplyse om den forsvundne irakiske hærchef fra
Sorø og hans rolle i den igangværende krig mod Irak? "
Svar:
Udenrigsministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om den forsvund-
ne irakiske hærchefs eventuelle rolle i forbindelse med en multinational
indsats i Irak.
Der henvises i øvrigt til besvarelse af spørgsmål nr. 22, 91 og 92.
16
Spørgsmål nr. 166:
"Ministeren bedes oversende nogle af de forskellige overslag (bl.a. fra
den amerikanske kongres) om, hvad en Irak-krig vil koste. "
Svar:
Udenrigsministeriet er ikke bekendt med overslag fra den amerikanske
kongres om udgifterne forbundet med en militær aktion i Irak
17
Spørgsmål nr. 165:
"Ministeren bedes oplyse om ministeren vil tage initiativ til, at der gives
kompensation til de uskyldige civile irakere, som lemlæstes eller mister en
forsørger (f.eks. svarende til den erstatning, som er givet til ofrene for
terrorangrebene i USA den 11. september?"
Svar:
Jeg vil minde om, at ved terroranslaget i USA den 11. september 2001
var uskyldige civile det direkte mål for terrorangrebet. Parterne i en krig
er ved gældende konventioner forpligtet til at beskytte civilbefolkningen.
Disse forpligtelser ligger naturligvis koalitionen mod Irak stærkt på sinde.
Krigens ofre vil være omfattet af den omfattende humanitære bistand og
genopbygningsbistand, som planlægges for den irakiske befolkning.
18
Spørgsmål nr. 164:
Ministeren bedes oplyse, om han har modtaget en garanti fra USA om, at
alle irakiske soldater behandles som krigsfanger.
Svar:
Regeringen har ikke modtaget en sådan garanti, men lægger til grund, at
USA fuldt ud vil respektere de humanitære folkeretlige regler i væbnede
konflikter, herunder reglerne i den tredje Genèvekonvention af 12. au-
gust 1949 om behandling af krigsfanger.
19
Spørgsmål nr. 163:
Ministeren bedes oplyse, hvilke rettigheder og hvilke pligter det giver
Irak, når Danmark har erklæret krig mod Irak.
Svar:
Danmark deltager i en væbnet konflikt med sigte på at få afvæbnet Irak.
Herved aktiveres hele det folkeretlige kompleks af normer til regulering
af væbnede konflikter og beskyttelse af ofrene – uanset konfliktens bag-
grund. I den aktuelle situation gælder, at deltagere i den militære aktion
mod Irak, selvsagt skal overholde de gældende regler for væbnede kon-
flikter. Endvidere gælder, at danske og andre koalitions-kombattanter
skal respektere og er beskyttet af Genève-konventionerne.
20
Spørgsmål nr. 162:
Ministeren bedes oplyse, om der eksisterer regler for, hvordan lande er-
klærer krig samt oplyse, fra hvornår Danmark befinder sig i krig med
Irak.
Svar:
Tidligere tiders bestemmelser om krigserklæringer som forudsætning for
påbegyndelse af fjendtligheder (den III Haagerkonvention af 18. oktober
1907 om fjendtlighedernes begyndelse) er ikke længere gældende folke-
ret.
I den fælles artikel 2 til Genève-konventionerne af 1949 er forholdet be-
skrevet således:
”Når bortses fra de bestemmelser, der skal være gældende i fredstid, fin-
der nærværende konvention anvendelse i alle tilfælde, hvor en krig er
erklæret, eller hvor der i øvrigt er opstået væbnet konflikt mellem to eller
flere af de Høje Kontraherende Parter, selvom en af disse ikke anerken-
der, at der består en krigstilstand.”
Efter folkeretten er det således afgørende for anvendelsen af de retsreg-
ler, der gælder for krigsførelse mv., at der er tale om en ”væbnet kon-
flikt”. Når man i dag taler om ”krig”, vil dette begreb normalt være
sammenfaldende med ”væbnet konflikt”, hvis eksistens er uafhængig af
parternes subjektive tilkendegivelser. Herudover er der juridisk set også
tale om væbnet konflikt, selv om der ikke finder faktiske kamphandlinger
sted, hvis en part har erklæret, at der er tale om krig, jf. nærmere ordly-
den af den citerede artikel 2 til Genève-konventionerne.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 163.
21
Spørgsmål nr. 160:
"Ministeren bedes fremlægge dokumentation for statsministerens oplys-
ning om, at Saddam Hussein støtter og/eller giver husly til terrorister "
Svar:
Disse oplysninger er ikke offentligt tilgængelige.
22
Spørgsmål nr. 159:
"Ministeren bedes redegøre for det samlede omfang af de ekstraordinære
midler til nødhjælp og genopbygning i forbindelse med Irak-krigen samt
præcisere hvor og hvad de tages fra.”
Svar:
Regeringen har til hensigt at yde op til 300 mio. kr. over det nærmeste års
tid til afhjælpning af de umiddelbare humanitære behov, bistand til in-
ternt fordrevne i Irak og flygtninge i nærområderne samt til genopbyg-
ningen af landet. Disse forskellige former for udviklingsbistand til Irak
vil blive finansieret inden for de samlede bevillinger til udviklingsbistand
i 2003 og 2004.
Den mere præcise fordeling af midlerne vil afhænge af de konkrete be-
hov og der vil være behov for stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af ind-
satsen. Regeringen vil fremlægge et samlet aktstykke herom, så hurtigt
som det er muligt.
23
Spørgsmål nr. 158:
"Ministeren bedes oversende en opdateret opgørelse over hvilke lande,
som bidrager med militære styrker til krigen mod Irak og hvad præcist
hvert land bidrager med?"
Svar:
Udover et omfattende amerikansk bidrag ventes der efter de foreløbige
oplysninger at være tale om bl.a. flg. militære bidrag:
Storbritannien (omfattende bidrag)
Australien (specialstyrker, flådefartøjer, flybidrag)
Spanien (tre flådefartøjer, herunder en fregat og to andre flådefartøjer)
Polen (specialstyrker inden for beskyttelse mod ABC-våben)
Letland (minerydningshold, lægehold mv.)
Rumænien (ABC-kompagni, ingeniørtropper, lægehold mv.)
Tjekkiet (ABC-eksperter)
Slovakiet (ABC-eksperter)
Der henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål nr. 41.
24
Spørgsmål nr. 157:
"Ministeren bedes fremsende ordlyden af Kofi Annans advarsel imod
militær aktion uden enighed i Sikkerhedsrådet. "
Svar:
Der synes at være tale om en udtalelse af Generalsekretær Annan d. 10.
marts 2003, her som gengivet af Reuters Bureau:
”U.N. Secretary-General Kofi Annan warned on Monday that the legiti-
macy of military action taken against Iraq without U.N. Security Council
backing would be "seriously impaired".
Annan pleaded for unity in the Security Council in the face of a potential
U.S.-led war to disarm Iraq.
"The members of the Security Council are now faced with a grave
choice," Annan told a news conference. "If they fail to agree on a com-
mon position and action is taken without the authority of the Security
Council, the legitimacy and support for any such action would be seri-
ously impaired."
The United States, Britain and Spain have proposed a new U.N. resolu-
tion that sets a March 17 ultimatum for Iraq to comply fully with U.N.
demands that it give up its suspected chemical, biological and nuclear
weapons. Iraq denies it has such weapons.
To be approved, the new U.N. resolution must win at least nine votes on
the 15-member Security Council and there must be no veto from any of
the five permanent members: the United States, Britain, France, Russia
and China. The latter three remain opposed to early military action, de-
manding diplomacy and weapons inspectors be given more time.
Britain and the United States are keen to press for a vote this week, giv-
ing Saddam just seven days to prove he will disarm or face war. Wash-
ington has said it is prepared to act even without U.N. approval. "There
are concerns about the long term consequences of war in Iraq. One must
have no illusions about what war means," Annan said, warning that mili-
25
tary action would have serious implications for the region and the rest of
the world.
"The better the consensus, the better the chance we have to come to-
gether again and deal effectively with other burning conflicts in the
world, starting with the one between the Israelis and the Palestinians,"
said Annan, who is in The Hague for peace talks to reunite Cyprus.
Regeringen finder det i denne sammenhæng passende samtidig at erindre
om generalsekretærens tale til EU’s stats- og regeringschefer på mødet i
Bruxelles den 17. februar 2003, hvor Annan udtalte, at det der var behov
for var ”cooperation, persistence and constant pressure; full cooperation
on the part of Iraq so as to provide confidence in the credibility of the
disarmament process; and persistence and constant pressure to oblige it
to perform”.
26
Spørgsmål nr. 156:
Finder Ministeren ikke ved nærmere overvejelse, at Ministerens svar på
spm. 75 er arrogant?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 155 og 177.
27
Spørgsmål nr. 155:
Skal ministerens svar på spm. 75 forstås således, at det ikke længere er
aktuelt at diskutere folkeretten i forbindelse med det danske militære
bidrag?
Svar:
Regeringen finder det naturligvis relevant og aktuelt at overveje folkeret-
ten i forbindelse med et dansk militært bidrag til et militært bidrag til en
multinational indsats i Irak. Det er baggrunden for, at regeringen har
fremsendt Udenrigsministeriets notat af 17. marts 2003.
Skulle man beskrive den folkeretlige situation på et tidspunkt, hvor vå-
beninspektørernes arbejde ikke er udsigtsløst kunne denne beskrivelse
tage udgangspunkt i situationen, som den tegnede sig efter Sikkerhedsrå-
dets enstemmige vedtagelse af resolution 1441 den 8. november 2002.
Regeringen finder imidlertid ikke anledning til at forholde sig til denne –
eller andre – hypotetiske problemstillinger.
28
Spørgsmål nr. 154:
Hvordan kan ministeren mene, at spørgsmål 75 ikke er aktuelt i den
foreliggende situation, når ministerens vurdering af det folkeretlige
grundlag hviler på en politisk vurdering af, at våbeninspektørernes
arbejde har været forgæves og er udsigtsløst?
Svar:
I spørgsmål 75 anmoder udvalget om svar på, hvordan den folkeretlige
situation vil være, hvis våbeninspektørernes arbejde ikke er udsigtsløst.
I udenrigsministeriets notat af 17. marts 2003 er beskrevet det juridiske
grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak efter
sammenbruddet i Sikkerhedsrådets overvejelser under Resolution 1441.
En beskrivelse af den situation som omhandles i spørgsmål 75 ville in-
debære en beskrivelse af en hypotetisk situation, som regeringen ikke
finder grundlag for at udarbejde.
29
Spørgsmål nr. 153:
Er ministeren enig i, at vurderingen af, om våbeninspektørernes bestræ-
belser har været forgæves, er en politisk vurdering?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 70.
30
Spørgsmål nr. 152:
Er ministeren enig i, at såfremt fortsat våbeninspektion ikke er udsigts-
løst, suspenderer Sikkerhedsrådets resolution 1441 fortsat resolutionerne
678 og 687?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 155.
31
Spørgsmål nr. 151:
Hvis man lægger til grund, at et flertal i FNs Sikkerhedsråd ønskede, at
våbeninspektionerne skulle fortsætte, ændrer det så ministerens vurde-
ring af det folkeretlige grundlag?
Svar:
Som anført i besvarelsen af spørgsmål 45 er der ikke belæg for at konsta-
tere, hvorledes et flertal i FN’s Sikkerhedsråd ville stille sig til en fortsæt-
telse af våbeninspektionerne. Regeringen finder ikke anledning til at for-
holde sig til denne – eller andre – hypotetiske problemstillinger.
32
Spørgsmål nr. 150:
I forlængelse af svaret på spm. 70: Hvad betyder ”fortrinsvis”?
Svar:
Udtrykket ”fortrinsvis” betyder i denne sammenhæng, at der overvejende er
tale om en politisk vurdering, men at der også indgår andre end politiske aspek-
ter i bedømmelsen.
33
Spørgsmål nr. 144:
"Hvis Folketingets flertal mener, at et dansk militært bidrag til krigen i
Irak er afgørende, hvorfor udvider Ministeren så ikke bidraget til også at
omfatte jægersoldater og frømandskorps?"
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 142.
34
Spørgsmål nr. 143:
"Er ministeren enig i, at hvis Danmark skulle bidrage militært på linje
med hvad England bidrager med ville det danske militære bidrag skulle
være i størrelsesordenen 4-5.00 mand?"
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 142.
35
Spørgsmål nr. 142:
"Er det udtryk for en aktivistisk udenrigspolitik, at det danske militære
bidrag er så forholdsvist beskedent i forhold til hvad f.eks. England bi-
drager med?"
Svar:
Det danske militære bidrag til den multinationale indsats i Irak er sam-
mensat på grundlag af en samlet vurdering af de foreliggende omstæn-
digheder. Regeringen finder, at der er tale om et passende bidrag til den
multinationale indsats for med militære magtmidler at gennemtvinge op-
fyldelsen af Iraks nedrustningsforpligtelser.
36
Spørgsmål nr. 141:
"I hvilket omfang vurderer ministeren, at det danske militære bidrag vil
være afgørende for krigens udfald?"
Svar:
Regeringen finder, at det danske militære bidrag til den multinationale
indsats i Irak vil medvirke til at gennemtvinge opfyldelse af Iraks ned-
rustningsforpligtelser i henhold til FNs Sikkerhedsråds resolutioner.
37
Spørgsmål nr. 140:
"Ministeren bedes oversende Hans Blix’ indlæg i Sikkerhedsrådet den 19.
marts 2003 samt den efterfølgende debat. "
Svar:
Dr. Blix indlæg samt de større medlemslandes indlæg under Sikkerheds-
rådets debat vedlægges.
38
Spørgsmål nr. 139:
"Hvordan blev den danske regering informeret om, at angrebet mod Irak
startede kl. 3.30 torsdag den 20. marts 2003?"
Svar:
Kort forud for indledningen af den militære aktion tidligt torsdag mor-
gen dansk tid modtog ambassaden i Washington i opfølgning af samtale
mellem statsministeren og præsident Bush underretning om den forestå-
ende aktion. Denne meddelelse blev straks viderebragt til regeringen.
39
Spørgsmål nr. 138:
"Hvis den irakiske hærchef, som tidligere opholdt sig i Sorø, får tildelt en
betroet post i Irak efter krigen, vil det så udelukke dansk humanitær bi-
stand til Irak? Vil Danmark forsøge at få ham udleveret, og hvordan er
mulighederne herfor i henhold til diverse udleveringsaftaler? "
Svar:
Regeringen går ud fra, at en fremtidig demokratisk valgt regering i Irak,
som bekender sig til retsstatsprincipper, vil overholde sine internationale
forpligtelser, herunder med hensyn til behandlingen af krigsforbrydere.
Ydelsen af humanitær bistand til Irak vil blive afgjort i lyset af de huma-
nitære behov i Irak. Det kan i denne forbindelse oplyses, at Danmark
også har ydet humanitær bistand til den irakiske befolkning under det
nuværende styre.
Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål nr. 91.
