Udskriftsvenlig version Til beslutningsforslag nr. B 165 Folketinget 2002 – 03 Forsvarsudvalget (B 165 - bilag 10) (Offentligt) Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 0. maj 2003 1. udkast Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational sikringsstyrke i Irak   [af udenrigsministeren (Per Stig Møller)] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 6. maj 2003 og var til 1. behandling den 8. maj 2003. Be- slutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. Spørgsmål Udvalget har stillet 50 spørgsmål til forsvarsministeren og udenrigsministeren til skriftlig besva- relse, som disse har besvaret.   Nogle af udvalgets spørgsmål og forsvarsministerens og udenrigsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (…) indstiller   beslutningsforslaget til vedtagelse uændret. De Socialdemokratiske medlemmer af udvalget bemærker, at Danmark, med et flertal i Folketin- get bag sig, har deltaget militært i krigen i Irak  på USA og Englands side. Det var uden et direkte mandat fra FN og ikke med socialdemokratiske stemmer. Når Danmark på denne måde har deltaget, er landet, efter at de egentlige kamphandlinger er op- hørt,  ifølge  den  humanitære  folkeret  en  del  af  en   besættelsesmagt.  Besættelsesmagten  er  således ansvarlig for befolkningens velfærd i det besatte  område. Der henvises til Udenrigsministeriets no- tits af 8. april 2003 fra Folkeretskontoret og udenrigsministerens svar på spørgsmål 24. Det ville herefter være oplagt, at FN efter beslut ning i Sikkerhedsrådet ville vedtage en resolution, således at et FN-mandat ville danne grundlaget for den videre indsats med genopbygning af Irak, men et mandat foreligger ikke, og i konsekvens her af finder Socialdemokraterne det vigtigt at med-

2 medvirke, også med et militært/humanitært bidrag i  denne fase af Irak-krisen, for hurtigst muligt at skabe fred, stabilitet og tålelige forhold for det irakiske folk. Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at der i  beslutningsforslaget anvendes en term, der hedder »det internationale samfund«. Betænker man beslutningsfors lagets optagethed af det internationale samfund, står det i stærk kontrast til FN's rolle, idet det jo klart er erkendt i be- slutningsforslaget, at FN er koblet ud. At de 16 deltagende lande skulle repræsentere verdenssam- fundet kan undre.   Om krigen var rimelig, retfærdig, legitim eller ej, handler også om den efterfølgende fase. Styr- kerne sendes ned i en situation, der også i beslutningsforslaget betegnes som spændt, og det omfat- ter 380 mand. Med forslaget bevæger vi os fra at være  en krigsførende magt til at være en besættel- sesmagt.   Der er ingen tvivl om, at det store flertal i den irakiske befolkning er oprigtig glade for, at de er sluppet af med Saddam Hussein. Men SF er ikke i tvivl om, at den irakiske befolkning heller ikke ønsker  en  besættelse  udefra.  Det  ty der  langt  de  fleste  tilkendegivelser  da  også  på,  selv  fra  shia- muslimerne, hvis støtte man ellers havde regnet med. Der er ingen tvivl om, at den største tilfreds- hed findes i den kurdiske befolkningsgruppe. Billedet er således ikke entydigt. Det er derfor til et i mere end én forstand konfliktfyldt område, danske styrker skal udsendes. Netop fordi situationen er så kompleks og indeholder så mange modsætninger og farlige elemen- ter som den gør, er det afgørende, at FN placeres i den centrale rolle i forhold til Iraks fremtid. Fra SF’s side er vi helt enige i,  at det er nødvendigt med en militær tilstedeværelse i den nuværende situation – alt andet ville være et fatalt svigt. Me n det er ganske afgørende, at FN er i den centrale position også i forhold til det, der skal ske militært.   Det er værd at bemærke, at fremtrædende me  dlemmer af den amerikanske regering, konsekvent har modarbejdet FN-sporet. Med Rumsfeld og Cheney i spidsen er der blevet gjort store anstrengel- ser for at forhindre, at FN kom til at spille nogen som helst afgørende rolle. Det samme har i øvrigt den danske statsminister. Det finder SF kortsigtet og i modstrid med ønsket om et internationalt forpligtende samarbejde indenfor rammen af ’verdenssamfundet’. For dette gæ  lder ikke kun i den militære del af indsatsen – det gælder i langt højere grad i forhold til de  øvrige opgaver der forestår; håndhævelse af lov og orden,  beskyttelse  af  befolkningen,  rammerne  for  landets  genopbygning  og  den  politiske  over- gangsproces, samt hvem skal have adgang til de irakiske rigdomme. Hvis projektet er en demokrati- sering af Irak er brugen af det forhadte politi, som i årevis har håndhævet undertrykkelsen, så er løsningen ikke en besættelse fra koalition slandene med brug af f.eks irakisk politi. Det er nu besættelsesmagterne, de r med forskellige motiver, der skal stå for dette. Det bør være en legitim magt som repræsenterer netop verdenssamf undet, en magt som ikke er behæftet med den modvilje og modstand fra lokalbefolkningen som vil være en besættelsesmagts vilkår. Ét er at vinde en krig, noget andet er at vinde den svære fred. De t viser begivenhedsforløbet indtil nu kun alt for tydeligt.   Vi sender danske soldater ud på en farefuld mission med farer for miner og specielt for ueksplo- deret ammunition, uran-armeret ammunition, ueksploderede klyngebomber etc. Også faren for ter- rorspionage og andre former for trusler vurderes som høje.  

3 Fra  SF’s  side  støtter  vi  gerne  en  genopbygning  af  Irak,  ikke  kun  gerne,  vi  mener, det er  vores pligt, vi anerkender som sagt også nødvendigheden af militær tilstedeværelse i Irak i den nuværen- de situation. Men for os er det helt afgørende, at FN placeres i den centrale rolle, det sker som be- kendt ikke, og derfor kan SF ikke støtte forslaget. Enhedslistens  medlem  af  udvalget  bemærker  at  Danmark  med  udse ndelsen  af  dansk  militær  til Irak bakker utvetydigt op bag USA og England som besættelsesmagt er i Irak. Danmark indgår nu som et militært led i besættelsen af Irak, og bliver  en brik i besættelsesmagtens administration og kontrol af Iraks økonomiske ressourcer og den politiske forvaltning af landet. Danmark bliver med- ansvarlig for de afgørelser som de amerikanske embedsmænd og militære – som de hovedansvarli- ge – træffer i Irak.   Regeringen skriver i svar til Forsvarsudvalget – i svaret på spørgsmål 34 – at "Det vil derfor være rigtigst at betragte USA og UK som besættelsesmagter for de dele af  Irak, som de fysisk og faktisk kontrollerer”. Danmark kontrollerer på nuværende tidspunkt ikke dele af det irakiske territorium og kan allerede af den grund efter regeringens opfattelse ikke anses som besættelsesmagt".     Samtidig  konstaterer  regeringen  at  "Ved  indsættels e  af  et  dansk  bidrag  til  en  sikringsstyrke  vil Danmark kunne bidrage til besættel sesmagtens – i det konkrete tilfælde Storbritanniens – udøvelse af sine rettigheder og forpligtelser efter den humanitære folkeret". På et spørgsmål om  hvordan  regeringen  vil  opfatte –  og reagere på – voldelige reaktioner som kommer til udtryk fra den irakiske befolknings side overfor besættelsesm agtens militære, økonomi- ske og politiske diktater, skriver regeringen i sit svar at: "Voldelige reaktioner mod udenlandske militært og  civilt personel, samt mod den øvrige irakiske civilbefolkning, skal selvsagt bringes til ophør, således at lov og orden kan opretholdes og de an- svarlige retsforfølges. I den forbindelse bemærkes, at  det danske styrkebidrag udsendes med et klart mandat til om nødvendigt at anvende fornøden magt bl.a. til at løse sine opgaver". Vi kan konstatere at den danske militære delegati on i sidste ende er underlagt den centrale ameri- kanske kommando i Bagdad. Vi kan konstatere at den danske delegation i den provins hvor den skal fungere, er underlagt britisk regional kommando. Dermed er det åbenbart at den danske militære delegation vil fungere som besættelsesmagtens forlæ ngede arm. For den irakiske befolkning vil der ikke være nogen principiel forskel på det amerikanske, engelske og danske militær.   Enhedslisten vil gøre opmærksom på at regeringen i sit notat af 28. april 2003 om "Irak og besæt- telsesmagtens forpligtelser over for civilbefolkningen" konstaterer at ifølge den humanitære folke- ret er en besættelsesmagt de facto, ikke de jure  myndighed i det besatte område: "Det betyder bl.a., at  der  ikke  er  en  pligt  i  international  ret  for  civilbefolkningen  til  at  efterleve  besættelsesmagtens anvisninger. Besættelsesmagten  er ansvarlig for det besatte områdes befolknings velfærd". Enhedslisten konstaterer samtidig at regeringen i sit svar på spørgsmål 32 om ikke Iraks nationale ressourcer, økonomi m.v. er en del af det som man i folkeretten kan betegne som befolkningens liv, ejendom  og  velfærd, skriver  at: "Regeringen  er  enig  i, at Iraks økonomi  og nationale ressourcer, herunder landets oliereserver, er omfattet af den humanitære folkeret s regler om beskyttelse af be- folkningens liv, ejendom og velfær d. Administrationen heraf skal naturligvis ske med respekt for den humanitære folkerets regler, til  gavn for den irakiske befolkning". Det er  klar  tale. Men  Enhedslisten  kan samtidig konstatere,  at  den amerikanske administration, dels i Washington, dels i Irak allerede er begyndt at disponere over de irakiske olieressourcer, deres

4 administration, aftalt kontrakter med amerikanske firmaer om olie, samt om adskillige andre projek- ter.   Det forekommer ikke usandsynligt at når konsekvenserne af de amerikanske beslutninger går op for den irakiske befolkning, så vil der komme reaktioner imod disse amerikanske beslutninger. Der- for stillet Enhedslisten bl.a. stillet spørgsmål om hvordan regeringen vil opfatte reaktioner, herunder voldelige, på disse konkrete beslutninger. Her vælger regeringen de sværre at svare med besættel- sesmagtens  sprog  om  at  "lov  og  orden  kan  opretholdes  og  de  ansvarlige  retsforfølges".  Man  må spørge om det ikke er i modstrid med den holdning som regeringen fremlægger i sit notat fra den 28. april 2003, hvori det konstateres at der ikke er en pligt for civilbefolkningen til at efterleve be- sættelsesmagtens anvisninger? Enhedslisten har ikke tillid til at den amerikanske "løsningsmodel" for Irak, som vi har set den fremstillet  og  foreløbig  realiseret,  vil  fremme  demokratiet  i  Irak  og  øge  stabiliteten  i  området. Tværtimod er det slående at USA  har brugt utrolig mange kræfter på at få den militære sejr over Saddam Hussein, men tilsyneladende ikke har brugt mange kræfter på at overveje den civile situati- on i Irak efter Saddam Hussein. Det seneste bevis på denne mangel på interesse eller viden om hvad der sker i Irak, og hvordan dette samfund er skruet sammen, ser vi af beslutningen om at udskifte de to politiske hovedfigurer USA indsatte for få uger siden. Den amerikanske Jay Garner og Barbara Bodine, de facto-borgmester i Bagdad. Til Politiken den 12. maj 2003 siger Barbara Bodine, efter at have fået tre dage til at pakke og forsvinde fra Bagdad, at "Vi planlagde og planlagde og tænkte og tænkte, men da det kom til stykket, vidste vi i kke, hvad vi gik ind til. Der har været en konstant revurdering". Før selve krigen gik i gang affærdigede den amer ikanske og engelske regering at olien skulle spil- le en rolle i deres overvejelser om Irak. Det samme gjorde den danske regering som sagde at det drejede sig om at få afskaffet de masseødelæggelsesvåben som Saddam Hussein havde. Men det er symptomatisk at da USA rykkede ind i Bagdad var olieministeriet et af de få offentlige bygninger som man sørgede for der ikke skete angreb på eller plyndringer af, mens det samme ikke gjaldt for hospitaler o.l.   Desuden kan vi også konstatere at f.eks. det amerikanske firma Halliburton og dets underafdeling Kellogg Brown and Root har fået lukrative kontrakter med det amerikanske forsvarsministerium i forhold til den irakiske olieindustris infrastruktur. Kellogg Brown and Root har fået tildelt en kon- trakt, som ovenikøbet blev holdt hemmelig i fem uger på dette område. Det pudsige er at netop Hal- liburton er det firma som den nuværende vicepræsident  Dick Cheney spillede en ledende rolle i før han blev vicepræsident. Han er åbenbart så vigtig for firmaet at han, ifølge selskabets egne oplys- ninger, får tildelt årlige betalinger på op til en million dollars for sine tjenester for Halliburton.   Samtidig løber der hele tiden andre oplysninger ind om hvad de forskellige amerikanske ministe- rier har tildelt af kontrakter til amerikanske firmaer. Det kan man følge med i ved at abonnere på State Departments nyheds-mailservice som er gratis. Her kan man få at vide at USA og Australien er gået sammen om en omstrukturering af den iraki- ske landbrugssektor. Her oplyses det at det amerikanske økonomiministerium har sat en task force til at komme med en plan for en rekonstruktion af de økonomiske nøgleinstitutioner i Irak, og at dette vil komme til at inkludere "væsentlige reformer".   Der tegner sig et billede af en amerikansk de  facto overtagelse af kontrollen med Irak. Da den danske udviklingskommissær i EU, Poul Nielson, i  sidste uge beskyldte USA for at det samme, må

5 man sige at han i realiteten bare udtrykker det mange tænker. Og med den danske militære delegati- on kommer Danmark til at indgå som faktor der underbygger og legitimerer denne udvikling, hvad enten vi kan lide det eller ej.   Enhedslisten har foreslået at det i stedet bliver FN som kommer ind i billedet. Det er FN som har de forskellige eksperter i forhold til genopbygning, i forhold til nødhjælp, i forhold til hvordan man sørger for at igangsætte det nødve ndige lokale arbejde, osv. Det er FN som mange gange før har været den organisation som skulle i nd for at rydde op efter at stormagterne har sluppet deres militæ- re isenkram løs. Så når USA nu insisterer på at FN kun skal have en rådgivende rolle og være un- derlagt hvad den amerikanske administration i sidste ende beslutter, er der for Enhedslisten tale om en  økonomisk  og politisk  udnyttelse  af den  humanitære situation, man som besættelsesmagt  selv har skabt.   Dette  har  allerede  fået  konsekvenser  for Blairs  regering  i  England. Her  er den  engelske  udvik- lingsminister, Claire Short, trådt tilbage den 12. maj 2003. Hun giver som begrundelse at hun havde fået garanti fra Blair for at efter Irak-krigen så ville FN komme til at spille en central rolle i genop- bygningen af Irak. Med det udspil til FN-resolution som er lagt på bordet må man konstatere at Bla- ir igen, hvis han ellers mente det han lovede Short, og offentligheden, igen er kommet til kort over- for Bush-regeringen. Den fejl begår vores egen statsminister ikke. Man må konstatere at med statsminister Anders Fogh Rasmussens udtalelser i forbindelse med hans besøg i USA, har Danmark entydigt anbragt sig på USA’s side, et dårligt valgt. Enhedslisten går ind for at FN kommer ind i Irak og i samarbejde med og med accept fra den irakiske befolkning og deres organisationer begynder arbejdet på at genop- bygge landet. Vi har ingen tillid til den nuværende "k oalitions" mål og midler, for at sige det lige ud. Samtidig må man sige at det spørgsmål som oprindelig igangsatte det hele, og som har domineret Irak-konflikten i årevis: spørgsmålet om masseødelæggelsesvåben, efterhånden har nået det absurde niveau.   Den danske regering var med til at godkende at USA og England gik i gang med krigen mod Irak, fordi USA ikke ville give FN’s våbeninspektører mere tid til at lave deres arbejde færdigt. Det ville USA ikke og nu må man konstatere at det hverken under krigen eller i den periode som er gået si- den, er lykkedes for den specialgruppe som USA sendte til Irak, at finde nogen masseødelæggelses- våben. I Politiken den 12. maj 2003 siger oberst Richard McPhee fra denne gruppe at »Det var ikke for ingenting, at vi gav vores folk beskyttelsesdragter på, hvis Irak overvejede at bruge de våben, må der have været noget at anvende. Og vi har ikke fundet det«. I samme artikel konstaterer flere af specialgruppens medlemmer at de har undersøgt de snesevis af steder som udenrigsminister Colin Powell gav FN’s Sikkerhedsråd om eksistensen af flere hund- rede tons biologiske og kemiske stoffer, missiler og raketter, og efter mange misisoner uden resulta- ter, har mistet troen på at de finder noget! For Enhedslisten kan sådanne oplysninger ikke tolkes som andet end at USA simpelthen systema- tisk har vildledt FN’s Sikkerhedsråd og verdensoffentligheden for derigennem at skabe opbakning til en militær invasion, som USA under alle omst ændigheder ville have, ua nset masseødelæggelses- våben eller ej.   Enhedslisten  er  godt  klar  over  at  man  i  USA  har  besluttet  at  udsende  en  ny  Irak  Overvågning Gruppe,  som  skal bestå  af  1.000  våbeneksperter,  som  regeringen  svarer på  spørgsmål 44. Vi  har

6 også læst artikler i den amerikanske presse om  at man i den amerikanske regering overvejer at ud- vide denne gruppe til 2.000 eksperter under indtryk af opgavens karakter. Men vi opfatter det som ødelæggende  for troværdigheden af dette ar bejde, at USA selv vil afgøre hvem der skal afsted, om det skal være dem som  USA håndplukker til dette arbejde, eller FN. Den danske regering burde støtte – ja kræve – at FN’s våbeni nspektører på ny får adgang til Irak for at fortsætte deres arbejde. Under  Saddam Hussein var det ham som  lagde hindringer i vejen og be- sværliggjorde deres arbejde. Nu burde det jo ikke  være nogen sag at komme rundt til at mistænkeli- ge steder og checke dem. Det amerikanske og engelske militær kontrollerer jo området! Så der er alle muligheder for endelig at få afgjort denne sag. Samtidig burde det også være en vigtig principiel sag for den danske regering at det skal være FN’s våbeninspektører som afklarer denne sag. FN’s våbeninspektører har erfaringen efter at have måttet kæmpe og diskutere med det irakiske styres  topfolk om adgang til og indsigt i de forskellige steder. Endelig er FN og dets eksperter jo neutrale og upartiske, i modsætning til hvis dette arbejde skal gøres af eksperter fra besættelsesmagtens la nde, underlagt den amerikanske administration.   Regeringens svar på spørgsmål 47 siger at "Det er regeringens holdning,  at våbeninspektørerne bør afslutte deres arbejde, når situationen igen tillader det". Jamen det gør den jo netop nu. Der er ikke nogen Saddam Hussein til at forhindre arbejdet. Det er USA som ikke vil tillade det! Men det tør regeringen åbenbart ikke mene, eller også er regeringen helt enig med USA i at det bør være USA’s egne eksperter som skal ind. Hvad enten fo rklaringen er den ene eller den anden, er den yn- kelig.   Et andet mindretal i udvalget (RV) vil redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget ved 2. be- handling. Et tredje mindretal i udvalget (KRF) vil redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget ved 2. be- handling. Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og ha vde dermed ikke adgang til at komme med ind- stillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er  optrykt i betænkningen. [ Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.]   Kim Andersen (V) Søren Gade (V) nfmd. Ulrik Kragh (V) Jens Hald Madsen (V) Peter Skaarup (DF) Søren Krarup (DF) Helge Adam Møller (KF) fmd. Kaj Ikast (KF) Jann Sjursen (KRF) Bjarne Laustsen (S) Per Kaalund (S) Poul Andersen (S) Poul Qvist Jørgensen (S) Villy Søvndal (SF) Morten Helveg Petersen (RV) Søren Søndergaard (EL) Anne Grethe Holmsgaard (SF) Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

7 Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 55  * Enhedslisten (EL) 4 Socialdemokratiet (S) 52   Kristeligt Folkeparti (KRF) 4 Dansk Folkeparti (DF) 22   Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 16   Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 12   Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 9     Uden for folketingsgrupperne (UFG) 2 *  Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

8 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende B 165 Bilagsnr.    Titel   1 Forslag til tidsplan for behandling af beslutningsforslaget   2 Spm. 1 om hvad der menes med formuleringen i bemærkningerne til forslaget om at terrortruslen vurderes som høj, herunder redegøre for, hvordan denne vurdering er fremkommet, samt hvor truslen kommer fra, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 2 om hvad der menes med formuleringen i bemærkningerne til forslaget om at spionagetruslen vurderes som høj, til forsvarsministe- ren og udenrigsministeren   Spm. 3 om hvad der menes med formuleringen i bemærkningerne til forslaget om at subversionstruslen vurderes som høj, herunder redegø- re for, hvordan denne vurdering er fremkommet, samt hvor truslen kommer fra, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 4 om hvilke forudsætninger, de r skal være opfyldt før sikrings- styrken forlader Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 5 om redegørelse for drøftelser blandt de deltagende lande i sik- ringsstyrken om Geneve-konventionen, særligt om der er enighed om, at denne konvention skal overholdes, og at brud på konventionen skal have konsekvenser, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 6 om vurdering af risikoen for at danske soldater udsættes for påvirkning fra radioaktivt materiale fra våben med forarmet uran, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 7 om hvilke forholdsregler, der er truffet for at beskytte danske soldater mod Golfkrigssyndromet, til forsvarsministeren og udenrigs- ministeren   Spm. 8 om hvor stor kapaciteten til rydning af miner, herunder ueks- ploderede klyngebomber, er i Irak, samt om kapaciteten modsvarer behovet, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 9 om hvilke politiske grupperinger i Irak udover Bar-athpartiet, der ikke har været inviteret til  møder med USA's administrator Jay Garner med henblik på diskussion af Iraks fremtid samt af dannelsen af en foreløbeg irakisk regering, til forsvarsministeren og udenrigsmi- nisteren   Spm. 10 om hvilken kompetence den foreløbige irakiske regering (Iraqi Interim Government) ventes at få, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 11 om hvad der menes med, at styrken skal bidrage til beskyttel- sen af Iraks kulturarv og helligdomme, herunder oplyse om der også hermed henvises insats for at geninddrive de dele der gik tabt under plybdringen af muséer i Bagdad, til forsvarsministeren og udenrigs- ministeren  

9 Bilagsnr.    Titel   Spm. 12 om hvordan den danske regering har arbejdet for, at FN's våbeninspektører kan genoptage arbejdet i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 13 om kommandostrukturen for sikringsstyrken, herunder be- skrive den kompetence CENTCOM får over danske tropper, samt i hvilket omfang, der vil være dansk deltagelse  i beslutningerne på højt niveau, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 14 om vurdering af mulighederne for at få FN's våbeninspektø- rer ind i Irak for at genoptage arbejdet, til forsvarsministeren og uden- rigsministeren   3 Spm. 15 om finansiering af det danske militærbidrea til sikringsstyr- ken – også hvis udsendelsesperioden kommer til at vare henholdsvis 12 og 18 måneder, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   4 Spm. 16 om den polske udenrigsministers tilkendegivelse overfor den amerikanske udenrigsminister at udsendelsen af en stabiliseringsstyr- ke forudsætter et FN-mandat, til  forsvarsministeren og udenrigsmini- steren   Spm. 17 om den polske udenrigsminister har sagt at der er behov for en FN-resolution, til forsvarsministern og udenrigsministeren   Spm. 18 hvilke finanslovskonti, der skal finansiere beslutningsforsla- get, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 19 om hvor store forsvarets økonomiske reserver er, til for- svarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 20 om den såkaldte MIFRESTA-ramme på nogen måde berøres økonomisk af beslutningsforslaget, til forsvarsministeren og uden- rigsministeren   Spm. 21 om hvad besparelsen er ved at hjemkalde undervandsbåden Sælen og korvetten Olfert Fischer,  til forsvarsministeren og uden- rigsministeren   Spm. 22 om redegørelse for de aktuelle overvejelser i FN's Sikker- hedsråd, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 23 om redegørelse for hvilke konsekvenser styrkegenererings- konferencen, der har fundet sted i London den 8. maj 2003, har haft for de danske sikringsstyrkers indsættelses område, opgaveløsning og sammensætning, til forsvarsmini steren og udenrigsministeren   5 Spm. 24 om USA's ansvar vedr. sikring af sundhed og velfærd i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 25 om genudnævnelse af højt placerede medlemmer af Baath- partiet som ministre mv., til forsvarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 26 om tildeling af genopbygningopgaver til amerikanske selska- ber uden om den irakiske befolkning, til forsvarsministeren og uden- rigsministeren   Spm. 27 om Richard Perle's foredragfor investorer før krigen, til for- svarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 28 om den amerikanske regerings Task Force til opbygning af

10 Bilagsnr.    Titel   Iraks økonomiske og finansielle system, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 29 om ministerens kommentar til at det amerikanske firma Kel- logg Brown and Root ifølge The Guardian allerede er i gang med olieudvinding og ikke kun bekæmper olie-brandene som de var lejet til, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 30 om ministerens kommentar til at Kellogg Brown and Root har fået en kontrakt om olieudvinding uden andre firmaer var involve- ret, samt hemmeligholdese af dette for kongressen og vicepræsident Dick Cheneys rolle i dette, til forsvarsministeren og udenrigsministe- ren   Spm. 31 om hvordan den danske militæ re styrke skal forholde sig, hvis civilbefolkningen ikke efterlever besættelsesmagtens anvisnin- ger, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 32 om Iraks nationale ressourcer, økonomi mv. er en del af be- folkningens liv, ejendom og velfær d, til forsvarsministeren og uden- rigsministeren   Spm. 33 om ministerens opfattelse af reaktion fra Iraks befolkning over den måde besættelsesmagtens strukturering af Iraks genopbyg- ning, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 34 om danske styrker vil blive opfattet på linje med engelske og amerikanske styrker og deres besættelse  af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 35 om ministerens enighed i at hovedparten af de udtalelser der er kommet fra irakere, siger at de er glade for, at slippe af med Sad- dam Hussein, men vil gerne selv bestemme over landets fremtid, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 36 om at hovedargumenterne som USA og England brugte før invasionen nu er forsvundet af dagsordenen nu da man ikke har fundet kemiske eller biologiske våben i Irak, til udenrigsministeren og for- svarsministeren   Spm. 37 om ministeren er enig med Jack Straw, som sagde, at der måske slet ikke var nogen masseødelæggelsesvåben tilbage, til uden- rigsministeren og forsvarsministeren   Spm. 38 om ministerens kommentar til en udtalelse fra en forbløffet, hvis man fandt plutonium eller Uran i Irak eller kvanta af kemiske eller biologiske våben, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 39 om ministeren finder det pinligt, at det ikke er lykkedes at finde kemiske eller biologiske våben, som var med til at begrunde en invasion af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   6 Svar på spm. 1 om hvad der menes med formuleringen i bemærknin- gerne til forslaget om at terrortruslen vurderes som høj, herunder re- degøre for, hvordan denne vurdering er fremkommet, samt hvor trus- len kommer fra, fra forsvarsministeren   Svar på spm. 2 om hvad der menes med formuleringen i bemærknin-

11 Bilagsnr.    Titel   gerne til forslaget om at spionagetruslen vurderes som høj, fra for- svarsministeren   Svar på spm. 3 om hvad der menes med formuleringen i bemærknin- gerne til forslaget om at subversionstruslen vurderes som høj, herun- der redegøre for, hvordan denne vurdering er fremkommet, samt hvor truslen kommer fra, fra forsvarsministeren   Svar på spm. 6 om vurdering af risikoen for at danske soldater udsæt- tes for påvirkning fra radioaktivt materiale fra våben med forarmet uran, fra forsvarsministeren   Svar på spm. 7 om hvilke forholdsregler, der er truffet for at beskytte danske soldater mod Golfkrigssyndromet, fra forsvarsministeren   Svar på spm. 8 om hvor stor kapaciteten til rydning af miner, herunder ueksploderede klyngebomber, er i Irak, samt om kapaciteten modsva- rer behovet, fra forsvarsministeren   Svar på spm. 13 om kommandostrukturen for sikringsstyrken, herun- der beskrive den kompetence CENTCOM får over danske tropper, samt i hvilket omfang, der vil være  dansk deltagelse i beslutningerne på højt niveau, fra forsvarsministeren   Svar på spm. 15 om finansiering af det danske militærbidrea til sik- ringsstyrken – også hvis udsendelsesperioden kommer til at vare hen- holdsvis 12 og 18 måneder, fra forsvarsministeren   Svar på spm. 18 hvilke finanslovskonti, der skal finansiere beslut- ningsforslaget, fra forsvarsministeren   Svar på spm. 19 om hvor store forsvarets økonomiske reserver er, fra forsvarsministeren   Svar på spm. 20 om den såkaldte MIFRESTA-ramme på nogen måde berøres økonomisk af beslutningsforslaget, fra forsvarsministeren   Svar på spm. 21 om hvad besparelsen er ved at hjemkalde under- vandsbåden Sælen og korvetten Olfert Fischer, fra forsvarsministeren   Svar på spm. 23 om redegørelse for hvilke konsekvenser styrkegene- reringskonferencen, der har fundet sted i London den 8. maj 2003, har haft for de danske sikringsstyrkers indsættelsesom råde, opgaveløsning og sammensætning, fra fo rsvarsministeren   7 Svar på spm. 4 om hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt før sikringsstyrken forlader Irak, fra udenrigsministeren   Svar på spm. 5 om redegørelse for drøftelser blandt de deltagende lande i sikringsstyrken om Geneve-konventionen, særligt om der er enighed om, at denne konvention skal overholdes, og at brud på kon- ventionen skal have konsekvenser, fra udenrigsministeren   Svar på spm. 9 om hvilke politiske grupperinger i Irak udover Baath- partiet, der ikke har været invitere t til møder med USA's administrator Jay Garner med henblik på diskussion af Iraks fremtid samt af dannel- sen af en foreløbig irakisk regering, fra udenrigsministeren   Svar på spm. 10 om hvilken kompetence den foreløbige irakiske rege- ring (Iraqi Interim Government) ventes at få, fra udenrigsministeren  

12 Bilagsnr.    Titel   Svar på spm. 11 om hvad der menes med, at styrken skal bidrage til beskyttelsen af Iraks kulturarv og helligdomme, herunder oplyse om der også hermed henvises til indsats for at geninddrive de dele der gik tabt under plyndringen af muséer i Bagdad, fra udenrigsministeren   Svar på spm. 12 om hvordan den danske regering har arbejdet for, at FN's våbeninspektørerkan genoptage arbejdet i Irak, fra udenrigsmi- nisteren   Svar på spm. 14 om vurdering af mulighederne for at få FN's våbenin- spektører ind i Irak for at genoptage arbejdet, fra udenrigsministeren   Svar på spm. 16 om den polske udenrigsministers tilkendegivelse overfor den amerikanske udenrigsminister at udsendelsen af en stabi- liseringsstyrke forudsætter et FN-m andat, fra udenrigsministeren   Svar på spm. 17 om den polske udenrigsminister har sagt at der er behov for en FN-resolution, fra udenrigsministeren   Svar på spm. 22 om redegørelse for de aktuelle overvejelser i FN's Sikkerhedsråd, fra udenrigsministeren   Svar på spm. 24 om USA's ansvar vedr. sikring af sundhed og velfærd i Irak, fra udenrigsministeren   Svar på spm. 25 om genudnævnelse af højtplacerede medlemmer af Baath-partiet som ministre mv., fra udenrigsministeren   Svar på spm. 26 om tildeling af genopbygningopgaver til amerikanske selskaber uden om den irakiske befolkning, fra udenrigsministeren   Svar på spm. 27 om Richard Perle'sforedrag for investorer før krigen, fra udenrigsministeren   Svar på spm. 28 om den amerikanske regerings Task Force til opbyg- ning af Iraks økonomiske og finansielle system, fra udenrigsministe- ren   Svar på spm. 29 om ministerens kommentar til at det amerikanske firma Kellogg Brown and Root ifølge The Guardian allerede er i gang med olieudvinding og ikke kun bekæmp er olie-brandene som de var lejet til, fra udenrigsministeren   Svar på spm. 30 om ministerens kommentar til at Kellogg Brown and Root har fået en kontrakt om olieudvinding uden andre firmaer var involveret, samt hemmeligholdelse af dette for kongressen og vice- præsident Dick Cheneys rolle i dette, fra udenrigsministeren   Svar på spm. 31 om hvordan den danske militære styrke skal forholde sig, hvis civilbefolkningen ikke efterlever besættelsesmagtens anvis- ninger, fra udenrigsministeren   Svar på spm. 32 om Iraks nationale ressourcer, økonomi mv. er en del af befolkningens liv, ejendom og velfærd, fra udenrigsministeren   Svar på spm. 33 om ministerens opfattelse af reaktion fra Iraks be- folkning over den måde besættelsesmagtens strukturering af Iraks genopbygning, fra udenrigsministeren   Svar på spm. 34 om danske styrker vil blive opfattet på linje med en- gelske og amerikanske styrker og deres besættelse af Irak, fra uden-

13 Bilagsnr.    Titel   rigsministeren   Svar på spm. 35 om ministerens enighed i at hovedparten af de udta- lelser der er kommet fra irakere, siger at de er glade for, at slippe af med Saddam Hussein, men vil gerne selv bestemme over landets fremtid, fra udenrigsministeren   Svar på spm. 36 om at hovedargumenterne som USA og England brugte før invasionen nu er forsvundet af dagsordenen nu da man ikke har fundet kemiske eller biologiske våben i Irak, fra udenrigsministe- ren   Svar på spm. 37 om ministeren er enig med Jack Straw, som sagde, at der måske slet ikke var nogen masseødelæggelsesvåben tilbage, fra udenrigsministeren   Svar på spm. 38 om ministerens kommentar til en udtalelse fra en for- bløffet, hvis man fandt plutonium eller Uran i Irak eller kvanta af ke- miske eller biologiske våben, fra udenrigsministeren   Svar på spm. 39 om ministeren finder det pinligt, at det ikke er lykke- des at finde kemiske eller biologiske våben, som var med til at be- grunde en invasion af Irak, fra udenrigsministeren   8 Spm. 40 om redegørelse for forhandlingerne med Politiforbundet om afsendelse af 25 mand i den danske militære delegation til Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 41 om de danske politifolk skal arbejde under militær komman- do og være underlagt den militære stra  fferet, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 42 om hvilke politifolk/specialister fra politiet der er planer om at udsendt til Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 43 om ordre om at udskifte en række af de ledene diplomater og embedsmænd på centrale poster i Kontoret for genopbygning, til for- svarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 44 om den amerikanske specialgruppe som USA sendte til Irak for at finde masseødelæggelsesvåben, nu er ved at nedtrappe deres aktiviteter, uden at have fundet beviser på eksistensen af hemmelige lagre af ulovlige våben, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 45 om kommentar til udtalelse fra oberst Richard McPhee om manglende fund af våben, til forsvarsministeren og udenrigsministe- ren   Spm. 46 om arten af de oplysninger som den amerikanske udenrigs- minister Colin Powell gav FN's Sikkerhedsråd om eksistensen af flere hundrede tons biologiske og kemiske stoffer, missiler og raketter, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 47 om at sende FN's trænede og erfarne våbeninspektører afsted til Irak for at gøre arbejdet færdigt,  dvs. konstatere eksistensen af mas- seødelæggelsesvåben, eller ej, og lade denne gruppe få den tid som er nødvendig til dette, til forsvarministeren og udenrigsministeren   Spm. 48 om FN's våbeninspektørerskal gøre arbejdet om eksistensen

14 Bilagsnr.    Titel   af masseødelæggelsesvåben, færdigt,  og ikke specialister fra besættel- sesmagtens lande, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 49 om når den danske militære delegation bliver underlagt en central amerikansk overkommando, så kommer den danske militære delegation til at fungere som et led i besættelsesmagtens magtudøvel- se, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   Spm. 50 om at regeringens argumentation for at krigen mod Irak var forankret i FN byggede på eksistensen af masseødelæggelsesvåben, til forsvarsministeren og udenrigsministeren   9 Svar på spm. 40 om redegørelse for forhandlingerne med Politifor- bundet om afsendelse af 25 mand i den danske militære delegation til Irak, fra udenrigsministeren   Svar på spm. 41 om de danske politiforl skal arbejde under militær kommando og være underlagt den militæ re strafferet, fra udenrigsmi- nisteren   Svar på spm. 42 om hvilke politifolk/specialister fra politiet der er planer om at udsendt til Irak, fra udenrigsministeren   Svar på spm. 43 om ordre om at udskifte en række af de ledene di- plomater og embedsmænd på centrale poster i Kontoret for genop- bygning, fra udenrigsministeren   Svar på spm. 44 om den amerikanske specialgruppe som USA sendte til Irak for at finde masseødelæggels esvåben, nu er ved at nedtrappe deres aktiviteter, uden at have fundet beviser på eksistensen af hem- melige lagre af ulovlige våben, fra udenrigsministeren   Svar på spm. 45 om kommentar til udtalelse fra oberst Richard McPhee om manglende fund af våben, fra udenrigsministeren   Svar på spm. 46 om arten af de oplysninger som den amerikanske udenrigsminister Colin Powell gav FN's Sikkerhedsråd om eksisten- sen af flere hundrede tons biologiske og kemiske stoffer, missiler og raketter, fra udenrigsministeren   Svar på spm. 47 om at sende FN's trænede og erfarne våbeninspektø- rer afsted til Irak for at gøre arbejdet færdigt, dvs. konstatere eksisten- sen af masseødelæggelsesvåben, eller ej, og lade denne gruppe få den tid som er nødvendig til dette, fra udenrigsministeren   Svar på spm. 48 om FN's våbeninspektører skal gøre arbejdet om ek- sistensen af masseødelægge lsesvåben, færdigt, og ikke specialister fra besættelsesmagtens lande, fr a udenrigsministeren   Svar på spm. 49 om når den danske militære delegation bliver under- lagt en central amerikansk overkommando, så kommer den danske militære delegation til at fungere  som et led i besættelsesmagtens magtudøvelse, fra udenrigsministeren   Svar på spm. 50 om at regeringens argumentation for at krigen mod Irak var forankret i FN byggede på eksistensen af masseødelæggel- sesvåben, fra udenrigsministeren  

15

16 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til forsvarsministeren og udenrigsministeren og disses svar herpå Spørgsmål 5: Ministeren bedes redegøre for drøftelser blandt de deltagende lande i sikringsstyrken om Genéve- konventionen, særligt om der er enighed om, at  denne konvention skal overholdes, og at brud på konventionen skal have konsekvenser? Svar: Der har ikke blandt de deltagende lande i sikringsstyrken være t afholdt egentlige formelle drøftel- ser  om  Genéve-konventionernes  indhold  og  anvendelse,  men  der  er  i  koalitionen  enighed  om,  at koalitionsparterne er forpligtet til fuldt ud i forhold til hver parts internationale forpligtelser at over- holde den humanitære folkeret. Der er  ligeledes enighed om, at de ansvarlige for eventuelle brud på bestemmelserne i den humanitære  folkeret skal retsforfølges. Spørgsmål 6: Ministeren bedes vurdere risikoen for, at danske soldater udsættes for påvirkning fra radioaktivt materiale fra våben med forarmet uran. Svar: Det kan ikke udelukkes, at der har været anve ndt ammunition med forarmet uran i Irak.   Forarmet uran (DU) anvendes i projektiler for at øge disses muligheder for gennemtrængning i f.eks. kampvogne. DU  tillægges  en  ”lav  radioaktiv  virkning”,  og  sammenlignet med  den  i naturen forekommende baggrundsstråling er strålingen fra DU mindre. DU støv vil kunne forekomme i umiddelbar nærhed  af mål, som er blevet ramt med DU projekti- ler. Forsvaret har udgivet retningslinier for at imødegå, at danske soldater kommer i kontakt med DU, og det pointeres her: – Alle ødelagte køretøjer skal betragtes som potentielt forurenet med DU, og man skal holde en afstand på mindst 50 meter til sådanne køretøjer. – Er man tæt på et køretøj, der brænder, skal man  så vidt muligt holde sig på en afstand af mindst 50 meter. – Finder man et projektil, som kan mistænkes at indeholde DU, sk al det lades urørt, og fundet meldes til foresat. – Man skal undlade at spise lokalt dyrkede grøntsager. En overholdelse af disse retningslinier vil tilsikre, at danske soldater ikke kommer i kontakt med en evt. forekommende DU-forurening. I tilfælde,  hvor en kontakt er nødvendig, f.eks. i forbindelse med fjernelse af ammunition, vil der blive anvendt særligt  beskyttelsesudstyr.

17 Spørgsmål 9: Ministeren bedes oplyse, hvilke politiske og eventuelle etniske grupperinger i Irak udover Baath- partiet, der ikke har været inviteret til møder me d USA’s administrator Jay  Garner med henblik på diskussion af Iraks fremtid samt af dannelsen af en foreløbig irakisk regering? Svar: Ifølge de for regeringen foreliggende oplysninger er alle betydelige indenlandske og eksilirakiske grupper blevet opfordret til at deltage i forberedelserne til en irakisk eksiladministration, herunder bl.a. i de seneste konferencer i Nasiriya og i Bagdad. Den shia-muslimske gruppe SCIRI har imid- lertid valgt ikke at deltage i de to nævnte konferencer. Spørgsmål 12: Ministeren bedes oplyse, hvordan den danske regering har arbejdet for, at FN’s våbeninspektører kan genoptage arbejdet i Irak. Svar: Fra dansk side har man både inden for EU og over for koalitionspartnerne gjort sig til talsmand for, af FN’s våbeninspektører, så snart sikkerhedssituationen måtte tillade det, får mulighed for at vende tilbage til Irak og genoptage arbejdet med at verificere og destruere eventuelle masseødelæg- gelsesvåben.   Spørgsmål 14: Ministeren udbedes en vurdering af mulighederne for at få FN’s våbeninspektører ind i Irak for at genoptage arbejdet. Svar: Spørgsmålet om tilbagevenden til Irak af FN’s våbeninspektører drøftes fortsat i FN’s Sikkerheds- råd. I overvejelserne indgår, ud over hensynet til deres sikkerhed og rolle i relation til koalitionens egne eksperter, mere generelt spørgsmålet om FN’s rolle i overgangsfasen, ophævelse af sanktio- nerne  og  “olie-for-mad”-programmets  fremtid.  Det  er  regeringens  håb,  at  det  vil  lykkes  at  skabe mulighed for, at våbeninspektørerne kan genoptage deres arbejde. Spørgsmål 24: Er ministeren enig i lederen i New York Times fra den 8. maj 2003, som konstaterer, at USA nu er besættelsesmagten i Irak, og at  det påhviler denne at sikre bl.a. sundhed og velfærd for den iraki- ske befolkning, samt at dette hidtil har ladet meget tilbage at ønske? Svar: Det er ikke i folkeretten præcist fastlagt, hvornår status som besættelsesma gt indtræder eller ophø- rer. Artikel 42 i den 4. Haager konvention fra 1907 indskrænker sig til at fast slå, at et territorium må anses for besat, når det faktisk er underlagt den fjendtlige hærs myndighed. Det indebærer, at såvel den militære som den administrative magt effektivt skal være overgået til modparten.   Så længe kamphandlinger står på, kan et territorium folkeretligt set næppe anses for besat, selvom fremmede styrker måtte have den militære kontrol over dele af territoriet. I den situation gælder art.

18 23 i den 4. Genéve-konvention, hvorefter ”Enhver af De Høje Kontraherende Parter er forpligtet til at  tillade  fri  passage  for  alle  forsendelser  bestående  af  sanitært  udstyr  og  medicinalvarer  eller  af genstande, der er nødvendige til religiøse formål, såfremt sådanne forsendelser alene er bestemt for civile,  der  tilhører  en  anden  af  De  Høje  Kontraherende  Parter,  selvom  denne  er  den  førstnævnte magts modstander. Der skal ligeledes tilstås fri passage for alle forsendelser bestående af fornødne levnedsmidler, beklædning og styr kende midler bestemt for børn under 15 år, svangre kvinder og barselspatienter. En kontraherende part er dog kun forpligtet til at tillade fri passage for de i foregående stykke an- givne forsendelser på betingelse af, at der efter dens opfattelse ikke er alvorlig grund til at frygte a)   at forsendelserne kan blive ført til et andet sted end deres bestemmelsessted, b)   at kontrollen eventuelt ikke er effektiv, c)   at  anvendelsen  af  ovennævnte  forsendelser  som  erstatning  for  varer,  der  ellers  skulle  tilveje- bringes eller fremstilles af fjenden, eller frigørelsen af materiel, tjenesteydelser eller indretnin- ger, som ellers ville have være t fornødne til produktionen af sådanne varer, ville betyde en klar fordel for fjendens krigsanstrengelse eller økonomi.   Den  magt,  som tillader passage af  de  i nærværende  artikels førs te  stykke  angivne forsendelser, kan gøre en sådan tilladelse afhængig af, at uddelingen til de personer, der skal nyde godt deraf, på stedet overvåges af beskyttelsesmagterne. Sådanne forsendelser skal fremsendes hurtigst muligt, og den magt, der tillader fri passage, er berettiget til at fastsætte forskrifte r for den tekniske gennemfø- relse af passagen.” Egentlige kamphandlinger i Irak må på nuværende tidspunkt vurderes at være tilendebragt, og der er meget, der tyder på, at betingelserne for status som besat territorium nu er opfyldt i Irak. Den militære samt den administrative  kontrol synes effektivt at være overgået til modparten. Den huma- nitære folkeret indeholder ikke klare regler for,  hvilken stat, der kan betegnes som besættelsesmagt i humanitær folkeretlig forstand, i en situation  som den foreliggende, hvor den militære aktion er udført af en koalition af stater, hvor de deltagende stater har haft vidt forskellige opgaver under ak- tionen. Det forekommer rigtigst at fortolke reglerne som alene gældende for  den eller de stater, hvis styrker fysisk og faktisk kontrollerer et geografisk område. Det forekommer derfor rigtigst at be- tragte USA (og UK) som besættelsesmagter for de  dele af Irak, som de fysisk og faktisk kontrolle- rer. Der er i koalitionen fuld enighed om, at koalitionsparterne er forpligtet til fuldt ud i forhold til hver parts internationale forpligtelser at overholde den humanitære folkeret. USA (og UK) vil bl.a. være forpligtet til at overholde reglerne i afsnit tet om besatte områder i den 4. Genéve-konvention om beskyttelse af civile personer i krigstid. Hvad særligt a ngår forpligtelserne vedrørende sundhed og velfærd overfor den irakiske be folkning bemærkes, at der i dette  afsnit er fastsat en række be- grænsninger og forpligtelser for be sættelsesmagten, der tager sigte på at beskytte civilbefolkningen. Ifølge konventionens artikel 55 har besættelsesmagten ”pligt til med alle til rådighed stående midler at sikre befolkningens forsyning med levnedsmidler og medicinalvarer, i særdeleshe d skal den, så- fremt det besatte områdes hjælpekilder er utilstrækkelige, tilføre dette de  fornødne levnedsmidler, medicinalvarer og andre varer”. Ifølge artikel 56 har besættelsesmagten ”pligt til med alle til rådig- hed ståede midler og i samråd med nationale og stedlige myndigheder at sikre og opretholde sani- tets- og hospitalsindretninger og virksomheder i forbindelse hermed såvel som en offentlig sund- hedstjeneste i de besatte områder…”.

19 Regeringen nærer fuld tillid til,  at USA (og UK) udøver de rettigheder og efterlever de forpligtel- ser, der i henhold til den humanitære folk eret gælder for en besættelsesmagt. Spørgsmål 29: Hvad er ministerens kommentar til at det amerikansk firma Halliburton’s underafdeling, Kellogg Brown and Root, ifølge den engelske avis The Guardian den 8. maj 2003, allerede er i gang med olieudvinding i Irak, og ikke kun, som tidligere oplyst, var lejet til at bekæmpe evt. oliebrande un- der selve krigen? Svar: Jeg er ikke bekendt med de omtalte virksomheders aktiviteter. Spørgsmål 33: Hvordan vil ministeren opfatte reaktioner – også voldelige – som kommer til udtryk fra den iraki- ske befolkning over for besættelsesmagtens militære  , økonomiske og politiske diktater vedrørende Iraks nationale økonomi, ressourcer, og den måde som besættelsesmagten strukturerer det irakiske samfund på Svar: Det er regeringens opfattelse, at den irakiske befolkning i arbejdet frem mod etableringen af en ny demokratisk retsstat i landet skal inddrages i videst muligt omfang og have mulighed for at frem- komme med meningstilkendegivelser i fuld respekt for den irakiske befolknings nyvundne mulig- hed for at udøve til ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed. Voldelige reaktioner mod udenlandsk militært og civilt personel, samt mod den øvrige irakiske civilbefolkning, skal selvsagt bringes til ophør, således at lov og orden kan opretholdes og de an- svarlige retsforfølges. I den forbindelse bemærkes, at  det danske styrkebidrag udsendes med et klart mandat til om nødvendigt at anvende fornøden magt bl.a. til at løse sine opgaver.   Spørgsmål 36: Finder ministeren det ikke lidt absurd, at hovedargumentet som USA og England brugte i måne- derne op  til  invasionen  af Irak,  at  der er  nødvendigt  af hensyn til  at  ødelægge Saddam Husseins muligheder for at bruge kemisk/bakteriologiske våben mod USA og andre vestlige lande, nu er helt forsvundet fra dagsordenen, da det til dato ikke er lykkedes USA at bevise eller finde nogen som helst biologiske eller kemiske våben? Svar: Regeringen deler ikke den opfattelse, at de irakiske masseødelæggelsesvåben er ”forsvundet fra dagsordenen”.  I  takt  med,  at  sikkerhedssituationen  i  Irak  forbedres,  intensiveres  arbejdet  med  at lokalisere disse våben eller skaffe dokumentation for, hvad der er sket med dem. Da der især hvad angår kemiske eller bakteriologiske våben er tale om relativt små installationer og lagre, består der fortsat en mulighed for, at de er destrueret på et sent tidspunkt, ført til andre lande eller simpelt hen gemt godt af vejen, f.eks. ved nedgravning. Der ville heller ikke være nogen grund til at gå ind for,  at  våbeninspektørerne  vender  tilbage,  hvis der  ikke  formodes at være  noget  at  vende tilbage efter – eller få skabt klarhed over.

20