Udskriftsvenlig version
Til beslutningsforslag nr. B 165
Folketinget 2002 – 03
Forsvarsudvalget
(B 165 - bilag 11)
(Offentligt)
Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 13. maj 2003
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en
multinational sikringsstyrke i Irak
[af udenrigsministeren (Per Stig Møller)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 6. maj 2003 og var til 1. behandling den 8. maj 2003. Be-
slutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 50 spørgsmål til forsvarsministeren og udenrigsministeren til skriftlig besva-
relse, som disse har besvaret.
Nogle af udvalgets spørgsmål og forsvarsministerens og udenrigsministerens svar herpå er optrykt
som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærk er, at Danmark, med et flertal i Folketinget
bag sig, har deltaget militært i krigen i Irak på USA og Englands side. Det var uden et direkte man-
dat fra FN og ikke med socialdemokratiske stemmer.
Når Danmark på denne måde har deltaget, er landet, efter at de egentlige kamphandlinger er op-
hørt, ifølge den humanitære folkeret en del af en besættelsesmagt. Besættelsesmagten er således
ansvarlig for befolkningens velfærd i det besatte område. Der henvises til Udenrigsministeriets no-
tits af 8. april 2003 fra Folkeretskontoret og udenrigsministerens svar på spørgsmål 24.
Det ville herefter være oplagt, at FN efter beslut ning i Sikkerhedsrådet ville vedtage en resolution,
således at et FN-mandat ville danne grundlaget for den videre indsats med genopbygning af Irak,
men et mandat foreligger ikke, og i konsekvens her af finder Socialdemokraterne det vigtigt at med-
virke, også med et militært/humanitæ rt bidrag i denne fase af Irak-krisen, for hurtigst muligt at ska-
be fred, stabilitet og tålelige forhold for det irakiske folk.
2
Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at der i beslutningsforslaget anvendes
en term, der hedder »det internationale samfund«. Betænker man beslutnings forslagets optagethed
af det internationale samfund, står det i stærk kontrast til FN’s rolle, idet det jo klart er erkendt i
beslutningsforslaget, at FN er koblet ud. At de 16 deltagende lande skulle repræsentere verdenssam-
fundet kan undre.
Om krigen var rimelig, retfærdig, legitim eller ej, handler også om den efterfølgende fase. Styr-
kerne sendes ned i en situation, der også i beslutningsforslaget betegnes som spændt, og det omfat-
ter 380 mand. Med forslaget bevæger vi os fra at være en krigsførende magt til at være en besættel-
sesmagt.
Der er ingen tvivl om, at det store flertal i den irakiske befolkning er oprigtig glade for, at de er
sluppet af med Saddam Hussein. Men SF er ikke i tvivl om, at den irakiske befolkning heller ikke
ønsker en besættelse udefra. Det ty der langt de fleste tilkendegivelser da også på, selv fra shia-
muslimerne, hvis støtte man ellers havde regnet med. Der er ingen tvivl om, at den største tilfreds-
hed findes i den kurdiske befolkningsgruppe. Billedet er således ikke entydigt. Det er derfor til et i
mere end én forstand konfliktfyldt område, danske styrker skal udsendes.
Netop fordi situationen er så kompleks og indeholder så mange modsætninger og farlige elemen-
ter som den gør, er det afgørende, at FN placeres i den centrale rolle i forhold til Iraks fremtid. Fra
SF’s side er vi helt enige i, at det er nødvendigt med en militær tilstedeværelse i den nuværende
situation – alt andet ville være et fatalt svigt. Me n det er ganske afgørende, at FN er i den centrale
position også i forhold til det, der skal ske militært.
Det er værd at bemærke, at fremtrædende me dlemmer af den amerikanske regering, konsekvent
har modarbejdet FN-sporet. Med Rumsfeld og Cheney i spidsen er der blevet gjort store anstrengel-
ser for at forhindre, at FN kom til at spille nogen som helst afgørende rolle. Det samme har i øvrigt
den danske statsminister.
Det finder SF kortsigtet og i modstrid med ønsket om et internationalt forpligtende samarbejde
indenfor rammen af »verdenssamfundet«. For dette gæ lder ikke kun i den militære del af indsatsen
– det gælder i langt højere grad i forhold til de øvrige opgaver der forestår; håndhævelse af lov og
orden, beskyttelse af befolkningen, rammerne for landets genopbygning og den politiske over-
gangsproces, samt hvem skal have adgang til de irakiske rigdomme. Hvis projektet er en demokrati-
sering af Irak er brugen af det forhadte politi, som i årevis har håndhævet undertrykkelsen, så er
løsningen ikke en besættelse fra koalitionsl andene med brug af f.eks. irakisk politi.
Det er nu besættelsesmagterne, de r med forskellige motiver, der skal stå for dette. Det bør være en
legitim magt som repræsenterer netop verdenssamf undet, en magt som ikke er behæftet med den
modvilje og modstand fra lokalbefolkningen som vil være en besættelsesmagts vilkår.
Ét er at vinde en krig, noget andet er at vinde den svære fred. De t viser begivenhedsforløbet indtil
nu kun alt for tydeligt.
Vi sender danske soldater ud på en farefuld mission med farer for miner og specielt for ueksplo-
deret ammunition, uran-armeret ammunition, ueksploderede klyngebomber etc. Også faren for ter-
rorspionage og andre former for trusler vurderes som høje.
Fra SF’s side støtter vi gerne en genopbygning af Irak, ikke kun gerne, vi mener, det er vores
pligt, vi anerkender som sagt også nødvendigheden af militær tilstedeværelse i Irak i den nuværen-
3
de situation. Men for os er det helt afgørende, at FN placeres i den centrale rolle, det sker som be-
kendt ikke, og derfor kan SF ikke støtte forslaget.
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at Danmark med udsendelsen af dansk militær til
Irak bakker utvetydigt op bag USA og England som besættelsesmagt er i Irak. Danmark indgår nu
som et militært led i besættelsen af Irak, og bliver en brik i besættelsesmagtens administration og
kontrol af Iraks økonomiske ressourcer og den politiske forvaltning af landet. Danmark bliver med-
ansvarlig for de afgørelser som de amerikanske embedsmænd og militære, som de hovedansvarlige,
træffer i Irak.
Regeringen skriver i svar til Forsvarsudvalget (i svaret på spørgsmål 34), at »Det vil derfor være
rigtigst at betragte USA og UK som besættelsesmagter for de dele af Irak, som de fysisk og faktisk
kontrollerer. Danmark kontrollerer på nuværende tidspunkt ikke dele af det irakiske territorium og
kan allerede af den grund efter regeringens opfattelse ikke anses som besættelsesmagt«.
Samtidig konstaterer regeringen, at »Ved indsættels e af et dansk bidrag til en sikringsstyrke vil
Danmark kunne bidrage til besættel sesmagtens, i det konkrete tilfæld e Storbritanniens, udøvelse af
sine rettigheder og forpligtelser efter den humanitære folkeret«.
På et spørgsmål om hvordan regeringen vil opfatte, og reagere på, voldelige reaktioner som kom-
mer til udtryk fra den irakiske befolknings side overfor besættelsesmagt ens militære, økonomiske
og politiske diktater, skriver regeringen i sit svar at:
»Voldelige reaktioner mod udenlandske militært og civilt personel, samt mod den øvrige irakiske
civilbefolkning, skal selvsagt bringes til ophør, således at lov og orden kan opretholdes og de an-
svarlige retsforfølges. I den forbindelse bemærkes, at det danske styrkebidrag udsendes med et klart
mandat til om nødvendigt at anvende fornøden magt bl.a. til at løse sine opgaver«.
Vi kan konstatere, at den danske militære delegation i sidste e nde er underlagt den centrale ameri-
kanske kommando i Bagdad. Vi kan konstatere at den danske delegation i den provins hvor den skal
fungere, er underlagt britisk regional kommando. Dermed er det åbenbart at den danske militære
delegation vil fungere som besættelsesmagtens forlæ ngede arm. For den irakiske befolkning vil der
ikke være nogen principiel forskel på det amerikanske, engelske og danske militær.
Enhedslisten vil gøre opmærksom på, at regeringen i sit notat af 28. april 2003 om »Irak og besæt-
telsesmagtens forpligtelser over for civilbefolkningen« konstaterer at ifølge den humanitære folke-
ret er en besættelsesmagt de facto, ikke de jure myndighed i det besatte område: »Det betyder bl.a.,
at der ikke er en pligt i international ret for civilbefolkningen til at efterleve besættelsesmagtens
anvisninger. Besættelsesmagten er ansvarlig for det besatte områdes befolknings velfærd«.
Enhedslisten konstaterer samtidig, at regeringen i sit svar på spørgsmål 32 om ikke Iraks nationale
ressourcer, økonomi m.v. er en del af det som man i folkeretten kan betegne som befolkningens liv,
ejendom og velfærd, skriver at: »Regeringen er enig i, at Iraks økonomi og nationale ressourcer,
herunder landets oliereserver, er omfattet af den humanitære folkeret s regler om beskyttelse af be-
folkningens liv, ejendom og velfær d. Administrationen heraf skal naturligvis ske med respekt for
den humanitære folkerets regler, til gavn for den irakiske befolkning«.
Det er klar tale. Men Enhedslisten kan samtidig konstatere, at den amerikanske administration,
dels i Washington, dels i Irak allerede er begyndt at disponere over de irakiske olieressourcer, deres
administration, aftalt kontrakter med amerikanske firmaer om olie, samt om adskillige andre projek-
ter.
4
Det forekommer ikke usandsynligt, at når konsekvenserne af de amerikanske beslutninger går op
for den irakiske befolkning, så vil der komme reaktioner imod disse amerikanske beslutninger. Der-
for stillet Enhedslisten bl.a. stillet spørgsmål om hvordan regeringen vil opfatte reaktioner, herunder
voldelige, på disse konkrete beslutninger. Her vælger regeringen de sværre at svare med besættel-
sesmagtens sprog om at »lov og orden kan opretholdes og de ansvarlige retsforfølges«. Man må
spørge om det ikke er i modstrid med den holdning som regeringen fremlægger i sit notat fra den
28. april 2003, hvori det konstateres, at der ikke er en pligt for civilbefolkningen til at efterleve be-
sættelsesmagtens anvisninger?
Enhedslisten har ikke tillid til at den amerikanske »løsningsmodel« for Irak, som vi har set den
fremstillet og foreløbig realiseret, vil fremme demokratiet i Irak og øge stabiliteten i området.
Tværtimod er det slående, at USA har brugt utrolig mange kræfter på at få den militære sejr over
Saddam Hussein, men tilsyneladende ikke har brugt mange kræfter på at overveje den civile situati-
on i Irak efter Saddam Hussein. Det seneste bevis på denne mangel på interesse eller viden om hvad
der sker i Irak, og hvordan dette samfund er skruet sammen, ser vi af beslutningen om at udskifte de
to politiske hovedfigurer USA indsatte for få uger siden. Den amerikanske Jay Garner og Barbara
Bodine, de facto-borgmester i Bagdad. Til Politiken den 12. maj 2003 siger Barbara Bodine, efter at
have fået tre dage til at pakke og forsvinde fra Bagdad, at »Vi planlagde og planlagde og tænkte og
tænkte, men da det kom til stykket, vidste vi i kke, hvad vi gik ind til. Der har været en konstant
revurdering«.
Før selve krigen gik i gang affærdigede den amer ikanske og engelske regering at olien skulle spil-
le en rolle i deres overvejelser om Irak. Det samme gjorde den danske regering som sagde at det
drejede sig om at få afskaffet de masseødelæggelsesvåben som Saddam Hussein havde. Men det er
symptomatisk, at da USA rykkede ind i Bagdad var olieministeriet et af de få offentlige bygninger,
som man sørgede for der ikke skete angreb på eller plyndringer af, mens det samme ikke gjaldt for
hospitaler og lignende.
Desuden kan vi også konstatere, at f.eks. det amerikanske firma Halliburton og dets underafdeling
Kellogg Brown and Root har fået lukrative kontrakter med det amerikanske forsvarsministerium i
forhold til den irakiske olieindustris infrastruktur. Kellogg Brown and Root har fået tildelt en kon-
trakt, som ovenikøbet blev holdt hemmelig i fem uger på dette område. Det pudsige er, at netop
Halliburton er det firma som den nuværende vicepræside nt Dick Cheney spillede en ledende rolle i
før han blev vicepræsident. Han er åbenbart så vigtig for firmaet, at han, ifølge selskabets egne op-
lysninger, får tildelt årlige betalinger på op til enmillion dollars for sine tjenester for Halliburton.
Samtidig løber der hele tiden andre oplysninger ind om hvad de forskellige amerikanske ministe-
rier har tildelt af kontrakter til amerikanske firmaer. Det kan man følge med i ved at abonnere på
State Departments nyheds-mailservice, som er gratis.
Her kan man få at vide, at USA og Australien er gået sammen om en omstrukturering af den iraki-
ske landbrugssektor. Her oplyses det, at det amerikanske økonomiministerium har sat en task force
til at komme med en plan for en rekonstruktion af de økonomiske nøgleinstitutioner i Irak, og at
dette vil komme til at inkludere »væsentlige reformer«.
Der tegner sig et billede af en amerikansk de facto overtagelse af kontrollen med Irak. Da den
danske udviklingskommissær i EU, Poul Nielson, i sidste uge beskyldte USA for at det samme, må
man sige, at han i realiteten bare udtrykker det mange tænker. Og med den danske militære delega-
tion kommer Danmark til at indgå som faktor der underbygger og legitimerer denne udvikling, hvad
enten vi kan lide det eller ej.
5
Enhedslisten har foreslået, at det i stedet bliver FN som kommer ind i billedet. Det er FN som har
de forskellige eksperter i forhold til genopbygning, i forhold til nødhjælp, i forhold til hvordan man
sørger for at igangsætte det nødve ndige lokale arbejde, osv. Det er FN som mange gange før har
været den organisation som skulle i nd for at rydde op efter at stormagterne har sluppet deres militæ-
re isenkram løs. Så når USA nu insisterer på at FN kun skal have en rådgivende rolle og være un-
derlagt hvad den amerikanske administration i sidste ende beslutter, er der for Enhedslisten tale om
en økonomisk og politisk udnyttelse af den humanitære situation, man som besættelsesmagt selv
har skabt.
Dette har allerede fået konsekvenser for Blairs regering i England. Her er den engelske udvik-
lingsminister, Claire Short, trådte tilbage den 12. maj 2003. Hun giver som begrundelse, at hun
havde fået garanti fra Blair for at efter Irak-krigen så ville FN komme til at spille en central rolle i
genopbygningen af Irak. Med det udspil til FN-resolution som er lagt på bordet må man konstatere
at Blair igen, hvis han ellers mente det han lovede Short, og offentligheden igen, er kommet til kort
overfor Bush-regeringen.
Den fejl begår vores egen statsminister ikke. Man må konstatere, at med statsminister Anders
Fogh Rasmussens udtalelser i forbindelse med hans besøg i USA, har Danmark entydigt anbragt sig
på USA’s side, et dårligt valg. Enhedslisten går ind for at FN kommer ind i Irak og i samarbejde
med, og med accept fra, den irakiske befolkning og deres organisationer begynder arbejdet på at
genopbygge landet. Vi har ingen tillid til den nuværende »koalitions« mål og midler, for at sige det
lige ud.
Samtidig må man sige, at det spørgsmål som oprindelig igangsatte det hele, og som har domineret
Irak-konflikten i årevis: spørgsmålet om masseødelæggelsesvåben, efterhånden har nået det absurde
niveau.
Den danske regering var med til at godkende at USA og England gik i gang med krigen mod Irak,
fordi USA ikke ville give FN’s våbeninspektører mere tid til at lave deres arbejde færdigt. Det ville
USA ikke, og nu må man konstatere, at det hverken under krigen eller i den periode som er gået
siden, er lykkedes for den specialgruppe som USA sendte til Irak, at finde nogen masseødelæggel-
sesvåben. I Politiken den 12. maj 2003 siger oberst Richard McPhee fra denne gruppe, at »Det var
ikke for ingenting, at vi gav vores folk beskyttelsesdragter på, hvis Irak overvejede at bruge de vå-
ben, må der have været noget at anvende. Og vi har ikke fundet det«.
I samme artikel konstaterer flere af specialgruppens medlemmer, at de har undersøgt de snesevis
af steder som udenrigsminister Colin Powell gav FN’s Sikkerhedsråd om eksistensen af flere hund-
rede tons biologiske og kemiske stoffer, missiler og raketter, og efter mange misisoner uden resulta-
ter, har mistet troen på at de finder noget.
For Enhedslisten kan sådanne oplysninger ikke tolkes som andet end at USA simpelthen systema-
tisk har vildledt FN’s Sikkerhedsråd og verdensoffentligheden for derigennem at skabe opbakning
til en militær invasion, som USA under alle omst ændigheder ville have, ua nset masseødelæggelses-
våben eller ej.
Enhedslisten er godt klar over at man i USA har besluttet at udsende en ny Irak Overvågning
Gruppe, som skal bestå af 1.000 våbeneksperter, som regeringen redegør for i svar på spørgsmål 44.
Vi har også læst artikler i den amerikanske presse om at man i den amerikanske regering overvejer
at udvide denne gruppe til 2.000 eksperter under indtryk af opgavens karakter.
6
Men vi opfatter det som ødelæggende for troværdigheden af dette ar bejde, at USA selv vil afgøre
hvem der skal afsted, om det skal være dem som USA håndplukker til dette arbejde, eller FN. Den
danske regering burde støtte – ja kræve – at FN’s våbeni nspektører på ny får adgang til Irak for at
fortsætte deres arbejde. Under Saddam Hussein var det ham som lagde hindringer i vejen og be-
sværliggjorde deres arbejde. Nu burde det jo ikke være nogen sag at komme rundt til at mistænkeli-
ge steder og checke dem. Det amerikanske og engelske militær kontrollerer jo området. Så der er
alle muligheder for endelig at få afgjort denne sag.
Samtidig burde det også være en vigtig principiel sag for den danske regering, at det skal være
FN’s våbeninspektører som afklarer denne sag. FN’s våbeninspektører har erfaringen efter at have
måttet kæmpe og diskutere med det irakiske styres topfolk om adgang til og indsigt i de forskellige
steder. Endelig er FN og dets eksperter jo neutrale og upartiske, i modsætning til hvis dette arbejde
skal gøres af eksperter fra besættelsesmagtens la nde, underlagt den amerikanske administration.
Regeringens svar på spørgsmål 47 siger, at »Det er regeringens holdning, at våbeninspektørerne
bør afslutte deres arbejde, når situationen igen tillader det«. Jamen det gør den jo netop nu. Der er
ikke nogen Saddam Hussein til at forhindre arbejdet. Det er USA som ikke vil tillade det. Men det
tør regeringen åbenbart ikke mene, eller også er regeringen helt enig med USA i at det bør være
USA’s egne eksperter som skal ind. Hvad enten fo rklaringen er den ene eller den anden, er den yn-
kelig.
Et andet mindretal i udvalget (RV) vil redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget ved 2. be-
handling.
Et tredje mindretal i udvalget (KRF) vil redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget ved 2. be-
handling.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse
ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og ha vde dermed ikke adgang til at komme med ind-
stillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Kim Andersen (V) Søren Gade (V) nfmd. Ulrik Kragh (V) Jens Hald Madsen (V)
Peter Skaarup (DF) Søren Krarup (DF) Helge Adam Møller (KF) fmd. Kaj Ikast (KF)
Jann Sjursen (KRF) Bjarne Laustsen (S) Per Kaalund (S) Poul Andersen (S)
Poul Qvist Jørgensen (S) Villy Søvndal (SF) Morten Helveg Petersen (RV) Keld Albrechtsen (EL)
Anne Grete Holmsgaard (SF)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 56 *
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
7
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne
(UFG)
1
* Heraf 1 medlem valgt på Færøerne
8
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 165
Bilagsnr. Titel
1
Forslag til tidsplan for behandling af beslutningsforslaget
2
Spm. 1 om, hvad der menes med formuleringen i bemærkningerne til
forslaget om, at terrortruslen vurderes som høj, herunder redegøre for,
hvordan denne vurdering er fremkommet, samt hvor truslen kommer
fra, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 2 om, hvad der menes med formuleringen i bemærkningerne til
forslaget om, at spionagetruslen vurderes som høj, til forsvarsministe-
ren og udenrigsministeren
Spm. 3 om, hvad der menes med formuleringen i bemærkningerne til
forslaget om at subversionstruslen vurderes som høj, herunder redegø-
re for, hvordan denne vurdering er fremkommet, samt hvor truslen
kommer fra, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 4 om, hvilke forudsætninger, de r skal være opfyldt før sikrings-
styrken forlader Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 5 om, redegørelse for drøftelser blandt de deltagende lande i
sikringsstyrken om Genéve-konventionen, særligt om der er enighed
om, at denne konvention skal overholdes, og at brud på konventionen
skal have konsekvenser, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 6 om vurdering af risikoen for at danske soldater udsættes for
påvirkning fra radioaktivt materiale fra våben med forarmet uran, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 7 om, hvilke forholdsregler, der er truffet for at beskytte danske
soldater mod Golfkrigssyndromet, til forsvarsministeren og udenrigs-
ministeren
Spm. 8 om, hvor stor kapaciteten til rydning af miner, herunder ueks-
ploderede klyngebomber, er i Irak, samt om kapaciteten modsvarer
behovet, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 9 om, hvilke politiske grupperinger i Irak udover Baathpartiet,
der ikke har været inviteret til møder med USA’s administrator Jay
Garner med henblik på diskussion af Iraks fremtid samt af dannelsen
af en foreløbig irakisk regering, til forsvarsministeren og udenrigsmi-
nisteren
Spm. 10 om, hvilken kompetence den foreløbige irakiske regering
(Iraqi Interim Government) ventes at få, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 11 om, hvad der menes med, at styrken skal bidrage til beskyt-
telsen af Iraks kulturarv og helligdomme, herunder oplyse om der
også hermed henvises insats for at geninddrive de dele der gik tabt
under plyndringen af muséer i Bagdad, til forsvarsministeren og uden-
rigsministeren
9
Bilagsnr. Titel
Spm. 12 om, hvordan den danske regering har arbejdet for, at FN’s
våbeninspektører kan genoptage arbejdet i Irak, til forsvarsministeren
og udenrigsministeren
Spm. 13 om kommandostrukturen for sikringsstyrken, herunder en
beskrivelse af den kompetence CENTCOM får over danske tropper,
samt i hvilket omfang, der vil være dansk deltagelse i beslutningerne
på højt niveau, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 14 om vurdering af mulighederne for at få FN’s våbeninspektø-
rer ind i Irak for at genoptage arbejdet, til forsvarsministeren og uden-
rigsministeren
3
Spm. 15 om finansiering af det danske militærbidrag til sikringsstyr-
ken – også hvis udsendelsesperioden kommer til at vare henholdsvis
12 og 18 måneder, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
4
Spm. 16 om den polske udenrigsministers tilkendegivelse overfor den
amerikanske udenrigsminister at udsendelsen af en stabiliseringsstyr-
ke forudsætter et FN-mandat, til forsvarsministeren og udenrigsmini-
steren
Spm. 17 om, den polske udenrigsminister har sagt at der er behov for
en FN-resolution, til forsvarsministern og udenrigsministeren
Spm. 18 om, hvilke finanslovskonti der skal finansiere beslutningsfor-
slaget, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 19 om, hvor store forsvarets økonomiske reserver er, til for-
svarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 20 om, den såkaldte MIFRESTA-ramme på nogen måde berøres
økonomisk af beslutningsforslaget, til forsvarsministeren og uden-
rigsministeren
Spm. 21 om, hvad besparelsen er ved at hjemkalde undervandsbåden
Sælen og korvetten Olfert Fischer, til forsvarsministeren og uden-
rigsministeren
Spm. 22 om redegørelse for de aktuelle overvejelser i FN’s Sikker-
hedsråd, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 23 om redegørelse for hvilke konsekvenser styrkegenererings-
konferencen, der har fundet sted i London den 8. maj 2003, har haft
for de danske sikringsstyrkers indsættelses område, opgaveløsning og
sammensætning, til forsvarsmini steren og udenrigsministeren
5
Spm. 24 om USA’s ansvar vedr. si kring af sundhed og velfærd i Irak,
til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 25 om genudnævnelse af højt placerede medlemmer af Baath-
partiet som ministre mv., til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 26 om tildeling af genopbygningopgaver til amerikanske selska-
ber uden om den irakiske befolkning, til forsvarsministeren og uden-
rigsministeren
Spm. 27 om Richard Perle’s foredrag for investorer før krigen, til for-
svarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 28 om den amerikanske regerings Task Force til opbygning af
10
Bilagsnr. Titel
Iraks økonomiske og finansielle system, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 29 om ministerens kommentar til at det amerikanske firma Kel-
logg Brown and Root ifølge The Guardian allerede er i gang med
olieudvinding og ikke kun bekæmper olie-brandene som de var lejet
til, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 30 om ministerens kommentar til at Kellogg Brown and Root
har fået en kontrakt om olieudvinding uden andre firmaer var involve-
ret, samt hemmeligholdese af dette for kongressen og vicepræsident
Dick Cheneys rolle i dette, til forsvarsministeren og udenrigsministe-
ren
Spm. 31 om, hvordan den danske militæ re styrke skal forholde sig,
hvis civilbefolkningen ikke efterlever besættelsesmagtens anvisnin-
ger, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 32 om Iraks nationale ressourcer, økonomi mv. er en del af be-
folkningens liv, ejendom og velfær d, til forsvarsministeren og uden-
rigsministeren
Spm. 33 om, hvordan ministeren opfatter den irakiske befolknings
reaktion på den måde besættelsesmagten ønsker, at strukturere det
irakiske samfund, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 34 om, danske styrker vil blive opfattet på linje med engelske og
amerikanske styrker og deres besættelse af Irak, til forsvarsministeren
og udenrigsministeren
Spm. 35 om, ministerens enighed i at hovedparten af de udtalelser der
er kommet fra irakere, siger at de er glade for, at slippe af med Sad-
dam Hussein, men vil gerne selv bestemme over landets fremtid, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 36 om, at hovedargumenterne som USA og England brugte før
invasionen nu er forsvundet af dagsordenen nu da man ikke har fundet
kemiske eller biologiske våben i Irak, til udenrigsministeren og for-
svarsministeren
Spm. 37 om, ministeren er enig med Jack Straw, som sagde, at der
måske slet ikke var nogen masseødelæggelsesvåben tilbage, til uden-
rigsministeren og forsvarsministeren
Spm. 38 om en amerikansk embedsmand, der ville være forbløffet,
hvis man fandt plutonium eller Uran i Irak eller kvanta af kemiske
eller biologiske våben, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 39 om, ministeren finder det pinligt, at det ikke er lykkedes at
finde kemiske eller biologiske våben, som var med til at begrunde en
invasion af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
6
Svar på spm. 1 om, hvad der menes med formuleringen i bemærknin-
gerne til forslaget om at terrortruslen vurderes som høj, herunder re-
degøre for, hvordan denne vurdering er fremkommet, samt hvor trus-
len kommer fra, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 2 om, hvad der menes med formuleringen i bemærknin-
11
Bilagsnr. Titel
gerne til forslaget om at spionagetruslen vurderes som høj, fra for-
svarsministeren
Svar på spm. 3 om, hvad der menes med formuleringen i bemærknin-
gerne til forslaget om at subversionstruslen vurderes som høj, herun-
der redegøre for, hvordan denne vurdering er fremkommet, samt hvor
truslen kommer fra, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 6 om, vurdering af risikoen for at danske soldater udsæt-
tes for påvirkning fra radioaktivt materiale fra våben med forarmet
uran, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 7 om, hvilke forholdsregler, der er truffet for at beskytte
danske soldater mod Golfkrigssyndromet, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 8 om, hvor stor kapaciteten til rydning af miner, herun-
der ueksploderede klyngebomber, er i Irak, samt om kapaciteten mod-
svarer behovet, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 13 om, kommandostrukturen for sikringsstyrken, herun-
der beskrive den kompetence CENTCOM får over danske tropper,
samt i hvilket omfang, der vil være dansk deltagelse i beslutningerne
på højt niveau, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 15 om, finansiering af det danske militærbidrag til sik-
ringsstyrken – også hvis udsendelsesperioden kommer til at vare hen-
holdsvis 12 og 18 måneder, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 18 om, hvilke finanslovskonti der skal finansiere beslut-
ningsforslaget, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 19 om, hvor store forsvarets økonomiske reserver er, fra
forsvarsministeren
Svar på spm. 20 om, den såkaldte MIFRESTA-ramme på nogen måde
berøres økonomisk af beslutningsforslaget, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 21 om, hvad besparelsen er ved at hjemkalde under-
vandsbåden Sælen og korvetten Olfert Fischer, fra forsvarsministeren
Svar på spm. 23 om redegørelse for hvilke konsekvenser styrkegene-
reringskonferencen, der har fundet sted i London den 8. maj 2003, har
haft for de danske sikringsstyrkers indsættelsesom råde, opgaveløsning
og sammensætning, fra fo rsvarsministeren
7
Svar på spm. 4 om, hvilke forudsætninger der skal være opfyldt før
sikringsstyrken forlader Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 5 om, redegørelse for drøftelser blandt de deltagende
lande i sikringsstyrken om Genéve-konventionen, særligt om der er
enighed om, at denne konvention skal overholdes, og at brud på kon-
ventionen skal have konsekvenser, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 9 om, hvilke politiske grupperinger i Irak udover Baath-
partiet, der ikke har været invite ret til møder med USA’s administra-
tor Jay Garner med henblik på diskussion af Iraks fremtid samt af
dannelsen af en foreløbig irakisk regering, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 10 om, hvilken kompetence den foreløbige irakiske re-
gering (Iraqi Interim Government) ventes at få, fra udenrigsministeren
12
Bilagsnr. Titel
Svar på spm. 11 om, hvad der menes med, at styrken skal bidrage til
beskyttelsen af Iraks kulturarv og helligdomme, herunder oplyse om
der også hermed henvises til indsats for at geninddrive de dele der gik
tabt under plyndringen af muséer i Bagdad, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 12 om, hvordan den danske regering har arbejdet for, at
FN’s våbeninspektører kan genoptage arbejdet i Irak, fra udenrigsmi-
nisteren
Svar på spm. 14 om vurdering af mulighederne for at få FN’s våben-
inspektører ind i Irak for at genoptage arbejdet, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 16 om den polske udenrigsministers tilkendegivelse
overfor den amerikanske udenrigsminister, at udsendelsen af en stabi-
liseringsstyrke forudsætter et FN-m andat, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 17, om den polske udenrigsminister har sagt, at der er
behov for en FN-resolution, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 22 om redegørelse for de aktuelle overvejelser i FN’s
Sikkerhedsråd, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 24 om USA’s ansvar vedr. sikring af sundhed og velfærd
i Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 25 om genudnævnelse af højtplacerede medlemmer af
Baath-partiet som ministre mv., fra udenrigsministeren
Svar på spm. 26 om tildeling af genopbygningopgaver til amerikanske
selskaber uden om den irakiske befolkning, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 27 om Richard Perle’s foredrag for investorer før krigen,
fra udenrigsministeren
Svar på spm. 28 om den amerikanske regerings Task Force til opbyg-
ning af Iraks økonomiske og finansielle system, fra udenrigsministe-
ren
Svar på spm. 29, om ministerens kommentar til, at det amerikanske
firma Kellogg Brown and Root ifølge The Guardian allerede er i gang
med olieudvinding og ikke kun bekæmp er olie-brandene som de var
lejet til, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 30, om ministerens kommentar til, at Kellogg Brown
and Root har fået en kontrakt om olieudvinding uden andre firmaer
var involveret, samt hemmeligholdelse af dette for kongressen og vi-
cepræsident Dick Cheneys rolle i dette, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 31 om, hvordan den danske militære styrke skal forholde
sig, hvis civilbefolkningen ikke efterlever besættelsesmagtens anvis-
ninger, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 32, om Iraks nationale ressourcer, økonomi mv. er en del
af befolkningens liv, ejendom og velfærd, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 33 om, hvordan ministeren opfatter den irakiske befolk-
nings reaktion på den måde besættelsesmagten ønsker, at strukturere
det irakiske samfund, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 34 om, danske styrker vil blive opfattet på linje med
engelske og amerikanske styrker og deres besættelse af Irak, fra uden-
13
Bilagsnr. Titel
rigsministeren
Svar på spm. 35 om ministerens enighed i, at hovedparten af de udta-
lelser der er kommet fra irakere, siger at de er glade for, at slippe af
med Saddam Hussein, men vil gerne selv bestemme over landets
fremtid, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 36 om, at hovedargumenterne som USA og England
brugte før invasionen nu er forsvundet af dagsordenen nu da man ikke
har fundet kemiske eller biologiske våben i Irak, fra udenrigsministe-
ren
Svar på spm. 37, om ministeren er enig med Jack Straw, som sagde, at
der måske slet ikke var nogen masseødelæggelsesvåben tilbage, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 38 om en amerikansk embedsmand, der ville være for-
bløffet, hvis man fandt plutonium eller uran i Irak eller kvanta af ke-
miske eller biologiske våben, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 39 om ministeren finder det pinligt, at det ikke er lykke-
des at finde kemiske eller biologiske våben, som var med til at be-
grunde en invasion af Irak, fra udenrigsministeren
8
Spm. 40 om redegørelse for forhandlingerne med Politiforbundet om
afsendelse af 25 mand i den danske militære delegation til Irak, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 41 om de danske politifolk skal arbejde under militær komman-
do og være underlagt den militære stra fferet, til forsvarsministeren og
udenrigsministeren
Spm. 42 om, hvilke politifolk/specialister fra politiet der er planer om
at udsende til Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 43 om udskiftning af en række af de ledene diplomater og em-
bedsmænd på centrale poster i kontoret for genopbygning, til for-
svarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 44, om den amerikanske specialgruppe som USA sendte til Irak
for at finde masseødelæggelsesvåben, nu er ved at nedtrappe deres
aktiviteter, uden at have fundet beviser på eksistensen af hemmelige
lagre af ulovlige våben, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 45 om kommentar til udtalelse fra oberst Richard McPhee om
manglende fund af våben, til forsvarsministeren og udenrigsministe-
ren
Spm. 46 om arten af de oplysninger som den amerikanske udenrigs-
minister Colin Powell gav FN’s Sikk erhedsråd om eksistensen af flere
hundrede tons biologiske og kemiske stoffer, missiler og raketter, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 47 om at sende FN’s trænede og erfarne våbeninspektører afsted
til Irak for at gøre arbejdet færdig t, dvs. undersøge eksistensen af mas-
seødelæggelsesvåben, og lade denne gruppe få den tid som er nødven-
dig til dette, til forsvarministeren og udenrigsministeren
Spm. 48, om FN’s våbeninspektører skal gøre arbejdet om eksistensen
14
Bilagsnr. Titel
af masseødelæggelsesvåben færdigt, og ikke specialister fra besættel-
sesmagtens lande, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 49 om, at når den danske militære delegation bliver underlagt en
central amerikansk overkommando, så kommer den danske militære
delegation til at fungere som et led i besættelsesmagtens magtudøvel-
se, til forsvarsministeren og udenrigsministeren
Spm. 50 om, at regeringens argumentation for at krigen mod Irak var
forankret i FN byggede på eksistensen af masseødelæggelsesvåben, til
forsvarsministeren og udenrigsministeren
9
Svar på spm. 40 om redegørelse for forhandlingerne med Politifor-
bundet om afsendelse af 25 mand i den danske militære delegation til
Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 41 om de danske politifolk skal arbejde under militær
kommando og være underlagt den militæ re strafferet, fra udenrigsmi-
nisteren
Svar på spm. 42 om, hvilke politifolk/specialister fra politiet der er
planer om at udsende til Irak, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 43 om at udskiftning af en række af de ledene diploma-
ter og embedsmænd på centrale poster i Kontoret for genopbygning,
fra udenrigsministeren
Svar på spm. 44, om den amerikanske specialgruppe som USA sendte
til Irak for at finde masseødelæggels esvåben, nu er ved at nedtrappe
deres aktiviteter, uden at have fundet beviser på eksistensen af hem-
melige lagre af ulovlige våben, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 45 om kommentar til udtalelse fra oberst Richard
McPhee om manglende fund af våben, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 46 om arten af de oplysninger som den amerikanske
udenrigsminister Colin Powell gav FN’s Sikkerhedsråd om eksisten-
sen af flere hundrede tons biologiske og kemiske stoffer, missiler og
raketter, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 47 om at sende FN's trænede og erfarne våbeninspektø-
rer afsted til Irak for at gøre arbejdet færdigt, dvs. undersøge eksisten-
sen af masseødelæggelsesvåben, og lade denne gruppe få den tid som
er nødvendig til dette, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 48, om FN's våbeninspektører skal gøre arbejdet om
eksistensen af masseødelæggelsesvåben færdigt, og ikke specialister
fra besættelsesmagtens lande, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 49 om, at når den danske militære delegation bliver un-
derlagt en central amerikansk overkommando, så kommer den danske
militære delegation til at fungere som et led i besættelsesmagtens
magtudøvelse, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 50 om, at regeringens argumentation for at krigen mod
Irak var forankret i FN byggede på eksistensen af masseødelæggel-
sesvåben, fra udenrigsministeren
15
16
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til forsvarsministeren og udenrigsministeren og disses svar
herpå
Spørgsmål 24 og udenrigsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S og SF
Spørgsmål 5, 6, 9, 12, 14, 29, 33, 36 og ministrenes svar herpå er optrykt efter ønske fra SF
Spørgsmål 13, 28, 31, 32, 34, 44, 45, 47, 48, 49 og ministrenes svar herpå er optrykt efter ønske
fra EL
Spørgsmål 5:
Ministeren bedes redegøre for drøftelser blandt de deltagende lande i sikringsstyrken om Genéve-
konventionen, særligt om der er enighed om, at denne konvention skal overholdes, og at brud på
konventionen skal have konsekvenser?
Svar:
Der har ikke blandt de deltagende lande i sikringsstyrken være t afholdt egentlige formelle drøftel-
ser om Genéve-konventionernes indhold og anvendelse, men der er i koalitionen enighed om, at
koalitionsparterne er forpligtet til fuldt ud i forhold til hver parts internationale forpligtelser at over-
holde den humanitære folkeret. Der er ligeledes enighed om, at de ansvarlige for eventuelle brud på
bestemmelserne i den humanitære folkeret skal retsforfølges.
Spørgsmål 6:
Ministeren bedes vurdere risikoen for, at danske soldater udsættes for påvirkning fra radioaktivt
materiale fra våben med forarmet uran.
Svar:
Det kan ikke udelukkes, at der har været anve ndt ammunition med forarmet uran i Irak.
Forarmet uran (DU) anvendes i projektiler for at øge disses muligheder for gennemtrængning i
f.eks. kampvogne.
DU tillægges en »lav radioaktiv virkning«, og sammenlignet med den i naturen forekommende
baggrundsstråling er strålingen fra DU mindre.
DU støv vil kunne forekomme i umiddelbar nærhed af mål, som er blevet ramt med DU projekti-
ler. Forsvaret har udgivet retningslinier for at imødegå, at danske soldater kommer i kontakt med
DU, og det pointeres her:
–
Alle ødelagte køretøjer skal betragtes som potentielt forurenet med DU, og man skal holde en
afstand på mindst 50 meter til sådanne køretøjer.
–
Er man tæt på et køretøj, der brænder, skal man så vidt muligt holde sig på en afstand af mindst
50 meter.
–
Finder man et projektil, som kan mistænkes at indeholde DU, sk al det lades urørt, og fundet
meldes til foresat.
17
–
Man skal undlade at spise lokalt dyrkede grøntsager.
En overholdelse af disse retningslinier vil tilsikre, at danske soldater ikke kommer i kontakt med
en evt. forekommende DU-forurening. I tilfælde, hvor en kontakt er nødvendig, f.eks. i forbindelse
med fjernelse af ammunition, vil der blive anvendt særligt beskyttelsesudstyr.
Spørgsmål 9:
Ministeren bedes oplyse, hvilke politiske og eventuelle etniske grupperinger i Irak udover Baath-
partiet, der ikke har været inviteret til møder me d USA’s administrator Jay Garner med henblik på
diskussion af Iraks fremtid samt af dannelsen af en foreløbig irakisk regering?
Svar:
Ifølge de for regeringen foreliggende oplysninger er alle betydelige indenlandske og eksilirakiske
grupper blevet opfordret til at deltage i forberedelserne til en irakisk eksiladministration, herunder
bl.a. i de seneste konferencer i Nasiriya og i Bagdad. Den shia-muslimske gruppe SCIRI har imid-
lertid valgt ikke at deltage i de to nævnte konferencer.
Spørgsmål 12:
Ministeren bedes oplyse, hvordan den danske regering har arbejdet for, at FN’s våbeninspektører
kan genoptage arbejdet i Irak.
Svar:
Fra dansk side har man både inden for EU og over for koalitionspartnerne gjort sig til talsmand
for, af FN’s våbeninspektører, så snart sikkerhedssituationen måtte tillade det, får mulighed for at
vende tilbage til Irak og genoptage arbejdet med at verificere og destruere eventuelle masseødelæg-
gelsesvåben.
Spørgsmål 13:
Ministeren bedes uddybe kommandostrukturen for sikringsstyrken, herunder beskrive den kompe-
tence CENTCOM får over danske tropper, samt i hvilket omfang, der vil være dansk deltagelse i
beslutningerne på højt niveau.
Svar:
Den overordnede kommando for sikringsstyrken ventes indtil videre placeret i den amerikanske
centralkommando (CENTCOM). Sikringsstyrken forventes at etablere hovedkvarter i Bagdad ledet
af en amerikansk chef. Under hovedkvarteret forventes etableret fire militære regioner ledet af divi-
sionshovedkvarterer. Storbritannien forventes at lede den sydlige region i Irak, hvorunder det dan-
ske bidrag ventes placeret.
Danmark forventer at afgive det danske bidrag under operativ kontrol af de britiske styrker under
CENTCOM. Dette giver CENTCOM ret til via de britiske styrker at delegere opgaver til det danske
bidrag i overensstemmelse med sikringsstyrkens formål og inden for specifikke rammer.
Forsvarschefen opretholder til stadighed fuld kommando over danske styrker. Det betyder, at an-
svaret for administrative forhold m.v. vedrørende det afgivne personel vil forblive et nationalt an-
18
liggende, ligesom der ikke med kommandodelegationen overdrages jurisdiktionskompetence over
personellet til en britisk chef.
Forsvaret forventer at stille en officer til rådighed for sikringsstyrkens hovedkvarter i Bagdad
samt 1-2 officerer til rådighed for det britiske divisionshovedkvarter i Basra.
Spørgsmål 14:
Ministeren udbedes en vurdering af mulighederne for at få FN’s våbeninspektører ind i Irak for at
genoptage arbejdet.
Svar:
Spørgsmålet om tilbagevenden til Irak af FN’s våbeninspektører drøftes fortsat i FN’s Sikkerheds-
råd. I overvejelserne indgår, ud over hensynet til deres sikkerhed og rolle i relation til koalitionens
egne eksperter, mere generelt spørgsmålet om FN’s rolle i overgangsfasen, ophævelse af sanktio-
nerne og »olie-for-mad«-programmets fremtid. Det er regeringens håb, at det vil lykkes at skabe
mulighed for, at våbeninspektørerne kan genoptage deres arbejde.
Spørgsmål 24:
Er ministeren enig i lederen i New York Times fra den 8. maj 2003, som konstaterer, at USA nu
er besættelsesmagten i Irak, og at det påhviler denne at sikre bl.a. sundhed og velfærd for den iraki-
ske befolkning, samt at dette hidtil har ladet meget tilbage at ønske?
Svar:
Det er ikke i folkeretten præcist fastlagt, hvornår status som besættelsesma gt indtræder eller ophø-
rer. Artikel 42 i den 4. Haager konvention fra 1907 indskrænker sig til at fast slå, at et territorium
må anses for besat, når det faktisk er underlagt den fjendtlige hærs myndighed. Det indebærer, at
såvel den militære som den administrative magt effektivt skal være overgået til modparten.
Så længe kamphandlinger står på, kan et territorium folkeretligt set næppe anses for besat, selvom
fremmede styrker måtte have den militære kontrol over dele af territoriet. I den situation gælder art.
23 i den 4. Genéve-konvention, hvorefter »Enhver af De Høje Kontraherende Parter er forpligtet til
at tillade fri passage for alle forsendelser bestående af sanitært udstyr og medicinalvarer eller af
genstande, der er nødvendige til religiøse formål, såfremt sådanne forsendelser alene er bestemt for
civile, der tilhører en anden af De Høje Kontraherende Parter, selvom denne er den førstnævnte
magts modstander. Der skal ligeledes tilstås fri passage for alle forsendelser bestående af fornødne
levnedsmidler, beklædning og styr kende midler bestemt for børn under 15 år, svangre kvinder og
barselspatienter.
En kontraherende part er dog kun forpligtet til at tillade fri passage for de i foregående stykke an-
givne forsendelser på betingelse af, at der efter dens opfattelse ikke er alvorlig grund til at frygte
a) at forsendelserne kan blive ført til et andet sted end deres bestemmelsessted,
b) at kontrollen eventuelt ikke er effektiv,
c) at anvendelsen af ovennævnte forsendelser som erstatning for varer, der ellers skulle tilveje-
bringes eller fremstilles af fjenden, eller frigørelsen af materiel, tjenesteydelser eller indretnin-
19
ger, som ellers ville have være t fornødne til produktionen af sådanne varer, ville betyde en klar
fordel for fjendens krigsanstrengelse eller økonomi.
Den magt, som tillader passage af de i nærværende artikels førs te stykke angivne forsendelser,
kan gøre en sådan tilladelse afhængig af, at uddelingen til de personer, der skal nyde godt deraf, på
stedet overvåges af beskyttelsesmagterne. Sådanne forsendelser skal fremsendes hurtigst muligt, og
den magt, der tillader fri passage, er berettiget til at fastsætte forskrifte r for den tekniske gennemfø-
relse af passagen.«
Egentlige kamphandlinger i Irak må på nuværende tidspunkt vurderes at være tilendebragt, og der
er meget, der tyder på, at betingelserne for status som besat territorium nu er opfyldt i Irak. Den
militære samt den administrative kontrol synes effektivt at være overgået til modparten. Den huma-
nitære folkeret indeholder ikke klare regler for, hvilken stat, der kan betegnes som besættelsesmagt
i humanitær folkeretlig forstand, i en situation som den foreliggende, hvor den militære aktion er
udført af en koalition af stater, hvor de deltagende stater har haft vidt forskellige opgaver under ak-
tionen. Det forekommer rigtigst at fortolke reglerne som alene gældende for den eller de stater, hvis
styrker fysisk og faktisk kontrollerer et geografisk område. Det forekommer derfor rigtigst at be-
tragte USA (og UK) som besættelsesmagter for de dele af Irak, som de fysisk og faktisk kontrolle-
rer.
Der er i koalitionen fuld enighed om, at koalitionsparterne er forpligtet til fuldt ud i forhold til
hver parts internationale forpligtelser at overholde den humanitære folkeret. USA (og UK) vil bl.a.
være forpligtet til at overholde reglerne i afsnit tet om besatte områder i den 4. Genéve-konvention
om beskyttelse af civile personer i krigstid. Hvad særligt a ngår forpligtelserne vedrørende sundhed
og velfærd overfor den irakiske be folkning bemærkes, at der i dette afsnit er fastsat en række be-
grænsninger og forpligtelser for be sættelsesmagten, der tager sigte på at beskytte civilbefolkningen.
Ifølge konventionens artikel 55 har besættelsesmagten »pligt til med al le til rådighed stående midler
at sikre befolkningens forsyning med levnedsmidler og medicinalvarer, i særdeleshed skal den, så-
fremt det besatte områdes hjælpekilder er utilstrækkelige, tilføre dette de fornødne levnedsmidler,
medicinalvarer og andre varer«. Ifølge artikel 56 har besættelsesmagten »pligt til med alle til rådig-
hed ståede midler og i samråd med nationale og stedlige myndigheder at sikre og opretholde sani-
tets- og hospitalsindretninger og virksomheder i forbindelse hermed såvel som en offentlig sund-
hedstjeneste i de besatte områder…«.
Regeringen nærer fuld tillid til, at USA (og UK) udøver de rettigheder og efterlever de forpligtel-
ser, der i henhold til den humanitære folk eret gælder for en besættelsesmagt.
Spørgsmål 28:
Hvad er ministeren holdning til om det er demokratisk og med respekt for Iraks nationale selv-
stændighed, at den amerikanske regering har nedsat en Task Force som skal finde frem til hvordan
Irak skal opbygge en helt ny økonomisk og finansielt system og økonomiske institutioner som USA
mener de skal se ud?
Svar:
Genopbygningen af et nyt og demokratisk ledet Irak efter det langvarige diktaturs fald er såvel re-
geringens som koalitionens mål. Denne proces er lige begyndt. I tiden frem til indsættelsen af en
demokratisk valgt regering har Irak brug for al mulig bistand til opbygning af nye institutioner og
arbejdsformer, som passer til et åbent og frit samfund. Danmark deltager også i denne proces, som
20
er et vigtigt element i genopbygningen af landet. De konkrete initiativer og indsatser vil blive drøf-
tet med den irakiske interimsadministration, som forudses etableret inden for en overskuelig frem-
tid.
Spørgsmål 29:
Hvad er ministerens kommentar til at det amerikansk firma Halliburton’ s underafdeling, Kellogg
Brown and Root, ifølge den engelske avis The Guardian den 8. maj 2003, allerede er i gang med
olieudvinding i Irak, og ikke kun, som tidligere oplyst, var lejet til at bekæmpe evt. oliebrande un-
der selve krigen?
Svar:
Jeg er ikke bekendt med de omtalte virksomheders aktiviteter.
Spørgsmål 31:
Hvordan skal den danske militære styrke forholde sig, hvis den irakiske civilbefolkning ikke har
tænkt sig at »efterleve besættelsesmagtens anvisninger« som be skrevet i udenrigsministeriets notat
af 28. april 2003?
Svar:
Hovedsigtet med udsendelse af styrken er ikke at udøve de beføjelser og forpligtelser, der efter
den humanitære folkeret tilkommer en besættelsesm agt, men derimod at varetage opgaven som sik-
ringsstyrke med henblik på at skabe rammerne for opbygningen af en demokratisk retsstat. Som det
fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslag B 165, vil sikringsstyrken således efter regerin-
gens opfattelse være nødvendig for at understøtte og sikre det internationale nødhjælpsarbejde,
ligesom styrken vil være en forudsætning for, at genopbygningen af landet kan indledes. En sik-
ringsstyrke vil også bidrage til opretholdelse af lov og orden i Irak og dermed medvirke til at give
den vanskelige politiske overgangsproces de rette sikre rammer. Sikringsstyrken vil således med-
virke til at fremskynde etableringen af et fredeligt og stabilt Irak til gavn for hele den irakiske be-
folkning, herunder også tilbagevendende flygtninge og internt fordrevne. En sikringsstyrke vil na-
turligvis ligeledes bidrage til beskyttelsen af Iraks kulturarv og helligdomme.
Folkeretten indeholder ingen forpligtelse for civilbefolkningen til at efterleve besættelsesmagtens
anvisninger. Besættelsesmagten har imidlertid ret til at gennemtvinge efterlevelse af sine ordrer så
længe dette sker inden for rammerne af den 4. Genève-konvention fra 1949, samt Haager-
konventionen fra 1907. Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 34 vil det være rigtigst ikke at
anse Danmark som besættelsesmagt. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af dette spørgsmål og til
besvarelsen af spørgsmål 33.
Spørgsmål 32:
Er ministeren enig i, at Iraks nationale ressourcer, økonomi m.v. er en del af det som man i folke-
retten kan betegne som befolkningens liv, ejendom og velfærd?
Svar:
Regeringen er enig i, at Iraks økonomi og nationale ressourcer, herunder landets oliereserver, er
omfattet af den humanitære folker ets regler om beskyttelse af befolkningens liv, ejendom og vel-
21
færd. Administrationen hera f skal naturligvis ske med respekt for den humanitære folkerets regler,
til gavn for den irakiske befolkning.
Spørgsmål 33:
Hvordan vil ministeren opfatte reaktioner – også voldelige – som kommer til udtryk fra den iraki-
ske befolkning over for besættelsesmagtens militære , økonomiske og politiske diktater vedrørende
Iraks nationale økonomi, ressourcer, og den måde som besættelsesmagten strukturerer det irakiske
samfund på?
Svar:
Det er regeringens opfattelse, at den irakiske befolkning i arbejdet frem mod etableringen af en ny
demokratisk retsstat i landet skal inddrages i videst muligt omfang og have mulighed for at frem-
komme med meningstilkendegivelser i fuld respekt for den irakiske befolknings nyvundne mulig-
hed for at udøve til ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed.
Voldelige reaktioner mod udenlandsk militært og civilt personel, samt mod den øvrige irakiske
civilbefolkning, skal selvsagt bringes til ophør, således at lov og orden kan opretholdes og de an-
svarlige retsforfølges. I den forbindelse bemærkes, at det danske styrkebidrag udsendes med et klart
mandat til om nødvendigt at anvende fornøden magt bl.a. til at løse sine opgaver.
Spørgsmål 34:
Er ministeren enig i, at den danske militære styr ke vil blive opfattet på linje med den engelske og
amerikanske styrke og deres besættelse af Irak?
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 24 er det regeringens opfattelse, at det forekommer
rigtigst at fortolke den humanitære folkerets regl er om besatte områder som gældende alene for den
eller de stater, hvis styrker fysisk og faktisk kontrollerer et geografisk område. Det vil derfor være
rigtigst at betragte USA og UK som besættelsesmagter for de dele af Irak, som de fysisk og faktisk
kontrollerer.
Danmark kontrollerer på nuværende tidspunkt ikke dele af det irakiske territorium og kan allerede
af den grund efter regeringens opfattelse ikke anses som besættelses magt. Ved indsættelsen af et
dansk bidrag til en sikringsstyrke vil Danmark kunne bidrage til besættelsesmagtens – i det konkre-
te tilfælde Storbritanniens – udøve lse af sine rettigheder og forpligtelser efter den humanitære fol-
keret. Så længe det danske styrkebidrag i realiteten ikke selv får den effektive militære og admini-
strative kontrol med et geografisk område, vil der næppe heller være folkeretlig belæg for, at Dan-
mark selvstændigt udøver de befø jelser, der tilkommer en besættels esmagt. Dette er heller ikke
hensigten med udsendelse af det danske militære bidrag til en multin ational sikringsstyrke i Irak (jf.
svar på spørgsmål 31). Det er regeringens indtryk, at såvel USA som Storbritannien er enig i denne
opfattelse.
I udførelsen af sine opgaver er de danske styrker selvsagt forpligtet til at respektere den humani-
tære folkerets regler om beskyt telse af befolkningens liv, ejendom og velfærd i overensstemmelse
med det irakiske folks interesser.
22
Spørgsmål 36:
Finder ministeren det ikke lidt absurd, at hovedargumentet som USA og England brugte i måne-
derne op til invasionen af Irak, at der er nødvendigt af hensyn til at ødelægge Saddam Husseins
muligheder for at bruge kemisk/bakteriologiske våben mod USA og andre vestlige lande, nu er helt
forsvundet fra dagsordenen, da det til dato ikke er lykkedes USA at bevise eller finde nogen som
helst biologiske eller kemiske våben?
Svar:
Regeringen deler ikke den opfattelse, at de irakiske masseødelæ ggelsesvåben er »forsvundet fra
dagsordenen«. I takt med, at sikkerhedssituationen i Irak forbedres, intensiveres arbejdet med at
lokalisere disse våben eller skaffe dokumentation for, hvad der er sket med dem. Da der især hvad
angår kemiske eller bakteriologiske våben er tale om relativt små installationer og lagre, består der
fortsat en mulighed for, at de er destrueret på et sent tidspunkt, ført til andre lande eller simpelt hen
gemt godt af vejen, f.eks. ved nedgravning. Der ville heller ikke være nogen grund til at gå ind for,
at våbeninspektørerne vender tilbage, hvis der ikke formodes at væ re noget at vende tilbage efter –
eller få skabt klarhed over.
Spørgsmål 44:
Hvad er ministerens kommentar til at den amerikanske specialgruppe som USA sendte til
Irak for at finde masseødelæggelsesvåben, nu er ved at nedtrappe deres aktiviteter, uden at
have fundet beviser på eksistensen af hemmelige lagre af ulovlige våben?
Svar:
Ifølge Udenrigsministeriets oplysninger har den omtalte specialgruppe bestået af et militært kon-
tingent fra 75th Exploitation Task Force. Dele af denne militære task force vil blive trukket hjem
eller overført til andre opgaver i Irak. I stedet er en særlig Irak Overvågning Gruppe, som skal bestå
af omkring 1000 våbeneksperter, herunder mange civile, under opbygning. Der er således ikke tale
om, at eftersøgningen efter masseødelæggelsesvåben nedtrappes
Spørgsmål 45:
Hvad er ministerens kommentar til udtalelsen fra oberst Richard McPhee – der skal stå for afvik-
lingen af den amerikanske specialgruppes arbejde – ifølge Politiken den 12. maj 2003 siger, at »Det
var ikke for ingenting, at vi gav vores folk beskyttelsesdragter på…hvis Irak overvejede at bruge de
våben, må der have været noget at anvende. Og vi har ikke fundet det«?
Svar:
Det har hele tiden stået klart, at eftersøgningen efter irakiske masseødelæggelsesvåben kunne bli-
ve en langvarig og besværlig proces . Det forhold, at der endnu ikke er fundet lagre af sådanne vå-
ben er ikke bevis for, at de ikke eksisterer eller har eksisteret. Jeg henviser i øvrigt til svaret på
spørgsmål 44.
Spørgsmål 47:
Er ministeren enig i – med baggrund i de hidtil resultatløse undersøgelser af den amerikanske spe-
cialgruppe – at for at man kan konstatere hvordan situationen reelt er i Irak m.h.t. eksistensen af
23
masseødelæggelsesvåben, vil det være det eneste ri gtige at sende FN’s trænede og erfarne våbenin-
spektører af sted til Irak for at gøre arbejdet fæ rdigt, dvs. undersøge eksistensen af masseødelæggel-
sesvåben, og lade denne gruppe få den tid, som er nødvendig til dette?
Svar:
FN’s våbeninspektører i UNMOVIC og IAEA blev i sin tid udsendt på baggrund af resolution
1441 fra FN’s Sikkerhedsråd. Denne resolution er ikke ophævet af Sikkerhedsrådet, selvom FN’s
generalsekretær på egen hånd suspenderede våbeninspektionerne i lyset af sikkerhedssituationen for
inspektørerne i forbindelse med iværksættelsen af den militære aktion. Det er regeringens holdning,
at våbeninspektørerne bør afslutte deres arbejde, når situationen igen tillader det.
Spørgsmål 48:
Er ministeren ikke enig i, at det ud fra et neutralt og troværdigt s ynspunkt, må være FN’s
våbeninspektører der skal gøre arbejdet om eksistensen af masseødelæggelsesvåben færdigt,
og ikke specialister fra besættelsesmagtens lande?
Svar:
FN’s våbeninspektører har deres veldefinerede opgave, som beskrevet i de relevante sikkerheds-
rådsresolutioner.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 47.
Spørgsmål 49:
Er ministeren ikke enig i, at når den danske militære delegation bliver underlagt en central ameri-
kansk overkommando, så kommer den danske militære delegation til at fungere som et led i besæt-
telsesmagtens magtudøvelse?
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 31, er hovedsigtet med udsendelsen af styrken ikke
at udøve de beføjelser og forpligtelser, der efter den humanitære fo lkeret tilkommer en besættel-
sesmagt, men derimod at varetage opgaven som sikringsstyrke med henblik på at skabe rammerne
for opbygningen af en demokratisk retsstat. Som det fremgår af bemærkningerne til beslutningsfor-
slag B 165, vil sikringsstyrken således efter regeringens opfattelse være nødvendig for at understøt-
te og sikre det internationale nødhjælpsarbejde, liges om styrken vil være en forudsætning for, at gen
opbygningen af landet kan indledes. En sikringsstyrke vil også bidrage til opretholdelse af lov og
orden i Irak og dermed medvirke til at give den vanskelige politiske overgangsproces de rette sikre
rammer. Sikringsstyrken vil således medvirke til at fremskynde etableringen af et fredeligt og sta-
bilt Irak til gavn for hele den irakiske befolkning, herunder også tilbagevendende flygtninge og in-
ternt fordrevne. En sikringsstyrke vil naturligvis ligeledes bidrage til beskyttelsen af Iraks kulturarv
og helligdomme.
Det forekommer efter regeringens opfattelse rigtigst, jf. besvarelsen af spørgsmål 24, at fortolke
den humanitære folkerets regler om besatte områder som gældende alene fo r den eller de stater,
hvis styrker militært og administrativt effe ktivt kontrollerer et geografisk område.
24
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 34 vil Danmark ved indsættelsen af et dansk bidrag
til en sikringsstyrke kunne bidrage til besættelsesmagtens – i det konkr ete tilfælde Storbritanniens –
udøvelse af sine rettigheder og forpligtelser efter den humanitære fo lkeret. Så længe det danske
styrkebidrag i realiteten ikke selv får den effektive militære og administrative kontrol med et geo-
grafisk område, vil der næppe heller være folkeret ligt belæg for, at Danmar k selvstændigt udøver de
beføjelser, der tilkommer en besættelsesmagt.
Den omstændighed, at et dansk bidrag til sikringsstyrken bliver underlagt en central amerikansk
overkommando, ændrer ikke i sig selv det danske bidrags status i henhold til den humanitære folke-
ret.
