Udskriftsvenlig version   København, den 9. maj 2003 Holmens Kanal 42 CVR-nr. 25-77-56-35 E-post: [email protected] 1060 København K Tlf.: 3392 3320 - Fax: 3332 0655 Internet: www.fmn.dk                                          Folketingets Forsvarsudvalg Udvalgsafdelingen Christiansborg Under henvisning til Forsvarsudvalgets skrivelser af 8. maj 2003 fremsender jeg hermed i 70 eksemplarer min besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 1, 2, 3, 6, 7, 8 og 13 (B 165 – bilag 2), 15 (B 165 – bilag 3), 18, 19, 20, 21 og 23 (B 165 – bilag 4). Med venlig hilsen Svend Aage Jensby

  Side 2/15   Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 9. MAJ 2003 (B 165-bilag 2) Spørgsmål nr. 1: Ministeren bedes uddybe, hvad der menes med formuleringen i bemærkningerne til forslaget om,  at  terrortruslen  vurderes  som  høj,  herunder  redegøre  for,  hvordan  denne  vurdering  er fremkommet, samt hvor truslen kommer fra. Svar: Terrortruslen  vurderes  som  høj,  fordi  der  i  Irak  vurderes  at  være  personer  og  grupperinger tilhørende internationale og lokale ekstremistiske netværk, som råder over våben, der vil kun- ne anvendes mod den multinationale sikringsstyrke. Endvidere vurderes den sikkerhedsmæs- sige situation at være af sådan karakter, at terroranslag sandsynligvis vil blive søgt udført.   Jeg kan i sagens natur ikke komme nærmere i nd på baggrunden for denne vurdering, idet den bygger på oplysninger af fortrolig karakter.  

  Side 3/15   Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 9. MAJ 2003 (B 165-bilag 2) Spørgsmål nr. 2: Ministeren bedes uddybe, hvad der menes med formuleringen i bemærkningerne til forslaget om, at spionagetruslen vurderes som høj. Svar: I magttomrummet efter Saddam Hussein er det forventeligt, at der vil være en forøget ind- hentningsaktivitet blandt andet imod den multinationale sikringsstyrke.

  Side 4/15   Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 9. MAJ 2003 (B 165-bilag 2) Spørgsmål nr. 3: Ministeren bedes uddybe, hvad der menes med formuleringen i bemærkningerne til forslaget om, at subversionstruslen vurderes som høj, herunder redegøre for, hvordan denne vurdering er fremkommet, samt for hvor truslen kommer fra. Svar: Subversionstruslen vurderes som høj, fordi der i Irak vurderes at være en række etniske, poli- tiske og religiøse grupperinger, som har mulighed for og interesse i at miskreditere den multi- nationale sikringsstyrke, f.eks. gennem falske rygter og propaganda. Denne vurdering bygger blandt andet på hidtidige erfaringer fra koalitionens virke i Irak.  

  Side 5/15   Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 9. MAJ 2003 (B 165-bilag 2) Spørgsmål nr. 6: Ministeren bedes vurdere risikoen for, at danske soldater udsættes for påvirkning fra radioak- tivt materiale fra våben med forarmet uran. Svar: Det kan ikke udelukkes, at der har været anvendt ammunition  med forarmet uran i Irak.   Forarmet uran (DU) anvendes i projektiler for at øge disses muligheder for gennemtrængning i f.eks. kampvogne. DU tillægges en ”lav radioaktiv virkning”, og sammenlignet med den i naturen forekommen- de baggrundsstråling er strålingen fra DU mindre. DU støv vil kunne forekomme i umiddelbar nærhed  af mål, som er blevet ramt med DU pro- jektiler. Forsvaret har udgivet retningslinier for at imødegå, at danske soldater kommer i kon- takt med DU, og det pointeres her: ·    Alle ødelagte køretøjer skal betragtes som potentielt forurenet med DU, og man skal holde en afstand på mindst 50 meter til sådanne køretøjer. ·    Er man tæt på et køretøj, der brænder, skal  man så vidt muligt holde sig på en afstand af mindst 50 meter. ·    Finder man et projektil, som kan mistænkes  at indeholde DU, skal det lades urørt, og fundet meldes til foresat. ·    Man skal undlade at spise lokalt dyrkede grøntsager. En overholdelse af disse retningslinier vil tilsikre, at danske soldater ikke kommer i kontakt med en evt. forekommende DU-forurening. I tilfælde, hvor en kontakt er nødvendig, f.eks. i forbindelse med fjernelse af ammunition, vil der blive anvendt særligt beskyttelsesudstyr.

  Side 6/15   Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 9. MAJ 2003 (B 165-bilag 2) Spørgsmål nr. 7: Ministeren bedes oplyse,  hvilke forholdsregler der er truffet for at beskytte danske soldater mod Golfkrigssyndromet. Svar: Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital har i samarbejde med Forsvarets Sundhedstjeneste  gennemført  en undersøgelse  af personer, som  efter  ”Den første  Golfkrig” havde været udstationeret i Golfområdet i  perioden 1990–1997. Undersøgelsens væsentligste resultat var, at der ikke var noget, som pegede i retning af, at de udstationerede personer hav- de pådraget sig et særligt ”Golfkrigssyndrom”, som tidligere beskrevet fra amerikansk side. Imidlertid viste undersøgelsen, at der hos de danske udstationerede personer, i forhold til kon- trolgruppen, var en øget forekomst af: ·    Psykiske symptomer, ·    symptomer fra mave-tarm regionen samt ·    hudproblemer Siden de første danskere blev sendt til Golfregionen i begyndelsen af 1990´erne har forsvaret erhvervet  sig  betydelige  erfaringer  i  forbindelse  med  udsendelse  af  internationale  styrker; først og fremmest til Balkan. I forbindelse med disse missioner har forsvaret løbende forbed- ret sine procedurer i forbindelse med udsendelse, udstationering og hjemtagning af personel. Procedurer,  som i  stor udstræ kning ligger  på linie  med det i Golfundersøgelsen foreslåede, som følge af de tre karakteristiske symptomområder nævnt ovenfor. Der er således i dag sat særlig fokus på: ·    Alle skal gennemgå helbredsundersøgelse inden udsendelse. ·    Inden udsendelse til Irak gennemføres et omfattende vaccinationsprogram, der bl.a. omfatter vaccination mod miltbrand. Vaccinationerne gennemføres jævnt fordelt over en længere periode (seks uger). ·    Orientering inden udsendelse, hvor der orienteres om særlige  risici i indsatsområdet. Der er lagt øget vægt på orientering om hygiejniske forholdsregler. Hygiejne, herunder både vand og fødemidler, overvåges løbende i missionsområdet. Sundhedspersonellet foretager ugentlige inspektioner i missionen. Forsvarets Sundhedstjeneste har udarbejdet en publi- kation ”Dansk Soldat i Irak”, som indeholder sundhedsråd i forbindelse med denne ud- sendelse. Publikationen vil blive udleveret til alt personel, der skal udsendes til Irak.

  Side 7/15   ·    Forsvaret Sundhedstjeneste planlægger at overv åge helbredstilstanden før og efter udsen- delsen til Irak ved hjælp af sæ rlige spørgeskemaer, som bliver udleveret til alt personel før afrejsen og i forbindelse med hjemkomsten. ·    Øget opmærksomhed omkring psykologiske ef  tervirkninger. Kort efter hjemkomsten debriefes de udsendte. Der er endvidere et stående tilbud om kontakt til forsvarets psyko- loger. Erfaringsmæssigt opstår de psykologiske problemer et stykke tid efter udsendelsen.   Forsvarets psykologer udsender derfor efter nogle måneders forløb et spørgeskema til samtlige udsendte. Svarene på spørgeskemaerne bliver analyseret, og på denne baggrund bliver nogle kontaktet og får tilbudt samtaler.

  Side 8/15   Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 9. MAJ 2003 (B 165-bilag 2) Spørgsmål nr. 8: Ministeren bedes oplyse, hvor stor kapaciteten til rydning af miner, herunder ueksploderede klyngebomber, er i Irak, samt om kapaciteten modsvarer behovet.   Svar: Der kan på det foreliggende grundlag ikke oplyses om den samlede kapacitet til rydning af miner og ueksploderede klyngebomber i Irak.   Det danske ammunitions- og minerydningsbidrag består af 12 mand udrustet med bl.a. to mi- neplejle til maskinel mine- og ammunitionsrydning, herunder rydning af ueksploderede klyn- gebomber.   Ammunitions- og minerydningsbidraget vil løse opgaver til støtte for det samlede danske bi- drag.  Kapaciteten  vurderes  tilstrækkelig  til  dett e  formål.  Såfremt  der  er  ledig  kapacitet,  vil denne også kunne anvendes til lokale rydningsopgaver.

  Side 9/15   Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 9. MAJ 2003 (B 165-bilag 2) Spørgsmål nr. 13: Ministeren  bedes  uddybe  kommandostrukturen  for  sikringsstyrken,  herunder  beskrive  den kompetence CENTCOM får over danske tropper, samt i hvilket omfang, der vil være dansk deltagelse i beslutningerne på højt niveau. Svar: Den overordnede kommando for sikringsstyrken ventes indtil videre placeret i den amerikan- ske  centralkommando  (CENTCOM).  Sikringsstyrken  forventes  at  etablere  hovedkvarter  i Bagdad ledet af en amerikansk chef. Under hovedkvarteret forventes etableret fire militære regioner ledet af divisionshovedkvarterer. Storbritannien forventes at lede den sydlige region i Irak, hvorunder det danske bidrag ventes placeret. Danmark forventer at afgive det danske bidrag under operativ kontrol af de britiske styrker under CENTCOM. Dette giver CENTCOM ret til via de britiske styrker at delegere opgaver til det danske bidrag i overensstemmelse med sikringsstyrkens formål og inden for specifikke rammer. Forsvarschefen opretholder til stadighed fuld kommando over danske styrker. Det betyder, at ansvaret for administrative forhold m.v. vedrørende det afgivne personel vil forblive et natio- nalt anliggende, ligesom der ikke med kommandodelegationen overdrages jurisdiktionskom- petence over personellet til en britisk chef.   Forsvaret forventer at stille en officer til rådighed for sikringsstyrkens hovedkvarter i Bagdad samt 1-2 officerer til rådighed for det britiske divisionshovedkvarter i Basra.

  Side 10/15   Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 9. MAJ 2003 (B 165-bilag 3) Spørgsmål nr. 15: Ministeren  bedes  i  detaljer  redegøre  for  finansieringen  af  det  danske  militærbidrag  til  sik- ringsstyrken i den planlagte periode på 6 måneder samt såfremt udsendelsesperioden kommer til at vare henholdsvis 12 og 18 måneder. Svar: Udgifterne til Danmarks bidrag til en kommende sikringsstyrke i Irak for en seks måneders periode skønnes at beløbe sig til 155 mio. kr.. Udgifterne afholdes over § 12.21.01 Forsvars- kommandoen (driftsbevilling). I  det  omfang  merudgifterne  til  forsvarets  samlede  deltagelse  i  internationale  operationer  i 2000-2004  overstiger  det  beløb,  der  er  afsat  i  2000-2004  i  henhold  til  forsvarsforliget,  vil midler afsat på finanslovens § 35.11.05 Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen i 2002-2003 med henblik på finansiering af merudgifter til forsvarets internationale freds- og stabilitetsskaben- de indsats, blive søgt udmøntet. Der er for nærvær ende ikke taget stilling til finansiering af en eventuel forlængelse af bidr aget ud over seks måneder.

  Side 11/15   Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 9. MAJ 2003 (B 165-bilag 4) Spørgsmål nr. 18: Ministeren bedes oplyse, hvilke finanslovskonti der skal finansiere beslutningsforslaget Svar: Jeg henviser til besvarelsen af spørgsmål 15.

  Side 12/15   Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 9. MAJ 2003 (B 165-bilag 4) Spørgsmål nr. 19: Ministeren bedes oplyse, hvor store forsvarets økonomiske reserver er. Svar: I forligsaftalen af 25. maj 1999 om forsvarets ordning 2000-2004 er afsat et beløb på indtil 631 mio. kr. pr. år (prisniveau 2003) til forsvarets merudgifter til deltagelse i løsning af inter- nationale militære opgaver. Herudover er på finanslovens § 35.11.05 Miljø-, Freds og Stabili- tetsrammen afsat en reserve på 400 mio. kr. i 2003 med henblik på finansiering af merudgifter til forsvarets internationale freds- og stabilitetsskabende indsats.   Der var endvidere afsat en reserve på 350 mio. kr. på finanslovens § 35.11.05 Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen på finansloven for 2002 med henblik på finansiering af merudgifter til forsvarets internationale freds- og stabilitetsskabende indsats. Reserven blev ikke udmøntet i 2002. Det fremgår af anmærkningsteksten til § 35.11.05 på finansloven for 2002, at uforbrug- te midler under den anførte reserve vil kunne udmøntes på bevillingslove i efterfølgende fi- nansår. Med den nuværende planlægning kan der forudses  et behov for udmøntning af den samlede reserve. Til orientering kan det oplyses, at de forudsete tilpasninger af forsvarets internationale enga- gement i 2003 omfatter reduktion af det danske styrkebidrag ved KFOR med ca. 100 personer fra  august  2003  samt  hjemtagning  af  kampvognseskadronen  fra  SFOR  ligeledes  fra  august 2003.

  Side 13/15   Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 9. MAJ 2003 (B 165-bilag 4) Spørgsmål nr. 20: Ministeren bedes oplyse, om  den såkaldte MIFRESTA-ramme på nogen måde berøres øko- nomisk af beslutningsforslaget. Svar: Jeg henviser til besvarelsen af spørgsmål 15.

  Side 14/15   Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 9. MAJ 2003 (B 165-bilag 4) Spørgsmål nr. 21: Hvad vil besparelsen være ved at hjemkalde  undervandsbåden Sælen og  korvetten Olfert Fi- scher? Svar: Det er på det foreliggende grundlag vurderingen, at det samlede provenu ved hjemtagelse af begge maritime bidrag forventes at udgøre ca. 25 mio. kr.

  Side 15/15   Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 23. MAJ 2003 (B 165-bilag 4) Spørgsmål nr. 23: Regeringen bedes redegøre for, hvad udfaldet af styrkegeneringskonferencen, i London den 8. maj  2003  var,  herunder  konsekvenserne  for  de  danske  sikringsstyrkers  indsættelsesområde, opgaveløsning og sammensætning. Svar: På  styrkegenereringskonferencen  i  London  den  8. maj  blev  der  opnået  enighed  om,  hvilke styrkebidrag de enkelte lande kan stille med under den britiske division. I de fire regioner, der er under kommando af den britiske division, vil Storbritannien selv påtage sig ansvaret for to af regionerne, nemlig Al Basra og Maysan. Italien bliver ansvarlig for Dhi Qar regionen og Holland  bliver  ansvarlig  for  Al  Muthanna  regionen.  Spanien  stiller  stort  set  samme  bidrag som Italien og udtrykte ønske om at få ansvaret for en region.   Herudover bidrager Tjekkiet, Norge, Rumænien, Portugal og Danm ark med styrker til de fire regioner.   Det danske styrkebidrag passer ind i den behovsopgørelse, Storbritannien havde udarbejdet. Det blev på konferencen aftalt, at styrkebidraget underlægges en  britisk brigade i den nordlige del af Al Basra regionen omkring byen Al Qurnah. Storbritannien er meget tilfreds med styr- kebidragets sammensætning, idet ma n finder, at det er i stand til at operere selvstændigt under den britiske brigade. Fra britisk side ønsker man danske stabsofficerer både ved brigaden og i divisionens hovedkvarter i Basras internationale lufthavn. Storbritannien  vil  udsende  en  endelig  styrkesammensætning  på  baggrund  af  styrkegenere- ringskonferencen. Når de bidragydende nationer har rekognosceret i området vil Storbritanni- en vurdere behovet for at afholde endnu et møde om sammensætning  af styrkebidragene.