PDF udgave (143 KB) Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  9. maj 2003 (B 165 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 16: "Ministeren bedes kommentere som bl.a. anført i en artikel fra The Guardian 7. maj, at den polske udenrigsminister har tilkendegivet over for den amerikanske udenrigsminister, at udsen- delsen af en stabiliseringsstyrke forudsætter et FN-mandat?". Svar: Regeringen har søgt oplysningerne i The Guardian den 7. maj 2003 bekræftet af de polske myndigheder. Det polske udenrigsministerium har i den anledning klargjort, at Polen foretræk- ker et FN-mandat for sikringsstyrken i Irak, men at polsk deltagelse i styrken fortsat ikke er   betinget af et FN-mandat. Iflg. det polske udenrigsministerium beror oplysningerne i The Guardian således på en fejlagtig udlægning af den polske udenrigsministers udtalelser.   

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  9. maj 2003 (B 165 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 4: "Ministeren bedes redegøre for, hvilke forudsætninger der skal væ re opfyldt, før sikringsstyrken forlader Irak" Svar: Sikringsstyrkens overordnede formål er at sikre og understøtte det internationale nødhjælpsar- bejde, skabe rammerne for, at genopbygningen af landet kan indledes, og sikre, at en politisk overgangsproces kan finde sted. Opfyldelsen af formålet ventes at ske gradvis. Det må derfor forventes, at sikringsstyrkens omfang løbende vil blive tilpasset udviklingen. Spørgsmålet om, hvornår sikringsstyrken helt skal forlade Irak, vil bero på, om sikringsstyrken - ud fra en samlet vurdering af sikkerhedsforholdene i landet – har opfyldt sit formål.  

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  9. maj 2003 (B 165 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 11: "Ministeren bedes uddybe, hvad der menes med, at styrken skal bidrage til beskyttelsen af Iraks kulturarv og helligdomme, herunder oplyse om der også hermed  henvises til en forberedt sy- stematisk indsats for at geninddrive de dele af Iraks kulturarv og helligdomme, der gik tabt un- der plyndringen af muséer i Bagdad. Svar: Sikringsstyrken vil bl.a. have til opgave at bidrage til opretholdelse af lov og orden i Irak. Som led heri kan sikringsstyrken bl.a. indsættes til at patruljere og bevogte bygninger og institutioner, der vurderes som særligt udsatte mål for evt. plyndringer og overgreb. Det forventes, at sik- ringsstyrken vil være opmærksom på behovet for  at søge forsvundne kulturgenstande genind- drevet, og sikringsstyrken ventes i det omfang, det viser sig muligt, at bidrage hertil. Regeringen bekendt er der dog ikke på nuværende tidspunkt fastlagt konkrete planer for sikringsstyrkens indsats på dette område.  

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  9. maj 2003 (B 165 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 17: "Kan ministeren bekræfte, at den polske udenrigsminister har sagt, at der er behov for en FN- resolution?" Svar: Der henvises til svar på spørgsmål nr. 16.

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  9. maj 2003 (B 165 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 14: "Ministeren udbedes en vurdering af mulighederne for at få FN’s våbeninspektører ind i Irak for at genoptage arbejdet." Svar: Spørgsmålet om tilbagevenden til Irak af FN’svåbeninspektører drøftes fortsat i FN’s Sikker- hedsråd. I overvejelserne indgår, ud over hensynet til deres sikkerhed og rolle i relation til koali- tionens egne eksperter, mere generelt spørgsmålet om FN’s rolle i overgangsfasen, ophævelse af sanktionerne  og “olie-for-mad”-programmets fremtid. Det er regeringens håb, at det vil lyk- kes at skabe mulighed for, at våbeninspektørerne kan genoptage deres arbejde.

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  9. maj 2003 (B 165 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 35: " Er ministeren enig i, at langt hovedparten af de vurderinger og de udtalelser som er kommet fra utallige irakere til aviser, tv-selskaber mv., kort fortalt siger, at der er glade for at slippe af med Saddam Hussein, men selv vil være herrer i eget hus og derfor vil have at USA forsvinder militært fra landet, og lader den irakiske befolkning selv afgøre deres fremtid? " Svar: Koalitionspartnerne har ingen interesse i en tilstedeværelse i Irak længere end højst nødvendigt. På den anden side har Irak og irakerne heller ingen interesse i, at koalitionen forlader landet for tidligt. Hvis koalitionsstyrkerne f.eks. blev trukket ud nu, hvor der fortsat er sporadisk mod- stand fra væbnede grupper, ville landet henfalde i totalt kaos.  

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  9. maj 2003 (B 165 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål. 22: Regeringen bedes redegøre for de aktuelle overvejelser i FN’s Sikkerhedsråd Svar: USA forventes inden ugens udgang, formentlig med UK og Spanien som medforslagsstillere, at fremlægge et udkast til en resolution om Irak for Sikkerhedsrådet. Indholdet af resolutionsud- kastet drøftes efter det oplyste stadig mellem forslagsstillerne og de øvrige permanente med- lemmer af Sikkerhedsrådet i direkte kontakter mellem hovedstæderne. Regeringen er endnu ikke bekendt med den endelige udformning af udkastet, men det forventes at omhandle føl- gende hovedspørgsmål: Det internationale samfunds deltagelse i den humanitære bistand og genopbygningsindsatsen i Irak; etablering af en irakisk overgangsadministration; ophævelse af sanktionerne med undtagelse af våbenembargoen; oprettelse af en bistandsfond, ”Iraqi Assi- stance Fund”, som skal administrere anvendelsen af olieindtægterne. Spørgsmålet om en sik- ringsstyrke ventes således ikke omfattet i denne omgang. Det vil formentlig være forslagsstillernes ambition at få vedtaget en ny resolution på dette grundlag inden udløbet af oil-for-food programmet den 3. juni 2003.

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  9. maj 2003 (B 165 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 26: "Mener ministeren, at det er et godt forbillede for en demokratisk udvikling i Irak, at den ame- rikanske administration – uden om den irakiske befolkning og uden om de eksilirakere, som USA har importeret til Irak – afgør hvem der skal stå for genopbygning af veje, lufthavne, repa- ration af olieinstallationer, mv., og tildeler disse koncessioner til amerikanske selskaber, der har ekspertise på de pågældende områder?" Svar: Realiteten er, at der endnu ikke findes  en irakisk ledelse, der kan styre landet og administrere genopbygningen. Netop af den grund  haster det med at bringe landet på fode igen og dermed skabe betingelser for landets fremtidige politiske og økonomiske udvikling under irakisk ejer- skab og kontrol.

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  9. maj 2003 (B 165 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 30: Hvad er ministerens kommentar til, at Kellogg Brown and Root har fået en kontrakt om olie- udvinding uden andre firmaer var involveret, at denne beslutning har været holdt hemmelig for den amerikanske kongres i fem uger, og har ministeren nogen kommentar til den økonomiske og politiske dobbeltrolle som den amerikanske vicepræsident Dick Cheney er i, når Kellogg Brown and Root er en underafdeling af Halliburton som samme Dick Cheney var ledende kraft i, og hvor selskabet selv oplyser at Dick Cheny stadig modtager omkring 1 million dollars fra dem hvert år? Svar: Jeg er ikke umiddelbart bekendt med de omtalte virksomheders aktiviteter og med de i spørgs- målet angivne forhold.

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  9. maj 2003 (B 165 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 27: Hvad er ministerens kommentar til at en af det amerikanske forsvarsministeriums tidligere top- rådgiver Richard Perle, ifølge Ritzau den 7. maj 2003, kort før krigen i Irak begyndte, og hvor han stadig var toprådgiver for Bush-administrationen, holdt foredrag for investorer om, hvor- dan de kunne tjene på krigen, baseret på bl.a. hemmelige oplysninger om næste generations teknologi indenfor militærkommunikation? Svar: Jeg er ikke bekendt med indholdet af de omtalte foredrag og har i øvrigt ingen kommentarer til Richard Perles optræden i forskellige sammenhænge.

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  9. maj 2003 (B 165 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 25: "Er ministeren  enig i lederen fra New York Times fra den 8. maj 2003, som siger, at det er for- uroligende at USA i mange tilfælde har genudnæv nt en lang række højtplacerede medlemmer af Baath-partiet som ministre og universitetsadministratorer mv?" Svar: Som det fremgår af svaret på spørgsmål  nr.10, er der ikke udnævnt ”ministre” i Irak.   Da medlemskab af Baath-partiet under Saddam Hussein imidlertid var en betingelse for offent- lig ansættelse selv på lavere niveau, ville udelukkelse af fhv. Baath-medlemmer reelt gøre det umuligt at retablere en blot rimeligt velfungerende administration i Irak. Det er dog koalitio- nens hensigt at fjerne alvorligt kompromitterede Baath-partimedlemmer fra administrationens højere lag.  

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  9. maj 2003 (B 165 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 10: " Ministeren bedes redegøre for, hvilken kompetence den foreløbige irakiske regering (Iraqi Interim Government) ventes at få." Svar: Ifølge de for udenrigsministeriet foreliggende oplysninger tænkes der,  på basis af en landsdæk- kende konference med deltagelse af alle større religiøse og politiske grupperinger i landet, etab- leret en irakisk overgangsadministration, der bl.a. får til opgave at forberede afholdelsen af frie og demokratiske valg med henblik på endelig overdragelse af magten til en repræsentativ irakisk regering.

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  9. maj 2003 (B 165 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 29: Hvad er ministerens kommentar til at det amerikansk firma Halliburton’s underafdeling, Kel- logg Brown and Root, ifølge den engelske avis The Guardian den 8. maj 2003, allerede er i gang med olieudvinding i Irak, og ikke kun, som tidligere oplyst, var lejet til at bekæmpe evt. olie- brande under selve krigen? Svar: Jeg er ikke bekendt med de omtalte virksomheders aktiviteter.

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  9. maj 2003 (B 165 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 38: "Hvad er ministerens kommentar til en udtalelse fra en højtstående amerikansk embedsmand til den engelske avis The Financial Times den 3.-4.maj 2003, om at han ville blive ”forbløffet”, hvis man fandt plutonium eller uran i Irak og det var usandsynligt at man ville opdage større kvanta af kemiske eller biologiske våben nogen steder i Irak?" Svar: Der henvises til svaret på spørgsmål 36

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  9. maj 2003 (B 165 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 37: "Er ministeren enig med den engelske udenrigsminister Jack Straw, som i det engelske under- hus den 29. april 2003 sagde, at det måske var sådan, at der slet ikke var nogen masseødelæggel- sesvåben tilbage?" Svar: Der henvises til svar på spørgsmål nr. 36

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  9. maj 2003 (B 165 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 28: Hvad er ministeren holdning til om det er demokratisk og med respekt for Iraks nationale selv- stændighed, at den amerikanske regering har nedsat en Task Force som skal finde frem til hvordan Irak skal opbygge en helt ny økonomisk og finansielt system og økonomiske instituti- oner som USA mener de skal se ud? Svar: Genopbygningen af et nyt og demokratisk ledet Irak efter det langvarige diktaturs fald er såvel regeringens som koalitionens mål. Denne proces er lige begyndt. I tiden frem til indsættelsen af en demokratisk valgt regering har Irak brug for al mulig bistand til opbygning af nye institutio- ner og arbejdsformer, som passer til et åbent og frit samfund. Danmark deltager også i denne proces, som er et vigtigt element i genopbygningen af landet. De konkrete initiativer og indsat- ser vil blive drøftet med den irakiske interimsadministration, som forudses etableret inden for en overskuelig fremtid.

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  9. maj 2003 (B 165 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål 5: ”Ministeren bedes redegøre for drøftelser blandt de deltagende lande i sikringsstyrken om Genève-konventionen, sær- ligt om der er enighed om, at denne konvention skal overholdes, og at brud på konventionen skal have konsekvenser?” Svar: Der har ikke blandt de deltagende lande i sikringsstyrken været afholdt egentlige formelle drøftelser om Genève- konventionernes indhold og anvendelse, men der er i koalitionen enighed om, at koalitionsparterne er forpligtet til fuldt ud i forhold til hver parts internationale forpligtelser at overholde den humanitære folkeret. Der er ligeledes enighed om, at de ansvarlige for eventuelle brud på bestemmelserne i den humanitære folkeret skal retsforfølges.

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  9. maj 2003 (B 165 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. : 9 " Ministeren bedes oplyse, hvilke politiske og eventuelle etniske grupperinger i Irak udover Baath-partiet, der ikke har været inviteret til møder med USA’s administrator Jay Garner med henblik på diskussion af Iraks fremtid samt af dannelsen af en foreløbig irakisk regering?" Svar: Ifølge de for regeringen foreliggende oplysninger er alle betydelige indenlandske og eksilirakiske grupper blevet opfordret til at deltage i forberedelserne til en irakisk eksiladministration, herun- der bl.a. i de seneste konferencer i Nasiriya og i Bagdad. Den shia-muslimske gruppe SCIRI har imidlertid valgt ikke at deltage i de to nævnte konferencer.

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  9. maj 2003 (B 165 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål nr. 12: " Ministeren bedes oplyse, hvordan den danske regering har arbejdet for, at FN’s våbeninspek- tører kan genoptage arbejdet i Irak." Svar: Fra dansk side har man både inden for EU og over for koalitionspartnerne gjort sig til talsmand for, af FN’s våbeninspektører, så snart sikkerhedssituationen måtte tillade det, får mulighed for at vende tilbage til Irak og genoptage arbejdet med at verificere og destruere eventuelle masse- ødelæggelsesvåben.  

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  9. maj 2003 (B 165 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål 24: ”Er ministeren enig i lederen i New York Times fra den 8. maj 2003, som konstaterer, at USA nu er besættelsesmagten i Irak, og at det påhviler denne at sikre bl.a. sundhed og velfærd for den irakiske befolkning, samt at dette hidtil har ladet meget tilbage at ønske?” Svar: Det er ikke i folkeretten præcist fastlagt, hvornår status som besættelsesmagt indtræder eller ophører. Artikel 42 i den 4. Haager konvention fra 1907 indskræ nker sig til at fastslå, at et territorium må anses for besat, når det faktisk er under- lagt den fjendtlige hærs myndighed. Det indebærer, at såvel den militære som den administrative magt effektivt skal være overgået til modparten.   Så længe kamphandlinger står på, kan et territorium folkeretligt set næppe anses for besat, selvom fremmede styrker måtte have den militære kontrol over dele af territoriet. I den situation gælder art.  23 i den 4. Genève-konvention, hvor- efter ”Enhver af De Høje Kontraherende Parter er forpligtet til at tillade fri passage for alle forsendelser bestående af sanitært udstyr og medicinalvarer eller af genstande, der er nødvendige til religiøse formål, såfremt sådanne forsendel- ser alene er bestemt for civile, der tilhører en anden af De Høje Kontraherende Parter, selvom denne er den førstnævnte magts modstander. Der skal ligeledes tilstås fri passage for alle forsendelser bestående af fornødne levnedsmidler, be- klædning og styrkende midler bestemt for børn under 15 år, svangre kvinder og barselspatienter. En kontraherende part er dog kun forpligtet til at tillade fri passage for de i foregående stykke angivne forsendelser på betingelse af, at der efter dens opfattelse ikke er alvorlig grund til at frygte a)     at forsendelserne kan blive ført til et andet sted end deres bestemmelsessted, b)    at kontrollen eventuelt ikke er effektiv, c)     at anvendelsen af ovennævnte forsendelser som erstatning for varer, der ellers skulle tilvejebringes eller frem- stilles af fjenden, eller frigørelsen af materiel, tjenesteydelser eller indretninger, som ellers ville have været fornødne til produktionen af sådanne varer, ville betyde en klar fordel for fjendens krigsanstrengelse eller økonomi.   Den magt, som tillader passage af de i nærværende artikels første stykke angivne forsendelser, kan gøre en sådan tilla- delse afhængig af, at uddelingen til de personer, der skal nyde  godt deraf, på stedet overvåges af beskyttelsesmagterne. Sådanne forsendelser skal fremsendes hurtigst muligt, og den magt, der tillader fri passage, er berettiget til at fastsætte forskrifter for den tekniske gennemførelse af passagen.” Egentlige kamphandlinger i Irak må på nuværende tidspunkt vurderes at være tilendebragt, og der er meget, der tyder på, at betingelserne for status som besat territorium nu er opfyldt i Irak. Den militære samt den administrative kontrol synes effektivt at være overgået til modparten. Den humanitære folkeret indeholder ikke klare regler for, hvilken stat, der kan betegnes som besættelsesmagt i humanitær folkeretlig forstand, i en situation som den foreliggende, hvor den militære aktion er udfø rt af en koalition af stater, hvor de deltagende stater har haft vidt forskellige opgaver under akti- onen. Det forekommer rigtigst at fortolke reglerne som alene gældende for den eller de stater, hvis styrker fysisk og faktisk kontrollerer et geografisk område. Det forekommer derfor rigtigst at betragte USA (og UK) som besættelses- magter for de dele af Irak, som de fysisk og faktisk kontrollerer. Der er i koalitionen fuld enighed om, at koalitionsparterne er forpligtet til fuldt ud i forhold til hver parts internationale forpligtelser at overholde den humanitære folkeret. USA (og UK) vil bl.a. være forpligtet til at overholde reglerne i afsnittet om besatte områder i den 4. Genève-konvention om beskyttelse af civile personer i krigstid. Hvad særligt an- går forpligtelserne vedrørende sundhed og velfærd overfor den irakiske befolkning bemærkes, at der i dette afsnit er fastsat en række begrænsninger og forpligtelser for besættelsesmagten, der tager sigte på at beskytte civilbefolkningen. Ifølge konventionens artikel 55 har besættelsesmagten ”pligt til med alle til rådighed stående midler at sikre befolknin- gens forsyning med levnedsmidler og medicinalvarer, i særdeleshed skal den, såfremt det besatte områdes hjælpekilder er utilstrækkelige, tilføre dette de fornødne levnedsmidler,  medicinalvarer og andre varer”.  Ifølge artikel 56 har besæt- telsesmagten ”pligt til med alle til rådighed ståede midler og i samråd med nationale og stedlige myndigheder at sikre og opretholde sanitets- og hospitalsindretninger og virksomheder i forbindelse hermed såvel som en offentlig sundheds- tjeneste i de besatte områder…”.

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  9. maj 2003 (B 165 – bilag 4) (offentligt) Regeringen nærer fuld tillid til, at US A (og UK) udøver de rettigheder og efterlever de forpligtelser, der i henhold til den humanitære folkeret gælder for en besættelsesmagt.

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  9. maj 2003 (B 165 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål 31: ”Hvordan skal den danske militære styrke forholde sig, hvis den irakiske civilbefolkning ikke har tænkt sig at ”efterle- ve besættelsesmagtens anvisninger” som beskrevet i udenrigsministeriets notat af 28. april 2003?” Svar: Hovedsigtet med udsendelse af styrken er ikke at udøve de beføjelser og forpligtelser, der efter den humanitære folkeret tilkommer en besættels esmagt, men derimod at varetage opgaven som sikringsstyrke med henblik på at skabe rammerne for opbygningen af en demokratisk retsstat. Som det fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslag B 165, vil sikringsstyrken således efter regeringens opfattelse være nødvendig for  at understøtte og sikre det internationale nød- hjælpsarbejde, ligesom styrken vil være en forudsætning for, at  genopbygningen af landet kan indledes. En sikringsstyrke vil også bidrage til opretholdelse af lov og orden i Irak og dermed medvirke til at give den vanskelige politiske overgangsproces de rette sikre rammer. Sikrings- styrken vil således medvirke til at fremskynde etableringen af et fredeligt og stabilt Irak til gavn for hele den irakiske befolkning, herunder også tilbagevendende flygtninge og internt fordrev- ne. En sikringsstyrke vil naturligvis ligeledes bidrage til beskyttelsen af Iraks kulturarv og hellig- domme.   Folkeretten indeholder ingen forpligtelse for civilbefolkningen til at efterleve besættelsesmagtens anvisninger. Besæt- telsesmagten har imidlertid ret til at gennemtvinge efterlevelse af sine ordrer så længe dette sker inden for rammerne af den 4. Genève-konvention fra 1949, samt Haager-konventionen fra 1907. Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 34 vil det være rigtigst ikke at anse Danmark som besættelsesmagt. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af dette spørgsmål og til besvarelsen af spørgsmål 33.  

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  9. maj 2003 (B 165 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål 32: ”Er ministeren enig i, at Iraks nationale ressourcer, økonomi m.v. er en del af det som man i folkeretten kan betegne som befolkningens liv, ejendom og velfærd?” Svar: Regeringen er enig i, at Iraks økonomi og nationale ressourcer, herunder landets oliereserver, er omfattet af den huma- nitære folkerets regler om beskyttelse af befolkningens liv,  ejendom og velfærd. Administrationen heraf skal naturligvis ske med respekt for den humanitære folkerets regler, til gavn for den irakiske befolkning.  

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  9. maj 2003 (B 165 – bilag 4) (offentligt) Spørgsmål 33: ”Hvordan vil ministeren opfatte reaktioner – også voldelige – som kommer til udtryk fra den irakiske befolkning over for besættelsesmagtens militære, økonomiske og politiske di ktater vedrørende Iraks nationale økonomi, ressourcer, og den måde som besættelsesmagten strukturerer det irakiske samfund på” Svar: Det er regeringens opfattelse, at den irakiske befolkning i arbejdet frem mod etableringen af en ny demokratisk retsstat i landet skal inddrages i videst muligt omfang og have mulighed for at fremkomme med meningstilkendegivelser i fuld respekt for den irakiske befolknings nyvundne mulighed for at udøve til ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed. Voldelige reaktioner mod udenlandsk militært og civilt personel, samt mod den øvrige irakiske civilbefolkning, skal selvsagt bringes til ophør, således at lov og orden kan opretholdes og de ansvarlige retsforfølges. I den forbindelse bemærkes, at det danske styrkebidrag udsendes med et klart mandat til om nødvendigt at anvende fornøden magt bl.a. til at løse sine opgaver.