PDF udgave (87 KB) Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  12. maj 2003 (B 165 – bilag 8) (offentligt) Spørgsmål nr. 40: ”Ministeren bedes redegøre for forhandlingerne med Politiforbundet om afsendelse af 25 mand i den danske militære delegation til Irak” Svar: Justitsministeriet har oplyst følgende: Rigspolitichefen har oplyst, at Politiforbundet i Danmark løbende er blevet orienteret om dansk politis deltagelse i en international humanitær politistyrke i Irak. Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 42, forventes hovedvægten i den danske politiindsats i Irak at blive lagt på bistand til en civil irakisk politistyrke. Der er endnu ikke taget endelig stilling til, hvor mange  politifolk, det danske bidrag skal omfatte, men det forventes ikke at blive i en størrelsesorden som nævnt i spørgsmålet.

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  12. maj 2003 (B 165 – bilag 8) (offentligt) Spørgsmål nr. 42: ”Hvilke politifolk/specialister fra politiet er der planer om at udsende til Irak?” Svar: Justitsministeriet har oplyst følgende: Der er foreløbig sendt 2 højtstående danske polititjenestemænd til Irak for sammen med de øvrige deltagerlande mere konkret at vurdere den mere langsigtede humanitære politibistand til Irak. Opgaverne for den humanitære politiindsats er således ikke endelig fastlagt, og bistanden vil kunne variere i takt med, at de konkrete behov bliver afklaret. Indsatsens hovedvægt forventes dog at blive lagt på bistand for en irakisk civil politistyrke, f.eks. ved udsendelse af erfarne instruktører og rådgivere med tilknytning til politiets virksomhed.

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  12. maj 2003 (B 165 – bilag 8) (offentligt) Spørgsmål nr. 43: "Kan regeringen bekræfte at Præsident Bush har givet ordre om at udskifte en række af de ledende diplomater og embedsmænd på centrale poster i Kontoret for Genopbygning og Humanitær Bistand i Bagdad, herunder diplomaten Barbara Bodine, som havde en de facto stilling som borgmester for Bagdad, fordi de ikke har været i stand til at få situationen tilbage til normale forhold?" Svar: Som det vil være bekendt, er den amerikanske diplomat Paul Bremer blevet udpeget til at lede genopbygnings- og demokratiseringsindsatsen i Irak, når General Garner om få uger forlader sin post. Som General Garner selv har gjort opmærksom på ved flere lejligheder, har det fra starten været tanken, at han skulle forlade posten relativt kort tid efter etableringen af Kontoret for Genopbygning og Humanitær Bistand i Irak. Udskiftningen må ses som led i den gradvise overgang til  en mere civilt præget indsats i Irak, i takt med at situationen i  landet stabiliseres. Det har i øvrigt fra starten stået fast, at en række af de andre ledende amerikanske medarbejdere i kontoret er ansat på korte kontrakter og kunne ventes at forlade deres poster i løbet af de kommende måneder.

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  12. maj 2003 (B 165 – bilag 8) (offentligt) Spørgsmål nr. 47: "Er ministeren enig i – med baggrund i de hidtil resultatløse undersøgelser af den amerikanske specialgruppe – at for at man kan konstatere hvordan situationen reelt er i Irak m.h.t. eksistensen af masseødelæggelsesvåben, vil det være det eneste rigtige at sende FN’s trænede og erfarne våbeninspektører af sted til Irak for at gøre arbejdet færdigt, dvs. undersøge eksistensen af masseødelæggelsesvåben, og lade denne gruppe få den tid, som er nødvendig til dette?" Svar: FN’s våbeninspektører i UNMOVICog IAEA blev i sin tid udsendt på baggrund af resolution 1441 fra FN’s Sikkerhedsråd. Denne resolution er ikke ophævet af  Sikkerhedsrådet, selvom FN’s generalsekretær på egen hånd suspenderede våbeninspektionerne i lyset af sikkerhedssituationen for inspektørerne i forbindelse med iværksæ ttelsen af den militære aktion. Det er regeringens holdning, at våbeninspektørerne bør afslutte deres arbejde, når situationen igen tillader det.

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  12. maj 2003 (B 165 – bilag 8) (offentligt) Spørgsmål nr. 46: "Hvordan vil ministeren karakterisere arten af de oplysninger, som den amerikanske udenrigsminister Colin Powell gav FN’s Sikkerhedsråd om eksistensen af flere hundrede tons biologiske og kemiske stoffer, missiler og raketter, og hvor den amerikanske specialgruppe ifølge Politiken den 12. maj 2003, efter snesevis af resultatløse missioner, har mistet troen på, at de finder noget?" Svar: Problemet var, som også beskrevet i FN-våbeninspektørernes rapporter, at den irakiske regering ikke på tilfredsstillende vis kunne eller ville gøre rede for, hvad der var blevet af de store mængder af biologiske og kemiske kampstoffer og fremføringsmidler. Jeg henviser i øvrigt til svaret på spørgsmål nr. 44.  

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  12. maj 2003 (B 165 – bilag 8) (offentligt) Spørgsmål nr. 45: "Hvad er ministerens kommentar til udtalelsen fra oberst Richard McPhee – der skal stå for afviklingen af den amerikanske specialgruppes arbejde – ifølge Politiken den 12. maj 2003 siger, at ”Det var ikke for ingenting, at vi gav vores folk beskyttelsesdragter på…hvis Irak overvejede at bruge de våben, må der have været noget at anvende. Og vi har ikke fundet det”?" Svar: Det har hele tiden stået klart, at eftersøgningen efter irakiske masseødelæggelsesvåben kunne blive en langvarig og besværlig proces. Det forhold, at der endnu ikke er fundet lagre af sådanne våben er ikke bevis for, at de ikke eksisterer eller har eksisteret. Jeg henviser i øvrigt til svaret på spørgsmål 44.

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  12. maj 2003 (B 165 – bilag 8) (offentligt) Spørgsmål nr. 44: "Hvad er ministerens kommentar til at den amerikanske specialgruppe som USA sendte til Irak for at finde masseødelæggelsesvåben, nu er ved at nedtrappe deres aktiviteter, uden at have fundet beviser på eksistensen af hemmelige lagre af ulovlige våben?" Svar: Ifølge Udenrigsministeriets oplysninger har den omtalte specialgruppe bestået af et militært kontingent fra 75th Exploitation Task Force. Dele af denne militære task force vil blive trukket hjem eller overført til andre opgaver i Irak. I stedet er en særlig Irak Overvågning Gruppe, som skal bestå af omkring 1000 våbeneksperter, herunder mange civile, under opbygning. Der er således ikke tale om, at eftersøgningen efter masseødelæggelsesvåben nedtrappes.  

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  12. maj 2003 (B 165 – bilag 8) (offentligt) Spørgsmål nr. 48: "Er ministeren ikke enig i, at det ud fra et neutralt og troværdigt synspunkt, må være FN’s våbeninspektører der skal gøre arbejdet om eksistensen af masseødelæggelsesvåben færdigt, og ikke specialister fra besættelsesmagtens lande?" Svar: FN’s våbeninspektører har deres veldefinerede opgave, som beskrevet i de relevante sikkerhedsrådsresolutioner.   Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 47.

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  12. maj 2003 (B 165 – bilag 8) (offentligt) Spørgsmål nr. 49: ”Er ministeren ikke enig i, at når den danske militære delegation bliver underlagt en central amerikansk overkommando, så kommer den danske militære delegation til at fungere som et led i besættelsesmagtens magtudøvelse?”   Svar: Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 31, er hovedsigtet med udsendelsen af styrken ikke at udøve de beføjelser og forpligtelser, der efter den humanitære folkeret tilkommer en besættelsesmagt, men derimod at varetage opgaven som sikringsstyrke med henblik på at skabe rammerne for opbygningen af en demokratisk retsstat. Som det fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslag B 165, vil sikringsstyrken således efter regeringens opfattelse være nødvendig for at understøtte og sikre det internationale nødhjælpsarbejde, ligesom styrken vil være en forudsætning for, at genopbygningen af landet kan indledes. En sikringsstyrke vil også bidrage til opretholdelse af lov og orden i Irak og dermed medvirke til at give den vanskelige politiske overgangsproces de rette sikre rammer. Sikringsstyrken vil således medvirke til at fremskynde etableringen af et fredeligt og stabilt Irak til gavn for hele den irakiske befolkning, herunder også tilbagevendende flygtninge og internt fordrevne. En sikringsstyrke vil naturligvis ligeledes bidrage til beskyttelsen af Iraks kulturarv og helligdomme.   Det forekommer efter regeringens opfattelse rigtigst, jf. besvarelsen af spørgsmål 24, at fortolke den humanitære folkerets regler om besatte områder som gældende alene for den eller de stater, hvis styrker militært og administrativt effektivt kontrollerer et geografisk område. Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 34 vil Danmark ved indsættelsen af et dansk bidrag til en sikringsstyrke kunne bidrage til besættelsesmagtens – i det konkrete tilfælde Storbritanniens – udøvelse af sine rettigheder og forpligtelser efter den humanitære folkeret. Så længe det danske styrkebidrag i realiteten ikke selv får den effektive militære og administrative kontrol med et geografisk område, vil der næppe heller være folkeretligt belæg for, at Danmark selvstændigt udøver de beføjelser, der tilkommer en besættelsesmagt.   Den omstændighed, at et dansk bidrag til sikringsstyrken bliver underlagt en central amerikansk overkommando, ændrer ikke i sig selv det danske bidrags status i henhold til den humanitære folkeret.  

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  12. maj 2003 (B 165 – bilag 8) (offentligt) Spørgsmål 50: ”Kan ministeren bekræfte, at regeringens argumentation for at krigen mod Irak var forankret i FN byggede på eksistensen af masseødelæggelsesvåben?” Svar: Som det fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslag B 118 fremsat den 18. marts 2003, er den militære indsats i Irak efter regeringens opfattelse klart forankret i FN, idet den sker på grundlag af Sikkerhedsrådets resolutioner 678 af 29. november 1990, 687 af 3. april 1991 og 1441 af 8. november 2002. Disse resolutioner præciserer Iraks nedrustningsforpligtelser og indeholder en klar bemyndigelse til magtanvendelse, såfremt Irak ikke efterlever disse forpligtelser, herunder til at samarbejde omgående, betingelsesløst og aktivt med FNs våbeninspektører.  

Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af  12. maj 2003 (B 165 – bilag 8) (offentligt) Spørgsmål nr. 41: ”Er det korrekt at de danske politifolk skulle arbejde under militær kommando og være underlagt den militære strafferet?” Svar: Justitsministeriet har oplyst følgende: Rigspolitichefen har oplyst, at planlægningen af den internationale politistyrke i Irak er i en indledende fase. Rigspolitiet har i denne fase forudsat, at de udsendte polititjenestemænd udpeges af rigspolitichefen, der ligeledes har det ansættelsesretlige ansvar m.v. for det udsendte personale. De udsendte danske polititjenestemænd er som udgangspunkt underlagt dansk straffelovgivning, og en eventuel retsforfølgning skal forestås af danske myndigheder.