B 172 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mangfoldighed i gymnasiet.

Fremsat den 13. april 2004 af Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL), Keld Albrechtsen (EL), Line Barfod (EL) og S�ren S�ndergaard (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om mangfoldighed i gymnasiet

Folketinget p�l�gger regeringen i folketings�ret 2004-05 at

� � bringe gymnasier og hf-kurser t�ttere p� at afspejle befolkningsgrundlaget gennem et intensiveret samarbejde mellem gymnasier og hf-kurser med f� tosprogede unge og folkeskoler, hvor der er en stor andel af tosprogede elever, og omvendt,

� � gennemf�re regler, der forhindrer gymnasier i at diskriminere ans�gere fra etniske mindretal,

� � redeg�re for, hvilke konsekvenser et multikulturelt samfund har for de gymnasiale uddannelsers almendannende funktion,

� � indrette undervisningen s�dan, at eleverne f�r gavn af den kulturelle mangfoldighed og udnytter det sproglige potentiale,

� � etablere efteruddannelse i �dansk som andetsprog� og �kulturm�de� og

� � iv�rks�tte fors�g med �stifindere� (tosprogede unge, som selv har gennemg�et et gymnasie/hf-forl�b).

Bem�rkninger til forslaget

Det er en kendsgerning, at tosprogede unge i storbyerne i valget af gymnasium eller hf-kursus klart v�lger nogle gymnasier eller hf-kurser fra og andre til. Den sidste type v�lger de etnisk danske s� gerne fra. Med det lovbestemte frie valg af uddannelsessted vandrer minoriteterne i grupper p� samme m�de som de unge etniske danskere. Tryghed, accept, beskyttelse og det �at kunne v�re sig selv, uden at spille en rolle� formulerer tosprogede elever selv som motiver for skolevalget, men en ligev�rdig og gensidig integration kr�ver, at b�de tosprogede og danske elever er til stede.

Mange bryder sig ikke om i�jnefaldende kulturelle og sociale skel, men de har faktisk i lang tid karakteriseret ungdomsuddannelserne. De unge har gennem udseende, t�jstil, holdninger og adf�rd et mere eller mindre br�ndende behov for at markere et tilh�rsforhold. Etnicitet er blot et nyt ungdomsf�nomen, som er fremkommet i takt med, at de unge fra minoriteterne er blevet flere p� ungdomsuddannelserne, og at alternativet til individets isolation ikke l�ngere er assimilation.

Ungdommen er en usikker fase i livet, hvor markante holdepunkter kan skabe tryghed i relationerne til andre. Intolerance og st�rk social kontrol v�ves ind i dette. Unge g�r opr�r, afpr�ver roller og finder efterh�nden frem til sig selv i en identitet som voksen.

Der skal v�re rum for, at man kan v�re sig selv sammen med sine egne, men det er ogs� vigtigt at skabe et socialt f�llesskab i klassen og p� skolen. Det er ikke nemt. L�rerne og skolen har et ansvar for, at ogs� f�llesskabet p� tv�rs af de markerede grupper f�r m�desteder, hvor det kan blomstre. Skolens demokratiske liv skal v�re for alle.

I en ungdomsuddannelse skal ogs� en tosproget elev have lov til at v�re, som vedkommende er, men alle forandrer sig vel at m�rke i m�det med hinanden. Det at v�re sig selv kr�ver, at minoriteterne er mere markant til stede. Det er vanskeligt at v�re den f�rste, b�lgebryderen, og et assimilationsagtigt pres er voldsomt.

Mange oplevede processen med de f�rste tosprogede elever i klassen som succesfuld integration. Men de var dengang noget s�rligt og ofte feterede, og de personlige omkostninger ved at v�re m�nsterbryder kan v�re store. Vi tror ikke, man skal forvente, at det, der skete med de f�rste, blot gentager sig i fremtiden.

En lille interviewunders�gelse af tosprogede unges valg af gymnasier i K�benhavns Kommune viser ¹⁾ :

� � At is�r andre tosprogede unges meninger og erfaringer med gymnasiet er vigtige for valget. Det foreg�r naturligvis uformelt, men nuv�rende elever kan aktivt anvendes som ambassad�rer.

� � At for�ldrene ikke har det store at skulle have sagt om valget af skole.

� � At et bes�g f�r skolevalg har stor betydning, men det er kun et f�tal af de interviewede, der har v�ret til bes�gs- og informationsdage. Det kan der �ndres p� gennem et mere intensivt samarbejde mellem folkeskoler, gymnasier og hf-kurser.

� � At skole- og ungdomsvejledernes anbefalinger kan spille en vis rolle. Sp�rgsm�let er, om de mere h�ndfast skal g� ind i valget af skole, bl.a. for at sikre gruppen som udgangspunkt for integrationen i deres nye klasse, hvis den konkrete gruppe elever �nsker dette.

Meget s�gte gymnasier har nogle steder hidtil kunne stjernemarkere en andel af deres ans�gere, som de ville holde p�. Vi har hidtil v�ret overbevist om, at man ikke anvendte markeringerne til etnisk frasortering. Det er vi ikke l�ngere. En interviewet tosproget elev fort�ller:

�Da jeg ringede (til B gymnasium, et gymnasium i hovedstadsomr�det) for at klage (over ikke at v�re optaget som sine klassekammerater), sagde de, at det nok var bedst for mig, at jeg gik p� det her gymnasium (med mange tosprogede). Da jeg spurgte dem, hvorfor det var bedst for mig at g� her, sagde de, at det var fordi, at jeg nok kunne bev�ge mig mere frit p� X Gymnasium. S� sagde hun ikke mere, det var end of discussion.�

Enhedslisten mener, at stjernemarkeringerne enten skal afskaffes, eller at de skal laves i samarbejde med de afleverende skoler for at sikre gruppen som et udgangspunkt for integration.

Det er vigtigt, at ogs� tosprogede og unge fra uddannelsesfremmede milj�er skal finde ud af, hvad der foreg�r i undervisningen og p� skolen. Vi tror, det kr�ver, at l�rerne oplever det som et generelt problem. Den forandring, som for nogle gymnasier og hf-kurser tr�nger sig p�, ligner den proces, flere folkeskoler har v�ret igennem. De velkendte f�lles foruds�tninger i de gymnasiale uddannelser forsvinder under alle omst�ndigheder, uanset om og hvordan man spreder de unge, s�ledes som nogle �nsker det. Og problemstillingen er i �vrigt gammel. Engang handlede det om �kulturl�se� arbejderb�rn!

De gymnasiale uddannelser er og skal v�re almendannende. Et fag som dansk bygger p� nogle danske kulturelle foruds�tninger, som g�r det s�rdeles vanskeligt for mange tosprogede elever. Globaliseringen � og ikke kun amerikaniseringen � tr�nger sig p�, og vi lever i et mere og mere multikulturelt pr�get samfund. Burde undervisningen i faget dansk derfor ikke hvile p� et interkulturelt grundlag, hvor andre kulturers f.eks. moralske syn p� et v�rk bliver relevante, og hvor der i h�jere grad bliver sat fokus p� et v�rks basale kulturelle foruds�tninger? Er f.eks. faget fransk her g�et foran, n�r der stilles krav om at inddrage fransksproget litteratur skrevet uden for Frankrig?

Den almene dannelse bygger p� en tradition, men m� ogs� tage bestik af samfundets udvikling og politiske m�l, f.eks. �nsket om en gensidig integration i et solidarisk, rummeligt, multikulturelt pr�get samfund. Sp�rgsm�let om multikulturelle kompetencer skal p� dagsordenen. Vi m� derfor fors�ge at definere en interkulturel dannelse og p�dagogik som et v�sentligt element i de gymnasiale uddannelser.

Rapporten �Det multikulturelle gymnasium og hf-kursus� ²⁾  handler om K�benhavns Kommunes uddannelsesinstitutioner og blev til p� baggrund af en sp�rgeskemaunders�gelse og en r�kke h�ringer af etniske ungdomsorganisationer, for�ldrerepr�sentanter med etnisk baggrund, skolefolk og andre relevante interessenter. Det fremg�r, at mange tosprogede selv peger p�, at skriftligt dansk er et meget sv�rt fagligt omr�de, men de vil ikke modtage st�tteundervisning i sprogv�rksteder for tosprogede. De vil med andre ord hverken stemples eller have positiv s�rbehandling.

Det er derfor vigtigt, at st�tten i ungdomsuddannelserne har et alment sigte, eksempelvis i form af lektiecafeer for alle. Det indeb�rer ogs�, at l�rere og studievejledere skal efteruddannes bredt i �dansk som andetsprog�, h�ndtering af kulturm�det og kulturelle barrierer.

B�de de unge tosprogede og vejlederne har foresl�et, at studievejledningen p� skolen suppleres p� forskellig vis. Det er nogle steder sket ved, at tosprogede unge, der er i eller selv har gennemg�et et gymnasialt forl�b, inddrages som �stifindere�. De ved af egen erfaring, hvor skoen trykker, og nyder den tillid, dette giver. De kan ogs� give en h�nd med, n�r det drejer sig om gode r�d om, hvordan man f�r et godt f�llesskab i klassen.

Skriftlig frems�ttelse

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL):

Som ordf�rer for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at frems�tte:

Forslag til folketingsbeslutning om mangfoldighed i gymnasiet.

(Beslutningsforslag nr. B 172).

Jeg henviser i �vrigt til de bem�rkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.