B 91 (som fremsat): Betænkning og indstilling om ændring af forretningsordenen for Folketinget.

Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 3. december 2003

Betænkning og indstilling

om

ændring af forretningsorden for Folketinget

Folketingssalen er traditionelt set centrum for den politiske debat i Danmark. Det er her, synspunkterne skal samles og den endelige beslutning tages. I det moderne demokrati har debatten imidlertid bredt sig ud i tid og rum, også ved Folketingets, regeringens og de enkelte medlemmers egne initiativer. Det sker ved høringer og konferencer, optræden i medieindslag, udsendelse af pressemeddelelser m.m. I et vist omfang sker det formaliseret for at udvikle demokratiet og inddrage interesserede borgergrupper i beslutningerne og sikre, at de berørte grupper bliver hørt.

Den politiske debat kommer herved ofte til at foregå i medierne og i offentligheden, længe inden den når til Folketingssalen i form af en førstebehandling, en forespørgsel eller et spørgsmål til ministeren.

Den del af debatten, hvor regeringen i dialog med andre partier søger at få flertal for sin politik, er i stigende grad rykket over i ministeriernes mødelokaler, hvor der indgås aftaler og forlig. Flertallet er ofte i hus, inden lovforslaget fremsættes og debatteres.

Folketingets placering i lovgivningsprocessen og adgang til at kontrollere regeringen gør det så meget desto mere nødvendigt løbende at overveje Tingets arbejdsformer. Det må herved sikres, at Tingets egne beføjelser ikke blot udvikler sig til en formel bekræftelse af beslutninger truffet i andet regi. Folketinget må således til stadighed overveje og eventuelt justere de former og rammer, som folketingsdebatten foregår under, således at Tinget i det moderne samfund bliver ved med at være omdrejningspunktet for personer, der ønsker at følge med og deltage i folkestyret.

Eksempler på en sådan justering er den spørgetime, som Folketinget indførte med start i 1997, og 1. behandling af finanslovforslaget i september.

Endvidere kan nævnes en stigende tendens til, at de traditionelt lukkede udvalgsmøder åbnes for offentligheden, oftest i forbindelse med samråd med ministeren. Lettere adgang for offentligheden til Folketingssalen er også gennemført ved, at mange nu har mulighed for at følge møderne i Folketingssalen direkte på skærmen enten via Folketingets netsted eller på DK4.

Folketingets Præsidium og Udvalget for Forretningsordenen har i det forløbne år fortsat overvejelserne om sådanne justeringer af debat- og arbejdsformer. Hovedsigtet har været at give medlemmerne mulighed for at debattere aktuelle emner med den ansvarlige minister, tilstræbe en klarere afgrænsning af drøftelserne, så tiden udnyttes maksimalt, og sikre, at debatstrukturen giver mulighed for meningsudveksling mellem det pågældende medlem og ministeren og ikke gøres uforståelig af for mange parallelle debatter. Debatdeltagernes placering i salen er også indgået i overvejelserne. I bestræbelserne på at sikre folketingsarbejdets aktualitet er endvidere indgået overvejelser om styrkelse af udvalgenes arbejdsformer.

Den politiske debat er i stadig bevægelse og finder hele tiden nye veje. Det illustreres godt af, at der parallelt med drøftelserne om nye debatformer i Folketinget i øjeblikket finder en diskussion sted i offentligheden om, hvorvidt den politiske debat skal hæves op over de konkrete lovforslag til i højere grad at handle om overordnede, principielle spørgsmål. Dette øger også behovet for, at Tinget hele tiden udvikler rammerne for den politiske debat og sørger for, at procedurerne og forretningsordenen ikke hindrer udviklingen, men hele tiden er et egnet forum, hvor de politiske ideer og værdier mødes og brydes.

Erfaringerne viser, at det er en kompliceret proces at påvirke og ændre et parlaments debatformer. Det var eksempelvis allerede i 1999 nødvendigt at ændre den »uforberedte« spørgetime, der blev indført i 1997. Præsidiet betragter derfor de nu foreslåede ændringer som prøveordninger og vil løbende vurdere behovet for ændringer eller ophævelse af uhensigtsmæssigheder. En redegørelse herom vil blive tilsendt Udvalget for Forretningsordenen i sommeren 2004.

Forbedret langtidsplanlægning af folketingsarbejdet

Planer for behandling af lov- og beslutningsforslag i Folketingssalen har hidtil ikke rakt ud over 2-3 uger og har i det væsentlige kun omfattet fremsatte forslag.

Regeringens planer for fremsættelse af forslag og afgivelse af redegørelser fremgår af lovkataloget i oktober og af fire efterfølgende statusrapporter, mens der ikke foreligger tilsvarende planer med hensyn til fremsættelse af private forslag.

Udvalget har overvejet, i hvilket omfang disse planer vil kunne indgå i tilrettelæggelsen af folketingsarbejdet

Udvalget skal præcisere, at udgangspunktet for tilrettelæggelsen af folketingsarbejdet er, at arbejdet i Folketingssalen skal have førsteprioritet for såvel medlemmer som ministre i de lidt over 100 årlige mødedage i Folketinget. Samtidig er det naturligvis nødvendigt, at de, der har ansvaret for folketingsarbejdet, tager størst muligt hensyn og på et så tidligt tidspunkt som muligt konkretiserer forventningerne til såvel ministre som folketingsmedlemmer.

Målet på længere sigt med en forbedret planlægning er efter udvalgets opfattelse kvartalsvis forud at kunne angive det væsentligste indhold af folketingsmøderne – i hvert fald hovedparten af førstebehandlinger og fremkomne forespørgsler – med afsat plads til helt aktuelle sager. En sådan ordning med aftaler over en længere tidsperiode vil gøre det lettere for både ministre og folketingsmedlemmer at planlægge andre aktiviteter.

Et første skridt til forbedring af planlægningen af regeringsforslag er efter udvalgets opfattelse at udvikle samarbejdet mellem det enkelte ministerium og Folketingets Lovsekretariat. I lovkataloget i oktober og de fire efterfølgende statusoversigter er der eksempelvis angivet et forventet fremsættelsestidspunkt for ministeriernes lovforslag inden for en 14-dages-periode. Så snart fremsættelsestidspunktet ligger fast, giver ministeriet besked til Lovsekretariatet. Samtidig kan der træffes aftale med Lovsekretariatet om, hvornår førstebehandling skal finde sted. Lovsekretariatet vil fortsat søge at placere eventuelle forespørgsler, redegørelser og forslag vedrørende den pågældende minister samme dag. Som en nyskabelse vil Lovsekretariatet give ministerierne mulighed for – på baggrund af forventninger om kommende sager inden for det enkelte ministerområde – efter aftale at reservere en bestemt mødedag uden angivelse af de enkelte sager.

Udvalget skal endvidere henstille til folketingsgrupperne at søge egne forslag fremsat så betids, at de kan behandles sammen med regeringsforslag om samme emne.

Endelig bør udvalgene fortsætte arbejdet med at forbedre planlægningen af udvalgsarbejdet. Herved vil også udvalgenes tidsplaner på bedst mulig måde kunne indgå i langtidsplanlægningen for arbejdet i Folketingssalen. Udvalgene bør overveje med passende mellemrum, f.eks. ved folketingsårets start og i tilknytning til statsministerens statusoversigter, at drøfte tilrettelæggelsen af udvalgsbehandlingen af regeringens lovforslag med de ansvarlige ministre. Herved vil ministrene kunne medvirke til at vurdere den nødvendige behandlingstid, bl.a. ud fra vurdering af forslagenes omfang og indhold, kompleksitet, politiske implikationer m.v.

I en fremtidig langtidsplanlægning søges onsdag forbeholdt til spørgetid, aktuel debat (se nedenfor) og forespørgsler. Når erfaringer hermed er opnået, bør tilrettelæggelsen af de enkelte onsdagsmøder, specielt dagsordenspunkternes rækkefølge og tidsmæssige placering, overvejes ud fra hensynet til offentlighedens mulighed for at følge debatten.

Et elektronisk værktøj til langtidsplanlægning indgår i det kommende administrative edb-system for parlamentariske dokumenter, TingDok.

Under drøftelserne i Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen har der været almindelig tilslutning til gradvis at søge gennemført en længere tidshorisont i planlægningen i retning af ovenstående model og i stigende omfang at søge sager fra enkelte ministerområder og emnekredse samlet på den enkelte dagsorden. Det har dog samtidig været opfattelsen, at langtidsplanlægningen bør udvikles langsomt over tid, således at der løbende bliver mulighed for at finde en hensigtsmæssig afvejning mellem på den ene side en struktureret lovbehandling og på den anden side behovet for aktuelle politiske debatter og beslutninger.

På baggrund af disse tilkendegivelser er forslaget, der ikke kræver ændringer af forretningsordenen, allerede ved at blive implementeret af formanden og administrationen.

Ændring af spørgetimen om tirsdagen

Allerede i forbindelse med indførelsen af spørgetimen i 1997 blev det overvejet at indlede denne med en orientering ved statsministeren om regeringens overvejelser og påtænkte foranstaltninger. Herved ville orienteringen komme kort tid efter det ugentlige ministermøde. Forslaget blev dog ikke gennemført.

Udvalget har på ny drøftet en sådan ordning, og et flertal (udvalget med undtagelse af EL) foreslår, at hver spørgetime indledes med en kort redegørelse fra statsministeren om foranstaltninger, der påtænkes iværksat af regeringen, eller om andre offentlige anliggender. Taletiden for statsministeren foreslås fastsat til 5 minutter, således at der vil være 55 minutter til afvikling af selve spørgetimen. Spørgere skal fortsat kunne få ordet 3 gange efter svaret. Adgangen til spørgsmål fra medspørgere afskaffes.

Der er i udvalget enighed om, at der er behov for en bedre koordinering af de mundtlige spørgeformer tirsdag og onsdag. Det henstilles derfor til statsministeren ved udvælgelse af ministre, der i øvrigt følger ham i tirsdagens spørgetime, at inddrage kendskab til, hvilke ministre der skal besvare spørgsmål i spørgetiden onsdag/deltage i en aktuel debat onsdag, for så vidt muligt at undgå en gentagelse af debatterne.

Der er enighed om, at politiske ordførere for oppositionspartierne bør deltage i tirsdagsspørgetimen i videre omfang end hidtil, ligesom der her bør tages hensyn til, at også mindre grupper får adgang til at stille spørgsmål. Ved formandens tilrettelæggelse af spørgetimen og fordelingen af adgangen til at stille spørgsmål bør gruppeformænd og politiske ordførere have fortrinsstilling inden for partiet.

Endelig er der tilslutning fra et flertal (udvalget med undtagelse af EL) til, at medspørgere ikke længere kan få adgang til at stille spørgsmål, men i stedet eventuelt bør tilmelde sig som spørgere.

Der henvises til punkt 10, 11 og 15 nedenfor i forslaget til ændring af forretningsordenen.

Indførelse af en ny debatform kaldet »aktuel debat«

Den bedste mulighed for medlemmerne for at få en debat om helt aktuelle emner gives i dag ved spørgsmål til mundtlig besvarelse i spørgetiden om onsdagen. Der kan stilles op til 3 spørgsmål pr. medlem, og der stilles ofte spørgsmål om samme emne fra andre medlemmer. Der kan derfor udvikle sig en større drøftelse om dette emne fordelt på mange spørgsmål og muligvis relativt få deltagere og således ustruktureret i forhold til normale ordførerrunder. Mængden af spørgsmål og de mange gentagelser må formodes at begrænse offentlighedens interesse i spørgetiden.

Endvidere gennemføres der årligt omkring 70 forespørgsler, som er en anden måde at få en debat om et aktuelt emne på. Folketingets samtykke til fremme af disse gives (rutinemæssigt) uden debat. Ventetiden fra fremsættelse til gennemførelse skønnes i gennemsnit at være ca. 2 måneder, selv om en forespørgsel som udgangspunkt, jf. FO § 21, stk. 2, skal forhandles senest 10. mødedag efter, at Tinget har givet samtykke til fremme. Aktualiteten af en forespørgsel kan derfor være svækket på det tidspunkt, hvor den forhandles.

Som muligt alternativ til onsdagsspørgsmål og forespørgsler har udvalget drøftet en ny debatform, »aktuel debat«, hvor grupperne (ved gruppeformanden) kan indlevere et forslag til emne for en aktuel debat til Folketingets formand inden mandag kl. 10.00. På baggrund af de fremkomne ønsker og spørgsmål samt under hensyn til en rimelig fordeling af debatinitiativet mellem grupperne over et antal onsdage og ministerens mulighed for at møde frem m.v. træffer formanden afgørelse om, hvorvidt der den kommende onsdag skal gennemføres en aktuel debat, og om hvilket emne.

Et flertal (udvalget med undtagelse af EL) er enigt om at indføre mulighed for aktuelle debatter på onsdage i tidsrummet kl. 12-13. Det er en vigtig forudsætning, at der bliver tale om en rationalisering og ikke længere møder, og det anses for meget positivt, at muligheden for afholdelse af debatter om aktuelle emner nu forbedres.

En aktuel debat vil få følgende struktur:

–   Begrundelse fra den initiativtagende gruppe (2 minutter).

–   Ministerens besvarelse (5 minutter).

–   Ordførerrunde uden »afbrydelse« af korte bemærkninger (3 minutter til hver).

–   Svar fra ministeren (5 minutter).

–   Hver ordfører får mulighed for at stille 1 spørgsmål til minister eller anden ordfører og få umiddelbart svar (1 minut pr. ordfører + 1 minut til svar).

Endvidere vil hele debatten kunne foregå fra pladserne på samme måde som f.eks. i spørgetiden.

Folketingets formand drager omsorg for, at medlemmer, der har stillet § 20-spørgsmål om samme emner til besvarelse om onsdagen, i løbet af mandagen opfordres til at tage disse spørgsmål tilbage.

Der henvises til punkt 4 og 12 nedenfor i forslaget til ændring af forretningsordenen.

Ændring af spørgetiden om onsdagen

Spørgetiden trækker i dag ofte ud og har i nogle tilfælde varet mere end 4 timer. Det skyldes som nævnt ovenfor dels, at der kan stilles op til 3 spørgsmål pr. medlem, og at der ofte stilles spørgsmål om samme emne fra andre medlemmer, dels, at hver hovedspørger ifølge praksis under hvert spørgsmål har adgang til 4 supplerende spørgsmål og hver medspørger til 2 spørgsmål. Herved udvikler adgangen til at stille spørgsmål sig væk fra den oprindelige tanke med spørgsmålsinstituttet og i retning af en »miniforespørgsel«.

Et flertal (udvalget med undtagelse af EL) er enigt i, at der bør finde en reducering sted af spørgetiden om onsdagen

Der er derfor enighed om, at et medlem til hver spørgetime kun kan stille 2 spørgsmål.

Spørgeren kan få ordet i 1 minut til at begrunde spørgsmålet. Ministeren har op til 2 minutter til at besvare spørgsmålet. Herefter kan spørgeren få ordet op til 3 gange a 1 minut til yderligere spørgsmål, og ministeren får hver gang 1 minut til at svare. Ønsker et medlem at være medspørger, skal dette meddeles Lovsekretariatet senest kl. 10.00 2 hverdage forinden (normalt mandag kl. 10). En medspørger kan få ordet 2 gange a 1 minut, og ministeren vil også her have 1 minut til at svare på hvert spørgsmål. Et spørgsmål vil herefter blive afviklet således, at der gives ministersvar efter hvert indlæg fra en hovedspørger eller medspørger.

Der vil herved næppe finde en reduktion sted af tidsforbruget ved det enkelte spørgsmål, medmindre antallet af medspørgere falder kraftigt. Reduktionen må ske ved nedsættelsen af antallet af spørgsmål pr. medlem til den enkelte spørgetid.

Fristen for indlevering af spørgsmål til mundtlig besvarelse i spørgetiden rykkes til kl. 11.00 3 hverdage forinden (normalt fredag kl. 11), således at spørgsmålene kan være tilgængelige på Folketingets web senest samme dag kl. 16. Denne umiddelbare weboverførsel indføres af hensyn til medlemmernes overvejelser om at blive medspørgere på et eller flere spørgsmål.

Der henvises til punkt 5, 7, 8 og 14 nedenfor i forslaget til ændring af forretningsordenen.

Ændring af reglerne for åbne samråd som muligt alternativ til forespørgselsdebatter

Det store antal forespørgsler indikerer et behov for et alternativ, og øget anvendelse af åbne samråd kunne være en mulighed. Der er i den forbindelse behov for, at udvalgene giver mulighed for egentlig debat i udvalgene af et emne og ikke kun for spørgsmål til ministeren. Udvalgene opfordres til at drøfte strukturen for en sådan debat, der bør kunne veksle fra udvalg til udvalg. Udvalget for Forretningsordenen skal henlede opmærksomheden på udvalgenes mulighed for at afgive beretning som opfølgning på et sådant samråd og som alternativ til en vedtagelse under en forespørgsel.

Der foreslås sikret mindretal (på mindst 3 medlemmer) i et udvalg adgang til at få gennemført, at et samråd holdes for åbne døre. Udvalget for Forretningsordenen skal herved henvise til, at det allerede i dag er praksis i udvalgene at imødekomme mindretals ønsker om samråd, uanset at beslutningen herom træffes ved almindeligt flertal. Udvalget træffer i henhold til forretningsordenen selv beslutning om, under hvilke forhold det åbne samråd skal afvikles, men bl.a. på baggrund af henvendelser fra de elektroniske medier henstilles det, at der ved tilrettelæggelsen af samrådet er åbenhed over for, at tv- og/eller radiooptagelse kan finde sted. Præsidiet vil undersøge mulighederne for at forbedre de tekniske faciliteter herfor.

Der henvises til punkt 3 nedenfor i forslaget til ændring af forretningsordenen samt til Enhedslistens betænkningsbidrag, hvoraf det bl.a. fremgår, at Enhedslisten kan tilslutte sig ovenstående, men har stillet forslag om, at et af de mindst 3 medlemmer, der anmoder om, at et samråd skal afholdes for åbne døre, skal være initiativtageren til samrådet.

Mulighed for grundigere behandling af forslag til vedtagelse

Forslag til vedtagelse (tidligere kaldet forslag til motiveret dagsorden) fremsættes, forhandles og sættes til afstemning normalt inden for et par timer. Det giver ikke altid mulighed for at sikre klarhed i formuleringer og overblik over konsekvenser. Udvalget har derfor overvejet behovet for at give adgang til udvalgsbehandling af fremsatte vedtagelsesforslag med henblik på genoptagelse af forespørgslen kort tid derefter. Der fremsættes i gennemsnit 2 forslag til vedtagelse under hver af de ca. 70 årlige forespørgsler. Derudover er der adgang til at fremsætte forslag til vedtagelser under åbningsdebatten i oktober.

Udvalget finder, at det blandt andet af afstemningsmæssige grunde er væsentligt, at der ikke gives adgang til ændringsforslag til forslag til folketingsvedtagelser, og at det derfor må være de samme vedtagelsesforslag, der skal videreføres og sættes til afstemning under den genoptagne forespørgselsdebat. Det har endvidere været opfattelsen, at udvalgsbehandling af vedtagelsesforslag kan føre til, at forslagene tillægges en utilsigtet større betydning som alternativ til lov- og beslutningsforslag. På denne baggrund har tanken om udvalgsbehandling ikke vundet tilslutning. Der har dog været enighed i udvalget om at henstille til grupperne at fremsende forslag til vedtagelse (gerne elektronisk) til Lovsekretariatet inden debatten og i hvert fald så betids, at forslagene vil kunne omdeles umiddelbart efter fremsættelsen.

Ændring af dokumentationen af § 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse m.v.

Med det nye informationssystem for det parlamentariske arbejde (TingDok) vil der komme forbedrede fremvisningsmuligheder for spørgsmål/svar, og der vil ikke være nogen særlig begrundelse for forskellen i dokumentation af § 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse (der hidtil har været optaget i Folketingstidende) og udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse. Hertil kommer, at antallet af § 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse er stærkt stigende og efterhånden udgør en væsentlig del af Folketingstidende. Udvalget har på den baggrund tilsluttet sig, at § 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse fra og med folketingsåret 2004-05 (det nye TingDoks ibrugtagning) ikke længere optages i Folketingstidende.

Udvalget har endvidere tilsluttet sig, at en spørger fremover får mulighed for at udbede sig svar inden for en længere frist end 6 hverdage (lørdag ikke medregnet), således at svarfristen i det enkelte tilfælde efter medlemmets eget ønske kan tilpasses særlig omfattende og komplicerede spørgsmål, der f.eks. indebærer høring af forskellige instanser.

Der henvises til punkt 9 nedenfor i forslaget til ændring af forretningsordenen.

Det har været overvejet at forene de to spørgsmålsformer i én form. Udviklingen har gjort, at § 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse og udvalgsspørgsmål under alm. del til skriftlig besvarelse i et vist omfang omhandler samme emner og stilles parallelt som såvel § 20-spørgsmål som udvalgsspørgsmål. Det har imidlertid været opfattelsen, at de to spørgsmålsformer tjener så forskellige politiske formål, at der er behov for at opretholde de to spørgsmålsinstitutter som separate værktøjer. Der er dog behov for koordinering af formkrav med henblik på at sikre, at spørgsmål kan »stå alene«, og for at sikre søge- og abonnementsmuligheder, når det kommende TingDok tages i brug, efter planen i begyndelsen af folketingsåret 2004-05. Disse tiltag kræver ikke i sig selv ændring af forretningsordenen.

Udbredelse af forhandlingerne om finanslovforslaget

Finanslovforslaget behandles stort set efter samme regler som andre lovforslag, dvs. med 3 behandlinger i Folketingssalen og mellemliggende udvalgsbehandling. I Folketingssalen ligger vægten på debatten ved 1. behandling i september og 3. behandling i december, og begge gange er debatten relativt generel og sker primært med partiernes finansordførere som ordførere. Det har været drøftet, om der er behov for en mere dybtgående og fokuseret behandling af de enkelte ministerparagraffer, således at den hidtidige behandling af finanslovforslaget suppleres af muligheden for et antal debatter opdelt på emner med udgangspunkt i de enkelte paragraffer i finanslovforslaget, og således at det er de pågældende fagordførere, der gennemfører debatten.

Et flertal (udvalget med undtagelse af EL) finder, at der i dag er tilstrækkelige muligheder for det enkelte udvalg til teknisk gennemgang og skal pege på muligheden for at gennemføre en efterfølgende politisk debat i et åbent samråd med den eller de aktuelle ministre.

Debatter om de (amts)kommunale bloktilskud

Staten yder i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner et årligt tilskud til kommuner og amtskommuner. Tilskuddet fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg, idet Finansudvalget efter hidtidig praksis ultimo juni tiltræder et aktstykke, der er udarbejdet af finansministeren med udgangspunkt i forhandlingerne med de kommunale parter. Det tiltrådte aktstykke har ofte tilknyttet påtegninger med stemmeforklaringer eller betingelser vedrørende bevillingsanvendelsen.

Resultatet af bloktilskudsforhandlingerne fo­re­lig­ger normalt først i Folketingets mødefri periode, og bloktilskuddene debatteres normalt ikke offentligt i Folketinget.

På denne baggrund har udvalget drøftet to muligheder for en grundigere behandling af aftalen om bloktilskud:

1)   Før påbegyndelsen af forhandlingerne afholdes en forespørgsel om de forestående forhandlinger.

2)   Efter forhandlingernes afslutning træffer Folketinget efter en debat i Folketingssalen beslutning om bloktilskuddene på baggrund af en betænkning og indstilling fra Finansudvalget.

Udvalget finder, at en forespørgsel før forhandlingernes start kan være et godt instrument til at få trukket linjerne op, dog næppe således, at der vil blive meldt klart ud fra alle grupper. Det er allerede i dag næsten fast praksis, at der afholdes en forespørgsel i maj måned forud for forhandlingernes igangsættelse. Derimod er der ikke tilslutning til, at Folketinget skal godkende den indgåede aftale i et møde i Folketingssalen i juni måned. Denne tilslutning bør fortsat gives i Finansudvalget. Ved siden af forespørgslen i maj og den endelige vedtagelse i juni i Finansudvalget skal Udvalget for Forretningsordenen henvise de enkelte fagudvalg til at udnytte muligheden for at afholde åbne samråd om kommuneaftalerne.

Begrundelse ved undladelse af at svare på spørgsmål fra medlemmer og udvalg

Efter forretningsordenen kan en minister erklære, at ministeren ikke ser sig i stand til eller ønsker at besvare et spørgsmål fra et medlem, jf. § 20, stk. 4 og 11. Hvis en minister ikke ser sig i stand til at besvare et udvalgsspørgsmål, bør ministeren, jf. § 8, stk. 6, snarest muligt og inden 4 uger meddele dette skriftligt.

Ministrenes forpligtelse over for Folketinget til at svare på spørgsmål i henhold til forretningsordenen bygger på det parlamentariske ansvar. Indførelsen af en retlig forpligtelse ville forudsætte hjemmel i grundloven eller lov.

Udvalget kan imidlertid tilslutte sig, at det præciseres over for ministrene, at de skal begrunde en afvisning af at besvare spørgsmål.

Der henvises til punkt 2 og 6 nedenfor i forslaget til ændring af forretningsordenen.

Ændrede regler for korte bemærkninger generelt

Korte bemærkninger er utvivlsomt med til at sikre en livlig debat, men forløbet bliver – især i større debatter – ofte kritiseret som uklart og umuligt at følge. Det enkelte medlems traditionelt 3 korte bemærkninger til en tidligere ordfører vil – uanset den indre sammenhæng – blive adskilt af ordvekslinger mellem samme ordfører og andre medlemmer. Hertil kommer, at denne spredte meningsudveksling i de korte bemærkninger ofte ganske kommer til at overskygge ordførernes taler. Der er eksempler på, at afviklingen af korte bemærkninger har taget 5-10 gange så længe som selve ordførertalen.

Endelig har »den spredte fægtning« mellem en ordfører og mange forskellige medlemmer gjort det svært for formanden at administrere reglen om, at en kort bemærkning altid skal rettes til ordføreren. Der har ofte været tilløb til en sideløbende debat mellem andre medlemmer end ordføreren.

Der har været drøftet et forslag om, at der tales fra pladserne efter hvert ordførerindlæg på samme måde som under spørgetiden, og at medlemmerne hver kan få 2 korte bemærkninger lige efter hinanden og med umiddelbart svar. Herved sikres, at ordvekslingen i det væsentlige bliver et anliggende mellem ordføreren og det pågældende medlem. Det har videre været drøftet, om korte bemærkninger efter et ordførerindlæg skal være afviklet inden for en begrænset tidsperiode.

Et flertal (udvalget med undtagelse af EL) finder, at der bør finde en reduktion sted af antallet af korte bemærkninger under store debatter (åbningsdebatten, afslutningsdebatten og anden del af tredjebehandlingen af finanslovforslaget). Det er meget uheldigt, at små grupper i enkelte tilfælde først kan få deres ordførertale efter mange timers forløb og på et tidspunkt, hvor medierne ikke længere følger debatten med samme intensitet. Udvalget og Præsidiet er enige om, at der ikke bør gives adgang til korte bemærkninger, før alle ordførere har afviklet deres ordførertaler. Derefter kan alle medlemmer, der måtte ønske det, få adgang til 2 korte bemærkninger til hver af ordførerne. Efter hver kort bemærkning, der afvikles fra pladsen, svarer den adspurgte ordfører fra talerstolen. Herefter får ministeren (stats- eller finansministeren) ordet til som i dag at kommentere ordførerindlæg m.m. i debatten. 1. runde afsluttes med korte bemærkninger til ministeren.

Et flertal (udvalget med undtagelse af EL) er endvidere enigt om, at der ved øvrige forhandlinger vil blive givet alle medlemmer, der måtte ønske det, adgang til at fremsætte 2 korte bemærkninger i direkte fortsættelse af hinanden fra pladsen til hver ordfører eller minister. Det sker i umiddelbar fortsættelse af den pågældendes tale. Ordførerindlæggene vil således blive afbrudt af en række mellemkommende bemærkninger. Også her gennemføres forhandlingen således, at der gives svar fra talerstolen efter hver kort bemærkning.

Ordførertaletider ved de store debatter

I overvejelserne om en bedre struktur for de store debatter er også indgået længden af ordførertalerne i 1. runde. Der tænkes her på åbnings- og afslutningsdebatterne samt de to tredjebehandlinger af finanslovforslaget.

Der er enighed om at begrænse taletiden under disse debatter samt ved 1. og 2. behandling af finanslovforslaget fra 20 minutter til 15 minutter i første runde, medens taletiden i 2. runde fastholdes til 10 minutter.

Der henvises til punkt 12 nedenfor i forslaget til ændring af forretningsordenen.

Ændrede regler for gennemførelsen af 3. behandling af finanslovforslaget, herunder for korte bemærkninger

3. behandling af finanslovforslaget er traditionelt fordelt på 2 umiddelbart efter hinanden følgende mødedage, hvor den første dag anvendes til ændringsforslag og den næste til forslaget i dets helhed. De seneste år har grupperne begge dage udvalgt den finanspolitiske ordfører, og debatten de 2 dage har derfor ikke adskilt sig væsentligt fra hinanden.

Finansudvalget har foreslået, at der gennemføres større afstand mellem de to dele af 3. behandling ved indførelse af enten mellemliggende mødedag(e) eller weekend.

Finansudvalget har endvidere foreslået, at adgangen til at fremkomme med korte bemærkninger ved 3. behandling af finanslovforslaget som helhed (andendagen af 3. behandling) skal administreres efter samme regler som ved debatten om statsministerens åbningsredegørelse.

Udvalget for Forretningsordenen kan støtte Finansudvalgets første forslag, der ikke kræver ændringer i forretningsordenen. For så vidt angår den anden del af Finansudvalgets forslag, henvises til bemærkningerne ovenfor om korte bemærkninger generelt.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af EL) de i nedenstående forslag til folketingsbeslutning indeholdte ændringer af forretningsordenen til vedtagelse.

Et mindretal (EL) er enigt i, at der løbende er behov for at vurdere debatformerne og forsøge sig med nye debatformer. Der er desværre en tendens til, at der bliver mindre reel debat og mere fremføring af politiske udtalelser, der ikke forholder sig til, hvad de øvrige deltagere i debatten mener.

Enhedslisten mener desuden, at der bør afsættes mere tid til en reel debat om de konkrete forslag, som på flere punkter er ret omfattende ændringer, særlig når hele den almindelige debatform med hensyn til behandling af lov- og beslutningsforslag ændres. Selv om debatten om ændringer af debatformer har kørt i Udvalget for Forretningsordenen siden foråret 2003, er det først med udkast til betænkning i slutningen af november, det har ligget klart, hvilke forslag der blot var løse ideer, og hvilke forslag et flertal ønskede gennemført. Ændringen vedrørende debatformen for de almindelige lov- og beslutningsforslag er først kommet ind meget sent i forløbet og har derfor ikke været til grundig debat.

Enhedslisten mener, at man samtidig med de mange ændringer burde se på en forenkling af de mange forskellige debat- og taletidsregler, da der efterhånden er så mange forskellige procedurer for de forskellige typer debat, at det er meget svært for selv garvede medlemmer at finde rundt i dem.

Der er en række af de forsøg med debatformer, som et flertal i udvalget foreslår, som Enhedslisten er uenig i:

For det første forslaget om, at statsministeren fremover skal begynde spørgetimen om tirsdagen med en kort redegørelse. Det vil efter vores opfattelse blot forlænge statsministerens pressemøde ind i Folketingssalen.

Vi er også imod at afskaffe muligheden for medspørgere. Det kan risikere at føre til, at debatten springer frem og tilbage mellem emnerne, i stedet for at et emne gøres færdig af gangen.

For det andet er Enhedslisten imod forslaget om at indføre en aktuel debat i den foreslåede udformning. Vi tror ikke, at det reelt vil løfte den politiske debat, når det blot bliver en tredje mulighed i forhold til spørgetime og spørgetid, da vi ikke ser behovet for tre forskellige former for aktuel debat. Derimod vil vi gerne se på en udvikling af spørgetimen.

For det tredje er vi imod begrænsningen af medlemmernes ret til at stille spørgsmål om onsdagen til kun 2 spørgsmål pr. medlem. Et medlem kan godt have mere end 1-2 sager på en uge, og det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at stille mere end 1 spørgsmål for at få belyst en sag bedst muligt.

Samtidig finder vi det helt uacceptabelt, at eventuelle medspørgere skal tilmelde sig mandag i stedet for under debatten. Vi finder, at det enten vil føre til, at det i en række sager ikke vil være muligt at blande sig i debatten og f.eks. prioritere at være flere medlemmer, der følger op på et spørgsmål, eller at man risikerer, at mange medlemmer tilmelder sig som medspørgere på en lang række spørgsmål for en sikkerheds skyld, så resultatet måske bliver langt flere medspørgere, end der er i dag.

Endelig mener vi, at det må være praktisk muligt på 4 timer at foretage den elektroniske overførsel af de § 20-spørgsmål, der måtte komme i den sidste time fredag formiddag. Derfor mener vi ikke, at fristen skal rykkes frem fra kl. 12.00 til kl. 11.00.

For det fjerde er Enhedslisten enig i, at et mindretal af en vis størrelse skal kunne kræve, at et samråd afholdes som åbent samråd, men vi mener samtidig ikke, at andre – uden om indkalderen af samrådet – skal kunne gennemtrumfe, at samrådet skal afholdes som åbent samråd, da den, der har indkaldt samrådet, kan have en interesse i, at det bliver afholdt for lukkede døre, f.eks. for at få fortrolige oplysninger fra ministeren.

For det femte mener Enhedslisten, at det var et godt forslag at udbrede forhandlingerne om finanslovforslaget ved at have mulighed for et antal debatter i Folketingssalen om enkelte paragraffer i finanslovforslaget med fagordførere. Men når der ikke kunne opnås flertal for dette forslag på nuværende tidspunkt, støtter vi opfordringen til, at fagudvalgene afholder åbne samråd med de enkelte ministre om finanslovforslaget.

For det sjette mener Enhedslisten, at det var et godt forslag at få en debat om kommuneaftalerne, som har lige så stor betydning som finansloven, ved at have en debat og en beslutning i Folketingssalen om aftalerne, i stedet for at debat og beslutning foregår bag lukkede døre i Finansudvalget. Men når der ikke kunne opnås flertal for dette forslag på nuværende tidspunkt, støtter EL opfordringen til, at fagudvalgene afholder åbne samråd med de enkelte ministre om forslaget til kommuneaftaler.

For det syvende mener Enhedslisten, at de forslag, flertallet i udvalget kommer med om at begrænse de korte bemærkninger, kraftigt begrænser muligheden for reel debat, og vi er klart imod forslagene.

Vi er ligeledes imod, at korte bemærkninger skal fremsættes fra pladserne i stedet for fra talerstolen, blandt andet fordi vi tror, at det vil gøre det sværere for de mange tv-seere at følge med i debatten. Og da de mange forslag til ændringer i høj grad er begrundet i at gøre debatterne mere levende og nemmere at følge for seerne, forstår vi ikke helt ideen med forslaget. Tanken om tidsbesparelse kan lige så vel opnås ved, at formanden hele tiden gør opmærksom på, hvem de næste to talere er, så man kan nå at stille sig parat ved talerstolen.

Enhedslisten er enig i, at vi skal gennemføre et forsøg ved de store debatter (åbning, afslutning og finanslov), hvor alle ordførere gennemfører deres ordførertaler i første runde uden afbrydelse af korte bemærkninger og der derefter gennemføres en anden runde med debat i form af korte bemærkninger. Men vi er absolut imod, at antallet af korte bemærkninger sættes ned til 2 pr. medlem.

Med hensyn til de almindelige debatter om lov- og beslutningsforslag har der ikke hidtil været ønsker om ændringer, og Enhedslisten kan slet ikke se, hvorfor vi dér skal begynde at skære ned på debatmulighederne. Ofte vil debatten ved førstebehandlingen kunne afklare en række spørgsmål og præcisere, hvor der er enighed og uenighed, så der bliver et bedre grundlag for det videre udvalgsarbejde. En indskrænkning af debatten vil udvande den mulighed.

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget

§ 1

I forretningsorden for Folketinget, som vedtaget den 17. december 1953 og senest ændret den 21. februar 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »beslutter andet«: », jf. dog stk. 8«.

2. I § 8, stk. 6, 5. pkt., ændres »meddele « til: »begrunde«.

3. I § 8, stk. 8, indsættes før 1. pkt.:

»Et samråd kan afholdes for lukkede eller åbne døre. Et samråd skal afholdes for åbne døre, såfremt mindst 3 af udvalgets medlemmer støtter dette.«

4. I § 19 indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. En gruppe kan ved sin formand til Folketingets formand senest kl. 10 den anden hverdag forinden (lørdag ikke medregnet) indlevere et begrundet forslag til debat om et aktuelt emne med angivelse af, hvilken minister emnet ønskes debatteret med. Hvis formanden tiltræder ønsket om en debat, gennemføres denne den følgende onsdag 1 time forud for spørgetiden. Debatten indledes med en begrundelse ved en ordfører fra den initiativtagende gruppe efterfulgt af ministerens besvarelse. Derefter gennemføres en ordførerrunde uden adgang til korte bemærkninger og afsluttet med ministerens besvarelse. Derefter kan hver ordfører stille 1 spørgsmål til ministeren eller en anden ordfører med adgang til umiddelbar besvarelse. Beslutning kan ikke fattes. «

5. I § 20, stk. 2, indsættes som 5. pkt . :

»Et medlem kan stille 2 spørgsmål til mundtlig besvarelse i en spørgetid. «

6. I § 20, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »forudgående skriftlig «: », begrundet«.

7. I § 20, stk. 5, ændres »kl. 12 « til: »kl. 11 «, og »søgnedag« ændres til: »hverdag«.

8. § 20, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Ved besvarelsen af spørgsmålet er ministrenes taletid 2 minutter første gang. Herefter kan spørgeren få ordet op til 3 gange a 1 minut. Ministrene har hver gang 1 minut til at svare. Medlemmer, der ønsker at stille supplerende spørgsmål, skal senest kl. 10.00 2 hverdage (lørdag ikke medregnet) før spørgetidens afvikling meddele dette til Lovsekretariatet. Hver medspørger kan få ordet op til 2 gange a 1 minut, og ministrene har hver gang 1 minut til at svare.«

9. § 20, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Gives skriftligt svar, hvilket bør ske i løbet af 6 hverdage (lørdag ikke medregnet), medmindre spørgeren har udbedt sig svar inden for en længere frist, videresender formanden svaret til spørgeren. Spørgsmål til skriftlig besvarelse bør være affattet således, at besvarelsen kan holdes inden for et rimeligt omfang. «

10. I § 20, stk. 10, ophæves 2. og 3. pkt., og i stedet indsættes:

»Statsministeren meddeler Folketinget senest kl. 10 på dagen for spørgetimen, om statsministeren vil indlede spørgetimen med at give Folketinget en orientering i op til 5 minutter om foranstaltninger, der påtænkes iværksat af regeringen, eller om andre offentlige anliggender. Statsministeren meddeler samtidig, hvilke ministre der deltager i spørgetimen. Hvis spørgetimen indledes med en orientering fra statsministeren, skal Folketingets formand umiddelbart herefter give medlemmer, der ønsker at stille spørgsmål, anledning til at tilkendegive dette. Indledes spørgetimen ikke med en orientering, skal medlemmer, der ønsker at stille spørgsmål, meddele dette senest ved spørgetimens start. «

11. I § 20, stk. 11, ophæves 4. pkt.

12. I bilaget Taletidsregler ændres i afsnittet Finanslovforslaget taletiden for ordførere ved 1., 2. og 3. behandling (1. gang) »20 min.« til: »15 min.«

13. I bilaget Taletidsregler indsættes efter afsnittet Gennemførelse af debatter ønsket af udvalg m.fl., jf. § 19, stk. 6-9:

14. I bilaget Taletidsregler affattes afsnittet Spørgsmål til ministrene, jf. § 20, stk.7, således:

15. I bilaget Taletidsregler affattes afsnittet Uforberedt spørgetime, jf. § 20, stk. 10 og 11 således:

§ 2

Folketingsbeslutningen træder i kraft den 1. januar 2004.

Bemærkninger til forslaget

Til nr. 1

Fremtidig kan et mindretal på mindst 3 medlemmer foranledige et samråd afholdt for åbne døre. Dette er en afvigelse i forhold til hovedreglen om, at det er udvalget (flertallet i udvalget), der afgør, om et møde skal holdes for åbne eller lukkede døre.

Til nr. 2 og 6

Ønsker en minister ikke at besvare et spørgsmål, der er stillet til skriftlig besvarelse, eller hvis en minister forud for en mundlig besvarelse, skriftligt erklærer, at han ikke ser sig i stand til at besvare spørgsmålet, bør ministeren give en begrundelse herfor. Skønner ministeren f.eks., at det vil indebære for store ressourcer at besvare et stillet spørgsmål, bør dette anføres. Modsætningsvis vil et svar, hvor ministeren oplyser, at han ikke finder det hensigtsmæssigt at besvare et spørgsmål, ikke blive anset for at være tilstrækkeligt begrundet.

Til nr. 3

Skal samrådsinstituttet bruges som alternativ til forespørgselsdebatter, er det nødvendigt at indføre en ændret form for samråd for åbne døre, som sikrer, at også et mindretal i et udvalg kan gennemføre samrådet for åbne døre. Videre er det nødvendigt at give medlemmerne af udvalget mulighed for at debattere emnerne og ikke kun spørge, som det er tilfældet i dag ved afholdelse af samråd. Der foreslås ikke fastsat regler om taletid, da det vil være op til de enkelte udvalg at træffe beslutning herom. I lighed med de gældende regler om afholdelse af samråd for åbne døre vil der blive optaget referat af mødet, ligesom det bør overvejes, om der kan anvendes en mere organiseret og ensartet måde at annoncere samrådenes afholdelse på i offentligheden, herunder mulighed for transmittering af billede og/eller lyd på tv, computerskærm og lign.

Til nr. 4

Ønsket om en aktuel debat onsdag eftermiddag før spørgetiden skal være indleveret til formanden senest den anden hverdag forinden (lørdag ikke medregnet), sædvanligvis mandag kl. 10.00.

Folketingets formand skal herefter vurdere ønsker i forhold til hinanden og skal herved tage hensyn til en rimelig fordeling mellem grupperne over flere onsdage. Herudover kan der tages hensyn til emnets omfang eller karakter, ligesom der naturligvis skal tages hensyn til muligheden for, at den pågældende minister kan møde den pågældende onsdag. I travle perioder, og såfremt der ikke er bred enighed om et emne, kan formanden, eventuelt efter drøftelse med næstformændene, beslutte, at der ikke skal afholdes aktuel debat en onsdag.

Fristen for fremsættelse af anmodningen er fastsat således, at det vil være muligt for grupperne at tilbyde at konvertere en række spørgsmål til en aktuel debat.

Debatten skal kunne gennemføres på 1 time. Den tænkes indledt med en kort begrundelse fra den gruppe, der har taget initiativ til debatten, hvorefter ministeren får ordet for en redegørelse for emnet/besvarelse på op til 5 minutter. Herefter gennemføres debatten med ordførerindlæg uden mulighed for korte bemærkninger, afsluttende med ministerens besvarelse. I den efterfølgende runde kan hver ordfører i 1 minut få adgang til at kommentere eller stille spørgsmål til umiddelbar besvarelse/kommentar.

Til nr. 5

For at undgå, at adgangen til at stille spørgsmål udvikler sig væk fra den oprindelige tanke med spørgsmålsinstituttet og over i en »miniforespørgsel«, foreslås, at en spørger kun kan få adgang til at stille 2 spørgsmål i samme spørgetid, i modsætning til hidtil, hvor der gives adgang til 3 spørgsmål pr. spørgetid.

Til nr. 7

Det foreslås at fremrykke fristen for indlevering af spørgsmål til besvarelse i en spørgetid med 1 time, således at det bliver muligt at offentliggøre spørgsmålene på Folketingets website senest samme dag kl. 16.00. Dette sker for at give medlemmerne tid til at vurdere, om man ønsker at stille supplerende spørgsmål.

Til nr. 8

For at sikre en hurtigere afvikling af spørgetiden foreslås, at spørgeren kun kan få ordet 3 gange efter en besvarelse. Også for medlemmer, der ønsker at stille supplerende spørgsmål, finder der en opstramning sted. Ønsket om at være medspørger skal meddeles Lovsekretariatet senest kl. 10.00 2 hverdage forinden.

Til nr. 9

Ændringsforslaget indebærer, at spørgere får mulighed for at udbede sig svar inden for en længere frist end 6 hverdage (lørdag ikke medregnet). I praksis er en del af de spørgsmål, der stilles som § 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse, spørgsmål, som kræver, at der indhentes udtalelser fra styrelser, andre myndigheder m.v., og spørgeren er ofte på forhånd klar over, at spørgsmålet ikke vil kunne besvares inden for 6 hverdage (lørdag ikke medregnet). I stedet for at få et foreløbigt svar uden reelt indhold vil spørgeren i sådanne situationer kunne ønske en længere svarfrist.

Formuleringen »i løbet af 6 hverdage (lørdag ikke medregnet)« svarer til hidtidig praksis (6 søgnedage) og er alene en modernisering af sproget.

Ændringsforslaget indebærer derudover, at skriftlige svar på § 20-spørgsmål ikke længere skal optrykkes i Folketingstidende sammen med spørgsmålene, idet ordningen ikke tænkes iværksat før ibrugtagningen af TingDok. Det gælder også § 20-spørgsmål til mundtlig besvarelse, der overgår til skriftlig besvarelse, men ikke § 20-spørgsmål, der besvares mundtligt.

Til nr. 10

Der har tidligere været forslag om, at statsministeren burde give Folketinget regelmæssig orientering om regeringens overvejelser og påtænkte foranstaltninger, senest i forbindelse med regeringsskiftet i november 2001. En sådan orientering vil naturligt kunne gives i begyndelsen af mødet den første mødedag i ugen i forbindelse med afviklingen af spørgetimen.

Ifølge de nugældende regler kræves der tilmelding fra spørgere, inden spørgetimen går i gang. Det foreslås, at tilmelding kan finde sted efter statsministerens orientering, men stadig inden det første spørgsmål er stillet.

Det kan forekomme, at statsministeren vil være forhindret i at give en redegørelse, hvorfor det ikke foreslås, at der skal finde en orientering sted, hver gang der afholdes spørgetime. Statsministeren skal dog også kunne vælge, at vicestatsministeren skal møde i hans sted.

Til nr. 11

Hovedspørgeren skal fortsat have mulighed for at få ordet 3 gange efter ministerens besvarelse. Derimod fjernes adgangen for eventuelle medspørgere til at stille supplerende spørgsmål, både for at give hovedspørgeren mulighed for at fastholde fokus og for at give adgang til flere hovedspørgsmål til ministeren.

Til nr. 12

Taletiden ved de 3 behandlinger af finanslovforslaget nedsættes fra 20 minutter til 15 minutter i første runde for at give bedre muligheder for alle ordførere til at få afviklet deres ordførertale tidligere i debatforløbet. De 15 minutter vil herefter ligeledes være gældende ved åbnings- og afslutningsdebatter.

Til nr.13

Beskrivelse af taletidsregler ved aktuelle debatter.

Til nr. 14

Beskrivelse af taletiderne i spørgetiden.

Til nr. 15

Beskrivelse af taletiderne i spørgetimen.

Ændringsforslag til foranstående beslutningsforslag

Til § 1

  Af et mindretal (EL):

  1) Nr. 3 affattes således:

»3. I § 8, stk. 8, indsættes før 1. pkt.:

»Et samråd kan afholdes for lukkede eller åbne døre. Et samråd skal afholdes for åbne døre, såfremt den, der har begæret samrådet og yderligere mindst 2 af udvalgets medlemmer støtter dette.««

Til nr. 1

EL er enig i, at et mindretal af en vis størrelse skal kunne kræve, at et samråd afholdes som åbent samråd, men vi mener samtidig ikke, at andre end den, der har indkaldt samrådet, skal kunne gennemtrumfe, at samrådet skal afholdes som åbent samråd, da den, der har indkaldt samrådet, kan have en interesse i, at det bliver afholdt for lukkede døre, f.eks. for at få fortrolige oplysninger fra ministeren.

  2) Nr. 4 udgår.

Til nr. 2

EL er imod forslaget om aktuel debat i den foreslåede udformning og foreslår, at det udgår.

  3) Nr. 5 udgår.

Til nr. 3

EL er imod forslaget om at begrænse antallet af onsdagsspørgsmål til 2 pr. spørger. Der kan være flere aktuelle sager, som den samme spørger ønsker at spørge til på den samme dag.

  4) Nr. 7 affattes således:

»7. I § 20, stk. 5 , ændres »søgnedag« til: »hverdag«.«

Til nr. 4

EL mener, at det må være praktisk muligt på 4 timer at foretage den elektroniske overførsel af de § 20-spørgsmål, der måtte komme i den sidste time fredag formiddag.

  5) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 20, stk. 7, udgår 4. pkt.

Til nr. 5

EL finder, at det enten vil føre til, at det i en række sager ikke vil være muligt at blande sig i debatten og f.eks. prioritere at være flere medlemmer, der følger op på et spørgsmål, eller at man risikerer, at mange medlemmer tilmelder sig som medspørgere på en lang række spørgsmål for en sikkerheds skyld, så resultatet måske bliver langt flere medspørgere, end der er i dag.

  6) Nr. 11 udgår.

Til nr. 6

EL mener, at der fortsat skal være mulighed for medspørgere i den uforberedte spørgetid om tirsdagen.

  7) Nr. 13 udgår.

Til nr. 7

En konsekvens af, at EL er imod at indføre aktuel debat i den foreslåede udformning.

8) Nr. 15 udgår.

Til nr. 8

En konsekvens af, at El er imod den foreslåede ændring af den uforberedte spørgetid om tirsdagen.

Til § 2

  9) Datoen »1. januar 2004« ændres til: »1. juni 2004.«

Til nr. 9

EL mener, at så mange og store ændringer af debatformerne ikke bør hastes igennem inden jul, men at der skal være tid til grundig debat også i Folketingssalen.

Christian Mejdahl (V) fmd.   Svend Auken (S) nfmd.   Poul Nødgaard (DF)   Kaj Ikast (KF)   Margrete Auken (SF)   Inge Dahl‑Sørensen (V)   Birthe Rønn Hornbech (V)   Rikke Hvilshøj (V)   Erik Larsen (V)   Kristian Thulesen Dahl (DF)   Peter Skaarup (DF)   Knud Erik Kirkegaard (KF)   Pia Christmas‑Møller (KF)   Mogens Nørgård Pedersen (KD)   Frank Jensen (S)   Lissa Mathiasen (S)   Helge Mortensen (S)   Pia Gjellerup (S)   Aage Frandsen (SF)   Niels Helveg Petersen (RV)   Søren Søndergaard (EL)

Tjódveldisflokkurin, Siumut og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.