B 98 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om stramning af familiesammenføringsreglerne med henblik på at undgå overgreb mod kvinder og børn.
Fremsat den 19. december 2003 af Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Elisabeth Arnold (RV) og Marianne Jelved (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om stramning af familiesammenføringsreglerne med henblik på at undgå overgreb mod kvinder og børn
Folketinget opfordrer regeringen til at tage følgende initiativer med henblik på at skærpe betingelser for familiesammenføring af ægtefæller, så overgreb mod kvinder og børn kan forhindres:
1. Betingelserne for familiesammenføring af ægtefæller strammes, således at den herboende forpligtes til at forsørge sin familiesammenførte ægtefælle, indtil ægtefællen har fået permanent opholdstilladelse. Dette gælder også efter en skilsmisse, såfremt ægteskabet er ophørt som følge af vold fra den herboende ægtefælles side.
2. Voldsramte ægtefæller, som ønsker at vende tilbage til deres hjemland efter en skilsmisse, skal have udbetalt det deponerede beløb på 50.000 kr. som hjælp til hjemrejse og til påbegyndelsen af en ny tilværelse i hjemlandet.
3. Herboende, som er dømt for vold mod en samlever eller ægtefælle, fratages adgang til familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle i op til 10 år efter, at det kriminelle forhold har fundet sted.
4. Herboende, som er dømt for vold eller seksuelle overgreb mod børn, skal ikke i op til 10 år efter, at det kriminelle forhold har fundet sted, kunne opnå adgang til familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle, som allerede har egne børn.
Bemærkninger til forslaget
I 2002 søgte 1.939 kvinder i Danmark tilflugt på et kvindekrisecenter; heraf var 775 født uden for Danmark. En tredjedel af de 775 var gift med mænd af dansk herkomst ifølge Landsorganisation af Kvindekrisecentre i Danmarks (LOOK) rapport »Når drømme og håb forvandles til mareridt« fra november 2003 om danske mænds vold mod udenlandske kvinder. De danske kvindekrisecentre oplyser, at den samme mand ofte står bag vold mod flere forskellige kvinder. LOKK taler endda om en »serieimport« af udenlandske kvinder.
Disse kvinder lokkes til Danmark med løfter om kærlighed og en tryg og sikker tilværelse. I stedet risikerer de en dagligdag præget af vold og trusler. Denne dagligdag påvirker også børnene, som ofte må følge med deres mor på krisecenter. Værst stillet er måske de børn, som en udenlandsk kvinde bringer med sig ind i ægteskabet. LOKK rapporterer om tilfælde, hvor disse børn ikke blot er vidner til misbruget af moderen, men også selv udsættes for voldelige og seksuelle overgreb fra den herboende mands side.
Forslagsstillerne mener, at disse kvinder og børn har krav på en beskyttelse, som danske myndigheder desværre ikke yder i dag. Derfor har forslagsstillerne fremsat et andet beslutningsforslag (beslutningsforslag nr. B 99), som foreslår, at myndighederne gennem information og en bredere tolkning af udlændingelovens § 19, stk. 7, skal have pligt til at vurdere, om den pågældende har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast. Forslagsstillerne mener imidlertid, at der er behov for en forstærket indsats med henblik på at hindre disse ulykkelige situationer i at opstå, hvilket er baggrunden for dette beslutningsforslag.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad 1. Herboende mænd kan i dag, såfremt tilknytningskravet, 24-års-kravet og de øvrige krav forud for en familiesammenføring med en ægtefælle er opfyldt, relativt omkostningsfrit gifte sig med udenlandske kvinder og derefter behandle dem efter forgodtbefindende. Hvis ægteskabet går i opløsning som følge af vold eller anden misbrug, inden den udenlandske ægtefælle har opnået permanent opholdstilladelse, påhviler det den udenlandske ægtefælle at bevise volden for at kunne bevare sin opholdstilladelse i Danmark. Den herboende ægtefælle har derefter ingen forpligtelse til at forsørge sin tidligere ægtefælle, men kan søge familiesammenføring med endnu en udenlandsk ægtefælle. Såfremt det lykkes den udenlandske ægtefælle at bevise det misbrug og den vold, hun har været udsat for i ægteskabet, og hun i øvrigt opfylder opholdsbetingelserne (f.eks. tilknytningskravet), så er det i dag den danske stats opgave at forsørge hende.
Forslagsstillerne finder denne situation uacceptabel og foreslår på den baggrund, at kravene ved familiesammenføring af ægtefæller strammes, således at den herboende forpligtes til også efter en skilsmisse at forsørge sin ægtefælle, indtil vedkommende har fået permanent opholdstilladelse. Den herboende skal kun kunne undgå dette »ægtefællebidrag« af to grunde: Enten skal den herboende kunne påvise vold eller anden misbrug fra den udenlandske ægtefælles side, eller også skal den herboende godtgøre, at den udenlandske ægtefælle har egne indtægter på et niveau, som ikke kan retfærdiggøre yderligere forsørgelsestillæg.
Niveauet for ægtefællebidraget skal fastsættes, således at de tidligere ægtefæller som udgangspunkt har lige stor indkomst.
Forslagsstillerne er opmærksomme på, at kravet om forsørgelse efter skilsmisse kan synes unødigt hårdt, især for herboende på starthjælp. Forslagsstillerne ønsker i denne sammenhæng at understrege deres modstand mod starthjælpen og deres ønske om at afskaffe den. Hvis et flertal i Folketinget opretholder starthjælpen, skal starthjælpsmodtagere fritages for ovenstående forsørgelseskrav.
Ad 2. For at opnå familiesammenføring med en ægtefælle i Danmark kræves i dag, at den herboende ægtefælle deponerer 50.000 kr. som en garanti for, at danske myndigheder kan få dækket eventuelle udgifter til at forsørge den udenlandske ægtefælle. Forslagsstillerne mener, at den udenlandske ægtefælle, såfremt vedkommende kan dokumentere, at ægteskabet er ophørt som følge af vold eller anden misbrug, skal have ret til at få disse penge udbetalt, hvis personen vælger at forlade Danmark. Disse midler skal finansiere dels hjemrejsen, dels udgifterne forbundet med påbegyndelsen af en ny tilværelse i hjemlandet. Er de 50.000 kr. opbrugt for at dække myndighedernes udgifter i forbindelse med forsørgelse under ægteskabet, påhviler det den herboende ægtefælle at finansiere den tidligere ægtefælles hjemrejse.
Ad 3. Som nævnt har Landsorganisation af Kvindekrisecentre i Danmark den opfattelse, at der i Danmark findes mænd, som står bag en »seriel import« af udenlandske kvinder. Forslagsstillerne kan ikke acceptere, at nogen har mulighed for at spekulere i kortvarige ægteskaber med godtroende udenlandske kvinder, som lader sig lokke til Danmark af udsigten til et bedre liv for derefter at opleve vold og undertrykkelse. Derfor må herboende danskere eller udlændinge ikke opnå familiesammenføring inden for de første 10 år efter en dom for vold mod en ægtefælle eller samlever, eller så længe dommen står opført på vedkommendes straffeattest.
Ad 4. Desværre er også børn ofre for herboende mænds spekulation i ægteskaber med udenlandske kvinder. LOKK oplyser, at der er eksempler på, at herboende mænd gifter sig med udenlandske enlige mødre for at opnå adgang til deres børn. Vold og seksuelle overgreb er ødelæggende for ethvert barn og skal for alt i verden undgås. Derfor skal herboende, som er dømt for vold eller seksuelle overgreb mod børn, ikke kunne opnå familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle, som allerede har egne børn, i op til 10 år efter, at det kriminelle forhold har fundet sted, eller så længe dommen står opført på vedkommendes straffeattest.
Formålet med dette beslutningsforslag er at gøre det besværligt og dyrt at spekulere i at bringe udenlandske kvinder og børn til Danmark med det formål at udnytte dem seksuelt eller misbruge dem på anden måde. Forslaget medfører samtidig, at det bliver meget dyrt at indgå nogen form for proformaægteskab, da den herboende således forpligter sig til at forsørge sin ægtefælle, indtil denne har fået permanent opholdstilladelse.
Skriftlig fremsættelse
Elsebeth Gerner Nielsen (RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om stramning af familiesammenføringsreglene med henblik på at undgå overgreb mod kvinder og børn.
(Beslutningsforslag nr. B 98).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.