B 91 (som vedtaget): Betænkning og indstilling om ændring af forretningsordenen for Folketinget.

Vedtaget af Folketinget ved 2. (sidste) behandling den 19. december 2003

Folketingsbeslutning

om ændring af forretningsorden for Folketinget

§ 1

I forretningsorden for Folketinget, som vedtaget den 17. december 1953 og senest ændret den 21. februar 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »beslutter andet«: », jf. dog stk. 8«.

2. I § 8, stk. 6, 5. pkt., ændres »meddele « til: »begrunde«.

3. I § 8, stk. 8, indsættes før 1. pkt.:

»Et samråd kan afholdes for lukkede eller åbne døre. Et samråd skal afholdes for åbne døre, såfremt mindst 3 af udvalgets medlemmer støtter dette.«

4. I § 19 indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. En gruppe kan ved sin formand til Folketingets formand senest kl. 10 den anden hverdag forinden (lørdag ikke medregnet) indlevere et begrundet forslag til debat om et aktuelt emne med angivelse af, hvilken minister emnet ønskes debatteret med. Hvis formanden tiltræder ønsket om en debat, gennemføres denne den følgende onsdag 1 time forud for spørgetiden. Debatten indledes med en begrundelse ved en ordfører fra den initiativtagende gruppe efterfulgt af ministerens besvarelse. Derefter gennemføres en ordførerrunde uden adgang til korte bemærkninger og afsluttet med ministerens besvarelse. Derefter kan hver ordfører stille 1 spørgsmål til ministeren eller en anden ordfører med adgang til umiddelbar besvarelse. Beslutning kan ikke fattes. «

5. I § 20, stk. 2, indsættes som 5. pkt . :

»Et medlem kan stille 2 spørgsmål til mundtlig besvarelse i en spørgetid. «

6. I § 20, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »forudgående skriftlig «: », begrundet«.

7. I § 20, stk. 5, ændres »kl. 12 « til: »kl. 11 «, og »søgnedag« ændres til: »hverdag«.

8. § 20, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Ved besvarelsen af spørgsmålet er ministrenes taletid 2 minutter første gang. Herefter kan spørgeren få ordet op til 3 gange a 1 minut. Ministrene har hver gang 1 minut til at svare. Medlemmer, der ønsker at stille supplerende spørgsmål, skal senest kl. 10.00 2 hverdage (lørdag ikke medregnet) før spørgetidens afvikling meddele dette til Lovsekretariatet. Hver medspørger kan få ordet op til 2 gange a 1 minut, og ministrene har hver gang 1 minut til at svare.«

9. § 20, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Gives skriftligt svar, hvilket bør ske i løbet af 6 hverdage (lørdag ikke medregnet), medmindre spørgeren har udbedt sig svar inden for en længere frist, videresender formanden svaret til spørgeren. Spørgsmål til skriftlig besvarelse bør være affattet således, at besvarelsen kan holdes inden for et rimeligt omfang. «

10. I § 20, stk. 10, ophæves 2. og 3. pkt., og i stedet indsættes:

»Statsministeren meddeler Folketinget senest kl. 10 på dagen for spørgetimen, om statsministeren vil indlede spørgetimen med at give Folketinget en orientering i op til 5 minutter om foranstaltninger, der påtænkes iværksat af regeringen, eller om andre offentlige anliggender. Statsministeren meddeler samtidig, hvilke ministre der deltager i spørgetimen. Hvis spørgetimen indledes med en orientering fra statsministeren, skal Folketingets formand umiddelbart herefter give medlemmer, der ønsker at stille spørgsmål, anledning til at tilkendegive dette. Indledes spørgetimen ikke med en orientering, skal medlemmer, der ønsker at stille spørgsmål, meddele dette senest ved spørgetimens start. «

11. I § 20, stk. 11, ophæves 4. pkt.

12. I bilaget Taletidsregler ændres i afsnittet Finanslovforslaget taletiden for ordførere ved 1., 2. og 3. behandling (1. gang) »20 min.« til: »15 min.«

13. I bilaget Taletidsregler indsættes efter afsnittet Gennemførelse af debatter ønsket af udvalg m.fl., jf. § 19, stk. 6-9:

 

»Aktuelle debatter, jf. § 19, stk. 10

Mundtlig begrundelse

2 min.

Ministerens svar

5 min.

Ordfører (1. runde)

3 min.

Ministerens svar til ordførerne

5 min.

Ordfører (spørgsmål)

1 min.

Ministerens eller anden ordførers svar på spørgsmål

1 min. «

 

 

14. I bilaget Taletidsregler affattes afsnittet Spørgsmål til ministrene, jf. § 20, stk. 7, således:

 

»Spørgsmål til ministrene, jf. § 20, stk. 7

Mundtlig begrundelse

1 min.

Ministerens svar

2 min.

Spørgeren 3 gange a

1 min.

Andre medlemmer 2 gange a

1 min.

Ministrene ud over besvarelsen hver gang

1 min.«

 

15. I bilaget Taletidsregler affattes afsnittet Uforberedt spørgetime, jf. § 20, stk. 10 og 11, således:

 

 

»Uforberedt spørgetime, jf. § 20, stk. 10 og 11

Statsministerens redegørelse

5 min.

 

Spørgeren første gang

1 min.

 

Ministrenes besvarelse

2 min.

Spørgeren 3 gange a

1 min.

 

Ministrene ud over besvarelsen hver gang

1 min.«

 

 

§ 2

Folketingsbeslutningen træder i kraft den 1. januar 2004.