Skriftlig fremsættelse (17. december 2003)

Justitsministeren (Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Tidlig prøveløsladelse af dømte)

(Lovforslag nr. L 122).

Formålet med lovforslaget er at indføre mulighed for prøveløsladelse, når en indsat har udstået halvdelen af en fængselsstraf, hvis den pågældende enten har gjort en særlig indsats for at komme ud af kriminalitet og kvalificere sig til en kriminalitetsfri tilværelse, eller hvor det på grundlag af en samlet vurdering af den enkeltes personlige forhold, den begåede kriminalitet og afsoningsforløbet findes unødvendigt, at den pågældende afsoner resten af straffen i fængsel, hvis der i stedet fastsættes vilkår om samfundstjeneste.

En fast og konsekvent holdning over for kriminelle er et centralt element i regeringens kriminalpolitik. Der er efter regeringens tiltræden gennemført en række strafskærpelser på væsentlige områder, herunder navnlig ved personfarlig kriminalitet. En konsekvent holdning over for lovovertrædere er imidlertid ikke kun et spørgsmål om at sikre, at kriminalitet mødes med tilstrækkeligt hårde straffe, der kan virke præventivt og tilgodese hensynet til befolkningens retsfølelse. Den konsekvente holdning indebærer også, at man ikke ”slipper” de personer, der bliver dømt for kriminalitet - de skal mærke samfundets opbakning til, at de kan frigøre sig fra kriminaliteten og i stedet bidrage positivt til fællesskabet.

I overensstemmelse hermed går det foreliggende lovforslag bl.a. ud på, at indsatte, der gør en særlig indsats i forbindelse med afsoningen med henblik på at forbedre deres muligheder for ikke på ny at begå kriminalitet, skal kunne opnå prøveløsladelse, når halvdelen af straffen er afsonet. En sådan tidlig prøveløsladelse kan ses som en belønning for den pågældendes særlige indsats.

Det vil navnlig dreje sig om tilfælde, hvor den dømte f.eks. gennemfører et relevant uddannelsesforløb, deltager i afvænningsbehandling for et eventuelt alkohol- eller stofmisbrug eller deltager i et særligt adfærdskorrigerende program. Prøveløsladelse kan i disse tilfælde gøres betinget af, at den dømte overholder bestemte særlige vilkår, f.eks. om at fortsætte et påbegyndt behandlingsforløb eller fuldføre en uddannelse. Der kan efter en konkret vurdering endvidere fastsættes vilkår om at udføre ulønnet samfundstjeneste, navnlig hvis der er tale om en længere reststraf, eller hvis der ikke længere er særlige behandlingsbehov eller behov for uddannelse, som kan følges op med mærkbare vilkår.

Efter lovforslaget kan tidlig prøveløsladelse endvidere ske i tilfælde, hvor den indsattes forhold samlet set taler for, at det er unødvendigt, at den pågældende afsoner resten af straffen i fængsel, hvis der i stedet kan fastsættes vilkår om ulønnet samfundstjeneste, og såfremt retshåndhævelseshensyn ikke taler imod det. Det vil dreje sig om tiltalte, som typisk har gode og stabile personlige forhold og et godt socialt netværk, og hvis forbrydelse ikke er udtryk for et kriminelt mønster.

Den foreslåede ordning med prøveløsladelse efter afsoning af halvdelen af straffetiden kan som udgangspunkt anvendes, uanset hvilken kriminalitet den pågældende er dømt for, men tidlig prøveløsladelse skal efter forslaget være betinget af, at hensynet til retshåndhævelsen ikke i det konkrete tilfælde taler imod løsladelsen. Over for indsatte, der afsoner straffe for de groveste forbrydelser, skal der således udvises en meget betydelig varsomhed med at anvende adgangen til tidlig prøveløsladelse. For personer, der har begået grov kriminalitet med fare for personers liv eller helbred, eller som har deltaget i omfattende organiseret kriminalitet (f.eks. rockerkriminalitet), vil hensynet til retshåndhævelsen normalt tale imod, at der træffes afgørelse om tidlig prøveløsladelse i medfør af de foreslåede regler.

Den foreslåede adgang til tidlig prøveløsladelse af personer, der har gjort en særlig indsats under afsoningen, forudsætter, at den indsatte har haft lejlighed til over en vis tid at vise sin vilje og evne til at kvalificere sig til en kriminalitetsfri tilværelse. Tilsvarende vil vurderingen af, om en indsats forhold samlet set er så gode, at det skønnes unødvendigt, at den pågældende afsoner reststraffen i fængslet, forudsætte, at kriminalforsorgen har haft mulighed for at følge den pågældende i en vis periode. Det foreslås på denne baggrund, at tidlig prøveløsladelse efter de foreslåede bestemmelser alene kan ske, hvis den pågældende har afsonet mindst 4 måneders fængsel.

Vilkår om samfundstjeneste i tilknytning til prøveløsladelse vil efter forslaget skulle udformes således, at arbejdspligten skal udgøre mindst 30 og højst 240 timer. Ved fastsættelsen af arbejdspligtens omfang skal der lægges vægt på længden af reststraffen samt bl.a. på omfanget af eventuelle andre vilkår om f.eks. behandling og på den prøveløsladtes muligheder for fast beskæftigelse. Vilkår om samfundstjeneste vil som udgangspunkt ikke kunne udstrækkes ud over det tidspunkt, hvor den dømte ellers ville have afsonet 2/3 af straffetiden og derfor som hovedregel ville være blevet prøveløsladt uden vilkår om samfundstjeneste efter den gældende regel i straffelovens § 38, stk. 1 (som ikke ændres).

Det foreslås, at kompetencen til at træffe afgørelse om tidlig prøveløsladelse ligesom med hensyn til anden prøveløsladelse tilkommer justitsministeren (Direktoratet for Kriminalforsorgen), eller den, som ministeren bemyndiger hertil (institutionslederne). For at sikre en ensartet praksis, vil afgørelseskompetencen i hvert fald i en opstartsperiode ligge hos Direktoratet for Kriminalforsorgen.  

Idet jeg i øvrigt tillader mig at henvise til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.