Skriftlig fremsættelse (31. marts 2004)

Justministeren (Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter (Forenklet inkassoproces).

(Lovforslag nr. L 219).

Hovedformålet med lovforslaget er at lette inddrivelsen af mindre ubestridte pengekrav. Der foreslås en særlig, valgfri fremgangsmåde for retslig inddrivelse af ubestridte pengekrav på højst 50.000 kr. med henblik på en enklere, hurtigere og billigere inddrivelse.

Lovforslaget bygger på den del af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene), der vedrører en forenklet inkassoproces, og svarer i det væsentlige til Retsplejerådets lovudkast.

Lovforslaget fremsættes endvidere i overensstemmelse med folketingsbeslutning nr. B 66 om en forenklet inkassoproces fra folketingsåret 2002-03.

Den foreslåede forenklede inkassoproces går ud på, at udskillelsen af inkassosagerne (dvs. sager om ubestridte pengekrav) fra den samlede mængde af sager og tilvejebringelsen af grundlaget for tvangsfuldbyrdelse sker i én arbejdsgang, der består i, at et krav om betaling (betalingspåkrav) forkyndes for skyldneren, hvorefter skyldneren har en frist til at gøre indsigelse mod kravet. Fremsætter skyldneren ikke rettidigt indsigelser mod kravet, skal betalingspåkravet både kunne tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse og i øvrigt have samme bindende virkning som en dom. Fremsætter skyldneren derimod rettidigt indsigelser mod kravet, vil der skulle gennemføres en almindelig retssag om kravet.

Endvidere foreslås det, at der skal være mulighed for at få gennemført den samlede inddrivelse på grundlag af blot én anmodning, nemlig betalingspåkravet. Fordringshaveren skal således kunne vælge, at sagen automatisk fortsætter med indkaldelse til møde i fogedretten med henblik på foretagelse af udlæg, såfremt skyldneren ikke har indsigelser mod kravet.

Der foreslås en lavere retsafgift for fogedrettens behandling af et betalingspåkrav end for en inkassoretssag. Samtidig foreslås en nedsættelse af afgiften for udlæg i tilfælde, hvor fordringshaveren allerede i betalingspåkravet har anmodet om foretagelse af udlæg, og hvor skyldneren ikke har indsigelser mod kravet. Den samlede afgiftslempelse for tilvejebringelse af tvangsfuldbyrdelsesgrundlag og gennemførelse af udlægsforretning efter den foreslåede forenklede inkassoproces udgør mellem 100 og 1.220 kr. afhængig af kravets størrelse.

Efter de gældende regler skal fordringshaveren for at inddrive sit krav følge en toleddet fremgangsmåde, idet kravet først skal behandles af civilretten, og når der er afsagt dom i sagen, skal der indgives anmodning til fogedretten om at foretage udlæg.

Med lovforslaget indføres en særlig, valgfri fremgangsmåde for behandling af inkassosager. Fordringshaveren vil efter forslaget fortsat frit kunne anvende det eksisterende system.

Den foreslåede valgfri fremgangsmåde (”betalingspåkravsordning”) indebærer følgende:

•   Fordringshaveren skal indlevere et krav om betaling (betalingspåkrav) til fogedretten (i stedet for en stævning til civilretten). Betalingspåkravet skal indeholde de samme oplysninger som en stævning i en inkassosag (navnlig parternes navne og adresser, kravet og begrundelsen herfor).

•   Fogedretten skal med det samme foretage den kontrol af betalingspåkravet, som efter de gældende regler foretages, når skyldneren ikke svarer på en stævning. Hermed kan skyldneren være sikker på, at når betalingspåkravet forkyndes, er kravet – efter de oplysninger, som fogedretten har modtaget – i orden.

•   Betalingspåkravet skal (efter fogedrettens indledende kontrol) forkyndes for skyldneren på samme måde som en stævning. Hvis skyldneren ikke kan acceptere kravet, skal skyldneren inden 14 dage skriftligt gøre indsigelse over for fogedretten. Indsigelsen behøver ikke at være nærmere begrundet.

•   Hvis skyldneren ikke gør indsigelse inden 14 dage, giver fogedretten betalingspåkravet påtegning herom. Fogedretten underretter både fordringshaveren og skyldneren herom. Da den juridiske kontrol af kravet er foretaget før forkyndelsen af betalingspåkravet, kan påtegningen gives som en ren kontorekspedition. Et betalingspåkrav med påtegning kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse og har samme bindende virkning som en dom (dvs. det afbryder bl.a. forældelse).

•   Hvis skyldneren gør indsigelse inden 14 dage, kan sagen ikke fortsætte som inkassosag. Tvisten må i så fald afgøres under en almindelig civil retssag.

Den foreslåede betalingspåkravsordning vil i sammenligning med den gældende ordning være enklere, hurtigere og billigere at anvende. Det skyldes navnlig følgende elementer i den foreslåede ordning:

•   Der er tale om en særlig proces, der er målrettet mod inkassosager (i modsætning til stævninger, der anvendes både i inkassosager og i andre sager).

•   Fordringshaveren vil i selve betalingspåkravet ved afkrydsning kunne anmode om foretagelse af udlæg, hvis skyldneren – som ventet – ikke fremsætter indsigelser. Den samlede inddrivelse kan dermed foretages på grundlag af én anmodning mod i dag to . Endvidere kan udlæg foretages hurtigere, fordi det led i processen, hvor en ude­blivelsesdom sendes til fordringshaveren, hvorefter denne skriver til fogedretten og anmoder om udlæg, i givet fald bortfalder.

•   Retsafgiften lempes.

Den foreslåede ordning er trods forenklingen udformet på den måde, at skyldneren får mindst to chancer for at betale, før tvangsfuldbyrdelse kan iværksættes.

For det første kan betalingspåkrav først indleveres til fogedretten, når der til skyldneren er sendt et brev, der tydeligt angiver alle oplysninger, som er nødvendige for skyldnerens bedømmelse af fordringen. I brevet skal endvidere angives en frist på mindst 10 dage, inden for hvilken skyldneren kan indfri fordringen, uden at der påløber yderligere omkostninger. Betalingspåkrav kan dermed tidligst indleveres til fogedretten, når den frist på mindst 10 dage, der er angivet i brevet, er udløbet, uden at skyldneren har betalt.

For det andet skal betalingspåkrav forkyndes for skyldneren med en frist på 14 dage til at gøre indsigelse, hvis skyldneren ikke kan anerkende kravet. Hvis skyldneren betaler inden de 14 dage og giver fogedretten meddelelse om, at kravet er indfriet, vil der ikke kunne iværksættes tvangsfuldbyrdelse, og skyldneren vil derfor ikke blive påført udgifter i den anledning.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til Det Høje Tings velvillige behandling.