Skriftlig fremsættelse (31. marts 2004)

Integrationsministeren (Bertel Haarder):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov ændring af udlændingeloven (Ændrede visumbetingelser, udvisning ved dom for ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab, børnebortførelse eller menneskehandel samt afskæring af kontante ydelser til asylansøgere i åbenbart grundløs haster-proceduren m.v.)

(Lovforslag nr. L 223).

Folketinget vedtog i sommeren 2002 regeringens forslag om at skærpe betingelserne for asyl og familiesammenføring. Det har medført et markant fald i antallet af udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse i Danmark. Næste opgave var at styrke indsatsen for hjemsendelse af afviste asylansøgere. Regeringen fremsatte derfor forslag om en ny konsekvent udsendelsesprocedure. I april 2003 vedtog Folketinget forslaget, og antallet af afviste asylansøgere, der er udrejst, er herefter steget betydeligt.

Udviklingen i det internationale samfund har medført et stigende behov for aflæggelse af besøg på tværs af landegrænser, og de skærpede regler på familiesammenføringsområdet, som har bevirket, at færre udlændinge har fået opholdstilladelse i Danmark, taler for en vis lempelse af adgangen til at aflægge besøg her i landet.  

Jeg fremsætter derfor i dag et lovforslag, der først og fremmest har til formål at gennemføre en tilpasning og en liberalisering af visumbetingelserne.

Mange herboende personer har tilkendegivet over for udlændingemyndighederne, at de er rede til at indestå økonomisk for en udlænding, som ønsker at besøge den pågældende her i landet.

Lovforslaget indebærer, at der indføres en sådan mulighed. Lovforslaget indebærer således, at Udlændingestyrelsen i visse tilfælde kan betinge visumudstedelse af økonomisk sikkerhedsstillelse. Er en herboende person villig til at stille sikkerhed, således at beløbet forfalder til betaling, hvis udlændingen ikke udrejser af Schengen-området, inden visummet udløber, eller hvis den pågældende på anden måde overtræder visumbetingelserne, vil dette blive tillagt væsentlig betydning ved vurderingen af immigrationsrisikoen. Herved får flere udlændinge mulighed for at komme på besøg.

Regeringen ønsker samtidig at sikre, at ulovlig indvandring og misbrug af visum bekæmpes på bedst mulige måde. Der skal derfor fortsat gælde en meget streng visumpraksis over for udlændinge fra lande, hvorfra mange ansøger om asyl i Danmark.

Lovforslaget indebærer – ligeledes af hensyn til at imødegå misbrug af visum – at visumansøgere, som overtræder visumbetingelserne, som udgangspunkt ikke kan få visum igen i normalt 5 år.

Det er endvidere regeringens ønske at styrke Udenrigsministeriets rolle på visumområdet samt at nedbringe sagsbehandlingstiden mest muligt. Lovforslaget indebærer derfor dels en præcisering, dels en udvidelse af de danske repræsentationers kompetence til at afgøre visumsager.

Regeringen ønsker at understrege, at formålet med et visumophold er et kortvarigt besøg her i landet. Lovforslaget indebærer derfor, at den almindelige adgang til at få forlænget retten til ophold her i landet i op til seks måneder i forlængelse af et visumophold i vid udstrækning ophører.

Det er vigtigt at holde fast i, at asylansøgere, der har fået afslag på deres ansøgning, fordi de ikke opfylder betingelserne i internationale konventioner for at få asyl, skal udrejse. Lovforslaget indeholder derfor også forslag, der – som supplement til den allerede gældende konsekvente udsendelsesprocedure – kan motivere afviste asylansøgere til at udrejse. Lovforslaget indebærer således, at staten endeligt afholder udgifterne til udsendelsen af en afvist asylansøger, hvis den pågældende medvirker til asylsagens oplysning og til udrejsen. Endvidere vil afviste asylansøgere, der har ansøgt om asyl i forbindelse med et visumophold, men som medvirker til asylsagens oplysning og til udrejsen, ikke være afskåret fra igen at få visum. Endelig vil udlændinge, der har ansøgt om asyl i forbindelse med et visumophold, og som opholder sig ulovligt her i landet efter et afslag på asylansøgningen, blive udvist i større omfang end hidtil samt blive indberettet til Schengeninformationssystemet.  

Princippet i udlændingelovens regler om udvisning er: Jo grovere en forbrydelse, desto større adgang til udvisning. De groveste former for kriminalitet kan derfor medføre udvisning uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet og uanset, om den pågældende har opholdstilladelse som flygtning.  

Regeringen ser med største alvor på tilfælde, hvor unge her i landet presses til at indgå ægteskaber, som de ikke ønsker. Lovforslaget indebærer derfor, at denne særlige adgang til udvisning udvides til også at omfatte tilfælde, hvor en udlænding er dømt for ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab.

Lovforslaget indebærer endvidere, at dom for børnebortførelse eller for menneskehandel omfattes af den særlige udvisningsadgang.

Det kan ofte antages, at asylansøgere, som får deres ansøgning behandlet efter den særlige åbenbart grundløs haster-procedure – fordi der er en meget stærk formodning for, at de ikke opfylder betingelserne for at få asyl – alene kommer til Danmark for at opnå kontante fordele.

Regeringen ønsker at dæmme op for denne trafik. Lovforslaget indebærer derfor, at udlændinge, hvis asylansøgning behandles i åbenbart grundløs haster-proceduren, og som er indkvarteret et sted, hvor der er en gratis bespisningsordning, ikke får udbetalt nogen form for kontante ydelser. Hvis der ikke er tale om en gratis bespisningsordning, kan der kun udbetales ydelser til dækning af kostudgifter.