Skriftlig fremsættelse (13. november 2003)
Økonomi- og erhvervministeren (Bendt Bendtsen) :
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om byfornyelse og udvikling af byer
(Lovforslag nr. L 73).
Regeringen vil styrke vækst, velfærd og fornyelse og gennemføre en samlet boligpolitisk indsats, der skal bidrage til at tilvejebringe en bedre balance på boligmarkedet. Et væsentligt element i indsatsen er en reform af byfornyelsen.
Regeringen har derfor den 5. november 2003 indgået aftale med DF, RV og KD om en reform af byfornyelsen, hvor der gennemføres en gennemgribende forenkling og modernisering af byfornyelsen, som reducerer den offentlige støtteindsats og forøger den private egenfinansiering. Reformen gennemføres med virkning fra den 1. januar 2004.
Allerede fra 2003 er der taget et væsentligt skridt i retning af at målrette den offentlige støtte til byfornyelse mod de områder, hvor behovet er størst, og at inddrage privat finansiering i byfornyelsen. Med lovforslaget gennemføres målretningen konsekvent.
Samtidig sker der en gennemgribende forenkling og deregulering af loven, så den bliver væsentligt mere gennemskuelig at bruge såvel for kommunerne som for borgerne. Som et led heri ophører aftalt boligforbedring som selvstændig ordning, idet ordningen indarbejdes i den almindelige bygningsfornyelse.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
Ny byfornyelsesstrategi, som integrerer områdefornyelse og bygningsfornyelse. Den offentlige støtte målrettes til de områder og ejendomme, hvor behovet er størst. Formålet hermed er at opnå en større synergi mellem offentlige og private investeringer, således at den offentlig støttede indsats optimeres. Også de private bygningsejere vil generelt få et større udbytte af deres investeringer og dermed få et større incitament til bygningsfornyelse, når kommunen samtidig gør en indsats for at løfte områdets fysiske og sociale miljø.
Øget fokus på frivillighed ved i højere grad at tage udgangspunkt i privat initiativ frem for kommunen som initiativtager til beslutninger om bygningsfornyelse efter loven.
Øget privat medfinansiering , hvorved den offentlige støtteandel kan reduceres. De private midler udgøres dels af fondsmidler fra Grundejernes Investeringsfond og Landsbyggefonden, dels af en højere egenbetaling for ejere og beboere.
Afskaffelse af de nuværende særlige lejefastsættelses- og procedureregler for byfornyede udlejningsboliger , hvorfor lejelovgivningens almindelige regler som udgangspunkt finder anvendelse. Ejere af private udlejningsboliger skal som udgangspunkt selv fuldt ud afholde ombygningsudgifterne, både til vedligeholdelses- og forbedringsarbejder. Kommunen kan dog, såfremt det er nødvendigt for, at byfornyelsen gennemføres, yde tilskud til vedligeholdelsesarbejder i forbindelse med et vedligeholdelsesefterslæb. Tilskuddet, der fordeles med halvdelen til staten og halvdelen til kommunen, kan udgøre op til 100 pct. af udgifterne til genopretning af vedligeholdelsesefterslæbet.
For så vidt angår forbedringsarbejderne er udgangspunktet, at udgifter til gennemførelse af forbedringsarbejder inden for lejelovgivningens rammer kan lægges på huslejen, men med mulighed for, at kommunen kan yde indfasningsstøtte til de lejere, der bliver boende, jf. nedenfor. Til fredede og bevaringsværdige private udlejningsboliger foreslås det, at støtten følger de almindelige regler for udlejningsboliger. I disse tilfælde har kommunen dog mulighed for at yde et større tilskud til vedligeholdelsesarbejderne, end kommunen ellers ville have gjort. Også lejerne skal betale mere for byfornyelse i forbindelse med forbedringsarbejder. De gældende regler om løbende støtte til nedbringelse af huslejen for de lejere, der bliver boende, afskaffes. Det samme gælder den støtte, der gives til den enkelte lejer i form af byfornyelsesboligsikring til udligning af forskellen mellem den hidtidige og den nye husleje. Til at nedbringe huslejen i en overgangsperiode foreslås det, at der kan ydes en særlig indfasningsstøtte. Denne fastsættes af kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering. Dog skal lejeren altid selv betale 1/3 af stigningen. Stiger lejen mere end 155 kr./m², er indfasningsstøtte obligatorisk. Støtten aftrappes proportionalt over 10 år. Indfasningsstøtten udbetales til ejeren, men skal anvendes til at nedsætte huslejen for den enkelte husstand. Overgang til lejelovgivningens regler indebærer ophævelse af lejernes vetoret.
Tilskud til ejer- og andelsboliger til arbejder på klimaskærmen samt afhjælpning af kondemnable forhold. Tilskuddet kan højest udgøre en fjerdedel af de støtteberettigede udgifter. Hvis boligen er fredet eller bevaringsværdig kan tilskuddet udgøre en tredjedel.
Offentlig støtte til bygningsfornyelse af almene boliger bortfalder , idet det forudsættes, at Boligselskabernes Landsbyggefond overtager denne opgave. Almene boliger vil fortsat kunne indgå i den områdebaserede indsats.
Omlægning af den økonomiske styring af byfornyelsesmidlerne fra investeringsrammestyring til udgiftsrammestyring , hvorved der sker en meget væsentlig reduktion af budgetusikkerheden for de samlede statslige byfornyelsesudgifter i det enkelte finansår.
For så vidt angår de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige forventes lovforslaget at medføre mindreudgifter på 215 mio. kr. pr. tilsagnsårgang for staten og kommunerne. Endvidere forventes der på sigt en væsentlig administrativ lettelse for kommunerne, bl.a. som følge af bortfaldet af aftalt boligforbedring.
For erhvervsliv og borgere forventes lovforslaget at ville medføre såvel en forbedring af afkastet som væsentlige administrative lettelser som følge af forenklede procedureregler m.v. for ejere af private udlejningsejendomme i forbindelse med forbedringsinvesteringer efter byfornyelsesloven.
Som en konsekvens af overgangen til lejelovens regler om lejefastsættelse skønnes det permanente huslejeniveau for lejere at stige med i størrelsesordenen ca. 15 pct. for en given forbedringsinvestering. Lejestigningen kan dog på kort sigt overstige dette niveau. Den permanente lejestigning – efter afvikling af en evt. indfasningsstøtte – vil dog ikke være højere end, hvis ejendommen var blevet forbedret efter lejelovens regler.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.