2003-04 - L 195 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Sprogstimulering af tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen).

L 195 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Sprogstimulering af tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen).

(Sprogstimulering af tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen)

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 696 af 4. august 2003, som ændret ved § 3 i lov nr. 1226 af 27. december 2003, foretages følgende ændringer:

»Frie grundskoler giver tillige sprogstimulering, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dette gælder dog kun sprogstimulering af tosprogede børn, som forældrene efter bestemmelserne i lov om folkeskolen har pligt til at lade børnene deltage i. «

2. I § 9, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »undervisning « : »inklusiv sprogstimulering efter § 1, stk. 1, 2. pkt. «.

3. I § 9, stk. 6, 1. pkt., ændres » kravet i § 1, stk. 1, 1. pkt. « til: »kravene i § 1, stk. 1, 1. og 2. pkt. «.

» § 9 b. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde træffe beslutning om yderligere tilsyn med sprogstimuleringen på en skole. Bestemmelsen i § 9, stk. 7, 2. og 3. pkt., gælder tilsvarende for disse tilsyn.

Stk. 2. Hvis der på baggrund af et yderligere tilsyn, jf. stk. 1, efter undervisningsministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 1, stk. 1, 2. pkt., kan undervisningsministeren beslutte, at skolen ikke længere kan tilbyde denne sprogstimulering efter lovens bestemmelser herom.

Stk. 3. Hvis undervisningsministeren i medfør af stk. 2 har truffet beslutning om, at en skole ikke længere kan tilbyde sprogstimulering efter lovens bestemmelser herom, er fortsat sprogstimulering på skolen herefter omfattet af bestemmelsen om sprogstimulering i hjemmet m.v. i lov om folkeskolen, jf. bestemmelserne i kapitel 8 i denne lov. «

»Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for at modtage tilskud. «

§ 15 a. Staten yder tilskud til sprogstimulering ud fra antal årselever, der deltager i sprogstimulering efter § 1, stk. 1, 2. pkt. Undervisningsministeren fastsætter regler om beregning af antal årselever. Tilskuddet pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes kun, hvis der foreligger revisorattesteret dokumentation for, at barnet er omfattet af § 1, stk. 1, 2. pkt. Dokumentationen skal indsendes til Undervisningsministeriet sammen med de øvrige oplysninger til brug for fastlæggelsen af skolens statstilskud, jf. § 37, stk. 4. «

»Stk. 2. Til sprogstimulering ved frie grundskoler, jf. § 15 a, betaler barnets bopælskommune bidrag til staten, som svarer til statens tilskud pr. årselev, jf. § 15 a, stk. 1. «

»Stk. 2. Frie grundskoler, der ikke modtager statstilskud efter denne lov, skal senest når de begynder at udbyde sprogstimulering efter § 1, stk. 1, 2. pkt., anmelde dette til Undervisningsministeriet. «

10. I § 37, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kommunen « : », herunder børn i sprogstimulering efter § 1, stk. 1, 2. pkt. «.

11. I § 37, stk. 3, ændres »eller en efterskole « til: », en efterskole eller en kommunal sprogstimulering «.

Dette forslag om ændring af friskoleloven skal ses i sammenhæng med lovforslaget om ændring af lov om folkeskolen (Obligatorisk sprogstimulering af tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen). Lovforslagene er et led i regeringens målsætning om at sikre, at alle elever får det maksimale faglige og sociale udbytte af undervisningen. En afgørende forudsætning herfor er gode danskkundskaber.

Sigtet med dette lovforslag er på baggrund af lovforslaget om ændring af folkeskoleloven (Obligatorisk sprogstimulering af tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen) at styrke forældrenes frie valg også på dette område, således at forældre til tosprogede børn får mulighed for at opfylde en forpligtelse til at lade deres børn deltage i sprogstimulering ved, at barnet deltager i obligatorisk sprogstimulering på en fri grundskole. Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.

Lovens grundlæggende krav i § 1, stk. 1, ønskes udstrakt til også at omfatte obligatorisk sprogstimulering. Det samme gælder lovens bestemmelser om tilsyn, mens det er sigtet, at der på dette område tilskudsmæssigt skal gælde samme vilkår som ved skolefritidsordninger ved skolerne.

Lovforslaget skal også ses i sammenhæng med forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler (Styrkelse af forældrenes frie valg), fremsat den 4. februar 2004 (L 155). L 155 indeholder bl.a. forslag om, at de frie grundskoler skal kunne oprette puljeordninger efter bestemmelser herom i lov om social service. Det indebærer, at de kommunale skolemyndigheder skal tilbyde særlig støtte til tosprogede børn i puljeordningen, hvis det skønnes, at børnenes sproglige udvikling ikke i tilstrækkelig grad kan fremmes inden for puljeordningens egne pædagogiske muligheder. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at støtten kan udføres af puljeordningen på nærmere angivne vilkår.

Folketingstidende 1990-91, 2. samling (L 192), Folketingets Forhandlinger spalte 5835, 5923, 7100, 7439, Tillæg A spalte 6101, Tillæg B spalte 1673, 1763, Tillæg C spalte 973, Folketingstidende 2002-03, 2. samling (L 163), Folketingets Forhandlinger spalte 4330, 6707, 7040, Tillæg A spalte 4301, 4287, Tillæg B spalte 1118, Tillæg C spalte 483.

Efter lovforslaget kan de frie grundskoler tilbyde sprogstimulering, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Herved vil forældrene til de berørte børn kunne vælge at opfylde forpligtelsen til at lade deres børn deltage i sprogstimulering på en fri grundskole.

Efter det her fremsatte lovforslag om sprogstimulering i frie grundskoler udvides forældrekredsens tilsyn med skolens almindelige virksomhed til tilsyn med, om sprogstimuleringen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Forslaget indebærer, at forældrene til børn, der får sprogstimulering, er omfattet af forældrekredsen.

Efter forslaget kan undervisningsministeren i særlige tilfælde træffe beslutning om yderligere tilsyn med sprogstimuleringen med henblik på at sikre, at børnene får en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Efter lovforslaget får undervisningsministeren beføjelse til at beslutte, at skolen ikke længere må give sprogstimulering efter bestemmelserne herom i friskoleloven, hvis sprogstimuleringen er mangelfuld.

Tilsynet med sprogstimuleringen vil i øvrigt ske på samme måde, som tilsynet med skolens undervisning. Dette indebærer, at forældrekredsen fører tilsyn som led i tilsynet med skolens almindelige virksomhed, og at det valgte eksterne tilsyn, jf. friskolelovens § 9, stk. 2, fører tilsyn som led i tilsynet med skolens samlede virksomhed. Undervisningsministeriet vil også kunne gøre sprogstimuleringen til genstand for en målrettet tilsynsindsats på samme måde, som gælder for undervisningen på de frie grundskoler.

Frie grundskoler, der vil give sprogstimulering, skal oplyse dette i forbindelse med den årlige indkaldelse af oplysninger til brug for tilskudsberegning.

Med lovforslaget vil lovens bestemmelser om elever også omfatte børn i sprogstimulering.

Kravet i lovens § 1, stk. 1, om, at de frie grundskoler skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre, gælder hele skolens virksomhed, herunder også sprogstimulering af tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

Efter lovforslaget yder staten tilskud til en fri grundskole ud fra antal årselever, der får sprogstimulering i skolen. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Børnenes bopælskommuner skal betale bidrag til staten med et beløb pr. årselev, som svarer til statens tilskud pr. årselev.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

De statslige tilskud til sprogstimulering efter lovforslagets § 1, nr. 1, modsvares af et kommunalt bidrag af samme størrelse. Kommunerne er således udgiftsmæssigt ens stillet uanset, om sprogstimuleringstilbud gives i en fri grundskole eller i en kommunal institution. De kommunale merudgifter, som forslaget om ændring af folkeskoleloven (Obligatorisk sprogstimulering af tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen) indebærer, vil derfor være uberørt af, i hvilket omfang tilbudene gives på frie grundskoler. Lovforslaget er således udgiftsneutralt.

Lovforslaget indeholder ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Et lovudkast har inden fremsættelsen været sendt til høring hos følgende: Frie Grundskolers Fællesråd, Dansk Friskoleforening, Frie Grundskolers Lærerforening, Rigsrevisionen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Lovudkastet har endvidere været offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Efter det fremsatte forslag til lov om ændring af folkeskoleloven (Obligatorisk sprogstimulering af tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen) får forældre til tosprogede børn, der efter en sagkyndig vurdering har behov for sprogstimulering, pligt til at lade børnene deltage i den tilbudte sprogstimulering eller i en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Bestemmelserne om sprogstimuleringen fremgår af gældende folkeskolelovs § 4 a. Heraf fremgår bl.a., at der skal tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, hvis de efter sagkyndig vurdering har behov herfor. Når sprogstimuleringen foregår i folkeskolen eller i daginstitutioner, afholdes udgifterne dertil af kommunerne. Sprogstimuleringen omfatter børn fra 3-årsalderen og indtil skolestarten.

Efter nærværende lovforslag kan de frie grundskoler tilbyde sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Herved vil forældrene til de berørte børn kunne vælge at opfylde forpligtelsen til at lade deres børn deltage i sprogstimulering i en fri grundskole.

Da bestemmelsen i lovens § 2, stk. 1, om, at en fri grundskole mindst skal omfatte 1.-7. klassetrin, ikke foreslås ændret, vil frie grundskoler efter den her foreslåede bestemmelse ikke have pligt til at tilbyde obligatorisk sprogstimulering.

I medfør af lovens § 9, stk. 1, har forældrekredsen tilsynet med en fri grundskoles almindelige virksomhed, herunder med, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Efter forslaget udvides dette tilsyn til også at omfatte tilsyn med, om sprogstimuleringen efter lovforslagets § 1, nr. 1, står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Forældrekredsen vil samtidig også omfatte forældre til børn, der deltager i skolens sprogstimulering.

Bestemmelsen indebærer, at den eller de tilsynsførendes tilsyn med skolens samlede undervisningstilbud også skal omfatte sprogstimulering efter lovforslagets § 1, nr. 1.

Efter lovforslaget indsættes en ny paragraf (§ 9 b) om tilsynet med sprogstimuleringen.

Med forslaget i § 9 b, stk. 1, får undervisningsministeren hjemmel til i særlige tilfælde at træffe beslutning om iværksættelse af et yderligere tilsyn med sprogstimuleringen på en skole. Bestemmelserne i lovens § 9, stk. 7, 2. og 3. pkt., foreslås også at gælde for disse tilsyn. Undervisningsministeren kan således beslutte, at kommunalbestyrelsen i skolekommunen skal udføre det yderligere tilsyn, og hvordan det yderligere tilsyn i de enkelte konkrete tilfælde skal udføres.

Forslaget i § 9 b, stk. 2, indebærer, at hvis undervisningsministeren på baggrund af et yderligere tilsyn skønner, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen giver en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, kan skolen ikke længere tilbyde sprogstimulering efter bestemmelserne herom i friskoleloven. Dette skøn må udøves inden for de rammer, der følger af forvaltningsrettens almindelige principper om saglige hensyn og om begrundelse for en afgørelse.

Efter forslaget til § 9 b, stk. 3, skal fortsat sprogstimulering på en skole, som undervisningsministeren har besluttet ikke længere kan tilbyde sprogstimulering, være omfattet af bestemmelserne om hjemmeundervisning. I lovens kapitel 8 indeholder §§ 34 og 35 dels procedureregler, hvorefter forældrene bl.a. skal give skriftlig meddelelse til kommunalbestyrelsen i deres bopælskommune, før undervisningen begynder, dels regler om kommunalbestyrelsens tilsyn med hjemmeundervisningen. Tilsynet med sprogstimuleringen for hver enkelt barns vedkommende skal varetages af kommunalbestyrelsen i barnets bopælskommune.

Forslaget tilsigter ingen realitetsændring, men præciserer, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om rent tekniske og administrative betingelser for at modtage tilskud.

Der foreslås en taxameterordning til sprogstimulering mod tilsvarende bidragsopkrævning fra barnets bopælskommune til staten. Efter forslaget får undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om beregning af antal årselever, der deltager i sprogstimulering efter lovforslagets § 1, nr. 1. En fri grundskole vil efter forslaget alene kunne få tilskud for sprogstimulering for et barn, hvis der foreligger en revisorattesteret dokumentation for, at barnet efter en sagkyndig vurdering har behov for sprogstimulering. Denne dokumentation skal indsendes til Undervisningsministeriet sammen med øvrige oplysninger til brug for fastlæggelsen af skolens statstilskud.

Efter bestemmelsen kan kommunalbestyrelsen i bopælskommunen eller skolekommunen yde tilskud til sprogstimulering.

Undervisningen på enhver fri grundskole skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og lovens tilsynsregler gælder uanset, om skolen modtager statstilskud eller ej. For at sprogstimulering på frie grundskoler, der ikke modtager statstilskud, skal kunne indgå i en målrettet tilsynsindsats, foreslås, at disse skoler, senest når de begynder at udbyde sprogstimulering efter lovforslagets § 1, nr. 1, skal anmelde dette til Undervisningsministeriet.

Lovforslaget indebærer, at den fortegnelse, som de frie grundskoler hvert år skal indsende til elevernes bopælskommuner over alle børn fra kommunen, som pr. 5. september er tilmeldt skolen, også skal indeholde oplysning om antal børn, der skal have sprogstimulering.

Efter lovens § 37, stk. 3, skal bopælskommunen returnere en attesteret fortegnelse til skolen over elever, som kommunen har godkendt som hjemmehørende i kommunen, og som ikke er tilmeldt folkeskolen, en anden fri grundskole eller efterskole. Lovforslaget indebærer, at fortegnelsen også skal indeholde oplysning om antal børn, der skal have sprogstimulering efter lovforslagets § 1, nr. 1, og kommunerne skal også påse, at barnet ikke er tilmeldt en kommunal sprogstimulering. De kommuneattesterede fortegnelser danner grundlag for ministeriets beregning af statstilskud til den enkelte frie grundskole og beregning af bopælskommunernes bidrag til staten.

Ikrafttrædelsestidspunktet foreslås til den 1. august 2004, som også er det tidspunkt, hvor lov om ændring af lov om folkeskolen (Obligatorisk sprogstimulering af tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen) foreslås at skulle træde i kraft.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget
		§ 1 I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 696 af 4. august 2003, som ændret ved § 3 i lov nr. 1226 af 27. december 2003, foretages følgende ændringer:
§ 1. Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) giver undervisning inden for 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Skolerne kan tillige omfatte 1-årig undervisning på 10. klassetrin og 1-årige børnehaveklasser.		1. I § 1,stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer: »Frie grundskoler giver tillige sprogstimulering, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dette gælder dog kun sprogstimulering af tosprogede børn, som forældrene efter bestemmelserne i lov om folkeskolen har pligt til at lade børnene deltage i. «
§ 9. Tilsynet med en fri grundskoles almindelige virksomhed, herunder med, at skolen giver en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, påhviler forældrene til børn i skolen (forældrekredsen). Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves.		2. I § 9, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »undervisning « : »inklusiv sprogstimulering efter § 1, stk. 1, 2. pkt. «.
Stk. 6. Skønner den eller de tilsynsførende, at elevernes standpunkt, jf. stk. 2, ikke står mål med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen, eller at skolens undervisning ikke opfylder kravet i § 1, stk. 1, 1. pkt., fastsættes en frist på mindst 3 måneder til forbedring af forholdene. Hvis den eller de tilsynsførende stadig finder undervisningen mangelfuld, udfærdiger den eller de tilsynsførende en erklæring herom, som sendes til høring i forældrekredsen og i skolens bestyrelse. Hvis den eller de tilsynsførende efter høringen fortsat finder undervisningen mangelfuld, indsendes en begrundet indberetning med de eventuelt afgivne høringssvar til Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren kan herefter træffe beslutning om, at skolen ikke længere er en fri grundskole efter denne lov, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter denne lov, medmindre ministeren skønner, at der er behov for at iværksætte et yderligere tilsyn efter stk. 7.		3. I § 9, stk. 6, 1. pkt., ændres » kravet i § 1, stk. 1, 1. pkt. « til: »kravene i § 1, stk. 1, 1. og 2. pkt. «.
		4. Efter § 9 a indsættes i kapitel 3 som ny paragraf: » § 9 b. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde træffe beslutning om yderligere tilsyn med sprogstimuleringen på en skole. Bestemmelsen i § 9, stk. 7, 2. og 3. pkt., gælder tilsvarende for disse tilsyn. Stk. 2. Hvis der på baggrund af et yderligere tilsyn, jf. stk. 1, efter undervisningsministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 1, stk. 1, 2. pkt., kan undervisningsministeren beslutte, at skolen ikke længere kan tilbyde denne sprogstimulering efter lovens bestemmelser herom. Stk. 3. Hvis undervisningsministeren i medfør af stk. 2 har truffet beslutning om, at en skole ikke længere kan tilbyde sprogstimulering efter lovens bestemmelser herom, er fortsat sprogstimulering på skolen herefter omfattet af bestemmelsen om sprogstimulering i hjemmet m.v. i lov om folkeskolen, jf. bestemmelserne i kapitel 8 i denne lov. «
§ 10. Staten yder et generelt driftstilskud til de frie grundskoler ud fra antal årselever ved skolerne. Ved opgørelsen af antal årselever ved skolerne medregnes ikke børn af forældre, der ikke er bosat i Danmark. Undervisningsministeren kan fastsætte regler, der fraviger dette krav i tilfælde, hvor der foreligger en særlig tilknytning til Danmark, eller eleverne er i Danmark i forbindelse med et offentligt accepteret formål.		5. I § 10, stk. 1, indsættes som sidste punktum: »Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for at modtage tilskud. «
		6. Efter § 15 indsættes: »Tilskud til sprogstimulering § 15 a. Staten yder tilskud til sprogstimulering ud fra antal årselever, der deltager i sprogstimulering efter § 1, stk. 1, 2. pkt. Undervisningsministeren fastsætter regler om beregning af antal årselever. Tilskuddet pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove. Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes kun, hvis der foreligger revisorattesteret dokumentation for, at barnet er omfattet af § 1, stk. 1, 2. pkt. Dokumentationen skal indsendes til Undervisningsministeriet sammen med de øvrige oplysninger til brug for fastlæggelsen af skolens statstilskud, jf. § 37, stk. 4. «

§ 23. Kommunalbestyrelsen i skolekommunen eller elevers bopælskommune, jf. § 25, kan yde følgende tilskud: 1) Tilskud til nedbringelse af skolepenge, herunder til nedbringelse af betaling for skolefritidsordninger og for ophold på en kostafdeling. Tilskuddet kan ydes under hensyn til elevernes og forældrenes indtægtsforhold, 2) tilskud til driften af skolefritidsordninger, 3) tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt til særlig støtteundervisning i dansk af tosprogede elever og 4) tilskud til anlægsudgifter eller lignende investeringsudgifter.		7. I § 23 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer: »4) Tilskud til sprogstimulering efter § 1, stk. 1, 2. pkt. « Nr. 4 bliver herefter nr. 5.
§ 28. Til skolefritidsordninger ved frie grundskoler betaler elevens bopælskommune bidrag til staten, som svarer til statens tilskud pr. årselev, jf. § 15, stk. 1.		8. I § 28 indsættes som stk. 2 : »Stk. 2. Til sprogstimulering ved frie grundskoler, jf. § 15 a, betaler barnets bopælskommune bidrag til staten, som svarer til statens tilskud pr. årselev, jf. § 15 a, stk. 1. «
§ 33. …		9. I § 33 indsættes som stk. 2 : »Stk. 2. Frie grundskoler, der ikke modtager statstilskud efter denne lov, skal senest når de begynder at udbyde sprogstimulering efter § 1, stk. 1, 2. pkt., anmelde dette til Undervisningsministeriet. «
§ 37. Skolerne skal hvert år sende elevernes bopælskommuner en fortegnelse over alle børn fra kommunen, som pr. 5. september er tilmeldt skolen, samt over de elever, der samtidig er tilmeldt en skolefritidsordning ved skolerne. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om elevernes personnumre og om, hvorvidt eleverne er undervisningspligtige.		10. I § 37, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kommunen « : », herunder børn i sprogstimulering efter § 1, stk. 1, 2. pkt. «.
Stk. 3. Bopælskommunen returnerer en attesteret fortegnelse efter stk. 1 til skolen over elever, som kommunen har godkendt som hjemmehørende i kommunen, og som ikke er tilmeldt folkeskolen, en anden fri grundskole eller en efterskole.		11. I § 37, stk. 3, ændres »eller en efterskole « til: », en efterskole eller en kommunal sprogstimulering «.

	Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)	Negative konsekvenser / merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner	Ingen	Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.