L 207 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Private leverandører af dagtilbud, frit valg af klubtilbud m.v. over kommunegrænserne m.v. - pengene følger barnet).

Fremsat den 31. marts 2004 af socialministeren (Henriette Kjær)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(Private leverandører af dagtilbud, frit valg af klubtilbud m.v. over kommunegrænserne m.v. - pengene følger barnet)

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003, som ændret ved § 3 i lov nr. 1165 af 19. december 2003 og § 2 i lov nr. 1168 af 19. december 2003 foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Dagtilbuddene kan etableres som daginstitutioner, dagpleje, puljeordninger og privatinstitutioner.«

2. I § 7 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Private leverandører kan oprette og drive dagtilbud som selvejende institution efter § 9, puljeordning efter § 11 eller privatinstitution efter § 11 a.«

3 . Efter § 11 indsættes før overskriften:

»Privatinstitutioner

§ 11 a. Den stedlige kommune godkender privatinstitutioner, hvis de lever op til denne og andre love samt kommunens krav til dagtilbud i kommunen. Kommunen fastsætter og offentliggør sine kriterier for godkendelse. Kommunen kan fastsætte et depositum for ansøgning om godkendelse på 30.000 kr. Beløbet tilbagebetales, når kommunen har truffet afgørelse.

Stk. 2. Opholdskommunen yder et driftstilskud pr. barn, der er optaget i en privatinstitution, svarende til de gennemsnitlige, budgetterede nettodriftsudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud, jf. §§ 9-11, i kommunen.

Stk. 3. Opholdskommunen yder et bygningstilskud pr. barn, der er optaget i en privatinstitution, svarende til det gennemsnitlige tilskud pr. barn i samme aldersgruppe til bygninger i de selvejende daginstitutioner i kommunen, jf. § 9.

Stk. 4. Opholdskommunen yder tilskuddene efter stk. 2 og 3 fra det tidspunkt, forældrene har fået tilsagn om et tilskud til brug for dagtilbud, og barnet er optaget i privatinstitutionen.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter regler om beregning af tilskud efter stk. 2 og 3, søskende- og fripladstilskud i privatinstitutioner og depositum for ansøgning om godkendelse efter stk. 1.«

4 . I §  12 indsættes som stk. 5:

» Stk. 5. Privatinstitutioner, jf. § 11 a, træffer selv afgørelse om optagelse. Kommunen kan ikke anvise plads i privatinstitutioner. Privatinstitutioner kan ikke afvise at optage børn, medmindre der ikke er plads i institutionen.«

5. I § 13, stk. 1, 1. pkt. indsættes efter »forældre«: », jf. dog lov om folkeskolen § 24 a.«

6. Efter § 14 indsættes før overskriften:

»Forældreindflydelse i privatinstitutioner

§ 14 a. Ved alle privatinstitutioner skal forældrenes indflydelse sikres svarende til forældreindflydelsen i andre daginstitutioner.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om forældrebestyrelser i privatinstitutioner.«

7. I § 21 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Alle større børn og unge har adgang til at blive optaget i et klubtilbud eller et andet socialpædagogisk fritidstilbud i en anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for klubtilbud. En kommune kan afvise at optage børn fra andre kommuner, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige årsager, og hvis væsentlige hensyn til børn fra kommunen ellers ville blive tilsidesat. Socialministeren fastsætter nærmere regler om 2. pkt.«

8. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

» Stk. 2. Ved optagelse i klubtilbud eller andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i en anden kommune end opholdskommunen beregnes opholdskommunens tilskud, således at det svarer til tilskudsprocenten efter stk. 1, 2. pkt., af de gennemsnitlige driftsudgifter pr. plads for klubtilbud m.v. i opholdskommunen. Tilskuddet kan dog højst udgøre opholdskommunens tilskudsprocent, jf. 1. pkt., af de budgetterede driftsudgifter pr. plads i det benyttede klubtilbud m.v. i udførerkommunen. Opholdskommunen betaler tilskuddet direkte til udførerkommunen.

Stk. 3. Opholdskommunen kan, hvis forældre vælger et klubtilbud m.v. i anden kommune end opholdskommunen, beslutte at give et ekstra tilskud til udførerkommunen for enten at reducere udførerkommunens udgifter, reducere egenbetalingen eller begge dele. Opholdskommunen betaler det ekstra tilskud direkte til udførerkommunen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

9. § 26, stk. 4, 3. pkt., affattes således:

»Tilskuddet skal mindst udgøre 75 pct. af den billigste nettodriftsudgift pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen, dog højst 70 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning. «

10. I § 26 indsættes som stk. 9:

» Stk. 9. Kommunen tilbyder at varetage forældrenes administration af ordningen mod en reduktion i tilskuddet, svarende til kommunens udgifter hertil. «

§ 2

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 6. februar 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 43, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Dette gælder dog ikke formue, som opstår i forbindelse med drift af private dagtilbud efter § 7, stk. 3, 1. pkt., i lov om social service. «

2. I § 43, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Dette gælder også for privatinstitutioner, jf. § 11 a i lov om social service.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Det er regeringens mål at styrke valgfriheden på de borgernære serviceområder. Det fremgår af reformprogrammet Velfærd og Valgfrihed, at regeringen vil tage initiativ til at skabe udvidet valgfrihed til børnepasning. Regeringen ønsker at styrke forældrenes mulighed for at vælge privat pasning.

Af bemærkningerne til lovforslaget om frit valg af børnepasning på tværs af kommunegrænserne, lovforslag nr. L 134, Folketingsåret 2002-03, fremgår det, at det er regeringens hensigt, som opfølgning på arbejdet med at undersøge rammerne og mulighederne for frit valg på dagpasnings- og folkeskoleområdet over kommunegrænserne og et frit valg mellem offentlige og private leverandører, at udvide det frie valg til at omfatte private leverandører af dagtilbud. I forbindelse med loven om frit valg af børnepasning over kommunegrænser blev det ligeledes indført, at kommunerne skulle tilbyde et økonomisk tilskud til privat pasning efter § 26 i lov om social service.

Det fremgår endvidere af det supplerende regeringsgrundlag Vækst, Velfærd og Fornyelse II, august 2003, at regeringen vil fremlægge forslag om udbygning og styrkelse af frit valg på bl.a. området for frit valg mellem offentlige og private daginstitutioner, som der i dag er det mellem folkeskoler og private skoler.

Baggrund for lovforslaget

Baggrunden for lovforslaget om flere leverandører af dagtilbud m.v. er, at de gældende regler i lov om social service om kommunernes ret og pligt til at organisere dagpasningsområdet kan virke som en barriere i forhold til, at private leverandører kan etablere sig og herunder tjene penge på børnepasning. Dette medfører, at forældre ikke i tilstrækkelig grad har mulighed for at vælge dagtilbud og andre pasningsordninger i privat regi.

Formålet med lovforslaget er at forbedre mulighederne for private leverandører af daginstitutionstilbud således, at forældre får en bedre mulighed for at vælge mellem offentlige og private daginstitutioner. Endvidere er det et formål med lovforslaget at give forældre mulighed for at vælge et klubtilbud eller at andet socialpædagogisk fritidstilbud efter serviceloven på tværs af kommunegrænser.

Forslaget skal således være med til at sikre en fortsat bred vifte af dagtilbud i kommunerne, som kan give et grundlag for forældrenes frie valg.

Lovforslaget ændrer ikke på det forhold, at det er kommunalbestyrelsen, der som myndighed har ansvaret for at træffe overordnede, politiske beslutninger på området. Dette ansvar indebærer blandt andet, at det påhviler kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om fastsættelse af det kommunale serviceniveau samt at følge op på, at de politiske beslutninger føres ud i livet.

Lovforslagets indhold

Lovforslaget er opdelt i fire punkter:

1)   Lettere adgang for kvalificerede private leverandører til at oprette og drive daginstitution.

2)   Mulighed for, at de private leverandører kan trække et evt. overskud ud af driften.

3)   Forbedringer af reglerne om tilskud til private pasningsordninger efter servicelovens § 26. Det foreslås, at der indføres en minimumsgrænse for tilskuddets størrelse og en kommunal pligt til at tilbyde at varetage forældrenes administration af pasningsordningen mod en reduktion i tilskuddet.

4)   Indførelse af friere valg af klubtilbud mv. over kommunegrænser efter de samme regler, som gælder for dagtilbud.

Privatinstitutioner

Med lovforslaget lægges der op til, at de kommunale myndigheder forpligtes til at give alle kvalificerede leverandører adgang til at etablere og drive daginstitutioner.

Lovforslaget indebærer, at der indføres en ny type daginstitution ved siden af de allerede eksisterende. Dagtilbud omfattende kommunale og selvejende institutioner, kommunal dagpleje og puljeordninger fortsætter efter de gældende regler med den undtagelse, at det foreslås, at private leverandører af dagtilbud, dvs. selvejende institutioner efter servicelovens § 9 og puljeordninger efter servicelovens § 11, får mulighed for at trække et eventuelt overskud ud af driften, jf. nedenfor.

Nydannelsen er således, at privatinstitutionen ikke behøver at indgå en aftale med kommunen om driften. Kommunen skal godkende en privat leverandør, hvis denne lever op til de krav, der stilles til dagtilbud på centralt plan og på kommunalt plan.

Det foreslås, at den ny type dagtilbud kun omfatter institutioner eller institutionslignende pasningsordninger, hvorimod dagplejer ikke omfattes af ordningen. Baggrunden for at dagplejer ikke foreslås omfattet af lovforslaget er, at bevillingsstrukturen til dagplejer er anderledes end til daginstitutioner, idet dagplejere modtager et betydeligt skattefradrag. I vurderingen af om ordningen er en institution eller en dagpleje, indgår bl.a. hvorvidt pasningen foregår i passerens eget hjem eller hjemlige omgivelser, antal af passere, størrelsen af ordningen.

Privatinstitutioner skal leve op til formålsbestemmelsen for dagtilbud, jf. servicelovens § 8, og bestemmelsen om pædagogiske læreplaner, jf. servicelovens § 8 a, samt kommunalt fastsatte godkendelseskriterier.

Kommunens forpligtelse til at sørge for det nødvendige antal pladser i dagtilbud til børn, jf. § 7, indskrænkes ikke ved oprettelsen af privatinstitutioner, da kommunen ikke kan anvise plads i privatinstitutioner, og da det er forældrene, der alene vælger optagelse på privatinstitutioner. Forældre vil derfor ikke kunne få anvist plads til deres barn i en privatinstitution med konsekvenser for en eventuel ventelisteplacering.

Privatinstitutionen træffer selv afgørelse om optagelse, og er forpligtede til at optage børn, hvis der er ledig kapacitet i privatinstitutionen. De kan ikke opsige et barn, medmindre der foreligger særlige forhold. Privatinstitutioner kan dog – som efter de gældende regler - være oprettet med et specielt formål, der gør, at der kan gives fortrinsret til bestemte grupper af børn, fx virksomhedsbørnehaver o.a.

Godkendelse, tilsyn og klageadgang

Forslaget indebærer, at den stedlige kommune godkender privatinstitutionen. Kommunen fastsætter godkendelseskriterier med udgangspunkt i de generelle krav til kommunens egne institutioner, og må ikke fastsætte kriterier, der ligger herudover. Kommunens krav til privatinstitutioner skal være saglige, konkrete og velunderbyggede. Kravene til privatinstitutionerne kan eksempelvis vedrøre normering, fysiske rammer, krav til den uddannelsesmæssige baggrund for det udførende personale og krav om, at privatinstitutionen skal modtage elever/stille praktikpladser til rådighed. Endvidere kan der eksempelvis stilles krav om mål for brugertilfredshed samt krav om leverancesikkerhed. Kommunen kan fx ikke afvise at godkende en privatinstitution, fordi kommunen ikke mener, at den vil blive søgt. Kommunen skal offentliggøre kravene til godkendelse fx på hjemmesiden.

Det foreslås, at private leverandører har krav på at få godkendt en privatinstitution, hvis den lever op til formålsbestemmelsen for dagtilbud, reglerne om læreplaner, og anden relevant lovgivning samt de kommunalt fastsatte godkendelseskriterier. Dette er for at sikre kvaliteten i privatinstitutionerne, samt for at forældrene får mulighed for at vælge mellem dagtilbud af samme standard.

Formålsbestemmelsen for dagtilbud fastslår bl.a., at dagtilbud skal have både et pædagogisk, socialt og pasningsmæssigt sigte. Med reglerne om pædagogiske læreplaner skal alle dagtilbud udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½ år-2 år og aldersgruppen 3 år til skolealderen, der giver rum for leg, læring og udvikling.

Kommunen skal gennem sit løbende tilsyn med privatinstitutioner sikre, at institutionerne lever op til de centrale og kommunale kriterier privatinstitutionen er godkendt efter, jf. retssikkerhedslovens § 16.

Private leverandører, der får afslag på godkendelse af en privatinstitution, kan klage over afgørelsen til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan indbringes for det kommunale tilsyn efter lov om kommunernes styrelse.

Tilskud

Det foreslås, at der indføres en »pengene følger barnet« model, hvor de private institutioner modtager et driftstilskud pr. barn afhængigt af børnenes alder ud fra et taxameterprincip. Det foreslås endvidere, at der gives et bygningstilskud.

Tilskuddene foreslås fastsat ud fra den enkelte kommunes udgiftsniveau. Baggrunden herfor er, at der derved tages højde for den variation, der mellem kommunerne på området, og til kommunernes mulighed for selv at fastsætte skat-serviceforholdet. Hermed sikres en sammenhæng i forhold til det serviceniveau, som opholdskommunen tilbyder i de offentlige dagtilbud, og som er udgangspunktet for forældrenes frie valg.

Kommunernes styringsmuligheder bevares i relation til, at der ved beregningsgrundlaget - som ved tilskuddet over kommunegrænse - er taget højde for den kommunale variation i sammensætning af dagtilbudstyper. Forældre i kommuner, der i udpræget grad anvender dagpleje for de yngste børn, vil dermed ikke kunne påføre kommunen merudgifter ved at vælge en privatinstitution.

Endvidere bevares kommunens styringsmuligheder ved, at kommunen stadig bestemmer hvilket antal tilskud, kommunen ønsker at tilbyde kommunens borgere, dvs. at et barn først skal være berettiget til et dagtilbud under den kommunale forsyning, herunder stå på en eventuel venteliste, og få tilbudt en plads af kommunen, før forældrene kan vælge at lade pengene følge barnet og bruge en anden institution.

Driftstilskuddet

Det foreslås, at privatinstitutioner modtager et tilskud pr. barn, der er optaget i institutionen. Størrelsen af tilskuddet til den løbende drift fastsættes svarende til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. barn (ekskl. støttepædagogudgifter) i et alderssvarende dagtilbud inkl. dagpleje i den enkelte kommune. Tilskuddet vægtes således efter antal pladser i de forskellige dagtilbudstyper i kommunen.

Tilskuddet kan herved sammenlignes med, at forældrene får et tilskud svarende til den udgift, kommunen kunne påregne, at barnet gennemsnitligt set ville have kostet i et kommunalt tilbud.

Det foreslås, at udgiften til støttepædagog mv. ikke indgår i driftstilskuddet, men bevilges efter kommunens beslutning til den konkrete institution. Kommunen beslutter og finansierer hele udgiften ved siden af driftstilskuddet. Efter gældende regler tildeler kommunen den enkelte daginstitution ekstra ressourcer i overensstemmelse med de i institutionen optagne børns behov for særlig støtte. Derfor vil det være naturligt, at den udgift, der måtte være til støttepædagog o. lign., ikke indgår i beregningsgrundlaget for driftstilskuddet til privatinstitutioner. På denne måde understreges det også, at det stadig er kommunens forpligtelse at yde særlig støtte til børn med særlige behov uanset om barnet er optaget i et kommunalt eller privat dagtilbud.

Hermed sikres det endvidere, at privatinstitutioner også er med til at løse opgaven med børn med særlige behov

Bygningstilskuddet

Det foreslås, at privatinstitutioner modtager et tilskud pr. barn, der er optaget i institutionen. Størrelsen af tilskuddet til bygninger fastsættes svarende til de gennemsnitlige bygningsudgifter pr. barn i samme aldersgruppe i de selvejende daginstitutioner i kommunen. For kommuner uden selvejende daginstitutioner for aldersgruppen foreslås den tilbagefaldsregel, at driftstilskuddet forhøjes med en bestemt procentdel. Denne procentdel vil blive fastlagt en kommende bekendtgørelse på baggrund af en undersøgelse af kommunernes nuværende ejendomsrelaterede udgifter til selvejende institutioner.

Gennemsnittet af kommunens ejendomsudgifter til de selvejende institutioner vil være det mest sammenlignelige grundlag at beregne et bygningstilskud på. Det er denne udgift, der giver det mest realistiske grundlag for den enkelte kommunes udgift til bygningsrelaterede udgifter i privat regi.

Egenbetaling

Lovforslaget medfører, at privatinstitutioner ikke er omfattet af de nugældende betalingsregler, og at de selv skal kunne fastsætte forældrebetalingen. Institutionerne skal således ikke være bundet af de betalingsregler, der gælder for almindelige dagtilbud under den kommunale forsyning, og det bliver herefter muligt at oprette og drive daginstitutioner, der bedre afspejler forældrenes ønsker og behov.

Når privatinstitutioner selv kan fastsætte taksten, kan der skabes konkurrence på prisen - både mellem private og offentlige og mellem private indbyrdes.

I kommuner med pasningsgaranti efter servicelovens § 15 a, kan kommunen fortsat nedsætte tilskuddet for ophold i dagtilbud til minimum 67 pct. af de budgetterede udgifter, jf. § 15, stk. 1 og 4, i ekstraordinære situationer fx hvis der sker et for kommunen uventet fald i antallet af pladser, jf. § 15 a, stk. 4.

Det foreslås endelig, at der gives søskende- og fripladstilskud efter regler, der bygger på principperne bag reglerne om søskendetilskud i private pasningsordninger efter servicelovens § 26.

Forbedring af vilkår for private - mulighed for at trække overskud ud af driften

Det foreslås, at alle private leverandører af dagtilbud – både de eksisterende og institutioner under den nye ordning – får mulighed for at trække et eventuelt overskud af driften.

Efter gældende regler skal tilskuddet til private dagtilbud anvendes efter formålet, hvilket vil sige til børnepasning. Det betyder, at et eventuelt overskud, som oparbejdes gennem kommunens tilskud, ikke kan trækkes ud som overskud til driftsherren. I retssikkerhedslovens § 43 stk. 1, er det fastlagt, at en kommune eller amtskommune, ved nedlæggelsen af en udliciteret institution skal tage stilling til, hvad et evt. overskud skal bruges til.

De private leverandørers incitament til at gå ind på markedet for dagtilbudsydelser styrkes, hvis de får mulighed for at trække et eventuelt overskud ud af driften, så der kan tjenes penge på dagtilbud. Derved må der alt andet lige forventes at blive flere leverandører af dagtilbud.

Forbedring af reglerne om private pasningsordninger efter servicelovens § 26

Det foreslås, at der indføres en minimumsgrænse for det kommunale tilskud til § 26 ordninger på 75 pct. af den billigste nettodriftsudgift (ex støttepædagogudgifter) pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Reglen om, at tilskuddet højst kan være 70 pct. af forældrenes dokumenterede udgift til den private pasningsordning fastholdes.

Det foreslås endvidere, at maksimumsgrænsen for det kommunale tilskud på 85 pct. af den billigste nettodriftsudgift (ex støttepædagogudgifter) pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen ophæves.

Det foreslås endelig, at kommunerne fremover skal tilbyde forældre at varetage administrationen af en pasningsordning mod reduktion af tilskuddet svarende til kommunens omkostninger. Forslaget skal imødekomme ministergruppen om en mere borgernær offentlig sektors ønske om administrative lettelser for forældre, der selv arrangerer pasning af deres børn.

Frit valg af klubtilbud m.v. over kommunegrænser

Det foreslås, at frit valg over kommunegrænser udvides til at gælde klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge efter serviceloven.

Forældre har i dag ikke ret til at vælge et klubtilbud eller andet socialpædagogisk fritidstilbud over kommunegrænserne. Det kræver en aftale mellem bopælskommunen og udførerkommunen med de heraf følgende begrænsninger.

I forbindelse med loven om frit valg af dagtilbud over kommunegrænser blev det vurderet, at der ikke var behov for frit valg over kommunegrænser på dette område, idet det blev antaget, at børn på denne alder ønskede et klubtilbud, der hvor de boede og havde deres skolekammerater. En del henvendelser har dog peget på det uhensigtsmæssige i den manglende valgmulighed, hvor børn ikke har kunnet beholde eller få en plads i et klubtilbud i en anden kommune, end opholdskommunen.

Reglerne vil blive udformet svarende til reglerne om frit valg af dagtilbud over kommunegrænser, som de er fastsat i kapitel 3 i Socialministeriets vejledning nr. 890 af 6. november 2003. Der er dog visse forskelle mellem dagtilbudsområdet, hvor der fx er regler om pasningsgaranti, og klubtilbudsområdet. Disse forhold vil der naturligvis skulle tages hensyn til ved udformningen.

Det frie valg af klubtilbud er begrænset til klubtilbud m.v. efter serviceloven, da fx skolefritidsordninger efter folkeskoleloven er nær knyttet til og en del af den pågældende skole. Frit valg vil jo kunne betyde, at skolens egne børn måske ikke ville kunne optages på grund af andre børn.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes samlet set at medføre kommunale merudgifter på 11,8 mio. kr. i 2005 og årene frem (2005-prisniveau), som kommunerne skal kompenseres for. Heraf vedrører indførsel af en minimumsgrænse i § 26 skønsmæssigt kommunale merudgifter på 6,4 mio. kr. årligt, og administration af det frie valg mellem offentlige og private institutioner kommunale merudgifter på ca. 5,4 mio. kr. årligt (2005-prisniveau).

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører, at det bliver lettere for private leverandører at etablere sig og drive dagtilbud.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om at kommunerne fremover skal tilbyde forældre at varetage administrationen af en pasningsordning mod betaling vil bevirke en administrativ lettelse for forældre, der selv arrangerer pasning af deres børn.

Forholdet til EU-retten

Idet klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud er en social fordel omfattet af Rådets forordning 1612/68 vil forslaget medføre, at personer, som er arbejdstagere i Danmark og har bopæl i en anden EU-medlemsstat eller EØS-stat kan få adgang til danske klubtilbud på tilsvarende vis som øvrige arbejdstagere.

Andre konsekvenser

Forslaget har ikke konsekvenser i forhold til det frivillige arbejde.

Høring

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til høring hos Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF), Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Landsforeningen af forældre til børn i daginstitutioner (FOLA), Socialpædagogernes Landsforbund (SL), KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Socialchefforeningen, Børne- og kulturchefforeningen, Amtsrådsforeningen i Danmark, Statsministeriet, Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Undervisningsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Den Sociale Ankestyrelse, Børnerådet, Det Centrale Handicapråd, De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) og Nævnet for Etnisk Ligestilling.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at dagtilbud kan etableres som daginstitutioner, dagpleje, puljeordninger og privatinstitutioner. Forslaget indebærer således, at privatinstitutioner indføres som en ny type dagtilbud. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til nr. 3.

Til nr. 2

Det foreslås, at private leverandører som noget nyt kan oprette og drive daginstitutioner som privatinstitution efter § 11 a.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 3

Det foreslås, at der indføres en ny type daginstitutionstilbud, privatinstitutioner, ved siden af de allerede eksisterende. Nydannelsen er, at privatinstitutioner ikke behøver at indgå en aftale med kommunen om driften. Kommunen skal godkende en privatinstitution, hvis denne lever op til de krav, der stilles til dagtilbud på centralt plan og på kommunalt plan.

Der indføres hermed en godkendelsesordning, hvorefter den stedlige kommune godkender privatinstitutionen, der opfylder lovgivningens krav til daginstitutioner og de godkendelseskriterier, som kommunen har fastsat med udgangspunkt i de generelle krav til kommunens egne institutioner. Hvis samme private leverandør således opretter flere privatinstitutioner, skal hver institution godkendes for sig.

For at afholde useriøse private leverandører fra at søge om godkendelse, foreslås det, at kommunen kan kræve et depositum i forbindelse med ansøgningen om godkendelse som privatinstitution. Det foreslås, at kommunen kan fastsætte det til 30.000 kr. Beløbet tilbagebetales, når kommunen har truffet afgørelse.

Lovgivningens krav til daginstitutioner omfatter alle bestemmelser, der retter sig mod dagtilbud, herunder formålsbestemmelsen i servicelovens § 8 og bestemmelsen om pædagogiske læreplaner i § 8 a samt alle gældende bestemmelser om hygiejne, sikkerhed m.v.

I § 11 a, stk. 2 og 3 indføres en tilskudsordning, hvorefter opholdskommunen giver et driftstilskud og et bygningstilskud pr. barn, der er optaget, til godkendte privatinstitutioner. Tilskuddets størrelse afhænger af kommunens serviceniveau. Derfor indgår kun nettodriftsudgifter til dagtilbud efter servicelovens §§ 9-11 ved beregningen af tilskuddet til privatinstitutionen. Kommunen kan ikke stille højere krav til en privat leverandør end til egne institutioner. Privatinstitutionen fastsætter selv egenbetalingen.

Tilskuddet udbetales af barnets opholdskommune, jf. § 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det kommer til udbetaling selv om barnet optages i en privatinstitution, som er beliggende i og godkendt af en anden kommune. Dette gælder også selv om den stedlige kommune har et andet serviceniveau. Der indsættes en bemyndigelse til socialministeren til at fastsætte regler om beregningen af tilskuddet.

Socialministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregning af drifts- og bygningstilskud og søskende- og fripladstilskud i privatinstitutioner.

Til nr. 4

Det foreslås, at privatinstitutioner selv træffer afgørelse om optagelse i institutionen, og at kommunen derfor ikke kan anvise plads i privatinstitutionen. Privatinstitutionen kan kun afvise børn, hvis der ikke er ledig kapacitet. Der forudsættes et samarbejde mellem privatinstitutionen og kommunen om indsatsen i institutionen i forhold til børn med særlige vanskeligheder.

Til nr. 5

Det foreslås, at denne redaktionelle ændring indføjes som opfølgning på folkeskoleforliget og den deraf følgende indsættelse af en ny § 24 a i lov om folkeskolen. Ændringen trådte i kraft den 1. august 2003. Med folkeskolelovens § 24 a blev det hidtidige forsøgsprogram »Sikring af små skoler og dagtilbud i landdistrikter« gjort permanent.

Efter folkeskolelovens § 24 a kan kommunalbestyrelsen efter indstilling fra skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen i et kommunalt dagtilbud oprettet i henhold til lov om social service godkende, at en folkeskole med eventuel skolefritidsordning og et dagtilbud har fælles leder og fælles bestyrelse, Det er en betingelse, at der er tale om små skoler. Ved små skoler forstås små skoler, jf. folkeskolelovens § 55, stk. 1, i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 150 elever og med beliggenhed i et byområde med ikke over 900 indbyggere. Undervisningsministeren fastsætter efter aftale med socialministeren nærmere regler herom og kan i den forbindelse fravige bestemmelserne i kapitel 6 om styrelsen af kommunens skolevæsen.

Efter servicelovens § 13, stk. 1, skal der ved hver selvstændig kommunal daginstitution og den kommunale dagpleje oprettes en forældrebestyrelse. Med folkeskolelovens § 24 a kan dette fraviges i landdistrikter mv. med henblik på at oprette en bestyrelse fælles for et kommunalt dagtilbud og en folkeskole.

Til nr. 6

Det foreslås, at socialministeren bemyndiges til at fastsætte regler om forældrebestyrelser i privatinstitutioner. Bemyndigelsen udmøntes i en bekendtgørelse, hvor reglerne om forældrebestyrelser for selvejende daginstitutioner tilpasses privatinstitutionerne.

Til nr. 7 og 8

Det foreslås, at der indføres frit valg af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge over kommunegrænser. Pr. 1. januar 2004 blev der indført frit valg af dagtilbud over kommunegrænserne. Efter disse regler har forældre ret til at vælge et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for dagtilbud. Endvidere medfører reglerne, at forældrene selv afholder eventuelle merudgifter ved brugen af dagtilbud over kommunegrænserne.

Det foreslås herefter, at der gives forældre ret til at tage et tilskud med til brug for klubtilbud m.v. efter serviceloven i en anden kommune end opholdskommunen.

Det foreslås, at socialministeren bemyndiges til at fastsætte regler om frit valg af klubtilbud m.v. over kommunegrænserne efter principperne i reglerne om frit valg af dagtilbud over kommunegrænserne, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 890 af 6. november 2003.

Til nr. 9

Det foreslås, at der indføres en minimumsgrænse for det kommunale tilskud til § 26 ordninger på 75 pct. af den billigste nettodriftsudgift (ex støttepædagogudgifter) pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Reglen om, at tilskuddet højst kan være 70 pct. af forældrenes dokumenterede udgift til den private pasningsordning fastholdes.

Det foreslås endvidere, at maksimumsgrænsen for det kommunale tilskud på 85 pct. af den billigste nettoudgift (ex støttepædagogudgifter) pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen ophæves.

Til nr. 10

Det foreslås, at kommunerne fremover skal tilbyde forældre at varetage administrationen af forældres opgaver som arbejdsgiver i forhold til en privat børnepasser efter servicelovens § 26 mod en reduktion i tilskuddet svarende til omkostninger ved opgaven. Forslaget skal imødekomme ministergruppen om en mere borgernær offentlig sektors ønske om administrative lettelser for forældre, der selv arrangerer pasning af deres børn.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at reglen om, at kommunen skal tage stilling til, hvorledes der skal forholdes med formue, som kan opstå i forbindelse med at kommunen betaler for at få udført opgaver efter den sociale lovgivning, ikke finder anvendelse på privatinstitutioner.

Forslaget medfører, at private leverandører af dagtilbud kan trække et eventuelt overskud ud af driften.

Efter § 43 stk. 1, skal der tages stilling til anvendelsen af den formue, som opstår, når en kommune overlader opgaver efter serviceloven til private. Det foreslås, at denne bestemmelse ikke skal anvendes for formue, som opstår ved drift af private dagtilbud. Disse tilbud foreslås derfor undtaget fra bestemmelsen i § 43, stk. 1. De private leverandører af dagtilbud kan således foretage henlæggelser og trække et eventuelt overskud ud af driften.

Det er hidtil blevet antaget, at kommunens tilskud skal gå til formålet. Det vil sige, at tilskud til børnepasning til fx en privat børnehave har skullet gå til pasning af børnene. Det bemærkes, at private pasningsordninger efter servicelovens § 26 allerede har mulighed for at trække et eventuelt overskud ud af driften.

Det bemærkes, at private pasningsordninger efter servicelovens § 26 allerede på nuværende tidspunkt har mulighed for at trække et eventuelt overskud ud af driften.

Til nr. 2

Det foreslås, at bestemmelserne i retssikkerhedslovens § 43, stk. 2 og 3 om anvendelse af forvaltningslovens og offentlighedslovens regler også skal finde anvendelse for privatinstitutioner. § 43, stk. 2 og 3 forudsætter, at myndigheden overlader opgaverne til private. Når en privatinstitution optager et barn, er der ikke tale om en overladelse af en opgave til private i lovens forstand.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2005.