2003-04 - L 212 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Fradrag for forskeres rejseudgifter og periodisering af tilskudsbevillinger til forskning).

L 212 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Fradrag for forskeres rejseudgifter og periodisering af tilskudsbevillinger til forskning).

(Fradrag for forskeres rejseudgifter og periodisering af tilskudsbevillinger til forskning)

I lov om påligningen af indkomstskat til staten, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1064 af 17. december 2002 og ved § 1 i lov nr. 1161 af 19. december 2003, og senest ved § 3 i lov nr. 151 af 15. marts 2004, foretages følgende ændringer:

»Stk. 10 . Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af tilskudsbevillinger til forskning, som er A-indkomst. Det er en betingelse, at den skattepligtige på grund af afstanden mellem bopæl og det sted, hvor den pågældende midlertidigt udfører et forskningsprojekt, ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Der kan alene foretages fradrag i det omfang de fradragsberettigede udgifter overstiger grundbeløbet i § 9, stk. 1. § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.«

» § 27 B. Den skattepligtige del af tilskudsbevillinger til forskning, som administreres af Forskningsstyrelsen, og som er tildelt i indkomstårene 1998, 1999, 2000, og 2001, skal mod behørig dokumentation medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udbetalingen har fundet sted, hvis den skattepligtige anmoder om det. Anmodningen skal være indgivet til den regionale told- og skattemyndighed senest den 1. maj 2005. Anmodningen sidestilles med en tilbagekaldelse af en eventuel klage til skatteankenævnet eller Landsskatteretten over spørgsmål vedrørende periodiseringen af tilskudsbevillinger som nævnt i 1. pkt. Den regionale told- og skattemyndighed skal orientere skatteankenævnet eller Landsskatteretten om den skattepligtiges anmodning. Den skattepligtige kan tilbagekalde sin anmodning om ændret periodisering senest en måned fra modtagelsen af de som følge af anmodningen ændrede årsopgørelser.

Stk. 2. Der ydes en godtgørelse på 100 pct. af de udgifter, som den skattepligtige ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 33 C i lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v., i sager som nævnt i samme lovs § 33 D, vedrørende periodiseringen af tilskudsbevillinger som nævnt i stk. 1. Dette gælder, selv om den skattepligtige ikke har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad. Godtgørelse efter 1. pkt. reduceres med godtgørelse, som den skattepligtige har modtaget i medfør af kapitel 3 A i lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. Godtgørelse efter 1. pkt. skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Udgifter, hvortil der ydes godtgørelse efter 1. pkt., kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Anmodning om godtgørelse efter 1. pkt. skal opfylde de krav, som følger af regler fastsat i medfør af § 33 G i lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. Anmodningen skal indgives til den regionale told- og skattemyndighed samtidig med anmodningen som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Modtagere af tilskudsbevillinger som nævnt i stk. 1 kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det eller de indkomstår, hvor udbetalingen af tilskudsbevillingen har fundet sted, foretage fradrag for udgifter til logi, kost og småfornødenheder efter de regler og under de betingelser, som for de pågældende indkomstår gjaldt for lønmodtagere. Der kan dog ikke foretages fradrag i det omfang udgifterne er dækket af et indkomstskattefrit legat efter reglerne i § 7 K i lov om påligningen af indkomstskat til staten, ligesom der ikke kan foretages fradrag, i det omfang udgifterne er dækket skattefrit som udlæg efter regning. Anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen med henblik på fradrag efter 1. pkt. skal indgives til den regionale told- og skattemyndighed samtidig med anmodningen som nævnt i stk. 1.«

Formålet med dette lovforslag er for det første at indføre regler om, at forskere, som i indkomstårene 1998, 1999, 2000 og 2001 er blevet tildelt en tilskudsbevilling til forskning fra et af statens forskningsråd, der efter vilkår i bevillingsbrevet administreres og udbetales af Forskningsstyrelsen, får mulighed for at medregne bevillingen til den skattepligtige indkomst i udbetalingsårene i stedet for i tildelingsåret.

Hensigten er således at stille de forskere, der har fået tildelt bevillinger i 1998, 1999, 2000 og 2001, som om de ved Landsskatteretten havde fået medhold i en påstand om, at bevillingen skulle beskattes i takt med udbetalingen. Det foreslås derfor også, at de pågældende skal have 100 pct.’s dækning for deres udgifter til sagkyndig bistand i en eventuel klagesag om dette spørgsmål.

Ved bekendtgørelse nr. 339 af 1. maj 2003 blev den skattepligtige del af tilskudsbevillinger til forskning, der administreres af Forskningsstyrelsen, gjort til A-indkomst, i det omfang tilskudsbevillingerne ikke allerede er A-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 1. Bekendtgørelsen har virkning for tilskudsbevillinger, der udbetales fra og med 1. januar 2003, og således også for tilskudsbevillinger, der er tildelt i 2002.

Baggrunden for udstedelsen af bekendtgørelsen var den omstændighed, at en række forskere var blevet beskattet af deres tilskudsbevilling i det indkomstår, hvor bevillingen var blevet dem tildelt, men hvor udbetalingsforløbet endnu ikke var påbegyndt. Bekendtgørelsen blev således udstedt for at sikre, at beskatningen af sådanne bevillinger fremover sker i takt med udbetalingen.

Med dette lovforslag ligestilles de forskere, som i indkomstårene 1998, 1999, 2000 og 2001 er blevet tildelt en tilskudsbevilling til forskning, som administreres af Forskningsstyrelsen, med forskere, hvis bevilling er blevet tildelt i 2002 og senere, og som derfor er omfattet af bekendtgørelsen. Ligestillingen sker ved at give forskere, der er blevet tildelt tilskudsbevillinger før indkomståret 2002, mulighed for at periodisere bevillingen hen over de indkomstår, hvor udbetalingen har fundet sted.

Formålet med lovforslaget er for det andet at ligestille forskere, der ikke er i et ansættelsesforhold, med forskere der er i et ansættelsesforhold, i relation til muligheden for at foretage fradrag for rejseudgifter, som forskeren påføres i forbindelse med, at han eller hun midlertidigt udfører et forskningsprojekt et sted, der ligger så langt fra den pågældendes sædvanlige bopæl, at vedkommende ikke har mulighed for at overnatte der.

Lønmodtagere, som påføres rejseudgifter, fordi de på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl, kan få en skattefri rejsegodtgørelse af arbejdsgiveren, eller arbejdsgiveren kan dække rejseudgifterne skattefrit som udlæg efter regning. Alternativt kan lønmodtagere foretage fradrag for rejseudgifter med standardsatserne i ligningslovens § 9 A eller med de faktiske udgifter. Dette gælder også forskere, der er lønmodtagere, fordi de er ansat f.eks. på et universitet eller ved en sektorforskningsinstitution. Det foreslås, at ikke-ansatte forskere, skal have mulighed for under de samme betingelser at foretage fradrag for rejseudgifter.

Ved bekendtgørelse nr. 339 af 1. maj 2003 er den skattepligtige del af tilskudsbevillinger til forskning, der administreres af Forskningsstyrelsen, gjort til A-indkomst. Bekendtgørelsen medfører, at der skal indeholdes A-skat af tilskudsbevillinger, der udbetales den 1. januar 2003 og senere. A-skatten skal indeholdes inden der sker udbetaling til bevillingshaveren. I praksis sker beskatningen således på udbetalingstidspunktet på samme måde som det gør sig gældende for lønindkomst.

For tilskudsbevillinger til forskning tildelt i 2002 medfører bekendtgørelsen, at den del af tilskudsbevillingen, som udbetales i 2003 og senere, er A-indkomst og beskattes i takt med udbetalingen, hvorimod den del, som udbetales i 2002, er B-indkomst. I praksis betyder dette, at beskatningen af flerårige tilskudsbevillinger til forskning tildelt i 2002 sker i overensstemmelse med udbetalingstakten.

Tilskudsbevillinger til forskning, som er tildelt før 2003 er ikke omfattet af bekendtgørelsen, og er derfor B-indkomst. Disse bevillinger skal beskattes på retserhvervelsestidspunktet. For flere forskeres vedkommende har ligningsmyndigheden fundet, at retserhvervelsestidspunktet er sammenfaldende med tildelingstidspunktet. Det betyder, at forskerne (bevillingshaverne) er blevet beskattet af hele bevillingen i tildelingsåret, det vil sige i det indkomstår, hvor de pågældende har fået bevillingsbrevet. Dette tidspunkt ligger typisk før påbegyndelsen af udbetalingsforløbet. Udbetalingsforløbet er individuelt fastsat i bevillingsbrevet, men det kan efter omstændighederne strække sig over flere indkomstår. For de pågældende forskere betyder dette, at beskatningen sker i et indkomstår, hvor den skattepligtige indkomst (bevillingen) endnu ikke er udbetalt eller kun delvis er udbetalt. Dette har for manges vedkommende medført betydelige restskatter. Flere forskere har påklaget deres skatteansættelser til skatteankenævnet og Landsskatteretten.

Lønmodtagere, som påføres rejseudgifter, fordi de på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl, kan i medfør af ligningslovens § 9 A, stk. 1, få dækket rejseudgifterne skattefrit af arbejdsgiveren, hvis godtgørelsen ikke overstiger de standardsatser til logi, kost og småfornødenheder, som er fastsat i ligningslovens § 9 A, stk. 2. Satserne er i 2004 på 399 kr. pr. døgn (kost og småfornødenheder) og 171 kr. pr. døgn (logi).

Hvis lønmodtageren ikke får skattefri rejsegodtgørelse som nævnt, kan lønmodtageren alternativt foretage fradrag for udokumenterede udgifter til logi, kost og småfornødenheder med standardsatserne i ligningslovens § 9 A, stk. 2, eller med de dokumenterede faktiske udgifter, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7. Der kan dog kun foretages fradrag for så vidt angår udgifter, der sammen med lønmodtagerens øvrige erhvervsrelaterede udgifter, overstiger 4.900 kr. (2004), jf. ligningslovens § 9, stk. 1.

Tilskudsbevillinger til forskning, som et af statens forskningsråd tildeler en universitetsansat forsker, til brug for forskerens udførelse af et forskningsprojekt, skal efter vilkår i bevillingsbrevet administreres af universitetet. Forskeren kan, fordi vedkommende er i et ansættelsesforhold, anvende reglerne i ligningslovens § 9 A på linje med andre lønmodtagere, hvis forskningsprojektet f.eks. gennemføres helt eller delvist i udlandet, og hvis betingelserne i ligningslovens § 9 A i øvrigt er opfyldt. Tilsvarende gælder forskere, der er ansat ved andre forskningsinstitutioner end et universitet, herunder f.eks. ved en sektorforskningsinstitution.

Anderledes forholder det sig med forskere (bevillingshavere), som ikke er i et ansættelsesforhold. For deres vedkommende er det Forskningsstyrelsen, som administrerer en tilskudsbevilling, som et af statens forskningsråd har tildelt til brug for forskerens gennemførelse af et forskningsprojekt i udlandet. Sådanne forskere er ikke ansat af Forskningsstyrelsen og ej heller af forskningsrådene. De har derfor ikke mulighed for at fratrække udokumenterede udgifter til logi, kost og småfornødenheder med standardsatserne i ligningslovens § 9 A som deres kollegaer, der er ansat på f.eks. et universitet. De kan således kun fratrække sådanne rejseudgifter ved indkomstopgørelsen i det omfang statsskattelovens § 6, litra a, giver mulighed for det.

Der kan dog ikke samtidigt foretages fradrag for rejseudgifter og modtages skattefri studierejselegater, der dækker de samme udgifter, jf. ligningslovens § 7 K, stk. 7.

Studierejselegater er skattefrie på visse betingelser, jf. ligningslovens § 7 K, stk. 1. Legater, som er betinget af at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, er således skattefrie i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet. Ved befordring i egen bil eller på egen motorcykel fastsættes de sædvanlige udgifter med udgangspunkt i befordringsfradragssatsen i ligningslovens § 9 C, stk. 1, i stedet for til de faktiske udgifter, jf. ligningslovens § 7 K, stk. 2.

Legater, som er betinget af at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, er også skattefrie i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige omkostninger til kost, logi og småfornødenheder på studiestedet, jf. ligningslovens § 7 K, stk. 1. De sædvanlige omkostninger kan fastsættes efter standardsatserne for skattefri rejsegodtgørelse i ligningslovens § 9 A, stk. 2, eller til de faktiske udgifter, jf. ligningslovens § 7 K, stk. 2. Standardsatsen til kost og småfornødenheder i ligningslovens § 9 A, stk. 2, kan kun bruges de første 12 måneder på studiestedet.

Legater er endvidere skattefrie, hvis de er betinget af, at de anvendes til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, jf. ligningslovens § 7 K, stk. 4. Herunder f.eks. udgifter til indkøb af materialer og remedier, som skal bruges i forbindelse med gennemførelsen af det videnskabelige arbejde. Det er en betingelse for skattefriheden, at legatet kan anses for at medgå til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder.

Det foreslås at ligestille de forskere, som i indkomstårene 1998-2001 er blevet tildelt tilskudsbevillinger til forskning, som administreres af Forskningsstyrelsen, med de forskere, som er blevet tildelt tilsvarende bevillinger i 2002 og senere. Bevillinger tildelt i 2002 og senere, som udbetales 1. januar 2003 og senere beskattes som følge af bekendtgørelse nr. 339 af 1. maj 2003 i takt med udbetalingen, idet bevillingerne ved denne bekendtgørelse er gjort til A-indkomst. Det foreslås således i § 1, nr. 2 (forslaget til § 27 B, stk. 1), at forskere, der har fået tildelt bevillinger i 1998-2001, skal have tilsvarende mulighed for at periodisere bevillingen hen over de indkomstår, hvor udbetalingen af bevillingen har fundet sted. Dermed stilles de pågældende som om beskatningen af bevillingen var sket i takt med udbetalingen og ikke i et enkelt indkomstår.

Hensigten er således at stille de forskere, der har fået tildelt bevillinger i indkomstårene 1998-2001, som om de ved Landsskatteretten havde fået medhold i en påstand om, at bevillingen skulle beskattes i takt med udbetalingen.

Det gøres frivilligt for den enkelte bevillingshaver, om han eller hun vil periodisere sin tilskudsbevilling. Det foreslås således, at der kun vil ske periodisering, hvis bevillingshaveren anmoder om det. Dette er begrundet i tre forhold.

For det første vil periodisering efter de regler, der foreslås med dette lovforslag være overflødig for de bevillingshavere, der har erhvervet ret til tilskudsbevillingen på et senere tidspunkt end i tildelingsåret, og således allerede er blevet beskattet af bevillingen i takt med udbetalingen.

For det andet er det ikke muligt via ToldSkats systemer at finde frem til de forskere, for hvem det kunne være relevant at periodisere en tilskudsbevilling til forskning efter de foreslåede regler, da Forskningsstyrelsen har indberettet tilskudsbevillingerne som A-indkomst. Det er således ikke muligt at ændre forskernes skatteansættelser uden de pågældendes aktive medvirken.

For det tredje kan det ikke udelukkes, at det for enkelte forskere ikke vil kunne betale sig at periodisere tilskudsbevillingen, på grund af den pågældendes indkomstforhold i øvrigt i de indkomstår, hvor tilskudsbevillingen er blevet tildelt henholdsvis udbetalt. Forskere, for hvem det ikke kan betale sig at periodisere tilskudsbevillingen, bør derfor have mulighed for at undgå en periodisering. Derfor foreslås det endvidere, at den skattepligtige kan tilbagekalde sin anmodning om ændret periodisering efter at have modtaget de ændrede årsopgørelser, som er en følge af periodiseringen.

Hensigten med dette lovforslag er som nævnt at stille de forskere, der i indkomstårene 1998-2001 har fået tildelt tilskudsbevillinger til forskning, som er blevet administreret af Forskningsstyrelsen, som om de hver især ved Landsskatteretten havde fået medhold i en påstand om, at bevillingen skulle beskattes i takt med udbetalingen.

I § 1, nr. 2 (forslaget til § 27 B, stk. 2), stilles der derfor forslag om, at bevillingshavere, som har haft udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage vedrørende spørgsmålet om periodiseringen af bevillingen, skal kunne få dækket disse udgifter 100 pct.

I § 1, nr. 2 (forslaget til § 27 B, stk. 3) foreslås det, at modtagere af tilskudsbevillinger til forskning, som er tildelt i perioden 1998-2001, og som administreres af Forskningsstyrelsen, skal have mulighed for at fratrække rejseudgifter for det eller de indkomstår, hvor udbetalingen af tilskudsbevillingen har fundet sted. Fradrag kan foretages efter de samme regler og under de samme betingelser, som for de pågældende indkomstår gjaldt for lønmodtagere.

Dette forslag skal ses i sammenhæng med den i § 1, nr. 1 foreslåede ændring af ligningslovens § 9 A, hvorved det med virkning fra og med indkomståret 2003 foreslås, at modtagere af tilskudsbevillinger til forskning, som er A-indkomst, skal have mulighed for at foretage fradrag for rejseudgifter på samme måde som lønmodtagere.

Hensigten med forslagene i § 1, nr. 1 og § 1, nr. 2 (forslaget til § 27 B, stk. 3) er at skabe en skattemæssig ligestilling af forskere med hensyn til mulighederne for at foretage fradrag for rejseudgifter. Forskere, der har modtaget tilskudsbevillinger til forskning, men som ikke er i et ansættelsesforhold ligestilles således skattemæssigt med lønmodtagere, herunder forskere, der er ansat ved et universitet eller anden forskningsinstitution, og som også finansierer et forskningsprojekt med tilskudsbevillinger. Ikke-ansatte forskere vil således kunne foretage fradrag for rejseudgifter på de samme betingelser og med de samme begrænsninger, som gælder for lønmodtagere.

Der vil ikke være mulighed for at foretage fradrag for rejseudgifter i det omfang udgifterne er dækket af en skattefri del af tilskudsbevillingen efter reglerne i ligningslovens § 7 K, jf. ligningslovens § 7 K, stk. 7.

For så vidt angår den del af lovforslaget, der giver adgang til periodisering af forskerbevillingerne for årene fra 1998 til 2001, skønnes der at blive tale om et éngangsprovenutab vedrørende de få tilfælde, hvor en ligningsmyndighed har beskattet bevillingen på tildelingstidspunktet.

Provenutabet, der vil bestå i et tab på progressionen ved, at beskatningen af bevillingen fordeles over udbetalingsperioden i stedet for at ske på én gang ved tildelingstidspunktet, skønnes at blive i størrelsesordenen ½-1 mio. kr. Dette provenutab vedrører alene staten. Herudover kan der blive tale om et beskedent provenutab vedrørende forskere, der får periodiseret bevillingen og dermed i en periode ikke er skattepligtige til Danmark. Det er ikke muligt at kvantificere dette provenutab nærmere.

For så vidt angår den del af lovforslaget, der giver forskere, der har modtaget forskerbevillinger, adgang til at anvende lønmodtagerreglerne for rejsefradrag, skønnes dette at medføre et årligt provenutab i størrelsesordenen 1-2 mio. kr. Provenutabet vedrører de kommunale skatter.

For finansåret 2004 skønnes lovforslaget samlet at medføre et provenutab på ca. 2 mio. kr.

Lovforslaget skønnes at ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner.

Merudgiften som følge af forslaget om 100 pct.’s dækning af udgifter til sagkyndig bistand skønnes med megen betydelig usikkerhed at blive på mellem 200.000 kr. og 400.000 kr.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt på høring hos Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen i Danmark, Danmarks Forvaltningshøjskole, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Frederiksberg Kommune, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.

Der forslås indsat et nyt stykke 10 i ligningslovens § 9 A, hvorefter det med virkning fra og med indkomståret 2003 bliver muligt for modtagere af tilskudsbevillinger til forskning, som er A-indkomst, at foretage fradrag for rejseudgifter efter reglerne i ligningslovens § 9 A, stk. 7, det vil sige efter de samme regler som gælder for lønmodtagere. Der vil ikke kunne foretages fradrag i det omfang udgifterne efter reglerne i ligningslovens § 7 K er dækket af en skattefri del af tilskudsbevillingen, jf. ligningslovens § 7 K, stk. 7.

Efter forslaget er det en betingelse for fradrag, at forskeren på grund af afstanden mellem den sædvanlige bopæl og det sted, hvor den pågældende midlertidigt udfører et forskningsprojekt, ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Dette svarer til, at lønmodtagere kan foretage fradrag for rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7, jf. stk. 1-4.

De rejseudgifter, der kan foretages fradrag for, er udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 2. Fradraget vil kunne foretages med de dokumenterede faktiske udgifter, eller med standardsatserne i ligningslovens § 9 A, stk. 2, som i 2004 er på 399 kr. pr. døgn til kost og småfornødenheder og på 171 kr. pr. døgn til logi.

Det er en betingelse for fradrag, at udgifterne er påført forskeren i forbindelse med udførelsen af et midlertidigt forskningsprojekt. Spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om et midlertidigt forskningsprojekt, må afgøres ud fra en konkret vurdering bl.a. af forskningsprojektet generelt, herunder varigheden af udbetalingsperioden, hvis den tilskudsbevilling, forskeren har modtaget til brug for forskningsprojektet, udbetales løbende. Endvidere vil bl.a. varigheden af forskerens tilknytning til projektet kunne have betydning.

For lønmodtageres vedkommende kan et arbejdssted ved anvendelsen af satsen for skattefri godtgørelse til kost højst anses for midlertidigt de første 12 måneder, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 5.

Det er endvidere en betingelse for fradrag, at afstanden mellem den sædvanlige bopæl og det sted, hvor forskningsprojektet udføres, umuliggør overnatning på bopælen. Det er tillige en betingelse, at forskeren rent faktisk ikke har overnattet på bopælen. For forskningsprojekter, der udføres i udlandet, vil afstanden normalt umuliggøre overnatning på bopælen. Bor forskeren i en grænseregion i Danmark – f.eks. i København – og udføres forskningsprojektet i en grænseregion i udlandet – f.eks. i Lund i Sverige – kan det dog ikke udelukkes, at afstanden mellem den sædvanlige bopæl og det sted, hvor forskningsprojektet udføres, muliggør overnatning på bopælen.

I de situationer, hvor afstanden mellem den sædvanlige bopæl og det sted, hvor der midlertidigt udføres et forskningsprojekt, er lang, men dog ikke så lang, at det er fysisk umuligt at komme hjem og overnatte hver dag, vil det bero på en konkret vurdering, om afstanden har umuliggjort overnatning på bopælen. I den forbindelse er afstanden og transporttiden af betydning – jo kortere afstand og jo kortere transporttid, jo mere skal der til for at sandsynliggøre, at det er umuligt at komme hjem og overnatte. Endvidere kan omstændighederne omkring udførelsen af forskningsprojektet tages i betragtning, herunder f.eks. om der på grund af sådanne omstændigheder ikke er særlig lang tid mellem at arbejdsdagen slutter og en ny begynder.

Det er en forudsætning for at opnå rejsefradrag, at forskeren som udgangspunkt for rejsen har en sædvanlig bopæl, hvor han eller hun ikke har mulighed for at overnatte, fordi den pågældende midlertidigt udfører sit forskningsprojekt et sted meget langt fra den sædvanlige bopæl.

Hvis forskeren således har opgivet den sædvanlige bopæl, f.eks. fordi forskeren har udlejet sin bopæl i forbindelse med, at den pågældende midlertidigt skal udføre et forskningsprojekt i udlandet, opfylder forskeren ikke betingelsen om, at »den skattepligtige på grund af afstanden mellem bopæl og det sted, hvor den pågældende midlertidigt udfører et forskningsprojekt, ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl«, og kan derfor ikke foretage fradrag for rejseudgifter til logi, kost og småfornødenheder.

Forskernes mulighed for at foretage fradrag begrænses på samme måde som lønmodtageres ved, at der alene kan fratrækkes udgifter, som overstiger et grundbeløb, som i 2004 er på 4.900 kr., jf. ligningslovens § 9, stk. 1 og stk. 4.

Det foreslås, at den skattepligtige del af tilskudsbevillinger til forskning, som administreres af Forskningsstyrelsen, og som er tildelt i indkomstårene 1998, 1999, 2000 og 2001, på den skattepligtiges anmodning skal medregnes til den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor bevillingen er udbetalt. Dette skal efter forslaget ske mod behørig dokumentation, det vil sige dokumentation for bevillingens størrelse og udbetalingsprofil. Dokumentation kan således f.eks. ske i form af bevillingsbrevet, meddelelser om eventuelle ændringer i forhold til det, der fremgår af bevillingsbrevet, meddelelser om udbetalingsprofil, »lønsedler«, kopi af sådanne regnskaber, som bevillingshaveren eventuelt har været forpligtet til at aflevere over bevillingen m.m.

En genoptagelse af skatteansættelserne vedrørende tildelingsåret og udbetalingsårene vil – med de modifikationer, der følger af dette lovforslag - skulle ske i overensstemmelse med skattestyrelseslovens § 34 og § 35. En ændret skatteansættelse for forskeren vil således f.eks. kunne få betydning for dennes ægtefælles skatteansættelse i samme indkomstår. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor en ændring af forskerens skatteansættelse medfører, at den pågældende nu kan udnytte et underskud, som ellers havde været overført til ægtefællen.

Reglerne om procenttillæg og rente i kildeskattelovens § 61, § 61 A, § 62 og § 62 A finder også anvendelse. I forbindelse med periodisering af en tilskudsbevilling efter de regler, som er affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 (ligningslovens § 27 B, stk. 1), vil der alt andet lige opstå en overskydende skat for tildelingsåret og en restskat for udbetalingsårene. En overskydende skat vil blive tillagt en procentgodtgørelse på 2 pct. og en rentegodtgørelse, der beregnes med 0,6 pct. pr. måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret til og med den måned, hvor årsopgørelsen udskrives. En restskat vil blive pålagt et procenttillæg på 7 pct. samt en rente, der beregnes som 0,6 pct. pr. måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret til og med den måned, hvor årsopgørelsen udskrives.

Det gøres frivilligt for den skattepligtige, om vedkommende vil periodisere sin tilskudsbevilling til forskning hen over udbetalingsårene. Den skattepligtige har efter forslaget mulighed for at tilbagekalde sin anmodning om periodisering. Det skal ske senest en måned fra modtagelsen af de som følge af anmodningen ændrede årsopgørelser. Modtages årsopgørelserne ikke samtidig, regnes fristen fra den sidst modtagne årsopgørelse. Fristen svarer til fristen for klage til skatteankenævnet, jf. skattestyrelseslovens § 21, stk. 1. Tilbagekalder den skattepligtige en anmodning om periodisering af en tilskudsbevilling, vil den pågældende modtage (nye) ændrede årsopgørelser.

Efter forslaget skal en anmodning om periodisering af en tilskudsbevilling indgives til den regionale told- og skattemyndighed, det vil sige den told- og skatteregion, hvor bevillingshaveren har bopæl på tidspunktet for indgivelse af anmodningen. Det er af praktiske administrative årsager, at anmodningen ikke skal indgives til den kommunale skattemyndighed. Der stilles nemlig også forslag om, at forskerens eventuelle udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klagebehandling af et spørgsmål om periodisering af tilskudsbevillingen, skal dækkes 100 pct., uanset om forskeren har fået helt eller delvist medhold. Det er i forvejen de regionale told- og skattemyndigheder, der behandler sager om godtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand efter reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3 A. Dermed vil spørgsmålet om periodisering af tilskudsbevillingen og godtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand som følge af forslaget kunne behandles samlet i regionen.

For at sikre, at der i skattestyrelsesloven er hjemmel til, at den regionale told- og skattemyndighed kan ændre de relevante skatteansættelser, foreslås det, at forskerens anmodning om periodisering af en tilskudsbevilling skal sidestilles med en tilbagekaldelse af en eventuel klage til skatteankenævnet eller Landsskatteretten vedrørende periodiseringsspørgsmålet. Har forskeren også påklaget andre forhold, anses klagen vedrørende disse forhold ikke for tilbagekaldt, hvis den pågældende anmoder om periodisering af tilskudsbevillingen. Det foreslås, at den regionale told- og skattemyndighed skal underrette klageinstansen om, at forskeren har anmodet om at få periodiseret sin tilskudsbevilling, således at klageinstansen kan afslutte klagebehandlingen vedrørende dette forhold.

Der foreslås en frist for indgivelse af en anmodning om periodisering af en tilskudsbevilling til forskning, som er tildelt i indkomstårene 1998-2001. Fristen sættes til den 1. maj 2005, svarende til fristen for afsendelse af varsel om ordinær genoptagelse vedrørende indkomståret 2001, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 1.

Forskere (bevillingshavere), som har haft udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med påklage af en ligningsmyndigheds afgørelse om, at beskatning af hele tilskudsbevillingen skal ske i tildelingsåret, med henblik på at få periodiseret bevillingen hen over udbetalingsperioden, kan efter forslaget få dækket udgifterne til sagkyndig bistand i klagesagen vedrørende dette spørgsmål. Udgifterne dækkes 100 pct., uanset at klageinstansen ikke har givet den pågældende fuldt medhold eller medhold i overvejende grad. Det godtgørelsesberettigede beløb skal efter forslaget reduceres med godtgørelse, som forskeren måtte have fået i medfør af skattestyrelseslovens kapitel 3 A. Udgifterne dækkes således ikke efter de regler, der er affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 2 (forslaget til § 27 B, stk. 2), i det omfang der allerede er ydet omkostningsdækning efter de gældende regler i skattestyrelseslovens kapitel 3 A.

Udgifter til sagkyndig bistand vedrørende andre klagepunkter end spørgsmål om periodisering af tilskudsbevillingen kan ikke dækkes efter de regler, der er affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 2 (forslaget til § 27 B, stk. 2).

De godtgørelsesberettigede udgifter efter forslaget svarer til de godtgørelsesberettigede udgifter, som er nævnt i skattestyrelseslovens § 33 C, det vil først og fremmest sige udgifter til sagkyndig bistand, herunder udgifter til advokat eller revisor. De sager, hvortil der kan ydes godtgørelse, svarer til dem, som er nævnt i skattestyrelseslovens § 33 D, det vil først og fremmest sige klagesager ved skatteankenævnet og Landsskatteretten. Der vil således ikke kunne ydes godtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand, som vedrører sagens behandling ved ligningsmyndigheden (1. instans).

I øvrigt finder de regler, der i medfør af skattestyrelseslovens § 33 G er fastsat i bekendtgørelse nr. 587 af 8. juli 2002, tilsvarende anvendelse. I bekendtgørelsen er bl.a. fastsat regler om, hvilke oplysninger den godtgørelsesberettigede skal indsende til brug for behandlingen af anmodningen om omkostningsdækning.

Det er efter forslaget den regionale told- og skattemyndighed, der behandler anmodningen om godtgørelse. Anmodningen skal således indgives til den told- og skatteregion, hvor den godtgørelsesberettigede har bopæl på tidspunktet for anmodningen. Anmodningen skal indgives samtidig med anmodningen om periodisering af tilskudsbevillingen.

Efter forslaget skal godtgørelsen ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette svarer til, at omkostningsgodtgørelse efter skattestyrelseslovens kapitel 3 A ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 7 Q, stk. 1.

Efter forslaget skal udgifter, der godtgøres i medfør af de regler, der er affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 2, ikke kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette svarer til, at udgifter, der er dækket med en omkostningsgodtgørelse efter skattestyrelseslovens kapitel 3 A, ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 7 Q, stk. 2.

Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at modtagere af tilskudsbevillinger til forskning, som er tildelt i perioden 1998-2001, og som administreres af Forskningsstyrelsen, skal kunne fratrække rejseudgifter for det eller de indkomstår, hvor udbetalingen af tilskudsbevillingen har fundet sted. Fradrag kan foretages efter de samme regler og under de samme betingelser, som for de pågældende indkomstår gjaldt for lønmodtagere.

Vedrørende indkomståret 1998 kan der henvises til punkt 6 i Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 33 af 17. december 1997, vedrørende indkomståret 1999 til punkt 6 i Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 35 af 16. december 1998 og punkt 6 i cirkulære nr. 7 af 1. marts 1999, vedrørende indkomståret 2000 til punkt 4 i Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 45 af 22. december 1999 og vedrørende indkomståret 2001 til punkt 4 i Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 43 af 20. december 2000.

Anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen med henblik på fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 27 B, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, skal indgives til den regionale told- og skattemyndighed samtidig med anmodningen om periodisering af tilskudsbevillingen efter ligningslovens § 27 B, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2. Anmodningen skal således indgives senest den 1. maj 2005. Det gælder også for anmodninger om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1998, 1999 og 2000, uanset at fristen for anmodning om ordinær genoptagelse efter skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, er udløbet for disse indkomstår.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås, at lovens § 1, nr. 1 får virkning fra og med indkomståret 2003. Dermed får bestemmelsen om, at modtagere af tilskudsbevillinger til forskning, som er A-indkomst, kan foretage fradrag for rejseudgifter, virkning fra samme tidspunkt som bekendtgørelse nr. 339 af 1. maj 2003, hvorved den skattepligtige del af tilskudsbevillinger til forskning, som administreres af Forskningsstyrelsen, er gjort til A-indkomst.

Fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A, stk. 10, som er affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, skal selvangives. Den skattepligtige skal således selv skrive det fradragsberettigede beløb på den fortrykte selvangivelse. For indkomståret 2003 er selvangivelsesfristen 1. maj 2004. Da denne lov ikke er trådt i kraft den 1. maj 2004, vil det ikke være muligt at selvangive fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A, stk. 10, som er affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, inden for selvangivelsesfristen. For indkomståret 2003 opnås fradrag således ved efterfølgende at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen (årsopgørelsen) for indkomståret 2003.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget

		§ 1
		I lov om påligningen af indkomstskat til staten, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1064 af 17. december 2002 og ved § 1 i lov nr. 1161 af 19. december 2003, og senest ved § 3 i lov nr. 151 af 15. marts 2004, foretages følgende ændringer:

§ 9 A. Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2. Stk. 2. Følgende satser kan anvendes til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder i stedet for de faktiske beløb: 1) Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 320 kr. pr. døgn til kost og småfornødenheder. Ligningsrådet kan fra og med 1. januar 2001 forhøje satsen efter 1. pkt. med et grundbeløb på 100 kr. pr. døgn ved overnatning i lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt højere end i Danmark.		1. I § 9 A indsættes efter stk. 9 som nyt stykke: »Stk. 10. Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af tilskudsbevillinger til forskning, som er A-indkomst. Det er en betingelse, at den skattepligtige på grund af afstanden mellem bopæl og det sted, hvor den pågældende midlertidigt udfører et forskningsprojekt, ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Der kan alene foretages fradrag i det omfang de fradragsberettigede udgifter overstiger grundbeløbet i § 9, stk. 1. § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.« Stk. 10 bliver herefter stk. 11.
2) For turistchauffører med overnatning i udlandet 150 kr. pr. døgn.
3) For turistchauffører med overnatning i Danmark 75 kr. pr. døgn.
4) Ved rejser med overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 137 kr. pr. døgn til logi, medmindre den ansatte i sit hverv medvirker til transport af varer eller personer, gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer), arbejder på luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler m.v., der anvendes i forbindelse med logiet, når der modtages godtgørelse med satsen til logi.
Stk. 3. Satserne i stk. 2, nr. 1-3, udbetales pr. døgn, og derefter kan der udbetales 1/24 af satserne pr. påbegyndt time. Hvis der modtages fri kost, reduceres satsen efter stk. 2, nr. 1, med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for morgenmad, frokost og aftensmad. Uanset reduktionen i foregående punktum kan arbejdsgiveren dog altid til dækning af udgifter til småfornødenheder udbetale et beløb på indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse. De nævnte grundbeløb i stk. 2 reguleres årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for 1997. Procenten beregnes med én decimal. Det således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb.
Stk. 4. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan arbejdsgiveren til dækning af udgifter til småfornødenheder udbetale et skattefrit beløb på indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse.
Stk. 5. Stk. 1-4 finder kun anvendelse, når rejsen varer mindst 24 timer. Et arbejdssted, jf. stk. 1, kan ved anvendelsen af standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4 højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder. 2. pkt. finder ikke anvendelse, når arbejdsstedet i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse flyttes over en strækning på mindst 8 km. En ny 12-månedersperiode påbegyndes, når der foretages et arbejdsstedsskifte. Et arbejdsstedsskifte anses for foretaget,
1) når der skiftes til en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal transportvej fra den tidligere arbejdsplads,
2) når der skiftes til et andet arbejdsprojekt eller
3) ved arbejdsgiverskifte.
Stk. 6. Når tilbagevenden til et arbejdssted ikke var upåregnelig, er det en betingelse for arbejdsstedsskifte, at der er forløbet 20 arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på arbejdsstedet.
Stk. 7. Rejseudgifter, jf. stk. 1, kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter. De faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres med værdien af et sparet hjemmeforbrug. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til småfornødenheder med standardsatsen i stk. 4. Udgifter efter 1. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages, i det omfang de er godtgjort efter stk. 1-4. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler m.v., der anvendes i forbindelse med logiet, når der foretages fradrag med satsen til logi.
Stk. 8. Selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl, kan vælge at foretage fradrag med de i stk. 2 og 3 fastsatte satser i stedet for de faktiske udgifter.
Stk. 9. Reglerne i stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på rejsegodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. Bestemmelsen i stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for lønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.
Stk. 10. Personer, der kan anvende § 33 C eller lov om særlige fradrag til sømænd eller modtager ydelser efter § 7, nr. 15, eller § 31, stk. 4, er ikke omfattet af stk. 1-9. Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid, kan ikke foretage fradrag med standardsatserne. Reglerne i stk. 1-9 finder ikke anvendelse for personer, der for et indkomstår har valgt fradrag efter § 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår.

		2. Efter § 27 A indsættes: » § 27 B. Den skattepligtige del af tilskudsbevillinger til forskning, som administreres af Forskningsstyrelsen, og som er tildelt i indkomstårene 1998, 1999, 2000, og 2001, skal mod behørig dokumentation medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udbetalingen har fundet sted, hvis den skattepligtige anmoder om det. Anmodningen skal være indgivet til den regionale told- og skattemyndighed senest den 1. maj 2005. Anmodningen sidestilles med en tilbagekaldelse af en eventuel klage til skatteankenævnet eller Landsskatteretten over spørgsmål vedrørende periodiseringen af tilskudsbevillinger som nævnt i 1. pkt. Den regionale told- og skattemyndighed skal orientere skatteankenævnet eller Landsskatteretten om den skattepligtiges anmodning. Den skattepligtige kan tilbagekalde sin anmodning om ændret periodisering senest en måned fra modtagelsen af de som følge af anmodningen ændrede årsopgørelser.
		Stk. 2. Der ydes en godtgørelse på 100 pct. af de udgifter, som den skattepligtige ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 33 C i lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v., i sager som nævnt i samme lovs § 33 D, vedrørende periodiseringen af tilskudsbevillinger som nævnt i stk. 1. Dette gælder, selv om den skattepligtige ikke har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad. Godtgørelse efter 1. pkt. reduceres med godtgørelse, som den skattepligtige har modtaget i medfør af kapitel 3 A i lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. Godtgørelse efter 1. pkt. skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Udgifter, hvortil der ydes godtgørelse efter 1. pkt., kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Anmodning om godtgørelse efter 1. pkt. skal opfylde de krav, som følger af regler fastsat i medfør af § 33 G i lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. Anmodningen skal indgives til den regionale told- og skattemyndighed samtidig med anmodningen som nævnt i stk. 1.
		Stk. 3. Modtagere af tilskudsbevillinger som nævnt i stk. 1 kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det eller de indkomstår, hvor udbetalingen af tilskudsbevillingen har fundet sted, foretage fradrag for udgifter til logi, kost og småfornødenheder efter de regler og under de betingelser, som for de pågældende indkomstår gjaldt for lønmodtagere. Der kan dog ikke foretages fradrag i det omfang udgifterne er dækket af et indkomstskattefrit legat efter reglerne i § 7 K i lov om påligningen af indkomstskat til staten, ligesom der ikke kan foretages fradrag, i det omfang udgifterne er dækket skattefrit som udlæg efter regning. Anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen med henblik på fradrag efter 1. pkt. skal indgives til den regionale told- og skattemyndighed samtidig med anmodningen som nævnt i stk. 1.«

		§ 2
		Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
		Stk. 2. § 1, nr. 1 har virkning fra og med indkomståret 2003.

	Positive konsekvenser	Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner		For indkomståret 2004 skønnes lovforslaget at medføre et provenutab på ca. 2 mio. kr. og i de følgende år ca. 1,5 mio. kr. årligt. For finansåret 2004 skønnes forslaget at medføre et provenutab på ca. 2 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner	Ingen	Ingen nævneværdige administrative konsekvenser. Merudgiften som følge af forslaget om 100 pct.s dækning af udgifter til sagkyndig bistand skønnes med megen betydelig usikkerhed at blive på mellem 200.000 kr. og 400.000 kr.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter