2003-04 - L 214 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel, m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) m.fl. love. (Ændring af Finanstilsynets og Fondsråd

L 214 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) med flere love. (Ændring af Finanstilsynets og Fondsrådets kompetenceområder, Fondsrådets sammensætning og kontrol af visse virksomheders overholdelse af regler for finansiel information, SE-selskaber).

Fremsat den 31. marts 2004 af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om
finansiel virksomhed, lov om erhvervsdrivende virksomheders
aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) m.fl. love

(Ændring af Finanstilsynets og Fondsrådets kompetenceområder, Fondsrådets sammensætning, kontrol af visse virksomheders overholdelse af regler for finansiel information, SE-selskaber)

§ 1

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 19. december 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 12, § 19, stk. 2, og § 88, stk. 2 , ændres »Fondsrådets« til: »Finanstilsynets«.

2. I § 2, stk. 2, § 21, stk. 2, § 22, stk. 4, § 23, stk. 2 og 3 og to steder i stk. 4 , § 24, stk. 2 , § 25, stk. 5 , § 26 a, § 30, stk. 1 og 2 , § 31, stk. 2 , § 32, stk. 3 , § 33, stk. 2 og 4 , § 42 a, § 43, stk. 3 , § 44, stk. 3 og 5 , og to steder i stk. 4 , § 45, stk. 1, 2 og 4 , § 46, stk. 2 , § 47, stk. 2 , og to steder i § 48, stk. 3 , § 83 a, stk. 6 , § 84 b, stk. 2, nr. 7-8 og tre steder i nr. 6 , og § 88, stk. 3 og 4 , ændres »Fondsrådet« til: »Finanstilsynet«.

3. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om god værdipapirhandelsskik.«

4. § 4, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) finansielle virksomheder, der har tilladelse som pengeinstitut, for så vidt disse virksomheder har tilladelse efter lov om finansiel virksomhed § 9, stk. 1, samt finansielle virksomheder, der har tilladelse som fondsmæglerselskab,«

5. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf i § 12, stk. 1, § 12 d, stk. 5 og § 31 stk. 1, nr. 2, skal i SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem alene finde anvendelse på tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de fornødne tilpasninger.

Stk. 3. Bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf samt bestemmelser om ledelsen i § 9, § 12 a, stk. 1 og 3, § 12 c, § 12 d, stk. 1- 3, § 13, § 34, stk. 4, nr. 1 og 2, § 37, stk. 8, § 37 a, stk. 1, § 60, stk. 4, § 84 b, stk. 2, nr. 2 og stk. 3, § 87, stk. 1, § 95, stk. 1, og § 96, stk. 1, skal i SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem udover ledelsesorganet, jf. § 8, stk. 1, i lov nr. XXX af XX. XX 2004 om det europæiske selskab , også finde anvendelse på tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de fornødne tilpasninger.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.

6. I § 11, to steder i § 84 b, stk. 1 , i § 84 b, stk. 3 , § 88, stk. 1 , og fire steder i § 93, stk. 2 , udgår »eller Fondsrådet«.

7. I § 12, stk. 2, ændres: »stk. 5« til »stk. 6«.

8. I § 12 b, stk. 1 og § 12 d, stk. 1 , indsættes efter »Personer«: », der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er«.

9. § 12 b, stk. 4 og 5 , affattes således:

» Stk. 4 . Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1, udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse af forbuddet i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om indberetning af formuedispositioner.

Stk. 5. Den eksterne revision skal én gang om året gennemgå den finansielle virksomheds retningslinjer efter stk. 4, og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse om, hvorvidt retningslinjerne vurderes som værende betryggende og har fungeret hensigtsmæssigt, samt hvorvidt virksomhedens kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger. «

10. I § 12 b, indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

» Stk. 6. Et kontoførende institut har på anmodning fra bestyrelsen i den finansielle virksomhed pligt til at give den finansielle virksomheds eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra for personer omfattet af stk. 1.«

Stk. 6-9 bliver herefter stk. 7-10.

11. I § 12 b, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »1–8« til:»1–9«.

12. § 16, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler for markeder, hvor der handles værdipapirer, og som drives af en eller flere værdipapirhandlere alene eller i forening.«

13. I § 20, stk. 2, indsættes som nyt 1. pkt.:

»En fondsbørs kan optage et kreditinstitut eller et investeringsselskab som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 3, der ikke udøver værdipapirhandel gennem en filial eller ved tjenesteydelser her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed § 30 og § 31.«

14. § 26, § 29 a, § 31, stk. 3, § 32, stk. 1, 2. pkt., § 32 a og § 33 a ophæves.

15. I § 68, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:

»Det samme gælder meddelelser om udslettelse, medmindre udslettelsen er en følge af konkurs, likvidation, fusion, spaltning eller lignende på investeringstidspunktet uforudsete begivenheder. «

16. Overskriften til kapitel 25 affattes således:

»Kapitel 25

Tilsyn, kontrol m.v.«

17. § 83 affattes således:

»§ 83. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 12 b, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Fondsrådet skal for udstedere af værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, kontrollere, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i lov om finansiel virksomhed §§ 183 – 193, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. §§ 55 – 65, og lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) er overholdt. Fondsrådet skal tillige kontrollere, at regler udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed § 196, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 68 og årsregnskabsloven er overholdt, ligesom Fondsrådet kontrollerer overholdelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder. Fondsrådet udøver i den forbindelse de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i henhold til lov om finansiel virksomhed § 197, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 69, og de beføjelser, der er tillagt rådet i henhold til årsregnskabslovens § 159 a. Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen virker som sekretariat for Fondsrådet og optræder på dettes vegne i den forbindelse.

Stk. 3. Ved Fondsrådets kontrol af overholdelsen af regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i henhold til stk. 2, har Fondsrådet de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i § 87, stk. 1-3 og 6, jf. dog § 83 b stk. 3 og 4.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand. Fondsrådet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand i forbindelse med rådets kontrol efter stk. 2.

Stk. 5. § 346, stk. 4, og § 356 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.

Stk. 6. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til økonomi- og erhvervsministeren om sin virksomhed efter denne lov. Finanstilsynet udarbejder årligt en liste over regulerede markeder, dvs. fondsbørser og autoriserede markedspladser, til opfyldelse af artikel 16 i Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer. Fondsrådet afgiver en årlig redegørelse til økonomi- og erhvervsministeren om sin virksomhed efter stk. 2.

Stk. 7. Finanstilsynet afgiver i samarbejde med Forbrugerstyrelsen årligt til økonomi- og erhvervsministeren en rapport over status for udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik og om erfaringerne med reglernes anvendelse, jf. § 3, stk. 2.

Stk. 8. Regler udstedt i medfør af § 19, stk. 1 og 2, § 33, stk. 4, § 41, stk. 3, § 42, stk. 5, § 52, stk. 1 og 2, og § 54 stk. 4, samt ændringer heri skal anmeldes til Finanstilsynet.«

18. § 83 a, stk. 1, affattes således:

»§ 83 a. Finanstilsynet kan bestemme, at tilsynets beføjelser efter

1) § 23, stk. 3, og regler udstedt i medfør af § 22, stk. 4, § 23, stk. 4, § 24, stk. 2 og § 25, stk. 5, kan udøves på tilsynets vegne af en fondsbørs på nærmere fastsatte vilkår,

2) § 31, stk. 2 og regler udstedt i medfør af § 29, stk. 3, § 30, § 32, stk. 3, og § 33, stk. 4, 1. pkt., kan udøves på tilsynets vegne af en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads på nærmere fastsatte vilkår og,

3) § 83, stk. 1, til at påse overholdelsen af bestemmelserne i § 27, § 28, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1 og § 33, stk. 1, kan udøves på tilsynets vegne af en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads på nærmere fastsatte vilkår.«

19 . Efter § 83 a indsættes:

» § 83 b . Ved kontrollen i medfør af § 83, stk. 2, skal det undersøges, om reglerne for finansiel information er overholdt i udvalgt finansiel information fra de omfattede udstederes årsrapporter og delårsrapporter. Kontrollen omfatter hvert år op til 20 pct. af de af § 83, stk. 2 omfattede udstedere. De pågældende udstedere udvælges såvel ud fra en risikomæssig betragtning som ved tilfældig udvælgelse.

Stk. 2. En undersøgelse efter stk. 1 iværksættes ved en formel kontrol for åbenbare overtrædelser af reglerne for finansiel information i de udvalgte udstederes årsrapporter og delårsrapporter.

Stk. 3. Hvis der ved den formelle kontrol efter stk. 2 er begrundet formodning om, at den finansielle information indeholder fejl og mangler af betydning for investorernes beslutningstagen, indhenter Fondsrådet en redegørelse fra virksomheden, dens ledelse eller dens eksterne revisorer. Såfremt der, efter at Fondsrådet har indhentet denne redegørelse, fortsat er begrundet formodning om, at den finansielle information indeholder fejl og mangler af betydning for investorernes beslutningstagen, indhenter Fondsrådet yderligere oplysninger fra virksomheden eller dens ledelse, herunder revisionsprotokollater. Fondsrådet kan kræve, at en redegørelse eller yderligere oplysninger fra virksomheden eller dens ledelse attesteres af revisor, og kan fastsætte en frist for, hvornår redegørelsen eller oplysningerne skal være Fondsrådet i hænde.

Stk. 4. Såfremt der fortsat, efter at Fondsrådet har gennemført en formel kontrol efter stk. 2 og indhentet en redegørelse eller yderligere oplysninger efter stk. 3, er begrundet formodning om, at den finansielle information indeholder fejl og mangler af betydning for investorernes beslutningstagen, kan Fondsrådet iværksætte en mere dybdegående kontrol af den finansielle information.

Stk. 5. Uanset stk. 2-4 kan Fondsrådet i tilfælde, hvor særlige konkrete forhold giver en begrundet formodning om, at den finansielle information indeholder fejl og mangler af betydning for investorernes beslutningstagen, umiddelbart iværksætte en mere dybdegående kontrol af finansiel information fra enhver udsteder omfattet af § 83, stk. 2.

Stk. 6. For de udstedere i § 83, stk. 2, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., kan Fondsrådet iværksætte en kontrol, der ikke følger bestemmelserne i stk. 2-5. Bestemmelserne i stk. 1-5 berører endvidere ikke Finanstilsynets mulighed for som led i sit almindelige tilsyn at påse forhold og foretage mere dybdegående undersøgelser, der også omfatter regnskabsmæssige forhold hos de i 1. pkt. nævnte udstedere. Fondsrådet træffer afgørelser i sager om finansiel information, der indgår som led i dette tilsyn, og som vedrører de pågældende udstedere.«

20. Overskriften » Kapitel 26 Tilsyn « ophæves.

21. § 84 affattes således:

»§ 84. Økonomi- og erhvervsministeren nedsætter Fondsrådet, som består af 14 medlemmer. Rådet sammensættes således:

1) En formand med økonomisk erhvervsmæssig sagkundskab.

2) En næstformand med juridisk erhvervsmæssig sagkundskab.

3) Et medlem med teoretisk regnskabsmæssige sagkundskab.

4) Et medlem med teoretisk sagkundskab inden for kapitalmarkedsforhold.

5) Et medlem med økonomisk finansiel indsigt, som indstilles af Danmarks Nationalbank.

6) To forbrugerrepræsentanter, som indstilles af Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening i forening.

7) To repræsentanter for udstedere af andre værdipapirer end realkreditobligationer, som indstilles af Dansk Industri, Danmarks Rederiforening og HTS – Interesseorganisationen i forening.

8) En repræsentant for realkreditobligationsudstederne, som indstilles af Realkreditrådet.

9) En repræsentant for værdipapirhandlerne, som indstilles af Finansrådet og InvesteringsForeningsRådet i forening.

10) En repræsentant for værdipapirhandlerne, som indstilles af Børsmæglerforeningen.

11) En repræsentant for de institutionelle investorer, som indstilles af Forsikring & Pension, Foreningen af Firmapensionskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i forening.

12) En repræsentant for revisorerne, som indstilles af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Stk. 2. Fondsrådet

1) træffer bortset fra § 3, stk. 1, afgørelser i sager af principiel karakter samt i sager, der har videregående betydelige følger for aktørerne på værdipapirmarkedet,

2) rådgiver Finanstilsynet i forbindelse med dets udstedelse af regler og i forbindelse med principielle sager om god værdipapirhandelsskik og sager om god værdipapirhandelsskik, der har videregående betydelige følger for værdipapirmarkedet i henhold til § 3, samt

3) bistår Finanstilsynet med dets informationsvirksomhed.

Stk. 3. Fondsrådet kontrollerer desuden, om regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter for udstedere af værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, er overholdt, jf. § 83, stk. 2 og § 83 b.

Stk. 4. Rådets medlemmer udpeges for 4 år ad gangen. Medlemmerne kan genudpeges.

Stk. 5. For hvert medlem udpeges en suppleant. Ved et medlems forfald deltager suppleanten på medlemmets vegne. For det medlem, der indstilles efter stk. 1, nr. 12, udpeges der yderligere 3 suppleanter. Fondsrådets formand beslutter, hvilken af disse yderligere suppleanter, der i givet fald skal deltage i det enkelte møde.

Stk. 6. Ved rådets behandling af sager om god værdipapirhandelsskik, jf. stk. 2, nr. 2, indkaldes Forbrugerombudsmanden til at deltage i det pågældende dagsordenspunkt. Forbrugerombudsmanden har i sager om god værdipapirhandelsskik samme beføjelser som rådets medlemmer.

Stk. 7. § 84 a finder anvendelse for medlemmerne og suppleanterne af rådet. 1. pkt. gælder dog ikke ved behandling af sager om udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik.

Stk. 8. Rådet træffer afgørelse med simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 9. Fondsrådet fastsætter sin egen forretningsorden, der godkendes af økonomi- og erhvervsministeren.«

22. I § 84 a, stk. 1, udgår: »og Fondsrådets«.

23. I § 84 a, stk. 1 og 2 , og § 84 b, stk. 2 og 3 , udgår: »eller Fondsrådets«.

24. I § 84 a, stk. 1 og 2 , ændres »rådets« til: »Fondsrådets«.

25. I § 84 a, stk. 1, indsættes som 3. pkt. :

»Bestemmelserne i dette stykke finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som led i udøvelsen af sekretariatsfunktionen for Fondsrådet, jf. § 83, stk. 2.«

26. I § 84 a, stk. 5, nr. 1, indsættes efter »Finanstilsynet«: »og Det Finansielle Virksomhedsråd«.

27. I § 84 a, stk. 5, indsættes som nr. 16 og 17 :

»16) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for så vidt angår oplysninger modtaget som led i Fondsrådets kontrol efter § 83, stk. 2 og § 83 b.

17) Revisortilsynet og Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer til varetagelsen af deres opgaver.«

28. § 84 b, stk. 2, nr. 5, affattes således:

»5) Den, mod hvem Finanstilsynet indleder undersøgelse for overtrædelse af § 29 om indberetning af aktiebesiddelser eller for overtrædelse af kapitel 10. «

29. I § 84 b, stk. 2, nr. 6, udgår »i sager af vidtrækkende eller principiel betydning«.

30. I § 84 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendelse på afgørelser truffet af Fondsrådet som led i rådets kontrol efter § 83, stk. 2 og § 83 b. Som part i forhold til Fondsrådets afgørelser truffet som led i rådets kontrol efter § 83, stk. 2 og § 83 b, anses i øvrigt enhver, som Fondsrådet anser for part i sagen.«

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6.

31. I § 84 b, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »2-4« til: »2, 3 og 5«.

32. § 87, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-6 bliver herefter stk. 4-5.

33. I § 87 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1-5 til brug for de i § 84 a, stk. 5, nr. 13-15, nævnte myndigheder.«

34. § 87 a ophæves.

35. I § 88, stk. 1, indsættes som 3. pkt. :

»Bestemmelserne i dette stykke finder tillige anvendelse på afgørelser truffet af Fondsrådet som led i rådets kontrol efter § 83, stk. 2 og § 83 b stk. 2-4.«

36. I § 88, stk. 3, indsættes efter »afgørelser«: »truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af loven samt de nævnte virksomheders afgørelser«

37. I § 93, stk. 1,1. pkt., ændres »§ 31, stk. 1 og 3« til: »§ 31, stk. 1«.

38. I § 93, stk. 3, ændres »Fondsrådet eller Finanstilsynet«: til »Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.

39. I § 95 udgår to steder i stk. 1 , og i stk. 2 »Fondsrådet«.

40. I § 99, stk. 1, ændres: »§ 136« til »§§ 136-136 i«.

§ 2

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1268 af 19. december 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 77, stk. 1 og § 80, stk. 1 , indsættes efter »Personer«: », der i følge lov eller vedtægtsbestemmelse er«.

2. § 77, stk. 4 og 5 , affattes således:

» Stk. 4. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1, udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse af forbuddet i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om indberetning af formuedispositioner.

3. I § 77 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

Stk. 6-9 bliver herefter stk. 7-10.

4. I § 77, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »1–8« til: »1–9«.

5. § 183, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler fastsat i medfør af § 196, jf. dog stk. 3.«

6. I § 183 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Hvor bestemmelser i dette kapitel eller regler udstedt i medfør heraf regulerer samme forhold, som Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder regulerer, jf. forordningens artikel 4, har bestemmelserne i dette kapitel eller reglerne udstedt i medfør heraf ikke gyldighed for de af forordningens artikel 4 omfattede virksomheders koncernregnskaber.«

7. § 197 affattes således:

»§ 197. Med henblik på at sikre, at finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders årsrapporter er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 196, og at finansielle virksomheders koncernregnskaber omfattet af artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder er i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, kan Finanstilsynet

1) yde vejledning,

2) påtale overtrædelser og

3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.«

8. § 344, stk. 1, affattes således:

»§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 77, stk. 1 og 2. Dog påser Erhvervs- og Selskabsstyrelsen overholdelsen af § 15, stk. 1, 2 og 4, og §§ 83, 87, 91 og 112. Fondsrådet kontrollerer med Finanstilsynet som sekretariat, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183 – 193, samt i regler udstedt i medfør af § 196 er overholdt for finansielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, jf. lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b. Fondsrådet udøver i den forbindelse beføjelserne i medfør af § 197.«

9. § 345, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»Stk. 2. Det Finansielle Virksomhedsråd

1) træffer bortset fra § 43 og bortset fra sager vedrørende overholdelsen af §§ 183-193 og regler udstedt i medfør af § 196 for finansielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, afgørelser i tilsynssager af principiel karakter samt i tilsynssager, der har videregående betydelige følger for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder,«

10. I § 354, stk. 5, indsættes som nr. 17 :

»17) Revisortilsynet og Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer til varetagelsen af deres opgaver.«

11. I § 361, stk. 1, nr. 4, ændres «9.500« til: »12.000«.

12. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 15 :

»15) Finansielle virksomheder, som har udstedet værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, betaler 30.000 kr. årligt. Afdelinger af investeringsforeninger betaler 5.000 kr. årligt.«

13. I § 374 indsættes som stk. 4-6 :

»Stk. 4. Såfremt en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 183 – 193 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 196, kan Fondsrådet give den pågældende virksomhed pålæg om ændring af forholdet, herunder pålæg om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre pålægget eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra notering på en fondsbørs eller fra optagelse til handel på en autoriseret markedsplads.

Stk. 5. Den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed, der ikke efterlever et pålæg fra Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på Fondsrådet ved Fondsrådets kontrol efter § 344, stk. 1, 3. pkt.«

§ 3

I lov nr. 1169 af 19. december 2003 om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., foretages følgende ændringer:

1. I § 34, stk.1 og § 35, stk. 1 , indsættes efter »Personer,« : »der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er«.

2. § 34 stk. 4-6, affattes således:

Stk. 6. Et kontoførende institut har på anmodning fra bestyrelsen i den finansielle virksomhed pligt til at give den finansielle virksomheds eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra for personer omfattet af stk. 1.«

3. § 116, stk. 1, affattes således:

»§ 116. Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 34, stk. 1 og 2, samt overholdelsen af foreningens vedtægter. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 8, stk. 1 og 3. Fondsrådet kontrollerer med Finanstilsynet som sekretariat, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 55 – 65, samt i regler udstedt i medfør af § 68 er overholdt for foreninger, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, jf. lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b. Fondsrådet udøver i den forbindelse beføjelserne i medfør af § 69.«

4. I § 123, stk. 5, indsættes som nr. 15 :

»15) Revisortilsynet og Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer til varetagelsen af deres opgaver.«

5. I § 133 indsættes som stk. 2-4 :

»Stk. 2. Såfremt en forening, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 55 - 65 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 68, kan Fondsrådet give den pågældende forening pålæg om ændring af forholdet, herunder pålæg om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre pålægget eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra notering på en fondsbørs eller fra optagelse til handel på en autoriseret markedsplads.

Stk. 3. Den forening, der ikke efterlever et pålæg fra Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på Fondsrådet ved Fondsrådets kontrol efter § 116, stk. 1, 3. pkt.«

§ 4

I lov nr. 448 af 7. juni 2001 om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), som ændret ved lov nr. 302 af 30. april 2003 og lov nr. 99 af 18. februar 2004, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til Afsnit VII affattes således:

»Delårsrapport for statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder«.

2. Overskriften til kapitel 16 affattes således:

»Udarbejdelse af halvårsrapport for statslige aktieselskaber«.

3. Efter § 134 indsættes:

»Kapitel 16 a

Udarbejdelse af delårsrapport for børsnoterede virksomheder

§ 134 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, at børsnoterede virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse D, skal udarbejde delårsrapport for de første seks måneder af hvert regnskabsår (halvårsrapport). Styrelsen kan herunder fastsætte regler om indholdet af halvårsrapporten og om, hvorledes oplysningerne heri skal præsenteres. Det kan endvidere bestemmes, at delårsrapporter, som frivilligt udarbejdes for en kortere periode end 6 måneder, skal udarbejdes efter samme regler som for halvårsrapporter.

Stk. 2. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om delårsrapporter, som frivilligt udarbejdes af børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, og som ikke udelukkende er til virksomhedens eget brug.«

4. Efter § 148 indsættes:

»Børsnoterede virksomheders indsendelse af delårsrapport

§ 148 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om indsendelse til samt offentliggørelse af børsnoterede virksomheders halvårsrapporter i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det samme gælder for delårsrapporter, som frivilligt udarbejdes for en kortere periode end 6 måneder, jf. § 134 a, stk. 1. Styrelsen kan herunder bestemme, at medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion kan pålægges tvangsbøder ved manglende indsendelse af delårsrapport efter 1. eller 2. pkt. «

5. I § 156 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen opkræver hos hver børsnoteret virksomhed en årlig afgift på 30.000 kr. for den med loven forbundne kontrolaktivitet, jf. § 159 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om opkrævning af sådanne afgifter. Det kan herunder bestemmes, at der kan fastsættes gebyr for rykkerbreve ved for sen betaling. Afgifterne kan inddrives ved udpantning.«

6. I § 159, stk. 1, 1. pkt., ændres »samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber« til: »halvårsrapporter for statslige aktieselskaber samt delårsrapporter for børsnoterede virksomheder«.

7. I § 159, stk. 1, indsættes som 3. pkt. : »For børsnoterede virksomheder varetages kontrollen med overholdelse af standarder og regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter dog af Fondsrådet, jf. § 159 a.«

8. Efter § 159 indsættes:

»Fondsrådets kontrol med børsnoterede virksomheders årsrapporter og delårsrapporter

§ 159 a. For børsnoterede virksomheder påser Fondsrådet overholdelsen af de i stk. 2 og 3 nævnte standarder og regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter. I den forbindelse virker Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som sekretariat for Fondsrådet og optræder på dettes vegne, jf. § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.

Stk. 2. Fondsrådet påser, at årsrapporter og delårsrapporter, som er aflagt af børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, overholder reglerne for finansiel information i de internationale regnskabsstandarder, jf. Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder og denne lovs § 137, samt regler i eller fastsat i henhold til denne lov.

Stk. 3. Årsrapporter og delårsrapporter, som er aflagt af børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, og som ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, jf. § 3, stk. 2, er ligeledes omfattet af Fondsrådets kontrol.

Stk. 4. Fondsrådets kontrol omfatter ikke overholdelse af indsendelsesfrister m.v. med henblik på offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 5. I forbindelse med kontrollen efter stk. 2 og 3 udøver Fondsrådet de beføjelser, der er tillagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i § 160, § 161 og § 162 stk. 1, nr. 2 og 3, samt stk. 2, jf. § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. Endvidere udøver Fondsrådet de beføjelser, der er tillagt rådet i § 83, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.

Stk. 6. Hvis en børsnoteret virksomhed ikke overholder sine forpligtelser efter denne lov, kan Fondsrådet give den pågældende virksomhed pålæg om at ændre forholdet, herunder pålæg om at offentliggøre ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre pålægget, eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra notering på en fondsbørs eller fra optagelse til handel på en autoriseret markedsplads. Undlader virksomheden at opfylde et pålæg efter 1. pkt., kan virksomhedens bestyrelse, direktion eller lignende ansvarligt organ af Fondsrådet som tvangsmiddel pålægges daglige eller ugentlige bøder.«

9. I § 163 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Afgørelser truffet af Fondsrådet efter denne lov kan med undtagelse af afgørelser efter § 160 indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. § 88, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.«

10. I § 164 indsættes som stk. 5 :

»Stk. 5. Den, der ikke efterlever et pålæg fra Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.«

§ 5

I lov nr. 457 af 10. juni 2003 om en garantifond for skadesforsikringsselskaber som ændret ved § 5 i lov nr. 1171 af. 19. december 2003, foretages følgende ændringer.

1. I § 14 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Forsikringsselskaber skal i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet indsende en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor til fonden om, at de indbetalte bidrag er korrekt beregnet.«

2. I § 20, stk. 2, indsættes som 3. pkt. :

»De bidragsydende forsikringsselskaber kan vælge selv at betale bidraget.«

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2005, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 13 træder i kraft dagen efter offentliggørelsen af loven i Lovtidende.

Stk. 3. § 1, nr. 4, 7-10, 12, 29, 33, 36 og 40, § 2, nr. 1-3, 11 og 12, § 3, nr. 1 og 2, § 4, nr. 5 og § 5 træder i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er som led i en øget investorbeskyttelse at gennemføre regnskabskontrol med de udstedere, hvis værdipapirer er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller som handles på en autoriseret markedsplads (i det følgende også benævnt børsnoterede virksomheder) i Danmark, samt skabe en ensartethed i rådsstrukturen inden for kontrollen med den finansielle sektor. Etableringen af regnskabskontrollen er en nyskabelse i dansk ret.

Forslaget indeholder som følge heraf en række ændringer af blandt andet reglerne for Finanstilsynets og Fondsrådets kompetenceområder samt Fondsrådets sammensætning.

Regnskabskontrol med de børsnoterede virksomheder (det der i pressen er blevet kaldt »Børspolitiet«) er den offentlige kontrol, der foreslås skal ske af, at udstedere i den finansielle information, der skal offentliggøres, overholder de krav, der gælder herfor, herunder regnskabsregler og internationale regnskabsstandarder. Kontrollen foreslås at omfatte udstedere, hvis værdipapirer er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller som handles på en autoriseret markedsplads samt udstedere, der har anmodet om at få deres værdipapirer optaget til notering eller handel på sådanne markeder. Det foreslås, at Fondsrådet udpeges som det offentlige organ, der skal varetage kontrollen med udstedernes overholdelse af kravene til den finansielle information i de nævnte udstederes års- og delårsrapporter. Fondsrådet bibeholder ved varetagelsen af denne kontrol de kompetencer, der er tillagt rådet i den gældende lov, bortset fra kompetencen til selvstændigt at udstede regler.

Samtidig foreslås det, at Finanstilsynet skal varetage kontrollen med udstedernes overholdelse af kravene til finansiel information i andre dokumenter end års- og delårsrapporter, med Fondsrådet som overordnet uafhængig myndighed.

For at skabe en mere ensartet rådsstruktur inden for tilsynet med den finansielle sektor foreslås det, at Fondsrådet altovervejende får samme kompetence som Det Finansielle Virksomhedsråd. Dette indebærer, at Fondsrådet bortset fra varetagelsen af regnskabskontrollen, vil få ændret sin kompetence, så den svarer til den kompetence, der gælder for Det Finansielle Virksomhedsråd. Fondsrådet vil i den forbindelse blive en del af Finanstilsynet, ligesom det er tilfældet med Det Finansielle Virksomhedsråd, og vil også i den henseende fremover fungere som overordnet uafhængig myndighed.

Herudover foreslås det at indsætte en hjemmel i lov om værdipapirhandel m.v. for Finanstilsynet til at kunne udstede generelle regler for alternative markeder. Dette er en udvidelse i forhold til de nugældende regler, hvorefter Finanstilsynet kun kan fastsætte regler for markeder for noterede værdipapirer. Med ændringen foreslås området udvidet til at omfatte markeder for alle værdipapirer.

Forslaget indeholder også konsekvensændringer i lov om værdipapirhandel m.v. som følge af Rådets forordning om statut for det europæiske selskab (SE).

Herudover indeholder forslaget indførelse af en mulighed for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at fastsætte bestemmelser om sanktioner i form af bødestraf for overtrædelse af »storaktionærbekendtgørelsen«.

Endelig foreslås en mindre ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber med henblik på at tydeliggøre, at det er muligt for de forsikringsselskaber, der har uforholdsmæssige store udgifter i forbindelse med opkrævningen af bidraget til garantiordningen, at betale dette selv. Der indføjes også en pligt for selskaberne til at indsende en erklæring fra revisor til fonden om, at det indbetalte bidrag er korrekt beregnet.

2. Indhold
2.1. Regnskabskontrol
2.1.1. Indledning

Baggrunden for etableringen af regnskabskontrol med de børsnoterede virksomheders finansielle information er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 (EF-Tidende 2002 nr. L 243 s.1) om anvendelse af internationale regnskabsstandarder.

Forordningen foreskriver, at alle udstedere, hvis værdipapirer omsættes på et reguleret marked i en medlemsstat, hvilket i Danmark vil sige en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads, skal udarbejde deres koncernregnskaber i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder. Hensigten er at bidrage til, at kapitalmarkedet fungerer effektivt og omkostningseffektivt, og hjælpe selskaber inden for Den Europæiske Union til at konkurrere på lige fod om de finansielle ressourcer såvel på markeder inden for Den Europæiske Union som på de internationale kapitalmarkeder. Endvidere anses investorbeskyttelse og bevarelsen af tilliden til de finansielle markeder også for at være et vigtigt aspekt af virkeliggørelsen af det indre marked.

Af forordningen fremgår det, at en korrekt og effektiv gennemførselsordning er afgørende for at sikre investorernes tillid til finansmarkederne, og at medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der er egnede til at sikre overholdelsen af de internationale regnskabsstandarder. Det fremgår også, at Kommissionen agter at udvikle en fælles strategi vedrørende gennemførelsesordningen i samarbejde med medlemslandene og i særdeleshed via Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (Committee of European Securities Regulators, forkortet CESR), der er et uafhængigt udvalg bestående af højtstående repræsentanter fra europæiske tilsynsmyndigheder på værdipapirhandelsområdet.

CESR har som følge heraf i samarbejde med Kommissionen påbegyndt et arbejde om de foranstaltninger, medlemslandene bør træffe for at søge at sikre, at virksomheder, hvis værdipapirer omsættes på et reguleret marked, samt virksomheder, der har indgivet anmodning herom, overholder de regler, der er gældende for den finansielle information, de offentliggør, herunder de internationale regnskabsstandarder.

CESR har indtil videre udstedt en første principbaseret standard (CESR standard nr. 1) om håndhævelse af standarder om finansiel information, som blandt andet fastlægger krav til kontrolmyndighedens uafhængighed samt fastlægger nogle retningslinier for kontrollens gennemførelse og reaktioner i forbindelse med fundne overtrædelser af regelsættet. Fra dansk side er man ikke juridisk forpligtet til at følge standarden. Formålet med håndhævelsen er investorbeskyttelse og fremme af tilliden til markedet gennem at bidrage til gennemsigtighed i den finansielle information, der er relevant for investorers beslutningstagen.

Standarden gælder finansiel information, der indgår i alle harmoniserede dokumenter, såsom regnskabsmeddelelser, års- og delårsrapporter udarbejdet på såvel individuel basis som på koncernbasis og prospekter. Dette indebærer, at håndhævelsen finder anvendelse på såvel finansiel information udarbejdet i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder som på finansiel information udarbejdet i henhold til nationale regnskabsregler og/eller standarder. Hele årsrapporten eller delårsrapporten, herunder også ledelsesberetningen er omfattet af regnskabskontrollen.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder indebærer alene, at de børsnoterede virksomheder skal anvende de internationale regnskabsstandarder i deres koncernregnskaber. For så vidt angår de børsnoterede virksomheders årsregnskaber og ikke-børsnoterede virksomheders års- og koncernregnskaber gælder, at de enkelte medlemsstater har mulighed for at kræve eller tillade anvendelsen af de internationale regnskabsstandarder i disse regnskaber.

For de ikke-finansielle virksomheder, dvs. virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, har man i Danmark valgt, at de børsnoterede virksomheder, ud over at skulle følge regnskabsstandarderne i koncernregnskabet, fra 2009 tillige skal følge disse ved udarbejdelsen af årsregnskabet. Indtil 2009 er det frivilligt, om børsnoterede ikke-finansielle virksomheder vil anvende de internationale regnskabsstandarder ved udarbejdelse af årsregnskabet. De ikke-finansielle virksomheder, som ikke er børsnoterede, får mulighed for, men ikke pligt til, at anvende de internationale regnskabsstandarder i deres års- og koncernregnskaber.

Baggrunden for, at håndhævelsen finder anvendelse på hele årsrapporten, er hensynet til investorerne. Det ville være uhensigtsmæssigt og uoverskueligt for investorerne, hvis kontrollen ikke kom til at omfatte hele årsrapporten eller delårsrapporten, men kun dele heraf, ligesom det ville kollidere med det grundlæggende princip om, at den samlede årsrapport skal give et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling.

Endvidere vil kontrollen omfatte bestemmelser om finansiel information, der følger af lov om værdipapirhandel m.v., samt bestemmelser udstedt i medfør af denne lov.

CESR's første standard om finansiel information omhandler alene de mere overordnede rammer for håndhævelsen. Standarder og retningslinjer, der i nødvendig grad uddyber den første standard, vil blive udstedt af CESR.

CESR har allerede bebudet at ville arbejde videre med udarbejdelsen af standarder og retningslinjer for grænseoverskridende børsnoteringer, koordinering af regnskabskontrol mellem dem, der fører kontrol, de pågældendes beføjelser, herunder reaktioner ved overtrædelser, og stikprøveudvælgelse.

Ved fremtidige standarder og retningslinjer må det vurderes, hvorvidt anbefalingerne ligger inden for de udstukne rammer i denne lov. Er dette ikke tilfældet, må der tages stilling til disse anbefalinger.

De fremtidige standarder kan få stor betydning for en række interessenter, og det er derfor vigtigt at sikre, at interessenterne bliver orienteret om arbejdet og får mulighed for at få indflydelse på dette.

2.1.2. Uafhængighed og organisering

Det følger af CESR standard nr. 1, at kontrollen skal varetages i medlemsstaterne af uafhængige kompetente administrative myndigheder med tilstrækkelige beføjelser og ressourcer. Ved uafhængighed forstås, at myndigheden skal være uafhængig af såvel regeringen som af udstedere, revisorer og andre interessenter. Den uafhængige kompetente administrative myndighed skal være endelig ansvarlig for etableringen og implementeringen af en passende kontrolprocedure. Kontrollen kan helt eller delvis uddelegeres under forudsætning af, at det organ, til hvilket uddelegeringen sker, udfører kontrollen i overensstemmelse med standarden og er under kontrol af og ansvarlig over for den førnævnte myndighed. Kontrollen af den finansielle information og reaktionen på eventuelle overtrædelser skal efter standarden ske på samme måde, uanset hvem der rent faktisk udfører den. Når CESR standard nr. 1 indeholder forskellige muligheder for organisering af kontrollen, herunder uddelegering, skyldes det, at de forskellige medlemsstater på nuværende tidspunkt har forskellige former for struktur og kontrolorganer til varetagelse af kontrollen med de børsnoterede virksomheders finansielle information. Det er derfor i CESR standard nr. 1 valgt, at kontrollen organiseres nationalt, alt efter, hvad de enkelte medlemslande finder mest hensigtsmæssigt i forhold til den nuværende struktur for kontrol med de børsnoterede virksomheders finansielle information, idet det dog præciseres, at håndhævelsen (kontrollen af den finansielle information samt reaktionerne ved overtrædelser) skal varetages på samme måde, uanset hvem der rent faktisk udfører den.

Med lovforslaget tages der udgangspunkt i den nuværende danske struktur for kontrol med finansiel information, idet denne kontrol dog udbygges og sammenkobles, så den bliver i overensstemmelse med forordningen og CESR standarden.

En hel eller delvis uddelegering af kontrollen til et privat organ ville formentlig medføre, at der skulle opbygges et mere kompliceret kontrolsystem, idet der kan blive tale om behandling i offentlig regi af sager af principiel karakter, sager, der skal behandles i forbindelse med rekurs, og muligvis også sager, hvor det offentlige skal have mulighed for at anvende en såkaldt call-in. Med sidstnævnte menes, at det organ, der har uddelegeret en opgave til et andet organ, har mulighed for at kalde opgaven eller en sag ind til behandling i det uddelegerende organ Der eksisterer ikke på nuværende tidspunkt et privat organ, der kan varetage kontrollen, eller mere detaljerede forslag til, hvorledes et sådant kunne etableres. Der ville således være væsentlige uafklarede spørgsmål om et eventuelt privat organs opbygning, sammensætning, uafhængighed, samt uafklarede erstatningsretlige og retssikkerhedsmæssige overvejelser, der vil gøre det svært at etablere en sådan model på effektiv vis inden 1. januar 2005 hvor forordningen finder anvendelse, og en regnskabskontrol skal være etableret.

Den i lovforslaget valgte model sikrer derimod en enkel kontrolstruktur, udnyttelse af eksisterende kompetencer og klagesystemer, ligesom de erstatningsretlige overvejelser synes afklaret ved at fastholde al kontrol i offentligt regi.

Det foreslås således i forslaget, at Fondsrådet udpeges som den uafhængige kompetente administrative myndighed, der skal varetage kontrollen med virksomhedernes overholdelse af den finansielle information, der indgår i årsrapporter og delårsrapporter. Fondsrådet opretholder i den forbindelse de kompetencer, rådet er tillagt i den gældende lov om værdipapirhandel m.v., til at træffe afgørelser i alle sager og håndhæve manglende overholdelse af reglerne ved eksempelvis at påbyde virksomhederne at supplere eller erstatte utilstrækkelig eller ikke retvisende information og ved at kunne foretage politianmeldelse af virksomhederne.

Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fungerer som sideordnede sekretariater for Fondsrådet i forbindelse med regnskabskontrollen. Denne model er valgt, idet det er anset for hensigtsmæssigt at udnytte den allerede oparbejdede ekspertise inden for regnskabsområdet, som de to styrelser har i dag, nemlig Finanstilsynet for så vidt angår de finansielle virksomheder og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for så vidt angår de ikke-finansielle virksomheder. Ved modellen etableres der en enkel kontrolstruktur med Fondsrådet som overordnet myndighed og de to sekretariater, som i dagligdagen udfører kontrollen og forbereder sagerne til Fondsrådets afgørelse.

Der foretages allerede i dag kontrol af finansiel information i Danmark. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal således i medfør af årsregnskabslovens § 159 på stikprøvebasis undersøge årsrapporter fra de virksomheder, der aflægger årsrapport i henhold til årsregnskabsloven, for åbenbare overtrædelser af bestemmelser i eller i henhold til blandt andet årsregnskabsloven og selskabslovgivningen samt virksomhedernes revisorers eventuelle overtrædelser af revisorlovgivningen. Finanstilsynet foretager ligeledes som led i det almindelige tilsyn med finansielle virksomheder også tilsyn med, om virksomhedernes regnskaber er i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler. I lov om finansiel virksomhed er det i regnskabskapitlet (som endnu ikke er trådt i kraft) præciseret, at Finanstilsynet også skal varetage regnskabsmæssig kontrol.

Finanstilsynet og Fondsrådet skal endvidere allerede i dag påse, at bestemmelserne i lov om værdipapirhandel m.v., herunder bestemmelserne om kravene til oplysningsforpligtelser og prospekter, overholdes.

For såvel Erhvervs- og Selskabsstyrelsens regnskabskontrol af ikke-finansielle virksomheder som for Finanstilsynets regnskabskontrol med de finansielle virksomheder gælder i dag, at kontrollen ikke er specifikt rettet mod finansiel information fra udstedere, hvis værdipapirer er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller som handles på en autoriseret markedsplads.

For så vidt angår finansiel information i andre dokumenter end års- og delårsrapporter, herunder fondsbørsmeddelelser i medfør af reglerne om kravene til oplysningsforpligtelser samt prospekter fra de omfattede virksomheder, foreslås det, at kontrollen med, at den pågældende information er i overensstemmelse med gældende regler herfor i lov om værdipapirhandel m.v. samt regler udstedt i medfør af loven, bliver varetaget af Finanstilsynet, jf. forslagets § 1, nr. 17. På dette område vil det dog også være Fondsrådet, der er overordnet myndighed, idet Fondsrådets rolle ændres, således at rådet, ligesom Det Finansielle Virksomhedsråd, fremover skal træffe afgørelser i sager af principiel karakter eller af vidtgående betydning for aktørerne på værdipapirmarkedet, ligesom rådet skal rådgive Finanstilsynet i forbindelse med udstedelse af regler, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 21.

Med lovforslaget sammenkobles de eksisterende regnskabskontrolsystemer i Danmark og den eksisterende kontrol af oplysningsforpligtelserne og prospekterne, og det sikres, at det på det principielle overordnede niveau er det samme uafhængige råd, Fondsrådet, der behandler finansiel information i alle dokumenter fra udstedere, hvis værdipapirer er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller som handles på en autoriseret markedsplads samt finansiel information i prospekter fra udstedere, der har anmodet om at få deres værdipapirer optaget til notering og handel på sådanne markeder.

Samtidig sikres det med forslaget, at det på det overordnede niveau ligeledes er det samme råd, Fondsrådet, der varetager alle særregler for udstedere, hvis værdipapirer er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller som handles på en autoriseret markedsplads samt udstedere, der har anmodet om at få deres værdipapirer optaget til notering og handel på sådanne markeder.

2.1.3. Kontrollens gennemførelse

Det fremgår af CESR standard nr. 1, at håndhævelsen normalt skal finde sted på stikprøvebasis baseret på såvel en risikomæssig udvælgelse som på tilfældig udvælgelse, og at den skal omfatte et bredt spektrum af kontrol rækkende fra en ren formel kontrol af den finansielle information i form af kontrol for åbenbare fejl og mangler til en mere dybdegående kontrol. Herudover skal den kompetente myndighed for regnskabskontrollen overveje, om andre indikatorer på overtrædelser, herunder overtrædelser påpeget af revisorer eller andre skal give anledning til en regnskabsmæssig kontrol.

Den mere dybdegående kontrol vil især skulle foretages, hvis en risikovurdering tilsiger dette. CESR standard nr. 1 fastlægger ikke mere detaljerede krav til indholdet af den dybdegående regnskabskontrol. Dog anføres det, at kost/nytte hensyn og risikobetragtninger tillige med andre faktorer som for eksempel indikationer fra revisorer og inkonsistens i det dokument, der gennemgås, skal tages i betragtning ved fastlæggelsen af, hvor dybdegående den enkelte kontrol skal være. Der vil således kun blive udført en mere dybdegående regnskabskontrol, hvis den formelle regnskabskontrol tilsiger det, og hvis der efter modtagelse af den i lovforslagets § 83 b, stk. 3 (§ 1, nr. 19) anførte redegørelse eller yderligere oplysninger fra virksomheden, dens ledelse eller dens revisorer fortsat er begrundet formodning om, at der er fejl i den finansielle information af betydning for investorernes beslutningstagen, eller hvis det i øvrigt på grund af andre oplysninger, herunder velbegrundede klager, må anses for sandsynligt, at der er risiko for overtrædelser. Der vil blive udformet mere detaljerede retningslinjer af CESR på et senere tidspunkt, når der er indhøstet erfaringer med kontrollen.

I forslagets § 1, nr. 19 (§ 83 b) foreslås det, at regnskabskontrollen i Danmark vil blive baseret på, at der hvert år udtages finansiel information fra op til 20 pct. af de udstedere, hvis værdipapirer handles på et reguleret marked, og at disse vil blive udvalgt dels ud fra en risikomæssig betragtning dels ved tilfældigt udtræk.

Det foreslås ligeledes, at regnskabskontrollen for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven som udgangspunkt gennemføres som en formel kontrol for åbenbare fejl og mangler. Kontrollen for åbenbare fejl og mangler svarer i vidt omfang til den kontrol, der allerede foreskrives i årsregnskabsloven, og det forventes, at hovedparten af den kontrollerede finansielle information alene vil blive genstand for ovennævnte formelle regnskabskontrol, idet der i mange tilfælde ikke vil være indikationer på, at der bør indhentes yderligere oplysninger i form af en redegørelse fra virksomheden, dens ledelse eller dens revisor.

Såfremt Fondsrådet ved den formelle kontrol ikke finder fejl og mangler i den finansielle information, anses den formelle kontrol for afsluttet.

Såfremt Fondsrådet ved den formelle kontrol konstaterer fejl og mangler i den finansielle information, kan rådet yde vejledning, påtale, eller give pålæg om, at forhold i årsrapporten eller delårsrapporten skal ændres. Såfremt der er tale om forhold, som vurderes at være af betydning for investorernes beslutningstagen, træffer Fondsrådet de foranstaltninger, som anses for nødvendige i den konkrete situation. Der kan være tale om foranstaltninger i form af pålæg til virksomheden om offentliggørelse af yderligere oplysninger, suspension eller i yderste konsekvens afnotering, jf. forslagets § 2, nr. 13, § 3, nr. 5 og § 4, nr. 8.

I de tilfælde hvor der ved den formelle kontrol er begrundet formodning om, at der er fejl og mangler, anmoder Fondsrådet virksomheden, dens ledelse eller dens revisor om yderligere oplysninger i form af en redegørelse. Såfremt der efter modtagelsen af denne redegørelse fortsat er begrundet formodning om, at der er fejl og mangler af betydning for investorernes beslutningstagen, kan Fondsrådet indhente yderligere oplysninger fra virksomheden, dens ledelse eller dens eksterne revisorer. Fondsrådet kan desuden ved anmodning om yderligere oplysninger indhente revisionsprotokollater. Ved anmodning om oplysninger henvender Fondsrådet sig som udgangspunkt i første omgang til virksomheden. Såfremt Fondsrådet i særlige tilfælde vurderer, at virksomhedens revisor er i besiddelse af oplysninger, som er relevante for udførelsen af Fondsrådets kontrol, kan Fondsrådet indhente oplysninger direkte fra virksomhedens revisor.

Såfremt der efter modtagelse af en redegørelse eller yderligere oplysninger fra enten virksomheden, dens ledelse eller dens revisor og efter en eventuel gennemlæsning af revisionsprotokollatet fortsat er begrundet formodning om, at der er fejl af betydning for investorernes beslutningstagen, kan en mere dybdegående kontrol iværksættes.

I tilfælde, hvor særlige konkrete forhold giver en begrundet formodning om, at den finansielle information indeholder fejl og mangler af betydning for investorernes beslutningstagen, kan der dog umiddelbart iværksættes en mere dybdegående kontrol. Ligeledes kan velbegrundede henvendelser fra personer med indsigt i de regnskabsmæssige forhold i en eller flere virksomheder, der giver formodning om, at der er fejl i den finansielle information af betydning for investorernes beslutningstagen, medføre iværksættelse af en dybdegående kontrol. Den mere dybdegående regnskabskontrol kan umiddelbart forventes at blive udført ved indhentning og gennemgang af underliggende dokumenter og ekstern dokumentation.

For virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed og lov om investeringsforeninger og specialforeninger og andre kollektive investeringsordninger m.v. (de finansielle virksomheder) vil kontrollen kunne blive udført som ovenfor, men kontrollen er dog ikke underlagt ovennævnte begrænsninger for, hvornår der kan indhentes yderligere oplysninger eller foretages en mere dybdegående kontrol, jf. forslagets § 83 b, stk. 6 (§ 1, nr. 19) Begrundelsen herfor er, at såfremt disse begrænsninger også skulle gælde for de finansielle virksomheder, ville kontrollen med de ikke-børsnoterede finansielle virksomheder være mere vidtgående end kontrollen med de børsnoterede finansielle virksomheder. Hertil kommer, at det ikke med nærværende lovforslag er hensigten at begrænse tilsynet med de finansielle virksomheder.

Baggrunden for forskellen i den fremtidige regnskabskontrol mellem finansielle og ikke-finansielle børsnoterede virksomheder er, at der er tale om forskellige udgangspunkter. Finansielle virksomheder er i modsætning til de ikke-finansielle underlagt tilsyn, hvilket også indebærer, at muligheden for at kontrollere regnskabsmæssige forhold er mere vidtgående. For begge virksomhedstyper vil der dog være tale om en øget kontrol i forhold til den i dag gældende.

For de ikke-finansielle virksomheder udvides kontrollen fra den nuværende kontrol af åbenbare fejl og mangler til også at omfatte indhentning af redegørelser fra virksomhederne og mere dybdegående kontrol i situationer, hvor der er formodning om, at den finansielle information indeholder fejl og mangler af betydning for investorernes beslutningstagen.

For de finansielle virksomheders vedkommende er der i den gældende lov om finansiel virksomhed hjemmel i § 347 til at indhente redegørelser og supplerende oplysninger fra virksomhederne og deres revisorer, samt foretage dybdegående kontrol, en hjemmel, der både omfatter de børsnoterede og de ikke-børsnoterede finansielle virksomheder. Med lovforslaget øges kontrollen med de finansielle børsnoterede virksomheder ved, at omfanget af kontrollen udvides. Dels vil flere virksomheder blive taget ud til kontrol, dels vil intensiteten i kontrollen blive øget.

Den ovenfor nævnte regnskabskontrol ændrer ikke på de almindelige gældende regler om regnskaber, revision og revisorer. Det er fortsat den enkelte virksomhed, der er ansvarlig for aflæggelsen af virksomhedens årsrapport og afgivelse af anden finansiel information, og det er fortsat revisorernes ansvar at revidere denne information på sædvanlig vis.

Med de foreslåede bestemmelser kan det ikke garanteres, at overtrædelser ikke opstår, eller at alle overtrædelser opdages. Det kan intet system garantere. Det foreslåede system kan alene medvirke til at minimere omfanget af sådanne.

2.1.4. Reaktioner ved konstaterede overtrædelser

Ved konstatering af overtrædelser skal der træffes nødvendige foranstaltninger, der står i et passende forhold til overtrædelsen. Der er i henhold til CESR standard nr. 1 tale om et bredt spektrum af foranstaltninger rækkende fra vejledning eller påbud om fremtidig berigtigelse over krav om offentliggørelse af supplerende information, offentliggørelse af pålæg eller et nyt regnskab til suspension af aktier eller direkte afnotering fra det regulerede marked. Standarden beskæftiger sig derimod ikke med sanktioner henhørende under de enkelte landes straffelovgivning. Foranstaltninger skal være effektive og gennemføres hurtigt.

Ved vurderingen af, hvilke foranstaltninger, det er relevant at tage i brug ved konstaterede overtrædelser, spiller en række faktorer ind. Væsentligheden og hyppigheden af overtrædelsen skal således vurderes ved fastsættelse af reaktioner. Væsentligheden skal vurderes i forhold til væsentlighedsbegrebet i det relevante regelsæt. I henhold til internationale regnskabsstandarder anses information for væsentlig, såfremt udeladelse heraf eller fejl heri kan have indflydelse på investorernes beslutningstagen.

Når der er tale om væsentlige overtrædelser, er det vigtigt med korrektion af de afgivne oplysninger, eventuelt i form af yderligere oplysninger, af hensyn til investorerne, så disse kan træffe deres beslutninger på et korrekt grundlag. Det er ligeledes årsagen til, at en suspension af handelen med de pågældende aktier eller en afnotering betragtes som en foranstaltning, idet det kan være den eneste måde at beskytte investorerne mod at handle på basis af forkert information i situationer, hvor udstederne ikke umiddelbart efterkommer påbud om korrigerende og/eller supplerende information. Fondsrådet er i disse tilfælde underlagt de almindelige forvaltningsretlige principper om proportionalitet, således at der altid skal vælges den for virksomheden mindst indgribende reaktion, som kan sikre opnåelse af det tilsigtede mål.

Såfremt ledelsen er uenig i en af Fondsrådet truffet afgørelse, har ledelsen mulighed for at oplyse om denne uenighed i tilknytning til offentliggørelsen af de korrigerede oplysninger, således at det står klart, at ændringen er foretaget på Fondsrådets foranledning.

Overtrædelser, der ikke formodes at have indflydelse på investorernes beslutningstagen, vil derimod ikke kræve offentliggørelse af yderligere information. Her vil foranstaltningen typisk være at gøre udstederen opmærksom på overtrædelsen for at undgå den i fremtidig information.

Ovennævnte ændrer ikke på den almindelige adgang til at klage over afgørelser til Erhvervsankenævnet eller den almindelige adgang til at rejse sag om erstatningsansvar ved domstolene .

2.1.5. Øvrige tiltag fra CESR

Ud over den omtalte første standard har CESR på nuværende tidspunkt haft et udkast til en standard nr. 2 om koordinering i høring. Standarden indeholder principper om, at de nationale regnskabskontrolorganer ved afgørelser skal overveje allerede eksisterende afgørelser truffet af nationale regnskabskontrolorganer i andre lande indenfor Den Europæiske Union, i det omfang dette er muligt under hensyntagen til tidsmæssige og praktiske begrænsninger. Hvis det er praktisk muligt, skal væsentlige afgørelser endvidere drøftes med andre regnskabskontrolorganer indenfor Den Europæiske Union, inden der træffes afgørelse. Også efterfølgende vil trufne afgørelser blive gjort til genstand for diskussion med de andre landes kontrolmyndigheder med henblik på at opnå konvergens i de beslutninger, der træffes.

Det skal i forbindelse med ovenstående fastslås, at hensigten med regnskabskontrolarbejdet ikke er at etablere et fortolkningsorgan i Den Europæiske Union. Fortolkning af de internationale regnskabsstandarder varetages af International Accounting Standards Board (IASB) og International Financial Reporting Interpretation Committee (IFRIC). De nationale regnskabskontrolorganer kan imidlertid medvirke til udviklingen af standardsætningssystemet ved at videregive de erfaringer om modstridende fortolkninger af standarderne og manglende vejledning, de opnår som led i regnskabskontrollen. Høringssvarene til standardudkastet har generelt været meget positive, hvorfor det forventes, at den endelige standard stort set kommer til at svare til udkastet. CESR arbejder videre med at udarbejde en yderligere standard eller retningslinjer, der nærmere skal fastlægge hvilke afgørelser, der skal gøres tilgængelige for andre regnskabskontrolorganer, og hvordan de skal gøres tilgængelige samt i øvrigt præcisere en række forhold i relation til de beskrevne principper.

2.1.6 Finanstilsynets tilsynsvirksomhed

Finanstilsynet påser som led i tilsynet med de finansielle virksomheder allerede i dag, om den finansielle information fra de finansielle virksomheder, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn, er i overensstemmelse med gældende regler, herunder også regnskabsregler m.v.

Som led i dette tilsyn modtager Finanstilsynet løbende en række oplysninger fra virksomhederne, herunder revisionsprotokollater, ligesom Finanstilsynet undersøger virksomheder ved blandt andet at foretage inspektion i den enkelte virksomhed. Værdierne i de finansielle virksomheders regnskaber danner grundlag for en række andre bestemmelser i den finansielle lovgivning, for eksempel regler om solvens. Finanstilsynet foretager derfor som led i sin almindelige tilsynsvirksomhed en række mere dybdegående undersøgelser af eksempelvis værdien af udlån, forsikringsforpligtelser m.v. Formålet med disse undersøgelser er primært at føre tilsyn med, om virksomheden har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag, og om der eksempelvis er betryggende forretningsgange. Der tages ved disse undersøgelser også stilling til regnskabsmæssige forhold.

Det er ikke med indeværende lovforslag hensigten at ændre på dette almindelige tilsyn med de finansielle virksomheder. Det ovenfor anførte om, hvorledes regnskabskontrollen vil blive tilrettelagt og udført i Danmark, vil derfor ikke skulle omfatte finansielle virksomheder.

Hvis Finanstilsynet eksempelvis som led i sin almindelige tilsynsvirksomhed finder, at udlånene i en børsnoteret finansiel virksomhed skal nedskrives, vil det være Fondsrådet med Finanstilsynet som sekretariat, der skal tage stilling hertil, ligesom det vil være Fondsrådet med Finanstilsynet som sekretariat, der skal tage stilling til, hvorvidt der skal reageres over for værdipapirmarkedet (det vil dog fortsat være virksomhedens ansvar at sørge for at informere markedet, hvis der er behov herfor). Derimod vil det være Det Finansielle Virksomhedsråd, der skal tage stilling til, om der skal reageres som følge af en ændret solvensmæssig situation for virksomheden, herunder påbyde nødvendige foranstaltninger til sikkerhed for virksomhedens kunders interesser, jf. lov om finansiel virksomhed § 350.

2.2. Fondsrådet

I den gældende lov om værdipapirhandel m.v. er det Fondsrådets formål at virke for et velfungerende dansk værdipapirmarked, som har en sådan effektivitet, gennemskuelighed og konkurrencedygtighed, at det er attraktivt for udstedere, investorer og værdipapirhandlere, og som lever op til internationale standarder. Fondsrådet fører således tilsynet med værdipapirmarkedet og påser i den forbindelse overholdelsen af visse af lovens bestemmelser - eksempelvis reglerne om krav til børsprospekter og prospekter ved første offentlige udbud, udstederes oplysningsforpligtelser, overtagelsestilbud og indberetning af handler. Fondsrådet er i loven tillagt kompetence til at udstede regler (bekendtgørelser og vejledninger) inden for de områder af loven, som rådet påser, ligesom rådet afgør alle sager inden for sit område. Rådet kan i den forbindelse foretage politianmeldelse, udstede pålæg og suspendere og slette værdipapirer ved manglende overholdelse af lovens bestemmelser.

Finanstilsynet påser i dag værdipapirhandelslovens regler om forbud mod udnyttelse og videregivelse af intern viden, insiderhandel og kursmanipulation, ligesom tilsynet varetager solvenstilsynet med markedsvirksomhederne samt tilsynet med clearing-, afviklings- og betalingssystemer.

Det foreslås i forslagets § 1, nr. 17, at det fremover alene er Finanstilsynet, der påser overholdelsen af værdipapirhandelsloven og regler udstedt i medfør af loven med Fondsrådet som overordnet uafhængig myndighed. Der sker med lovforslaget således ingen ændring i det hidtidige tilsyn, blot en ændret arbejdsdeling mellem Fondsrådet og Finanstilsynet.

Som følge heraf foreslås det at ændre Fondsrådets rolle, så rådet ligesom Det Finansielle Virksomhedsråd fremover skal træffe afgørelse i sager af principiel karakter eller af vidtgående betydning for aktørerne på værdipapirmarkedet, ligesom rådet skal rådgive Finanstilsynet i forbindelse med udstedelse af regler samt inden for god værdipapirhandelsskik i principielle sager og sager med vidtgående betydelige følger for værdipapirmarkedet. Endvidere skal rådet bistå Finanstilsynet med dets informationsvirksomhed, jf. forslagets § 1, nr. 21.

Rådets kompetence til regeludstedelse bortfalder, mens rådets generelle kompetence til at træffe principielle afgørelser og afgørelser af vidtrækkende betydning og rådgive Finanstilsynet udvides til at omfatte hele lov om værdipapirhandel m.v. Dette indebærer, at Fondsrådet fremover vil være kompetent til at træffe afgørelser i sager om bl.a. insiderhandel og kursmanipulation samt vedrørende solvenstilsynet med markedsvirksomhederne og tilsynet med clearing-, afviklings- og betalingssystemer.

Det ovenfor nævnte princip om, at det fremover alene vil være Finanstilsynet, der påser overholdelsen af loven, og Fondsrådet, der træffer afgørelse i principielle sager og afgørelser af vidtrækkende betydning, foreslås fraveget med hensyn til varetagelsen af kontrollen af finansiel information i års- og delårsrapporter for udstedere af værdipapirer, hvis værdipapirer er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller handles på en autoriseret markedsplads. Kontrollen vil indenfor dette område også blive varetaget af Fondsrådet som uafhængig administrativ kompetent myndighed, mens sekretariatsfunktionen vil blive varetaget sideordnet af Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. bemærkningerne ovenfor om regnskabskontrol med de børsnoterede virksomheder og til forslagets § 1, nr. 17. Fondsrådet opretholder inden for regnskabskontrolområde de kompetencer, rådet er tillagt i den gældende lov, til at træffe afgørelser i alle sager og håndhæve manglede overholdelse af reglerne ved eksempelvis at påbyde virksomhederne at supplere eller erstatte utilstrækkelig eller ikke-retvisende information og ved at kunne foretage politianmeldelse af virksomhederne.

Den nuværende sammensætning af Fondsrådets medlemmer afspejler forholdene på værdipapirmarkedet ved Fondsrådets etablering i 1995, hvor der i større omfang end i dag var en adskillelse mellem udstedere, investorer og værdipapirhandlere. Et flertal af Fondsrådets nuværende medlemmer repræsenterer således de erhvervsmæssige interesser på værdipapirmarkedet via investorerne, udstederne og værdipapirhandlerne. Udviklingen i strukturen på værdipapirmarkedet har dog afstedkommet, bl.a. ved de forskellige koncerndannelser, at adskillelsen af de tre grupper ikke er så markant som tidligere. Der er derfor et behov for at få ændret sammensætningen. Samtidig foreslås det, at Fondsrådet fremover skal fungere som overordnet myndighed inden for hele værdipapirhandelslovens område og dermed også indenfor området om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug). Dette er et personfølsomt område, hvor det skal sikres, at der er en balance af de interesser, der skal medvirke ved afgørelsen af sådanne sager. Dette foreslås sikret ved at ændre i sammensætningen af Fondsrådet, således at der bliver balance mellem de interesser, der varetages i rådet.

Desuden forskriver flere vedtagne direktiver bl.a. direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 (EF-Tidende 2003 nr. L 96 s.16) om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrugsdirektivet) samt udkast til direktiver, at tilsynet med værdipapirmarkederne skal ske af administrative myndigheder, der er uafhængige af erhvervsmæssige interesser på værdipapirmarkedet. Et tilsvarende krav er foreskrevet i CESR standarden om finansiel information.

På baggrund af disse forhold indeholder lovforslaget forslag til en ændret sammensætning i af Fondsrådet i forslagets § 1, nr. 21, så der ikke længere vil være et flertal af rådets medlemmer, der repræsenterer de erhvervsmæssige interesser på værdipapirmarkedet. Fondsrådet foreslås sammensat, så der er en ligelig repræsentation af medlemmer, der er uafhængige af de erhvervsmæssige interesser på værdipapirmarkedet og af medlemmer, der repræsenterer de erhvervsmæssige interesser på værdipapirmarkedet.

Der indgår ikke i dag i Fondsrådet et medlem, der særskilt repræsenterer eller varetager regnskabsmæssige interesser. Da Fondsrådet fremover som et selvstændigt kompetenceområde skal kontrollere visse virksomheders overholdelse af finansiel information i års- og delårsrapporter, skal der sikres den fornødne ekspertise i sådanne sager. På den baggrund foreslås det, at Fondsrådet fremover får to medlemmer med regnskabsmæssig sagkundskab, jf. forslagets § 1, nr. 21.

2.3 Ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

I forslaget foretages en mindre ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber med henblik på at tydeliggøre, at det er muligt for de forsikringsselskaber, der har uforholdsmæssige store udgifter i forbindelse med opkrævningen af bidraget til garantiordningen, at betale dette selv. Der indføjes også en pligt for selskaberne til at indsende en erklæring fra revisor til fonden om, at det indbetalte bidrag er korrekt beregnet. Formålet hermed er at sikre, at bidragsbetalingen til Fonden er korrekt.

Det nuværende lovforslag vil senere blive fulgt op af endnu en lovændring. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Forsikring & Pension, Forbrugerrådet og Justitsministeriet. Arbejdsgruppen har fået til opgave at se nærmere på, om lovens regler om opkrævningsmetoden i den blivende ordning skal ændres og herunder overveje, om der er behov for særlige regler for bygningsbrandforsikringer og lovpligtige forbrugerforsikringer. Arbejdsgruppen skal samtidig vurdere, om loven rejser særlige konkursretlige problemstillinger og i bekræftende fald fremkomme med forslag til løsning heraf.

Arbejdsgruppen er pålagt at fremkomme med et forslag til ændring af loven inden den 1. juni 2004. Derefter forventes der at blive fremsat et lovforslag i folketingssamlingen 2004-2005.

2.4 Øvrige ændringer

Forslaget indeholder desuden forslag om, at Finanstilsynet skal kunne udstede generelle regler for alternative markeder, konsekvensændringer i lov om værdipapirhandel m.v. som følge af Rådets forordning nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 (EF-Tidende 2001, nr. L 294 s. 1) om statut for det europæiske selskab (SE), samt konsekvensændringer i lov om værdipapirhandel m.v. og lov om finansiel virksomhed, som følge af, at en finansiel virksomheds revisorer skal gennemgå virksomhedens retningslinier for de ansattes finansielle transaktioner. Endvidere gives der rettighedshavere over fondsaktiver registreret i Værdipapircentralen A/S mulighed for at fravælge meddelelser i forbindelse med udslettelse.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indebærer en øget kontrol med udstedere af værdipapirer. Som noget nyt vil der skulle ske kontrol af offentliggjort finansiel information fra visse virksomheder, herunder regnskaber, i et øget omfang end i dag. Dette vil medføre øgede administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vil medføre behov for 3 årsværk i Finanstilsynet i 2004 og yderligere 2 årsværk fra og med 2005 til at håndhæve, at finansielle virksomheder, der har værdipapirer optaget til notering på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, i den finansielle information, der indgår i års- og delårsrapporter, overholder de gældende regler herfor. Endvidere skal de pågældende årsværk anvendes til at håndhæve, at alle udstedere (såvel finansielle som ikke-finansielle), der har værdipapirer optaget til notering på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads og udstedere for hvilke, der er indgivet anmodning om optagelse til notering eller handel på sådanne markeder, i anden finansiel information overholder de gældende regler herfor. De samlede udgifter hertil skønnes i 2004 at blive 2,0 mio. kr., hvoraf lønsum udgør 1,2 mio. kr., og fra og med 2005 at blive 3,3 mio. kr. årligt, hvoraf lønsum udgør 2,0 mio. kr. Størstedelen af disse udgifter dækkes af de finansielle virksomheder der er underlagt Finanstilsynets tilsyn.

Lovforslaget vil medføre behov for 3 årsværk i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i 2004 og yderligere 2 årsværk fra og med 2005 til at håndhæve, at de ikke-finansielle virksomheder, der har værdipapirer optaget til notering på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads i den finansielle information, der indgår i års- og delårsrapporter, overholder de gældende regler herfor. De samlede udgifter hertil skønnes i 2004 at blive 2,0 mio. kr., hvoraf lønsum udgør 1,2 mio. kr., og fra og med 2005 at blive 4,1 mio. kr. årligt, hvoraf lønsum udgør 2,0 mio. kr. Disse udgifter dækkes af de ikke-finansielle virksomheder under kontrol.

4. Erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget er sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, som har vurderet, at forslaget ikke medfører nye administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger til, at forslaget forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Det forventes, at forslaget vil have positiv en strukturel økonomisk konsekvens for erhvervslivet og borgerne, idet den indførte kontrol med overholdelsen af finansiel information vil skabe en øget gennemsigtighed på værdipapirmarkedet til gavn for investorerne. Forslaget forventes endvidere at indebære erhvervsøkonomiske konsekvenser for de virksomheder, der er underlagt kontrollen med finansiel information i form af øgede økonomiske bidrag til den nyetablerede kontrol.

Således får fondsbørser og autoriserede markedspladser forhøjet det årlige grundbeløb, der betales pr. noterede virksomhed, fra 9.500 kr. til 12.000 kr. Forhøjelsen af grundbeløbet på 2.500 kr. skal anvendes i forbindelse med den del af regnskabskontrollen med de børsnoterede virksomheder, der vedrører Finanstilsynets håndhævelse af, at alle udstedere (såvel finansielle som ikke-finansielle), der har værdipapirer optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, og udstedere for hvilke, der er indgivet anmodning om optagelse til notering og handel på sådanne markeder, overholder de gældende regler for finansiel information i andre dokumenter end års- og delårsrapporter.

Endvidere opkræves et nyt grundbeløb på 30.000 kr. årligt hos finansielle virksomheder og på 5.000 kr. årligt hos afdelinger af investeringsforeninger, der har værdipapirer optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads. Disse beløb skal anvendes i relation til Finanstilsynets opgave som sekretariat for Fondsrådet i forbindelse med Fondsrådets kontrol af, at de finansielle virksomheder, der har værdipapirer optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, i den finansielle information, der indgår i virksomhedernes års- og delårsrapporter, overholder de gældende regler herfor.

Der opkræves en årlig afgift på 30.000 kr. hos alle danske virksomheder, der er omfattet af årsregnskabslovens bestemmelser, og som har værdipapirer optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads. Afgiften skal anvendes i relation til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opgave som sekretariat for Fondsrådet i forbindelse med Fondsrådets kontrol af, at de danske virksomheder - der er omfattet af årsregnskabslovens bestemmelser – og som har værdipapirer optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, i den finansielle information, der indgår i virksomhedernes års- og delårsrapporter, overholder de gældende regler herfor.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten

Lovforslagets § 1, nr. 5 udfylder Rådets forordning (EF) nr. 2157/ 2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE). Lovforslagets § 2 gennemfører konsekvensrettelser, som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelsen af internationale regnskabsstandarder. Desuden indeholder lovforslagets § 4 forslag til bestemmelser på et område, hvor Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 giver medlemsstaten mulighed for at fastsætte supplerende regler i national ret.

7. Høring

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Beskæftigelsesministeriet, Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk IT-Sikkerhedsforum, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer, Entreprenørforeningen, Erhvervsdirektoratet, Grønland, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansstyrelsen, Fondsrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet, Foreningen af Firma-Pensionskasser, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes Brancheforening, FTF, Garantifonden for indskydere og investorer, HTS-Interesseorganisationen - Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, KommuneKredit, Københavns Fondsbørs A/S, Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, REVIFORA, Foreningen for revision, økonomi og ledelse, Revisionschefkredsen, Revisorkommissionen, Revisortilsynet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet, Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Værdipapircentralen A/S.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

	Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang)	Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner	Ingen forventelige	Ja, 6 årsværk i 2004 og yderligere 4 årsværk fra 2005
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner	Ingen forventelige	Ja, nye procedurer og rutiner som følge af øget kontrol
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Strukturel økonomiske konsekvenser som følge af øget gennemsigtighed på værdipapirmarkedet,	Ja, i kraft af øget bidragsbetaling
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ja, i form af øget gennemsigtighed på værdipapirmarkedet	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ja, i form af øget gennemsigtighed på værdipapirmarkedet	Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslagets indeholder regler, der supplerer Rådets forordning (EF) nr. 2157/ 2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE). Lovforslaget gennemfører konsekvensrettelser som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelsen af internationale regnskabsstandarder. Desuden indeholder lovforslaget bestemmelser på et område, hvor Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 giver medlemsstaten mulighed for at fastsætte supplerende regler i national ret.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at Fondsrådets kompetence ændres. Der henvises til bemærkningerne til affattelsen af de foreslåede bestemmelser §§ 83, 83 b og 84 i forslagets § 1, nr. 17, 19 og 21.

Til nr. 3

Med ændringen tilsigtes at det ensrette strukturen i reglerne om god skik for Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd. Der er alene tale om en redaktionel ændring. Der henvises til bemærkningerne til affattelsen af § 84 i forslagets § 1, nr. 21.

Til nr. 4

Med den foreslåede ændring præciseres det i lovens § 4, stk. 1, nr. 1, at en finansiel virksomhed, der har tilladelse som pengeinstitut, skal have særlig tilladelse efter lov om finansiel virksomhed § 9, stk. 1, til at drive virksomhed som værdipapirhandler. Formålet med den foreslåede ændring er at sikre overensstemmelse mellem reglerne i lov om finansiel virksomhed om hvilke virksomheder, der kan udøve værdipapirhandlervirksomhed, og definitionen af værdipapirhandlere i lovens § 4, stk. 1.

Der er ved lov om finansiel virksomhed § 403 fastsat særlige overgangsregler, således at pengeinstitutter, som udfører aktiviteter, der kræver tilladelse efter denne lovs § 9, stk. 1, kan fortsætte hermed, hvis de inden den 1. juli 2004 anmelder aktiviteterne til Finanstilsynet. Sådanne pengeinstitutter, der udøver værdipapirhandlervirksomhed i overensstemmelse med overgangsreglerne i lov om finansiel virksomhed § 403, anses ligeledes som værdipapirhandlere i henhold til lov om værdipapirhandel m.v. § 4, stk. 1, nr. 1.

Til nr. 5

Med Rådets forordning nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE) bliver det muligt at stifte europæiske selskaber (SE-selskaber) i alle medlemslandene. For en uddybning af baggrunden for og indholdet af forordningen og den danske administration af forordningen henvises til det af økonomi- og erhvervsministeren fremsatte forslag L 142 til lov om det europæiske selskab (SE-loven).

Et SE-selskab kan efter forordningen vælge at være organiseret efter det enstrengede ledelsessystem, jf. artiklerne 43-45, eller det tostrengede ledelsessystem, jf. artiklerne 39-42.

For det ledelsessystem, der ikke allerede er gældende i det enkelte medlemsland, kan medlemslandet vedtage passende foranstaltninger, det vil sige supplerende regler i national ret, jf. forordningens artikel 39, stk. 5, og artikel 43, stk. 4. I ovennævnte forslag L 142 kategoriseres det danske ledelsessystem som et-strenget.

Den foreslåede bestemmelse har således til formål at fastlægge, hvilke ledelsesbestemmelser i lov om værdipapirhandel m.v. der skal finde anvendelse på hvilke organer, hvis et europæisk selskab ønsker et tostrenget ledelsessystem. Det foreslåede stk. 2 medfører, at de nævnte bestemmelser kun finder anvendelse på tilsynsorganet i et tostrenget ledelsessystem, da der enten er tale om kontrolopgaver, eller bestemmelser i øvrigt som alene findes at skulle finde anvendelse på tilsynsorganet. Den foreslåede stk. 3 medfører, at de nævnte bestemmelser både finder anvendelse på ledelses- og tilsynsorganet i et to-strenget ledelsessystem. Vedrørende § 12 a, stk. 1 foreslås, at forbuddet udløses af både medlemmer af ledelses- og tilsynsorganet, men at muligheden for godkendelse alene ligger hos tilsynsorganet. Angående § 12 d, stk. 1-3 foreslås godkendelsen i stk. 1 at ligge hos tilsynsorganet og begrænsningen i samme stykke at gælde ledelsesorganet. Tilladelsen i stk. 2 foreslås at kunne gives af ledelsesorganet, med orientering til tilsynsorganet. Endvidere foreslås tilladelseskompetencen tillagt ledelsesorganet, mens afgørelse om, hvem tilladelsen skal gives til, foreslås tillagt tilsynsorganet.

Til nr. 6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at det i forslaget til affattelsen af §§ 83 og 84 i forslagets § 1, nr. 19 og 21 foreslås at ændre på Fondsrådets kompetence.

Til nr. 7 og 40

Der er tale om konsekvensændringer, hvorved det sikres, at indholdet af bestemmelserne i lovens § 12, stk. 2, og § 99, stk. 1, bliver i overensstemmelse med forslaget til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om den selvstændige virksomhed DSB og DSB S-tog A/S og kildeskatteloven, L 125, der vedrører forenkling og modernisering af selskabslovene.

Til nr. 8

Ændringerne er en præcisering af hvilke personer, der er omfattet af spekulationsforbuddet og hvilke personer, der ikke uden bestyrelsens tilladelse kan varetage andre hverv ved siden af hvervet i den finansielle virksomhed. De foreslåede ændringer præciserer, at ved »personer ansat af bestyrelsen« forstås alene personer ansat af bestyrelsen i henhold til loven eller virksomhedens vedtægter. Reglerne omfatter således ikke personer, der ifølge kutyme eller lignende ansættes af bestyrelsen. Præciseringen er i overensstemmelse med resultatet af det udvalgsarbejde, der har dannet grundlaget for afgrænsningen af personkredsen, som er omfattet af spekulationsforbuddet og reglerne om ledelsens andre hverv. Udvalget fandt, at den omfattede personkreds skulle ændredes fra at være titelorienteret til, at forbuddet mod spekulation skulle målrettes til den personkreds, hvor risikoen for sammenblanding af den finansielle virksomheds interesser med egen interesser var til stede.

Til nr. 9 og 10

Der er i den forslåede stk. 4 tale om en præcisering af, at det er bestyrelsen, der har ansvaret for at udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse af forbuddene i stk. 1 og 2 om, at ansatte ikke må foretage spekulation.

Retningslinierne skal indeholde bestemmelser om indberetning af formuedispositioner, der kan bestå i indsendelse af konto- og depotudskrifter for en given periode. Retningslinierne kan bestemme, at indberetningerne skal ske en eller flere gange om året, herunder på stikprøvevis basis, fra alle eller visse af de omfattede personer, så det via indberetningerne kan kontrolleres, om forbuddene i stk. 1 og 2 er overholdt. Den eksterne revision skal efter den foreslåede stk. 5 en gang årligt gennemgå den finansielle virksomheds retningslinier og kontrolprocedurer. I retningslinierne kan det ligeledes eksempelvis bestemmes, at der kan fastlægges minimumsbeløb for de dispositioner, der kontrolleres.

Det er endvidere bestyrelsens ansvar at fastlægge de kontrolhandlinger, den finansielle virksomhed skal udføre vedrørende de modtagne indberetninger af formuedispositioner, således at disse under hensyn til virksomhedens konkrete forhold sikrer, at der over en årrække føres kontrol med samtlige personer omfattet af regelsættet.

Kontrollen af indberetningerne kan eksempelvis forestås af bestyrelsen selv eller af et andet revisionsfirma end den finansielle virksomheds generalforsamlingsvalgte revisionsfirma eller af en advokat.

Det følger af den foreslåede stk. 5 , at den eksterne revision efter almindelige revisionsmæssige principper årligt skal gennemgå retningslinjerne udarbejdet efter stk. 4, og i revisionsprotokollen oplyse, om de er betryggende og er blevet fulgt. Endvidere skal revisionen oplyse om, hvorvidt virksomhedens kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger. Hvis dette er tilfældet, eller hvis den eksterne revision har formodning om, at forbuddene i stk. 1 og 2 er overtrådt, skal revisionen efter almindelige revisionsmæssige principper undersøge sin formodning nærmere. Bestyrelsen skal orienteres herom ved bemærkning i revisionsprotokollatet. Bestyrelsen har ligeledes pligt til at forholde sig til en bemærkning i revisionsprotokollatet om en formodet overtrædelse og kan herunder benytte den spørgeadgang, som stk. 6 giver mulighed for.

Det følger af stk. 6 , at bestyrelsen kan rette forespørgsel om den pågældende undersøgte persons konti og depoter i fremmede institutter som et led i den eksterne revisions undersøgelse af, om der er sket en overtrædelse af forbuddene i stk. 1 og 2. For at sikre, at den eksterne revision får udleveret de anmodede oplysninger, foreslås det, at de spurgte institutter har pligt til at udlevere de ønskede oplysninger. Såfremt bestyrelsen ikke efter den eksterne revisions ønske fremsætter en begæring til det kontoførende institut, må revisionen anføre i revisionsprotokollatet, at den ikke har haft adgang til oplysningerne, medmindre bestyrelsen på anden måde fremskaffer oplysninger, som medfører, at revisionen finder kontrolproceduren tilfredsstillende. Ved denne fordeling af pligterne for henholdsvis bestyrelsen og den eksterne revision sikres det, at den eksterne revisor kan overholde revisorlovens regler om uafhængighed.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 12

Med den foreslåede ændring gives der mulighed for, at Finanstilsynet kan udstede generelle regler for alternative markeder. Hidtil har Finanstilsynet alene haft hjemmel til at beslutte, at visse kapitler i værdipapirhandelsloven skulle gælde for konkrete markeder.

Med bestemmelsen gives der mulighed for at indføre Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalgs (CESR) standarder for »Alternative Trading Systems«. Herved sikres det, at der gælder ensartede regler for alternative handelssystemer i Danmark såvel som i Europa.

Efter standarderne skal værdipapirhandlere underrette den kompetente myndighed om etableringen af alternative handelssystemer, om systemets vigtige kendetegn og om ændringer heraf. Handelssystemerne skal indrettes på en måde, som sikrer redelig og ordentlig handel, herunder at brugerne sikres adgang til den relevante handelsinformation. Endvidere skal information om bud og udbud offentliggøres.

Det følger af standarderne, at værdipapirhandlerne, som driver handelssystemer, skal overvåge, at brugerne overholder handelssystemets regler, ligesom det skal sikres, at der sker en overvågning af handelen med det formål at forhindre markedsmisbrug. Handelssystemerne skal have betryggende tekniske systemer, der sikrer, at de tilbudte ydelser faktisk kan leveres, at den tekniske drift fungerer, og at der er beredskabsplaner i tilfælde af systemnedbrud. Endelig skal værdipapirhandlere, som driver alternative handelssystemer, sikre, at der er klarhed over, hvilke forpligtelser brugerne af systemet påtager sig, og at det er oplyst, hvem der har ansvaret for opgørelsen af forpligtelser og rettigheder og udveksling af ydelser til opfyldelse af parternes forpligtelser.

For at sikre, at værdipapirhandlere også ved drift af alternative handelssystemer lever op til kravene om god værdipapirhandelsskik, fremgår det af standarderne, at det påhviler værdipapirhandlerne at informere brugeren om karakteren af forholdet mellem værdipapirhandleren og brugeren. Ligeledes påhviler det værdipapirhandlerne at informere brugeren på en måde, som sætter brugeren i stand til at anvende handelssystemet effektivt og til at forstå de risici, som er forbundet med anvendelsen. Det påhviler også værdipapirhandlere at tilbyde eller i det mindste sikre, at der findes tilstrækkelig offentligt tilgængelig information, som giver brugeren mulighed for at bedømme en investering.

Ændringen indebærer en udvidelse af den eksisterende bestemmelses anvendelsesområde. Den foreslåede bestemmelse omfatter således alle typer af værdipapirer i modsætning til den eksisterende bestemmelse, som kun omfatter noterede værdipapirer. Udvidelsen er nødvendig for at kunne implementere de ovenfor nævnte standarder.

Til nr. 13

Med den foreslåede ændring bestemmes det, at kreditinstitutter og investeringsselskaber med tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, fortsat vil kunne optages som fjernmedlemmer på en fondsbørs.

Det følger af artikel 15 i Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 (EF-Tidende 1993 nr. L 141 s. 27) om investeringsservice, at kreditinstitutter og investeringsselskaber med hjemsted indenfor EU/EØS skal have adgang til at deltage i børshandelen i Danmark forudsat, at de har fornøden tilladelse fra hjemlandet, og at de opfylder betingelserne for at blive tilsluttet en fondsbørs. Det foreslås derfor, at denne adgang nu lovfæstes ved, at der i loven gives hjemmel til at optage sådanne institutter og selskaber som fjernmedlemmer på en dansk fondsbørs.

Optagelse som fjernmedlem af kreditinstitutter og investeringsselskaber med tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kræver ikke, at fondsbørsen indhenter forudgående tilladelse fra Finanstilsynet.

Til nr. 14

Med den foreslåede ændring ophæves Fondsrådets kompetence til at delegere visse nærmere bestemte beføjelser i værdipapirhandelsloven til markedsvirksomhederne. Kompetencen foreslås ophævet som følge af, at det foreslås generelt at flytte Fondsrådets kompetencer til Finanstilsynet. De i bestemmelserne nævnte beføjelser vil også fremover kunne delegeres til markedsvirksomhederne af Finanstilsynet. Opregningen af de bestemmelser, der kan delegeres, samles i en foreslået ny affattelse af § 83 a, stk. 1, jf. bemærkningerne hertil i forslagets § 1, nr. 18.

Til nr. 15

Efter den gældende § 68 kan rettighedshavere over fondsaktiver fravælge meddelelser om udtrækning og ændring, men ikke meddelelser om udslettelse, det vil sige meddelelser i forbindelse med ophør af rettigheder, der relaterer sig til ophør af en fondskode for fondsaktiver.

Formålet med den foreslåede ændring af § 68 er at opnå en retstilstand, hvor rettighedshavere kan fravælge de meddelelser, som de ikke ønsker at modtage.

Rettighedshaver vil herefter blandt andet kunne fravælge meddelelse om udløb og forfald på tidspunkter, der med rimelighed kan forudsættes at være rettighedshaver bekendt. Rettighedshaver undgår herved unødige omkostninger i form af det eventuelle gebyr, der skal betales for oplysning om en hændelse, som rettighedshaver allerede er bekendt med. Hertil kommer, at det forfaldne beløb indsættes på rettighedshavers konto.

Alle meddelelser vil herefter som udgangspunkt blive behandlet ens, og rettighedshavere får ens adgang til at modtage og fravælge meddelelser i det omfang, de ønsker. Der kan fortsat ikke fravælges meddelelser om udslettelse som følge af konkurs, likvidation, fusion, spaltning eller lignende på investeringstidspunktet uforudsete begivenheder. Med anvendelse af ordene »eller lignende« undgås det, at kun konkrete og kendte begivenhedstyper omfattes af undtagelsen fra valgfriheden. Formuleringen vil også sikre, at rettighedshaver ikke kan fravælge meddelelser om udslettelse af et fondsaktiv i utide som følge af indfrielse på grund af misligholdelse.

Efter den gældende § 68 er der ikke hjemmel for rettighedshavere over fondsaktiver til at fravælge meddelelser om udslettelse, dvs. meddelelser i forbindelse med ophør af rettigheder.

Formålet med den foreslåede ændring af § 68 er at opnå en retstilstand, hvor rettighedshavere kan fravælge de meddelelser, som de ikke ønsker at modtage. Den foreslåede ændring begrænser dog fravalgsmulighederne ved udslettelse i forbindelse med ophør af rettigheder til situationer, der kan forudsættes at være rettighedshaver bekendt på forhånd, fordi tidspunkt for og årsag til ophøret fremgår af betingelserne for fondsaktivet.

Herved undgås unødige omkostninger for rettighedshaver, for eksempel i forbindelse med meddelelse om forfald af realkreditobligationer, hvor det beløb, der forfalder, kan være mindre end det gebyr, der skal betales, fordi størsteparten af hovedstolen er udtrukket i obligationens løbetid. Hertil kommer, at det forfaldne beløb indsættes på rettighedshavers konto.

Rettighedshaver vil herefter blandt andet kunne fravælge meddelelse om udløb eller forfald, der indtræder på et i betingelserne for fondsaktivet fastsat tidspunkt, medens der ikke kan fravælges meddelelser om udløb eller forfald som følge af misligholdelse eller indtræden af en særlig begivenhed, der ikke på forhånd kan tidsfæstes. Rettighedshaver kan heller ikke foretage fravalg i forbindelse med udslettelse som følge af konkurs, likvidation eller lignende. Der vil kun kunne gives afkald på meddelelser på egne vegne. Således kan f.eks. en kontohaver ikke kunne give afkald på meddelelser med virkning for eventuelle rettighedshavere eller omvendt.

Til nr. 16

Som følge af, at det foreslås at samle kompetencen til at påse lovens overholdelse hos Finanstilsynet og i den forbindelse ændre på Fondsrådets kompetence og sammensætning, foreslås det at tilrette tilsynskapitlet i loven til det tilsvarende tilsynskapitel i lov om finansiel virksomhed. Dermed skabes der parallelitet mellem de to loves tilsynsbestemmelser. Dette indebærer, at kapiteloverskriften til kapitel 25 ændres fra »Fondsrådet« til »Tilsyn, kontrol m.v.«, ligesom kapiteloverskriften til kapitel 26 ophæves, jf. forslagets § 1, nr. 20. Ligeledes foreslås det, at tilsynsbestemmelsen i § 84 flyttes til § 83, jf. forslagets § 1, nr. 17. Den tidligere bestemmelse i § 83, der omhandlede Fondsrådets formål, kompetence og sammensætning, flyttes til § 84, jf. forslagets § 1, nr. 21, der foreslår en ændret kompetence og sammensætning af Fondsrådet. Den gældende § 83 a bibeholdes, men med en foreslået tilføjelse til stk. 1. Med de foreslåede ændringer opnås den ønskede parallelitet til tilsynskapitlet i kapitel 21 i lov om finansiel virksomhed. Der indsættes en § 83 b, jf. forslagets § 1, nr. 19, i tilsynskapitlet, der omhandler den regnskabskontrol, der tillægges Fondsrådet efter den foreslåede § 83, stk. 2.

Til nr. 17

Med den foreslåede affattelse af § 83 flyttes lovens tilsynsbestemmelse fra § 84 til § 83. Den gældende § 83, der indeholder bestemmelserne om Fondsrådets formål, kompetence og sammensætning foreslås flyttet til § 84. Herved skabes der parallelitet til det tilsvarende tilsynskapitel i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 16. Efter det foreslåede i bestemmelsens stk. 1, er det Finanstilsynet, der påser overholdelsen af lov om værdipapirhandel m.v. og regler udstedt i medfør af loven. Undtagelsen hertil er regnskabskontrollen, jf. bestemmelsens stk. 2, der varetages af Fondsrådet. Flytningen af den formelle kompetence fra Fondsrådet til Finanstilsynet ændrer således ikke ved, at lovens regler skal påses overholdt som hidtil.

Fondsrådets kompetenceområder ændres, så Fondsrådet fremover inden for hele værdipapirmarkedsområdet fungerer på samme måde som Det Finansielle Virksomhedsråd, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 21, dog med en fravigelse for så vidt angår varetagelsen af kontrollen med finansiel information i års– og delårsrapporter for udstedere, hvis værdipapirer er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller handles på en autoriserede markedsplads.

Det følger af CESR's standard nr. 1, at kontrollen skal varetages i medlemsstaterne af uafhængige kompetente administrative myndigheder med tilstrækkelige beføjelser og ressourcer. Det foreslås i stk. 2 , at Fondsrådet skal varetage denne kontrol for så vidt angår finansiel information i års– og delårsrapporter.

Formålet med kontrollen er investorbeskyttelse og fremme af tilliden til værdipapirmarkedet gennem at bidrage til gennemsigtighed i den finansielle information, der er relevant for investorers beslutningstagen.

Standarden finder efter sit indhold anvendelse på virksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Den danske kontrol vil omfatte danske virksomheder, der har sine værdipapirer optaget til notering eller handel på fondsbørser og autoriserede markedspladser i Danmark. Forslaget vil dog også omfatte danske udstedere af værdipapirer, der omsættes på et reguleret marked i et andet medlemsland i Den Europæiske Union eller et andet land, som Fællesskabet har indgået aftale med. Virksomheder, der har anmodet om at få deres værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked er også omfattet, og standarden gælder finansiel information, der indgår i EU-harmoniserede dokumenter, såsom regnskabsmeddelelser, års- og delårsrapporter udarbejdet på såvel individuel basis som på koncernbasis, og i prospekter.

Dette indebærer, at kontrollen finder anvendelse på såvel finansiel information udarbejdet i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder som på finansiel information udarbejdet i henhold til nationale regnskabsregler og/eller standarder.

Kontrollen skal finde sted på stikprøvebasis baseret på såvel en risikomæssig udvælgelse som på tilfældig udvælgelse af dokumenter og skal omfatte et bredt spektrum af kontrol rækkende fra en ren formel gennemgang af den finansielle information (gennemgang for åbenbare fejl og mangler) til en mere dybdegående kontrol. Sidstnævnte vil normalt især skulle foretages, hvis en risikovurdering tilsiger dette. Denne risikovurdering behøver ikke være knyttet til det konkrete dokument, der gøres til genstand for en dyberegående kontrol, men kan f.eks. være foretaget på basis af anden information.

Revisionen skal udføres af de eksterne revisorer og er således ikke omfattet af kontrollen. Revisionens kvalitet vil skulle kontrolleres af Revisortilsynet. Det faktum, at oplysningerne er reviderede, mindsker dog ikke kontrolmyndighedens forpligtelse til at kontrollere.

Ved konstatering af overtrædelser skal der tages nødvendige skridt, der står i et passende forhold til overtrædelsen. Der er tale om et bredt spektrum af skridt rækkende fra vejledning, påbud om at rette fejlen fremover, over krav om offentliggørelse af supplerende information eller et nyt regnskab til suspension af værdipapirerne eller direkte afnotering eller sletning fra handel på det pågældende marked.

Når der er tale om overtrædelser, der har væsentlig indvirkning på de afgivne oplysninger, er det vigtigt at sikre en korrektion af de afgivne oplysninger af hensyn til investorerne, hvilket eksempelvis kan ske i form af offentliggørelse af supplerende oplysninger. Også overtrædelser af mindre væsentlig karakter vil imidlertid normalt udløse et skridt, fordi sådanne overtrædelser kan mindske tilliden hos investorerne generelt. Her vil skridtet typisk være at gøre udstederen opmærksom på overtrædelsen for at undgå, at den gentages i fremtidig information, uden at markedet normalt informeres herom.

Den beskrevne kontrol af overholdelsen af finansiel information for udstedere af værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller handles på en autoriseret markedsplads eller for hvilke, der er indgivet anmodning om optagelse til notering eller handel på sådanne markeder foreslås i stk. 1 varetaget af Finanstilsynet for så vidt angår finansiel information i andre dokumenter end års- og delårsrapporter, herunder i prospekter fra de omfattede virksomheder. På dette område vil det dog også være Fondsrådet, der er overordnet myndighed, idet Fondsrådets rolle ændres således, at rådet fremover skal træffe afgørelser i sager af principiel karakter eller af vidtgående betydning for aktørerne på værdipapirmarkedet, ligesom rådet skal rådgive Finanstilsynet i forbindelse med udstedelse af regler, jf. bemærkningerne til lovforslaget § 1, nr. 21.

I stk. 2 foreslås det, at Fondsrådet som kompetent myndighed varetager den beskrevne kontrol af finansiel information i de omfattede virksomheders års– og delårsrapporter. Fondsrådets sekretariatsfunktion vil blive varetaget sideordnet af Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, således at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen behandler sager vedrørende virksomheder omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), og Finanstilsynet behandler sager vedrørende virksomheder omfattet af lovene for de finansielle virksomheder og lov om værdipapirhandel m.v.

Dette betyder, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på Fondsrådets vegne kontrollerer overholdelsen af reglerne for års- og delårsrapporter for ikke-finansielle børsnoterede virksomheder for så vidt angår bestemmelserne herom i årsregnskabsloven og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder samt, at Finanstilsynet på Fondsrådets vegne kontrollerer overholdelsen af reglerne for års- og delårsrapporter for finansielle virksomheder for så vidt angår bestemmelserne herom i de finansielle virksomhedslove og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil således skulle varetage sekretariatsfunktionen vedrørende virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, hvilket vil sige ikke-finansielle udstederes overholdelse af reglerne om udarbejdelse af års- og delårsrapporter i årsregnskabsloven og i medfør af reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder. Finanstilsynet vil varetage sekretariatsfunktionen vedrørende finansielle udstederes overholdelse af reglerne i medfør af lov om finansiel virksomhed §§ 183 – 193 og i medfør af § 55 – 65 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og i medfør af reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder. Ligeledes vil Fondsrådet skulle kontrollere overholdelsen af regler udstedt i medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed og § 68 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. samt regler udstedt i medfør af årsregnskabsloven. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen henholdsvis Finanstilsynet optræder på Fondsrådets vegne i den forbindelse.

Udvælgelse af de udstedere, hvis finansielle information skal kontrolleres, gennemførelsen af kontrollen samt påtale af fejl og mangler, der ikke er væsentlige, udføres normalt af sekretariatet uden forelæggelse for Fondsrådet. Ved afgørelser af væsentlig eller af principiel betydning forelægges sagen for Fondsrådet. Det vil sige, at afgørelser, der indebærer umiddelbar offentliggørelse af supplerende eller korrigerende information eller som indebærer suspension eller afnotering, altid vil blive truffet af Fondsrådet og ikke alene af sekretariatet.

De nærmere retningslinier for den praktiske tilrettelæggelse af samarbejdet om sekretariatsfunktionen vil i øvrigt ske i Fondsrådets forretningsorden samt ved almindelige aftaler mellem styrelserne.

Fondsrådet vil inden for dette område få tillagt beføjelser til at træffe afgørelser i alle sager og til at kunne sanktionere i sager, der vedrører overtrædelser af henholdsvis lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., årsregnskabsloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, jf. bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 13, § 3, nr. 5 og § 4, nr. 8 og 10.

Fondsrådets kompetence er afgrænset til at kontrollere overholdelsen af finansiel information i års- og delårsrapporter, der er offentliggjort eller indsendt til Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det er således de to styrelser, der i kraft af deres almindelige virksomhed forestår virksomhedernes overholdelse af indsendelsestidspunkt m.v. Det er således også styrelserne, der sanktionerer virksomhedernes manglende overholdelse af de forpligtelser om indsendelse af års- og delårsrapporter, der i henhold til lovgivningen er pålagt dem. Dette afspejles også af, at henvisningerne til bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed og lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., der påses af Fondsrådet, ikke indeholder henvisninger til reglerne for indsendelse af års- og delårsrapporter.

Med det foreslåede stk. 3 tillægges der Fondsrådet de beføjelser efter lovens § 87, stk. 1-3 og 6, der ellers alene er tillagt Finanstilsynet, så Fondsrådet kan indhente oplysninger til brug for varetagelsen af sin kontrol efter stk. 2. Denne adgang er dog med forslagets § 83 b, stk. 2-4 blevet begrænset, idet Fondsrådet i sin kontrol med de børsnoterede ikke-finansielle virksomheder skal følge den i forslaget til § 83 b, stk. 2-4 nævnte fremgangsmåde. Fremgangsmåden anfører ligeledes, hvilke dokumenter der kan indhentes hvornår og hos hvem. Denne begrænsning til at indhente oplysninger, herunder revisionsprotokoller m.v. omfatter ikke Fondsrådets kontrol med de børsnoterede finansielle virksomheder, såfremt Fondsrådet vælger at iværksætte en kontrol, der ikke følger bestemmelserne i den foreslåede § 83 b, stk. 2-5, hvilket Fondsrådet har mulighed for i henhold til den foreslåede § 83 b, stk. 6. Andre reaktionsmuligheder, der i henhold til CESR standarden skal tillægges den kompetente myndighed foreslås indsat som bestemmelser i de relevante love. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 13, § 3, nr. 5 og § 4, nr. 8 og 10.

Bestemmelserne i stk. 4-7 er overført fra den tidligere tilsynsbestemmelse i § 84. I stk. 4 er det præciseret, at Finanstilsynet kan anvende fremmed bistand. Bestemmelsen foreslås ændret, så det er Finanstilsynet og ikke økonomi- og erhvervsministeren, der fremover træffer beslutning om, at der kan anvendes fremmed bistand. Med ændringen bliver bestemmelsen bragt i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 344, stk. 4. Stk. 5 er en overførelse af den gældende bestemmelse i lovens § 84, stk. 3, 1. pkt. I stk. 6 er tilføjet, at Fondsrådet afgiver en årlig redegørelse for sin virksomhed efter stk. 2 til økonomi- og erhvervsministeren. Det er et krav i CESR standarden, at den kompetente myndighed årligt skal offentliggøre en redegørelse for sin virksomhed. Stk. 7 og 8 er en overførelse af de gældende bestemmelser i § 84, stk. 6, henholdsvis § 83, stk. 6.

Til nr. 18

Den foreslåede ændring indeholder en konsekvensrettelse som følge af Fondsrådets ændrede kompetenceområder. De beføjelser, som Fondsrådet har haft til uddelegering af sine opgaver til markedsvirksomhederne, har været anført i de relevante kapitler i loven. Disse er med forslagets § 1, nr. 14 blevet ophævet. I stedet foreslås en sammenskrivning af delegationsbeføjelserne i den foreslåede ændrede affattelse af § 83 a. Der er alene tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 19

Med lovforslagets § 83 b fastlægges de overordnede retningslinjer for, hvordan kontrollen af, at den finansielle information i årsrapporter og delårsrapporter er i overensstemmelse med reglerne, skal foretages. Det foreslås i stk. 1 , at kontrollen årligt omfatter udvalgt finansiel information fra op til 20 pct. af de af § 83, stk. 2 omfattede udstedere.

Baggrunden for, at der ikke angives et nøjagtigt antal udstedere, er, at kontrollens omfang vil variere i forhold til virksomhedernes størrelse og års-/delårsrapporternes kompleksitet og kvalitet. Der kan således blive tale om at kontrollere finansiel information fra flere udstedere, hvis der i løbet af et givet år opstår indikationer på overtrædelser fra udstedere, der ellers ikke ville have været inddraget i regnskabskontrollen i det pågældende år, og det vurderes, at indikationerne er af en sådan karakter, at de bør give anledning til kontrol. Omvendt kan forekomsten af én stor sag eller den samtidige forekomst af flere sager, hvor der er behov for at foretage en mere dybdegående kontrol, indebære, at der i et givet år i skal anvendes mange ressourcer på disse sager, og at det derfor skønnes hensigtsmæssigt at begrænse den almindelige stikprøvemæssige kontrol.

Når det foreslås, at kontrollen omfatter »udvalgt« information, skyldes det dels behovet for på stikprøvebasis at kontrollere såvel årsrapporter som delårsrapporter, dels hensigtsmæssigheden af at sprede kontrolvirksomheden over året og dels det forhold, at det normalt ikke vil være nødvendigt at kontrollere såvel årsrapport som delårsrapport fra samme udsteder, hvis kontrollen af den rapport, der først kontrolleres, ikke afdækker overtrædelser, og der ikke er andre indikatorer, der tilsiger yderligere kontrol.

Kontrollen skal omfatte såvel finansiel information udarbejdet i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder som finansiel information udarbejdet i henhold til nationale regnskabsregler og/eller standarder.

Den fremtidige kontrol af de børsnoterede virksomheders finansielle information indeholder således elementer, der allerede er omfattet af den nuværende kontrol af årsrapporter m.v.

Endelig foreslås det, at udvælgelsen af de kontrollerede udstedere skal foretages på stikprøvebasis ud fra såvel en risikobaseret udvælgelse som en tilfældig udvælgelse svarende til det i CESR standarden anførte. Den risikobaserede udvælgelse kan ske på basis af branchespecifikke forhold, eksempelvis hvis årsrapporter fra flere virksomheder i samme branche indikerer, at anvendelse af reglerne om nedskrivningstests ikke følger reglerne i de internationale regnskabsstandarder.

Der kan ligeledes være tale om velbegrundede henvendelser fra personer med indsigt i de regnskabsmæssige forhold i en eller flere virksomheder, der giver formodning om, at der er fejl i den finansielle information.

Det er fortsat den enkelte udsteder, der er ansvarlig for aflæggelsen af årsrapport og anden finansiel information, og det er fortsat den eksterne revision, der er ansvarlig for at revidere denne information på sædvanlig vis, herunder at udtale sig om den udførte revision med revisionspåtegningen samt at orientere udstederens bestyrelse om den foretagne revision ved udarbejdelsen af et revisionsprotokollat til bestyrelsen. Indførelse af regnskabskontrollen vil ikke ændre derved.

Regnskabskontrollen omfatter såvel finansiel information, der er revideret, som finansiel information, der ikke er revideret, eksempelvis delårsrapporter. For så vidt angår finansiel information, der er revideret, skal indførelse af regnskabskontrollen ses som en supplerende kontrol, der i vidt omfang tager udgangspunkt i revisionen. Såfremt revisionspåtegningen indeholder forbehold eller supplerende oplysninger, vil disse forhold indgå i regnskabskontrollen. En revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger er dog ikke til hinder for, at der foretages regnskabsmæssig kontrol.

Der kan forekomme enkeltstående tilfælde, hvor der ved kontrollen findes indikationer på, at revisionen ikke har været udført i overensstemmelse med god revisorskik. I sådanne situationer vil Fondsrådet kunne videregive oplysninger herom til Revisortilsynet og/eller Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer, jf. lovforslagets § 1, nr. 27.

Ved kontrollen vil Fondsrådet tage stilling til, hvorvidt reglerne om finansiel information er overholdt eller ej. Dette kan indebære, at Fondsrådet tager stilling til, om de skøn og vurderinger, som virksomhedens ledelse har foretaget i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten m.v., og som revisor har efterprøvet som led i sin revision, er i overensstemmelse med reglerne. Fondsrådet skal dog ikke vurdere hensigtsmæssigheden af skøn, der ligger indenfor grænserne af reglerne, og kan således ikke ændre ledelsens skøn, når skønnet ligger inden for de intervaller, som reglerne tillader. Hvor de internationale regnskabsstandarder giver mulighed for at benytte flere forskellige metoder, vil Fondsrådet heller ikke tage stilling til, hvorvidt en metode er bedre end en anden.

I det foreslåede stk. 2 angives de nærmere regler for indholdet af Fondsrådets formelle kontrol af regnskaber for de ikke-finansielle virksomheder. Den formelle kontrol vil således omfatte virksomheder udvalgt til kontrol efter stk. 1, uanset om de er udvalgt stikprøvemæssigt eller ud fra en risikobetragtning.

Det fremgår yderligere af stk. 2, at Fondsrådets kontrol som hovedregel påbegyndes ved en ren formel gennemgang af den finansielle information for åbenbare fejl og mangler. Kontrollen vil tage udgangspunkt i de indsendte årsrapporter og delårsrapporter.

Ved åbenbare fejl og mangler forstås fejl, der kan konstateres ved en gennemgang af årsrapportens eller delårsrapportens oplysninger uden at anmode virksomheden om yderligere oplysninger. Såfremt Fondsrådet ved den formelle kontrol ikke finder fejl og mangler i den finansielle information, anses den formelle kontrol for afsluttet.

Hvis Fondsrådet derimod ved den formelle kontrol konstaterer fejl og mangler i den finansielle information, kan rådet yde vejledning, påtale, eller give pålæg om, at forhold i årsrapporten eller delårsrapporten m.v. skal ændres. Såfremt der er tale om forhold, som vurderes at være af betydning for investorernes beslutningstagen, træffer Fondsrådet de foranstaltninger, som anses for nødvendige i den konkrete situation. Der kan være tale om foranstaltninger i form af pålæg til virksomheden om offentliggørelse af yderligere oplysninger, suspension eller i yderste konsekvens afnotering.

Efter det foreslåede stk. 3 indhenter Fondsrådet en redegørelse fra ikke - finansielle virksomheder eller virksomhedernes ledelser, såfremt der efter den formelle kontrol er begrundet formodning om, at der er fejl eller mangler af betydning for investorernes beslutningstagen. Hvis der efter indhentning af en sådan redegørelse fortsat er begrundet formodning om, at der er fejl eller mangler i den finansielle information af betydning for investorernes beslutningstagen, kan Fondsrådet indhente yderligere oplysninger fra virksomheden, dens ledelse eller dens eksterne revisorer. Fondsrådet kan ved indhentning af yderligere oplysninger efter stk. 3, 2. pkt. anmode virksomheden om at indsende revisionsprotokollater. Revisionsprotokollater indhentes ikke allerede ved den formelle kontrol efter stk. 2, idet hovedformålet med revisionsprotokollater er overfor bestyrelsen at redegøre for revisionens indhold. Der er således tale om et meddelelsesinstrument mellem revisor og virksomhedens bestyrelse. Det er dog valgt at understøtte kontrollen med den finansielle information med en gennemlæsning af revisionsprotokollater, når der uanset en redegørelse fra ledelsen er begrundet formodning om fejl eller mangler af betydning for investorernes beslutningstagen. Dette skyldes, at det vurderes hensigtsmæssigt i så vidt omfang som muligt at anvende det arbejde, der allerede er foretaget af revisor, inden den materielle kontrol iværksættes. Fondsrådet vil primært indhente revisionsprotokollater og andre oplysninger fra virksomheden selv. I særlige tilfælde kan Fondsrådet dog indhente oplysninger direkte fra virksomhedens eksterne revision. Indhentning af en redegørelse eller yderligere oplysninger kan foretages af sekretariatet uden forelæggelse for Fondsrådet.

Bestemmelsen giver adgang til at tage kontakt til virksomheden, dens ledelse og dens revisorer med henblik på at få en redegørelse for eller yderligere oplysninger om de forhold, som har givet anledning til at undersøge nærmere, om reglerne for finansiel information er overholdt. Som et led i regnskabskontrollen, kan der alene forlanges udleveret den information, som det anses for relevant med henblik på at vurdere, om reglerne om finansiel information er overholdt.

Der er erfaring for, at de fleste virksomheder er villige til at give myndighederne de nødvendige og eventuelt af revisor attesterede oplysninger. Det må derfor antages, at der sjældent vil være behov for at indhente oplysninger direkte hos virksomhedens revisor. Der kan dog være tilfælde, hvor revisor er i besiddelse af oplysninger indhentet som led i revisionen, som virksomheden ikke er i besiddelse af. Ligeledes kan der undtagelsesvist forekomme tilfælde, hvor en virksomheds ledelse ikke samarbejder med Fondsrådet, og der således er behov for at bede revisor om de oplysninger, rådet ellers normalt ville henvende sig til virksomhedens ledelse om.

Fondsrådet kan forlange, at redegørelsen eller de yderligere oplysninger attesteres af revisor. Rådet kan endvidere fastsætte en frist for, hvornår redegørelsen eller oplysningerne skal være modtaget i Fondsrådet. En sådan frist fastsættes ligeledes af sekretariatet. Ved fastsættelse af fristens længde skal de almindelige forvaltningsretlige regler om proportionalitet iagttages, samtidigt med at hensynet til investorernes interesser skal varetages.

Såfremt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som sekretariat for Fondsrådet, efter at have vurderet den redegørelse eller de yderligere oplysninger, som virksomheden, dens ledelse eller revisor er fremkommet med, ikke finder, at der fortsat er begrundet formodning om, at reglerne om finansiel information ikke er overholdt, iværksættes der ikke yderligere kontrol. Såfremt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som sekretariat for Fondsrådet, efter at have vurderet redegørelsen eller de yderligere oplysninger, fortsat har begrundet formodning om, at der foreligger en fejl, som har betydning for investorernes beslutningstagen, iværksættes der en dybdegående kontrol efter stk. 4.

Efter stk. 4 foreslås det, at Fondsrådet kan iværksætte en mere dybdegående kontrol, såfremt der ved den formelle kontrol efter stk. 2 og den i stk. 3 omtalte gennemgang af yderligere oplysninger er begrundet formodning om, at der er fejl i den finansielle information af betydning for investorernes beslutningstagen. Denne mere dybdegående kontrol vil blive iværksat af sekretariatet, jf. bemærkningerne til § 83, stk. 2 (forslagets § 1, nr. 17) om, hvornår sager forelægges for Fondsrådet.

Bestemmelsen fastslår således, at denne mere dybdegående kontrol tilrettelægges ud fra en vurdering af risikoen for væsentlige fejl og mangler, der kan have indflydelse på investorernes beslutningstagen.

Den mere dybdegående kontrol vil typisk indebære en kontrol af udvalgte områder i de kontrollerede virksomheders årsrapporter m.v. og vil skulle foretages ved at indhente yderligere dokumentation.

Med det foreslåede stk. 5 får Fondsrådet mulighed for i tilfælde, hvor særlige konkrete forhold giver en begrundet formodning om, at finansiel information indeholder fejl og mangler af betydning for investorernes beslutningstagen, at iværksætte en mere dybdegående kontrol, selvom der ikke har været foretaget en formel kontrol i henhold til stk. 2, og selvom en i medfør af stk. 2 og 3 gennemført kontrol ikke har afsløret fejl og mangler af betydning for investorernes beslutningstagen i den finansielle information. Den risikobaserede udvælgelse kan ske på basis af branchespecifikke forhold, eksempelvis hvis årsrapporter fra flere virksomheder i samme branche indikerer, at anvendelse af reglerne om nedskrivningstests ikke følger reglerne i de internationale regnskabsstandarder. Der kan ligeledes være tale om velbegrundede henvendelser fra personer med indsigt i de regnskabsmæssige forhold i en eller flere virksomheder, der giver formodning om, at der er fejl i den finansielle information af betydning for investorernes beslutningstagen.

Fondsrådet er dog ikke forpligtet til at iværksætte en mere dybdegående kontrol på baggrund af henvendelser fra tredjemand, som rejser kritik mod en udsteders finansielle information, men er alene forpligtet til at vurdere, om en sådan kontrol bør iværksættes. En kontrol efter stk. 5 er ikke begrænset til de udstedere, der er blevet udvalgt efter den foreslåede stk. 1 et givet år, men kan omfatte alle udstedere omfattet af den foreslåede § 83, stk. 2.

Hvis Fondsrådet konstaterer fejl og mangler i den finansielle information, der ikke vurderes at kunne påvirke investorernes beslutninger, kan Fondsrådet beslutte at påtale disse over for virksomheden med henblik på at forbedre kvaliteten af indholdet af fremtidig finansiel information. Ved sådanne sager er der normalt ikke behov for umiddelbart at offentliggøre information om overtrædelsen. Fejl og mangler af betydning for investorernes beslutningstagen vil derimod typisk medføre behov for hurtigst muligt at offentliggøre information herom. Beslutning herom træffes af Fondsrådet, jf. bemærkningerne til § 83, stk. 2 (forslagets § 1, nr. 17). Fondsrådet vil ikke anvende reaktioner som kan påvirke værdipapirmarkedet uden at have forsøgt at kontakte virksomhedens ledelse, og vil i overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip ikke pålægge en virksomhed mere vidtgående reaktioner end det er nødvendigt med henblik på at kunne beskytte investorernes interesser.

Formålet med regnskabskontrol af de børsnoterede virksomheders finansielle information er at beskytte investorerne. Derfor er de foranstaltninger, som Fondsrådet kan iværksætte, ikke af pønal karakter men er alene midler til at sikre investorernes beslutningsgrundlag. Fondsrådet skal ikke foretage en egentlig strafferetlig efterforskning og kan ikke pålægge sanktioner af strafferetlig karakter. Såfremt Fondsrådet ved sin kontrol afdækker indikationer på forhold af strafferetlig karakter, vil Fondsrådet videregive oplysninger herom til rette myndighed.

I stk. 6 foreslås det, at regnskabskontrollen for virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed og lov om investeringsforeninger og specialforeninger og andre kollektive investeringsordninger m.v. (de finansielle virksomheder) kan udføres uden at følge bestemmelserne i stk. 2-5, det vil sige uden at de anførte begrænsninger for, hvornår der skal indhentes revisionsprotokoller, yderligere oplysninger eller foretages en mere dybdegående kontrol, følges. Begrundelsen herfor er, at såfremt disse begrænsninger også skulle gælde for de finansielle virksomheder, ville kontrollen med de ikke-børsnoterede finansielle virksomheder være mere vidtgående end kontrollen med de børsnoterede finansielle virksomheder. Den kontrol, der i dag udøves, er ens for såvel børsnoterede som ikke-børsnoterede finansielle virksomheder. I sin praksis forventes Fondsrådet at udnytte muligheden i stk. 6 til at søge at sikre, at kontrollen med de børsnoterede finansielle virksomheder ikke bliver mindre vidtgående end kontrollen med de ikke-børsnoterede finansielle virksomheder.

I bestemmelsen foreslås det endvidere, at Finanstilsynets beføjelse til som led i sit almindelige tilsyn med de finansielle virksomheder at påse forhold og foretage en mere dybdegående undersøgelse af finansielle udstedere, der også omfatter regnskabsmæssige forhold, ikke påvirkes af nærværende forslag. Det foreslås ligeledes for at sikre en ensartethed i afgørelserne overfor de børsnoterede finansielle virksomheder, at afgørelser vedrørende den finansielle information, der træffes som led i dette tilsyn, skal foretages af Fondsrådet.

Som nævnt under de almindelige bemærkninger påser Finanstilsynet allerede i dag, om den finansielle information fra de finansielle virksomheder, der er under tilsyn, er i overensstemmelse med gældende regler, herunder også regnskabsregler m.v. Værdierne i regnskaberne danner grundlag for en række andre bestemmelser i den finansielle lovgivning, for eksempel regler om solvens. Finanstilsynet foretager derfor som led i sin almindelige tilsynsvirksomhed en række mere dybdegående undersøgelser af eksempelvis værdien af udlån, forsikringsforpligtelser m.v. Formålet med disse undersøgelser er primært at føre tilsyn med, om virksomheden har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag, og om der eksempelvis er betryggende forretningsgange. Der tages ved disse undersøgelser også stilling til regnskabsmæssige forhold, herunder værdiansættelser. Det er ikke med indeværende lovforslag hensigten at ændre på dette almindelige tilsyn med de finansielle virksomheder. Det ovenfor anførte om, hvorledes regnskabskontrollen vil blive tilrettelagt og udført i Danmark, vil efter forslaget derfor ikke omfatte dette almindelige tilsynsarbejde, selv om det også berører regnskabsmæssige forhold. Hertil kommer, at det ikke med nærværende lovforslag er hensigten at begrænse tilsynet med de finansielle virksomheder, men tværtimod at øge den regnskabsmæssige kontrol, jf. i øvrigt de almindelige bemærkninger.

Derimod sker der med lovforslaget en ændring af kompetenceforholdene mellem Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet, idet det efter lovforslaget fremover skal være Fondsrådet og ikke Det Finansielle Virksomhedsråd, der påser overholdelsen af regnskabsbestemmelserne for finansielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads. Dette indebærer, at regnskabsmæssige vurderinger og reaktioner over for disse virksomheder hører under Fondsrådet, mens eksempelvis solvensmæssige vurderinger og reaktioner over for virksomhederne hører under Det Finansielle Virksomhedsråd. Hvis Finanstilsynet for eksempel som led i sin almindelige tilsynsvirksomhed finder, at udlånene i en børsnoteret finansiel virksomhed skal nedskrives, vil det være Fondsrådet med Finanstilsynet som sekretariat, der skal tage stilling hertil, ligesom det vil være Fondsrådet med Finanstilsynet som sekretariat, der skal tage stilling til, hvorvidt der skal reageres over for værdipapirmarkedet (det vil dog fortsat være virksomhedens ansvar at sørge for at informere markedet, hvis der er behov herfor). Derimod vil det være Det Finansielle Virksomhedsråd, der skal tage stilling til, om der skal reageres som følge af en ændret solvensmæssig situation for virksomheden, herunder påbyde nødvendige foranstaltninger til sikkerhed for kundernes interesser, jf. lov om finansiel virksomhed § 350.

Fondsrådet vil i øvrigt følge udviklingen i kontrolmetoder og deres implementering i andre lande med henblik på, at Danmark kan leve op til de internationale standarder på området.

Til nr. 20

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at kapitlet, der omhandler Fondsrådet udgår, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 21

Det foreslås, at Fondsrådets kompetence og rådets sammensætning fremover reguleres i lovens § 84. Fondsrådet er i den gældende lov reguleret i § 83. Om den foreslåede ændring af strukturen i tilsynskapitlet henvises til forslagets § 1, nr.16.

I den gældende værdipapirhandelslov er det Fondsrådets formål at virke for et velfungerende dansk værdipapirmarked, som har en sådan effektivitet, gennemskuelighed og konkurrencedygtighed, at det er attraktivt for udstedere, investorer og værdipapirhandlere, og som lever op til internationale standarder. Fondsrådet påser i den forbindelse visse af værdipapirhandelslovens bestemmelser, eksempelvis reglerne om børsprospekter og prospekter ved første offentlige udbud, udstederes oplysningsforpligtelser, overtagelsestilbud og indberetning af handler.

Fondsrådet er tillagt kompetence til at udstede regler (bekendtgørelser og vejledninger) inden for de områder af loven, som rådet påser, ligesom rådet afgør alle sager inden for sit område. Rådet kan i den forbindelse foretage politianmeldelse, udstede pålæg samt suspendere og slette værdipapirer ved manglende overholdelse af lovens bestemmelser.

Med den ændrede affattelse af § 84 foreslås det, at Fondsrådets rolle generelt ændres, således at rådet, ligesom Det Finansielle Virksomhedsråd, fremover skal træffe afgørelse i sager af principiel karakter eller af vidtgående betydning for aktørerne på værdipapirmarkedet, ligesom rådet skal rådgive Finanstilsynet i forbindelse med udstedelse af regler samt inden for god værdipapirhandelsskik i principielle sager og sager, der har vidtgående betydelige følger for værdipapirmarkedet. Endvidere skal Fondsrådet bistå Finanstilsynet med dets informationsvirksomhed.

Det foreslås, at Fondsrådets kompetence til selvstændigt at udstede regler (bekendtgørelser og vejledninger) bortfalder. Regeludstedelsen i henhold til loven skal fremover varetages af Finanstilsynet. Ændringen vil bringe kompetencen til at udstede regler bedre i overensstemmelse med, hvad der er overvejende gældende inden for statsforvaltningen. Rådets generelle kompetence til at træffe principielle afgørelser og afgørelser af vidtrækkende betydning og rådgive Finanstilsynet vil med forslaget blive udvidet til at omfatte hele lov om værdipapirhandel m.v. Dette indebærer, at Fondsrådet fremover også vil være kompetent til at træffe afgørelser i forhold til solvenstilsynet med markedsvirksomhederne samt tilsynet med clearing-, afviklings- og betalingssystemer, der i dag varetages af Finanstilsynet, jf. pkt. 2.2. under de almindelige bemærkninger.

Bestemmelserne i loven om misbrug af intern viden, insiderhandel og kursmanipulation, der hidtil alene har hørt under Finanstilsynets kompetence, bliver med forslaget ligeledes underlagt Fondsrådets overordnede kompetence.

Fondsrådets sammensætning foreslås ændret fra sine nuværende 12 medlemmer til 14 medlemmer.

I dag udgøres flertallet af medlemmerne i Fondsrådet af repræsentanter for erhvervsmæssige interesser på værdipapirmarkedet, idet otte af rådets tolv medlemmer repræsenterer disse interesser via medlemmerne, der repræsenterer de institutionelle investorer, værdipapirhandlerne og udstederne.

Den nuværende sammensætning af de medlemmer i Fondsrådet, der repræsenterer værdipapirmarkedet, er foretaget ud fra de forhold, der var gældende på værdipapirmarkedet ved Fondsrådets etablering i 1995, hvor der i større omfang end i dag var en adskillelse mellem udstedere, investorer og værdipapirhandlere. Udviklingen i strukturen på værdipapirmarkedet har dog, bl.a. ved de forskellige koncerndannelser, afstedkommet, at adskillelsen ikke er så markant som tidligere, hvorfor der er behov for en ændring af repræsentationen af de tre grupper i rådet. Med baggrund heri foreslås bestemmelsen i den gældende § 83, stk. 2 om, at medlemmer og suppleanter af Fondsrådet ikke samtidig kan være medlem af ledelsen af en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en clearingcentral, en værdipapircentral, en autoriseret pengemarkedsmægler eller en værdipapirmægler, ophævet.

Der er i dag ikke udpeget et medlem af Fondsrådet, der særskilt repræsenterer eller varetager regnskabsmæssige interesser, idet dette ikke har været nødvendigt, henset til karakteren af Fondsrådets kompetenceområder. Da Fondsrådet fremover som et selvstændigt kompetenceområde skal varetaget kontrollen med visse virksomheders overholdelse af finansiel information i års- og delårsrapporter, jf. den foreslåede stk. 3, og § 83, stk. 2 og § 83 b, (forslagets § 1, nr. 17 og 19) er det opfattelsen, at der fremover i rådets sagsbehandling i højere grad skal sikres den fornødne ekspertise i sådanne sager.

Stk. 1 fastsætter sammensætningen af Fondsrådet. Rådet foreslås sammensat af 7 repræsentanter, der er uafhængige af den finansielle sektor, og 7 som repræsenterer erhvervsmæssige interesser på værdipapirmarkedet. Med denne fordeling af medlemmerne vil rådet opnå den uafhængighed af erhvervsmæssige interesser, der i visse af de finansielle direktiver med betydning for værdipapirmarkedet, bl.a. direktivet om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrugsdirektivet), foreskrives at skulle være i relation til den overordnede kompetente administrative myndighed, der skal sikre den nationale overholdelse af regler, som gennemfører direktivet. Formanden og næstformanden udpeges af økonomi- og erhvervsministeren. Økonomi- og erhvervsministeren udpeger desuden et medlem med teoretisk regnskabsmæssig sagkundskab og et medlem med teoretisk sagkundskab inden for kapitalmarkedsforhold. De øvrige medlemmer og suppleanter udpeges af ministeren efter indstilling fra Nationalbanken, relevante organisationer samt ATP og LD.

Ved fastsættelsen af størrelsen og sammensætningen af rådet er der lagt vægt på, at rådet sikres en balance i de interesser, der repræsenteres i rådet, samt at der er den tilstrækkelige sagkundskab inden for de områder, som rådet dækker fagligt. Da Fondsrådet som en fremtidig opgave skal varetage kontrollen med overholdelsen af finansiel information i visse virksomheders års- og delårsrapporter, foreslås det, at Fondsrådet fremover får repræsentation af et medlem med teoretisk regnskabsmæssig sagkundskab og et medlem med praktisk regnskabsmæssig sagkundskab indstillet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Endvidere er der lagt vægt på, at rådets sammensætning afspejler såvel branchekendskab som kendskab til brugerinteresser.

I stk. 2 fastlægges Fondsrådets opgaver. Rådet foreslås at skulle træffe afgørelse i sager af principiel karakter, bortset fra sager i henhold til lovens § 3. Ligeledes skal rådet træffe afgørelse i sager, der har videregående betydelige følger for aktørerne på værdipapirmarkedet, herunder markedsvirksomheder, værdipapirhandlere, udstedere og investorer, bortset fra sager om god værdipapirhandelsskik i henhold til lovens § 3, stk. 1. Fondsrådet rådgiver yderligere Finanstilsynet i forbindelse med tilsynets udstedelse af regler og i forbindelse med principielle sager om god værdipapirhandelsskik. Rådet rådgiver endvidere Finanstilsynet i sager om god værdipapirhandelsskik, der har videregående betydelige følger for værdipapirmarkedet. Endelig bistår Fondsrådet Finanstilsynet med dets informationsvirksomhed.

De enkelte opgaver vil blive nærmere uddybet i det følgende. For så vidt angår Fondsrådets kompetence og proceduren for behandling af sager om god værdipapirhandelsskik og regeludstedelsen i den forbindelse, er der tale om en videreførelse af reglerne i den gældende lovs § 3, stk. 2.

Fondsrådet træffer ifølge forslagets § 84, stk. 2, nr. 1, afgørelser i sager, som Finanstilsynet forelægger rådet. Finanstilsynet skal forelægge sager af principiel karakter samt sager, der har videregående betydelige følger for aktørerne på værdipapirmarkedet. Fondsrådets generelle kompetence til at træffe afgørelser er indskrænket til ikke at finde anvendelse på sager om god værdipapirhandelsskik i henhold til lovens § 3.

Den foreslåede stk. 2, nr. 2 , indebærer, at Fondsrådet kan komme med en rådgivende udtalelse om bekendtgørelser, som Finanstilsynet udsteder inden for sit kompetenceområde. Udtalelsen kan vedrøre hele bekendtgørelsen eller dele heraf. Udtalelsen kan bl.a. indeholde en vurdering af de administrative konsekvenser for erhvervslivet af den påtænkte bekendtgørelse. Fondsrådets nuværende kompetence til selvstændigt at udstede regler vil med forslaget bortfalde. Ændringen vil bringe kompetencen til at udstede regler i overensstemmelse med, hvad der er fremherskende i statsforvaltningen, nemlig at det er den pågældende minister eller styrelser, der tillægges en sådan kompetence. I forbindelse med bekendtgørelser om god værdipapirhandelsskik, kan Forbrugerombudsmanden deltage i rådets behandling af sagen, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 6.

Den særlige tavshedspligt, der gælder for ansatte i Finanstilsynet, er indskrænket ved rådets behandling af sager om udstedelse af regler om god skik, jf. bemærkningerne til stk. 7.

Økonomi- og erhvervsministeren har kompetence til at udstede regler om god værdipapirhandelsskik. Finanstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af disse regler. Det følger videre af stk. 2, nr. 2, at i sager om god værdipapirhandelsskik, der er principielle eller har videregående betydelige følger for værdipapirmarkedet, træffer Finanstilsynet først afgørelse, når sagen har været forelagt for Fondsrådet . Når sådanne sager forelægges for rådet indkaldes Forbrugerombudsmanden til at deltage i rådets behandling af sagen, jf. stk. 6. Fondsrådet og eventuelt med deltagelse af Forbrugerombudsmanden rådgiver Finanstilsynet, inden tilsynet træffer afgørelse. I disse sager er medlemmer af Fondsrådet og suppleanter samt Forbrugerombudsmanden bundet af de særlige tavshedspligtsregler, der er fastlagt i lovgivningen.

Finanstilsynets behandling af spørgsmål om god værdipapirhandelsskik vil ofte opstå på basis af en klage, men tilsynet kan også af egen drift behandle spørgsmålet, eller efter anmodning herom fra Fondsrådet eller Forbrugerombudsmanden. Finanstilsynet er ikke forpligtet til at behandle alle de sager om god værdipapirhandelsskik, som tilsynet får forelagt. Sager, hvor privatpersoner ønsker en afgørelse af en konkret formueretlig tvist, dvs. om et spørgsmål af økonomisk betydning, skal som hidtil afgøres af de private finansielle ankenævn. Der er tale om Pengeinstitutankenævnet og Realkreditankenævnet. Erhvervsdrivende kan som i dag indbringe sådanne sager for domstolene.

Endelig kan rådet ifølge stk. 2, nr. 3 , bistå Finanstilsynet med dets informationsvirksomhed.

I stk. 3 fastslås det, at Fondsrådet udover de ovenfornævnte opgaver, selvstændigt varetager kontrollen med overholdelse af finansiel information i visse virksomheders års- og delårsrapporter. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 17.

Det følger af stk. 4 , at rådets medlemmer udpeges for 4 år ad gangen, og at de kan genudpeges.

Efter stk. 5 skal der udpeges en suppleant for hvert rådsmedlem. Suppleanter udpeges efter de samme regler, som gælder for udpegning af det pågældende medlem.

Bestemmelsen giver mulighed for, at der for det medlem, der indstilles af Foreningen for Statsautoriserede Revisorer, udpeges yderligere 3 ekstra suppleanter. Baggrunden herfor er, at børsnoterede virksomheder ofte revideres af to revisorer fra forskellige revisionsfirmaer. Således som revisionsvirksomhederne har organiseret sig i Danmark, er der forholdsvis få store revisionsfirmaer. Der vil således relativt ofte kunne opstå problemer omkring uafhængighed hos det fondsrådsmedlem, der er indstillet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer i forhold til de sager, som Fondsrådet skal behandle, idet mange af de virksomheder, som indgår under Fondsrådets arbejdsområde, benytter de samme større revisionsvirksomheder. Derfor kan der være behov for yderligere suppleanter i de tilfælde, hvor der kunne være tale om, at medlemmet og en enkelt suppleant ville være inhabile. Det foreslås, at det er Fondsrådets formand, der beslutter, hvilken af de udpegede suppleanter, der skal deltage i det enkelte Fondsrådsmøde. Der anses ikke for at være det samme behov for at udpege mere end én suppleant for hvert af de øvrige udpegede medlemmer, idet de samme forhold som på revisionsområdet, ikke gør sig gældende. Der har endvidere ikke været situationer i Fondsrådets hidtidige virke, der har afstedkommet, at det har været nødvendigt at have mere end én suppleant for et medlem.

Det fremgår af stk. 6 , at Forbrugerombudsmanden kan indkaldes til at deltage i møder i Fondsrådet ved behandling af spørgsmål om god værdipapirhandelsskik. Rådet og Forbrugerombudsmanden har i denne sammenhæng en rådgivende funktion. Se bemærkningerne til bestemmelsens stk. 2, nr. 2. Efter forslaget har Forbrugerombudsmanden ved behandlingen af sager om god værdipapirhandelsskik – såvel konkret sager som udstedelse af regler – samme beføjelser som rådes øvrige medlemmer. Dette indebærer blandt andet, at forbrugerombudsmanden omfattes af Finanstilsynets særlige tavshedspligt

Det følger af stk. 7 , at den særlige tavshedspligt, der gælder for ansatte i Finanstilsynet, finder tilsvarende anvendelse på medlemmer og suppleanter af Fondsrådet. Der er tale om en videreførelse af bestemmelsen i den gældende § 84, stk. 3.

Den særlige tavshedspligt, der gælder for ansatte i Finanstilsynet, er indskrænket ved rådets behandling af sager om udstedelse af regler om god skik. Hvis rådets inddragelse i forhold til de hørte organisationer skal have en selvstændig betydning, er det imidlertid nødvendigt, at der i rådet kan ske en reel debat. Rådets medlemmer og suppleanter samt Forbrugerombudsmanden er derfor i disse sager underlagt en begrænset tavshedspligt. Det fremgår af rådets forretningsorden, i hvilket omfang tavshedspligten kan fraviges. Ifølge den gældende forretningsorden kan tavshedspligten fraviges således, at rådets medlemmer og Forbrugerombudsmanden forud for møderne i fortrolighed kan drøfte spørgsmålene i en videre kreds. Efter at Fondsrådet har afgivet sin udtalelse om sagen, kan Forbrugerombudsmanden og rådets medlemmer offentligt udtale sig om egne holdninger. Baggrunden for at fravige tavshedspligten i disse sager er, at det herved sikres, at offentligheden kan få kendskab til den meningsudveksling, der har fundet sted i Fondsrådet til gavn for forbrugerbeskyttelsen.

I forbindelse med de forudgående drøftelser og de efterfølgende udtalelser må der ikke gives oplysninger om en virksomheds forretningsmæssige forhold, kunders forhold eller oplysninger, som efter deres karakter er fortrolige.

Det følger af stk. 8 , at rådet træffer afgørelse med simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Ifølge stk. 9 fastsætter rådet sin egen forretningsorden, der godkendes af økonomi- og erhvervsministeren. Forretningsordenen fastlægger Fondsrådets kompetenceområde. Forretningsordenen fastlægger tillige bestemmelser om rådets beslutningsdygtighed, rådets møder, sekretariatsbistand, inhabilitet, tavshedspligt m.v. Herudover vil forretningsordenen fastlægge de overordnede regler for tilrettelæggelsen af arbejdet for de to sekretariater (Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) der bistår Fondsrådet i dets kontrol med visse virksomheders overholdelse af finansiel information i års – og delårsrapporter.

Til nr. 22 - 24

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at Fondsrådet efter forslaget ikke længere skal have selvstændig kompetence til at påse overholdelsen af bestemmer i loven, bortset fra det foreslåede område i § 83, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 17. Fondsrådet skal fremover ikke selvstændigt have ansatte, og de ansatte i Fondsrådets sekretariat vil efter den foreslåede § 83, stk. 2, være de ansatte i Finanstilsynet. Der er ikke tale om nogen ændring i praksis. Fondsrådet vil derfor også fremover kunne videregive oplysninger i henhold til stk. 5, idet Fondsrådet efter den foreslåede § 84, stk. 7, jf. forslagets § 1, nr. 21 vil være omfattet af tavshedspligten i § 84 a. Det er fundet hensigtsmæssigt at opretholde en særskilt tavshedspligt for eksperter, der handler eller har handlet på Fondsrådets vegne, da det ikke kan udelukkes, at Fondsrådet i sit kontrol efter den foreslåede § 83, stk. 2, vil skulle gøre brug heraf.

Til nr. 25

Den tavshedspligt, der gælder for de ansatte i Finanstilsynet, foreslås med bestemmelsen udvidet til også at omfatte ansatte i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med styrelsens varetagelse af sekretariatsfunktionen for Fondsrådet i forbindelse med Fondsrådets virksomhed efter § 83, stk. 2 og § 83 b. Det er med den foreslåede bestemmelse tiltænkt, at alle ansatte i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal være omfattet af den skærpede tavshedspligt, men kun for så vidt angår den del af styrelsens virksomhed, der sker som led i varetagelsen af sekretariatsfunktionen for Fondsrådet.

Til nr. 26

Tilføjelsen af Det Finansielle Virksomhedsråd sker for at sikre, at der vil kunne videregives oplysninger mellem de to finansielle råd, Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd vedrørende virksomheder, der er underlagt Fondsrådets henholdsvis Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence. En tilsvarende mulighed for Det Finansielle Virksomhedsråd til at videregive oplysninger til Fondsrådet findes i lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 5, nr. 1.

Til nr. 27

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet kan i forbindelse med styrelsernes funktion som sekretariater for Fondsrådet efter den foreslåede § 83, stk. 2, støde på oplysninger, der kan være relevante for varetagelsen af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens øvrige opgaver. Eksempelvis kunne en af styrelserne i forbindelse med udøvelsen af kontrollen med overholdelsen af regler om finansiel information blive vidende om, at der var sket overtrædelser af anden lovgivning, der påses af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. En sådan oplysning skal kunne gives til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det foreslås derfor at indsætte en bestemmelse som nr. 16 i § 84 a, om at der kan videregives oplysninger modtaget som led i Fondsrådets kontrol efter § 83, stk. 2, og § 83 b til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil ved modtagelsen af sådanne oplysninger være omfattet af tavshedspligtbestemmelsen i stk. 1. Dette fremgår af den gældende bestemmelses stk. 7, og indebærer, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke vil kunne videregive sådanne oplysninger til andre.

Med den foreslåede indsættelse af et nr. 17 , indføres der mulighed for at videregive oplysninger til Revisortilsynet henholdsvis Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer til brug for varetagelsen af deres opgaver.

Revisortilsynet blev oprettet ved lov nr. 302 af 30. april 2003 om lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Ved samme lov blev Disciplinærnævnet for Statsautoriserede revisorer og Disciplinærnævnet for Registrerede Revisorer slået sammen.

Revisortilsynet er det overordnede kontrolorgan, der skal sikre, at reglerne om kvalitetssikring i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer overholdes. Kvalitetskontrollen skal bl.a. omfatte revisors udførelse af og uafhængigheden i forbindelse med de opgaver, som revisor beskæftiger sig med efter lovens § 1, stk. 2. Heraf fremgår, at loven finder anvendelse ved revisors revision af regnskaber m.v. og supplerende beretninger samt ved revisors afgivelse af erklæringer og rapporter, der i øvrigt kræves i henhold til lovgivningen eller ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug.

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer behandler klager over, at en revisor ved udførelsen af sine opgaver i henhold til lovens § 1, stk. 2, har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører.

Om de nærmere regler for de to nævn henvises til bemærkningerne til forslaget til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, jf. lovforslag L 144 fremsat den 29. januar 2003 af økonomi- og erhvervsministeren.

Henset til at Fondsrådet som led i sin kontrol med overholdelsen af finansiel information i års- og delårsrapporter efter den foreslåede § 83, stk. 2 og § 83 b i visse tilfælde vil kunne modtage oplysninger, der har relevans for et af de to nævn, foreslås det, at der gives adgang til at videregive sådanne oplysninger til nævnene.

Idet Finanstilsynet som led i sit virksomhedstilsyn både efter værdipapirhandelsloven, men også efter lov om finansiel virksomhed og lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. ligeledes vil kunne modtage oplysninger med relevans for de to nævn, er det i forslagets § 2, nr. 10 og i § 3, nr. 4, foreslået at indsætte tilsvarende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Til nr. 28

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at Fondsrådets kompetence ændres. Se bemærkningerne til affattelsen af § 83 i forslagets § 1, nr. 17.

Til nr. 29

Det foreslås at udvide Finanstilsynets hjemmel til at tillægge partsstatus til også at gælde i andre sager end sager af vidtrækkende eller principiel betydning. Den foreslåede udvidelse har sammenhæng med forslagets § 1, nr. 36, hvorefter Finanstilsynets kompetence til at behandle klager også kommer til at omfatte sager, hvor en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en clearingcentral eller en værdipapircentral har truffet afgørelser i henhold til lov om værdipapirhandel m.v. eller regler udstedt i medfør af loven.

I forhold til afgørelser truffet i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven er Finanstilsynets kompetence ikke betinget af, at afgørelserne er truffet i sager af vidtrækkende eller principiel betydning. Med bestemmelsen gives der mulighed for, at Finanstilsynet kan tillægge partsstatus i alle sager, der behandles efter lov om værdipapirhandel m.v. § 88, stk. 3, uanset om sagen er af vidtrækkende eller principiel betydning.

Til nr. 30

Det foreslås med bestemmelsen, at partsbegrebet, som dette er defineret i forhold til Finanstilsynet i stk. 1 og 3, udvides til at gælde for Fondsrådet i forbindelse med Fondsrådets kontrol efter de foreslåede bestemmelser i § 83 stk. 2 og § 83 b. Med den foreslåede bestemmelse vil udstedere, der er omfattet af Fondsrådets kontrol efter § 83, stk. 2 og § 83 b, også være parter i afgørelser truffet af Fondsrådet i den forbindelse. Ligeledes vil Fondsrådet, som det er tilfældet med Finanstilsynet, kunne tillægge andre end de juridiske og fysiske personer, der er nævnt i § 84 b, stk. 1 og 3, partsstatus, hvis Fondsrådet finder det relevant. Det kan eksempelvis være investorer, der klager over misinformation fra en virksomhed omfattet af Fondsrådets regnskabskontrol.

Til nr. 31

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 1, nr. 30.

Til nr. 32

Det foreslås at ophæve den gældende bestemmelse i lovens § 87, stk. 4, der giver Finanstilsynet kompetence til i visse tilfælde at indhente oplysninger på begæring af udenlandske tilsynsmyndigheder. Ophævelsen af § 87, stk. 4, skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 33, hvorefter Finanstilsynets adgang til at indhente oplysninger på begæring af udenlandske myndigheder udvides.

Til nr. 33

Med den foreslåede bestemmelse får Finanstilsynet hjemmel til at indhente oplysninger og aflægge kontrolbesøg til brug for en af de i lovens § 84 a, stk. 5, nr. 13-15, nævnte myndigheder. Den foreslåede bestemmelse svarer til den tilsvarende regel i lov om finansiel virksomhed § 347, stk. 5.

Bestemmelsen er begrundet i de seneste års stigende internationalisering af værdipapirmarkederne, som medfører et større behov for samarbejde mellem de forskellige nationale kontrolmyndigheder på flere områder. Desuden findes der bestemmelser om udveksling af oplysninger mellem kontrolmyndighederne i en række af de direktiver, der ligger til grund for lovens bestemmelser. Endelig er der indenfor rammerne af de internationale sammenslutninger af kontrolmyndigheder CESR og IOSCO indgået aftaler om udveksling af oplysninger, som Danmark har tiltrådt.

I forhold til den gældende bestemmelse i lovens § 87, stk. 4, sker der en udvidelse af Finanstilsynets adgang til indhentning af oplysninger til brug for udenlandske myndigheder. Efter den gældende bestemmelse har Finanstilsynet alene adgang til at indhente oplysninger til brug for udenlandske myndigheder fra fysiske eller juridiske personer, der må formodes at have undladt at opfylde oplysningsforpligtelsen i Rådets direktiv 88/627/EØF (storaktionærdirektivet), eller i sager, hvor der er formodning om, at nogen har handlet på baggrund af intern viden eller videregivet sådan viden. Den foreslåede bestemmelse medfører, at Finanstilsynet får de samme beføjelser til at indhente oplysninger til brug for udenlandske myndigheder, som tilsynet i henhold til lovens § 87, stk. 1 og 2, har i egne sager.

Efter den gældende bestemmelse har Finanstilsynet ikke udtrykkelig hjemmel til aflæggelse af kontrolbesøg på vegne af udenlandske myndigheder. En sådan hjemmel vil Finanstilsynet få efter de foreslåede regler, jf. henvisningen i den foreslåede bestemmelse til reglerne om kontrolbesøg i stk. 5. Adgangen for Finanstilsynet til at gå på kontrolbesøg til brug for udenlandske kontrolmyndigheder er ligesom i Finanstilsynets egne sager begrænset til kontrolbesøg på forretningsstedet for en værdipapirhandler, en fondsbørs, en clearingcentral, en værdipapircentral, et kontoførende institut, en autoriseret markedsplads, et betalingssystem, en pengemarkedsmægler eller en værdipapirmægler.

Til nr. 34 og 39

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at Fondsrådets kompetence ændres. Se bemærkningerne til affattelsen af § 83 i forslagets § 1, nr. 17.

Til nr. 35

Det foreslås med bestemmelsen, at Fondsrådets afgørelser truffet i medfør af rådets kontrol efter den foreslåede § 83, stk. 2 og § 83 b stk. 2-4, jf. forslagets § 1, nr. 17 og 19, kan ankes til Erhvervsankenævnet. Bestemmelsen foreslås som en konsekvens af, at det generelt i lovforslaget foreslås at ændre Fondsrådets kompetence og som følge heraf også muligheden for at anke Fondsrådets afgørelser truffet efter loven. Med ændringen sikres det, at de afgørelser, som Fondsrådet træffer som led i sin kontrol med overholdelsen af finansiel information efter § 83, stk. 2 og § 83 b stk. 2-4 vil kunne ankes. Det drejer sig om afgørelser truffet i henhold til de bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og årsregnskabsloven, der er omfattet af Fondsrådets kontrol. Afgørelsen om, hvem der udvælges til kontrol efter § 83 b, stk. 1 eller 5 vil ikke kunne ankes, da det ikke skal være muligt for de omfattede virksomheder at kunne undslå sig en kontrol. Fondsrådets kontrol af finansielle virksomheder efter § 83 b, stk. 6 er heller ikke omfattet af forslaget om anke. Dette skyldes, at Fondsrådets kontrol efter denne bestemmelse ikke nødvendigvis følger fremgangsmåden i stk. 2-4. Det vil endvidere som følge af ændringen i § 88, stk. 1, fortsat ikke være muligt at anke Fondsrådets pålæg efter § 87 om bl.a. udlevering af oplysninger til brug for Fondsrådets kontrol med overholdelsen af regler for finansiel information i års- og delårsrapporter.

Til nr. 36

Den foreslåede ændring af lovens § 88, stk. 3, har til formål at sikre, at afgørelser truffet af fondsbørser, autoriserede markedspladser, clearingcentraler eller værdipapircentraler i henhold til lov om værdipapirhandel m.v. eller regler udstedt i medfør af loven, fremover kan indbringes for Finanstilsynet. På baggrund af, at det i lovforslaget generelt foreslås at ændre Fondsrådets kompetence i loven, vil indbringelse af afgørelser efter den foreslåede bestemmelse derfor skulle ske til Finanstilsynet.

Efter den gældende bestemmelse har Fondsrådet alene kompetence til at behandle klager over afgørelser i sager af vidtrækkende eller principiel betydning, som de nævnte virksomheder har truffet i henhold til egne regelsæt.

I forbindelse med ændringen af lov om værdipapirhandel m.v. ved lov nr. 172 af 29. maj 2002 blev det bestemt, at Fondsrådet kunne beslutte, at de beføjelser, som rådet er tillagt, kunne delegeres til en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads. Disse virksomheders afgørelser inden for det delegerede område ville blive truffet på Fondsrådets vegne. I lovens § 88, stk. 2, blev det derfor bestemt, at de ankeregler, der skulle gælde, når Fondsrådet selv traf afgørelse, ligeledes skulle finde anvendelse på afgørelser, der blev truffet på Fondsrådets vegne. Anke af disse afgørelser skulle derfor ske til Erhvervsankenævnet.

Samtidigt blev det i lovens § 88, stk. 3, præciseret, at de sager, som Fondsrådet kunne behandle som ankeinstans, var afgørelser, der blev truffet af de nævnte virksomheder i henhold til deres egne regelsæt. Tidligere kunne Fondsrådet behandle klager over alle afgørelser i sager af vidtrækkende eller principiel betydning som virksomhederne traf, uanset om afgørelserne blev truffet i henhold til bestemmelser i loven eller efter egne regelsæt.

De afgørelser, som virksomhederne træffer i henhold til bestemmelser i lov om værdipapirhandel m.v., der ikke er omfattet af de delegerede områder, vil derfor efter den gældende lov hverken kunne ankes til Erhvervsankenævnet efter § 88, stk. 2, eller til Fondsrådet efter § 88, stk. 3. Det foreslås på den baggrund, at Finanstilsynet fremover får kompetence efter lovens § 88, stk. 3, til at behandle klager over afgørelser truffet af de nævnte virksomheder i henhold til lov om værdipapirhandel m.v. eller regler udstedt i medfør af loven uden for de delegerede områder. I forhold til disse afgørelser er Finanstilsynets kompetence ikke betinget af, at afgørelserne er truffet i sager af vidtrækkende eller principiel betydning. Forslaget indebærer en udvidelse af adgangen til at klage over markedsvirksomhedernes afgørelser, idet det, jf. den gældende bestemmelse, kun er sager truffet efter virksomhederne egne regelsæt, der kan indbringes, og ikke afgørelser, som virksomhederne træffe i henhold til bestemmelser i loven. Klager over afgørelser truffet af markedsvirksomhederne i henhold til virksomhedernes egne regelsæt i sager af vidtrækkende eller principiel betydning vil efter forslaget skulle behandles af Finanstilsynet. Dette er i overensstemmelse med den i foreslåede generelle ændring af kompetencefordeling mellem Finanstilsynet og Fondsrådet.

Til nr. 37

Det foreslås, at henvisningen til § 31, stk. 3, i straffebestemmelsen i lovens § 93, stk. 1, 1. pkt., udgår som følge af, at bestemmelsen i lovens § 31, stk. 3, foreslås ophævet i forslagets § 1, nr. 14.

Til nr. 38

Det foreslås ved bestemmelsen, at der gives Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at fastsætte sanktioner i form af bøde for overtrædelse af regler udstedt i medfør af loven. Ændringen vil give styrelsen mulighed for at fastsætte bestemmelser om bødestraf i den såkaldte “storaktionærbekendtgørelse“ udstedt i medfør af lovens § 29, stk. 3, hvilket der har vist sig at være et behov for i praksis. Samtidig udgår Fondsrådets beføjelse til at fastsætte sanktioner i regler udstedt i medfør af loven. Sidstnævnte er en konsekvens af, at Fondsrådets regeludstedende kompetence foreslås ophævet.

Til § 2

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er enslydende med den i lovforslagets § 1, nr. 8 foreslåede ændring. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 2 og 3

Ændringerne er enslydende med de i lovforslagets § 1, nr. 9 og 10 foreslåede ændringer. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 5 og 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder. Med forslaget fjernes eventuel usikkerhed omkring forordningens bestemmelser og de bestemmelser, der følger af lov om finansiel virksomhed, idet det præciseres, at bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed eller regler udstedt i medfør heraf ikke har gyldighed i de tilfælde, hvor bestemmelserne regulerer de samme forhold, som forordningen regulerer for de af forordningens artikel 4 omfattede virksomheders koncernregnskaber.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder. Med forslaget præciseres det, at Finanstilsynets beføjelser med henblik på at sikre, at finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders årsrapporter er i overensstemmelse med reglerne, også finder anvendelse, når der er tale om regler i medfør af forordningens artikel 4.

Til nr. 8

For at sikre adskillelsen mellem den kompetence, der tillægges Fondsrådet efter de foreslåede bestemmelser i værdipapirhandelslovens § 83, stk. 2 og § 83 b i forslagets § 1, nr. 17 og 19, og Finanstilsynet og dermed Det Finansielle Virksomhedsråd efter loven, foreslås det, at Fondsrådets kompetence præciseres i bestemmelsen ved, at det er Fondsrådet med Finanstilsynet som sekretariat, der kontrollerer, at reglerne om finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i § 183 – 193 og i regler udstedt i medfør af § 196, er overholdt for finansielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, og at Fondsrådet i den forbindelse udøver beføjelserne i § 197. Dette indebærer, at regnskabsmæssige vurderinger og reaktioner over for disse virksomheder hører under Fondsrådet, mens eksempelvis solvensmæssige vurderinger og reaktioner over for virksomhederne hører under Det Finansielle Virksomhedsråd. Hvis Finanstilsynet for eksempel som led i sin almindelige tilsynsvirksomhed finder, at udlånene i en børsnoteret finansiel virksomhed skal nedskrives, vil det være Fondsrådet med Finanstilsynet som sekretariat, der skal tage stilling hertil, ligesom det vil være Fondsrådet med Finanstilsynet som sekretariat, der skal tage stilling til, hvorvidt der skal reageres over for markedet (det vil dog fortsat være virksomhedens ansvar at sørge for at informere markedet, hvis der er behov herfor). Derimod vil det være Det Finansielle Virksomhedsråd, der skal tage stilling til, om der skal reageres som følge af en ændret solvensmæssig situation for virksomheden, herunder påbyde nødvendige foranstaltninger til sikkerhed for kundernes interesser, jf. lov om finansiel virksomhed § 350. Finanstilsynets og dermed Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence omfatter de nævnte bestemmelser i relation til finansielle virksomheder, der ikke har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer ikke handles på en autoriseret markedsplads.

Til nr. 9

Den foreslåede bestemmelse præciserer Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence i forhold til Fondsrådets kompetence efter forslaget til § 83, stk. 2 i værdipapirhandelsloven, jf. forslagets § 1, nr. 17. Det præciseres, at Det Finansielle Virksomhedsråd ikke træffer afgørelser i sager efter lovens §§ 183 – 193 og regler udstedt i medfør af § 196 for finansielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads.

Til nr. 10

Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen der foreslås indsat som værdipapirhandelslovens § 84 a, stk. 5, nr. 17, jf. lovforslagets § 1, nr. 27. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 11 og 12

Med den foreslåede ændring af nr. 4 , er der tale om en forhøjelse af grundbeløbet fra det nuværende 9.500 kr. pr. selskab til 12.000 kr. pr. selskab noteret ultimo det foregående år. Forhøjelsen af grundbeløbet på 2.500 kr. skal anvendes i forbindelse med den del af regnskabskontrollen, der vedrører Finanstilsynets kontrol af, at alle udstedere (såvel finansielle som ikke-finansielle), der har værdipapirer optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, og udstedere for hvilke, der er indgivet anmodning om optagelse til notering eller handel på sådanne markeder, overholder de gældende regler for finansiel information i andre dokumenter end års- og delårsrapporter. Dette kan eksempelvis være i prospekter. Fondsrådet fungerer i den forbindelse som overordnet myndighed.

Den foreslåede nye nr. 15 indebærer, at finansielle virksomheder, der har værdipapirer optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på autoriseret markedsplads, skal betale et grundbeløb i afgift til Finanstilsynet. De opkrævede beløb i medfør af den foreslåede nye nr. 15 skal anvendes i relation til Finanstilsynets opgave som sekretariat for Fondsrådet i forbindelse med Fondsrådets kontrol af, at de finansielle virksomheder, der har værdipapirer optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, i den finansielle information, der indgår i virksomhedernes års- og delårsrapporter, overholder de gældende regler herfor.

Grundbeløbene på henholdsvis 30.000 kr. og 5.000 kr. opkræves af de omfattede finansielle virksomheder udover, hvad de opkræves i afgift til Finanstilsynet i medfør af andre bestemmelser i kapitlet.

Det foreslås, at det i lovens ikrafttrædelsesbestemmelse, jf. forslagets § 6, fastsættes, at de foreslåede afgiftsbestemmelser træder i kraft den 1. juli 2004 således, at halvdelen af afgiften opkræves i 2004, hvorefter afgiften opkræves fuldt ud første gang i 2005.

I 2004 vil der derfor blive opkrævet halvdelen af forhøjelsen i den forslåede nr. 4, dvs. der opkræves i alt 10.750 kr. pr. selskab noteret ultimo det foregående år, samt halvdelen af de i nr. 15 nævnte beløb, dvs. 15.000 kr. henholdsvis 2.500 kr. pr. omfattet selskab. Den opkrævede afgift i 2004 skal anvendes til, at Finanstilsynet som led i sin sekretariatsfunktion for Fondsrådet kan forberede overgangen til at kontrollere ovennævnte opgaver. Det betyder, at det er Finanstilsynets opgave i 2004 som sekretariat for Fondsrådet at etablere en procedure for kontrollen i forbindelse med ovennævnte opgaver. Der skal bl.a. udarbejdes retningslinjer for, hvordan kontrollen skal varetages af Fondsrådet og Finanstilsynet som sekretariat herfor, ligesom der skal udarbejdes nærmere retningslinier for samarbejdet mellem de to sekretariater, Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Til nr. 13

CESR standarden om kontrol med overholdelsen af finansiel information i bl.a. i års- og delårsrapporter for finansielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, fastsætter, at den kompetente myndighed skal have tilstrækkelige og effektive midler til at kunne håndhæve overholdelsen og hermed kan medvirke til, at investorerne får den information, de har krav på. Som midler anføres bl.a., at myndigheden skal kunne give pålæg om ændring af fejl, herunder offentliggørelse af ændrede oplysninger. Myndigheden skal endvidere selv kunne offentliggøre de oplysninger, den har pålagt den pågældende virksomhed at ændre, herunder om et givent pålæg samt kunne suspendere og slette berørte værdipapirer.

Med de foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5 sikres det, at Fondsrådet har de nødvendige reaktionsmuligheder til at kunne håndhæve kontrollen. Med den foreslåede bestemmelse foreslås indført en tilsvarende bestemmelse som værdipapirhandelsloven § 93, stk. 2. Alle udstedere, herunder finansielle virksomheder, af værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, er efter den gældende lovgivning omfattet af den tilsvarende bestemmelse i værdipapirhandelslovens § 93, stk. 2. Med indførelsen af den foreslåede bestemmelse udvides reaktions- og sanktionsmulighederne over for finansielle virksomheder, så de også omfatter udstedelse af pålæg og offentliggørelse heraf, såfremt en virksomhed, omfattet af bestemmelsen, ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 183 – 193 eller bestemmelser udstedt i med før af § 196. I forhold til den gældende bestemmelse i § 93 i lov om værdipapirhandel m.v. sker der ligeledes den udvidelse, at Fondsrådet efter den foreslåede bestemmelse selv kan offentliggøre de oplysninger, som det har bedt den pågældende virksomhed om at ændre. Med den foreslåede bestemmelse, vil der ligeledes kunne pålægges bødestraf, såfremt et pålæg ikke efterkommes, eller der afgives urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet.

Det vil kun være finansielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, der vil være omfattet af udvidelsen af reaktions- og sanktionsmulighederne.

I værdipapirhandelslovens § 95 er der mulighed for som tvangsmiddel at pålægge bl.a. udstedere daglige eller ugentlige bøder, hvis de ikke overholder de forpligtelser, der efter loven påhviler dem. En tilsvarende bestemmelse fremgår af lov om finansiel virksomhed § 374, stk. 1 og lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 133. For at Fondsrådet, der som den kompetente myndighed skal kontrollere overholdelsen af finansiel information, skal kunne pålægge daglige eller ugentlige bøder for manglende overholdelse af de forpligtelser, der efter loven påhviler finansielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, foreslås i stk. 6 en henvisning til bestemmelsens stk. 1-3. Der foreslås en tilsvarende henvisning i forslagets § 3, nr. 5 til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 133, stk. 1. I forslagets § 4, nr. 8 og 10 foreslås indsat en tilsvarende bestemmelse i årsregnskabsloven, således at Fondsrådets reaktions- og sanktionsmuligheder er ens for samtlige de virksomheder, der er underlagt rådets kontrol efter den foreslåede § 83, stk. 2.

Til § 3

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er enslydende med den i lovforslagets § 1, nr. 8 foreslåede ændring. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 2

Ændringerne er enslydende med de i lovforslagets § 1, nr. 9 og 10 foreslåede ændringer. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af Fondsrådets kontrol efter de foreslåede bestemmelser i værdipapirhandelslovens § 83, stk. 2, og § 83 b, jf. forslagets § 1, nr. 17 og 19. Ændringen sikrer adskillelsen mellem den kompetence, der tillægges Fondsrådet efter den foreslåede bestemmelse i værdipapirhandelslovens § 83, stk. 2, og den kompetence, der tillægges Finanstilsynet og dermed Det Finansielle Virksomhedsråd efter loven. Fondsrådets kompetence præciseres i den foreslåede bestemmelse ved, at det det er Fondsrådet med Finanstilsynet som sekretariat, der kontrollerer, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i lovens §§ 55 - 65 og i regler udstedt i medfør af § 68, er overholdt for foreninger, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, og at Fondsrådet i den forbindelse udøver beføjelserne i § 69. Finanstilsynets og dermed Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence omfatter de nævnte bestemmelser i relation til foreninger, der ikke har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer ikke handles på en autoriseret markedsplads.

Til nr. 4

Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen, der foreslås indsat som værdipapirhandelslovens § 84 a, stk. 5, nr. 17, jf. lovforslagets § 1, nr. 27. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 5

Der henvises til bemærkningerne til forslaget § 2, nr. 13.

Til § 4

Til nr. 1-3

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i årsregnskabsloven vedrørende udarbejdelse af delårsrapport for børsnoterede virksomheder. Bestemmelsen indsættes som § 134 a i kapitel 16 a (forslagets § 4, nr. 3). Som en konsekvens heraf foreslås det, at overskriften til afsnit VII samt overskriften til kapitel 16 ændres (forslagets § 4, nr. 1 og 2).

Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 134 a, stk. 1, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved bekendtgørelse fastsætte regler om, at børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse D - ud over at udarbejde årsrapport efter den gældende bestemmelse i § 102 - skal udarbejde delårsrapport for de første seks måneder af hvert regnskabsår (halvårsrapport). Børsnoterede virksomheder har i dag pligt til at indsende halvårsrapport til fondsbørsen, jf. bekendtgørelse om betingelserne for optagelse til notering af værdipapirer på en fondsbørs, bekendtgørelse nr. 331 af 23. april 1996. I dag er det alene statslige aktieselskaber, som skal indsende halvårsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til årsregnskabsloven.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 134 a, stk. 1, giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at fastsætte regler om udarbejdelse af halvårsrapport for børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven.

I bekendtgørelsen kan der fastsættes regler om indholdet af halvårsrapporten og om, hvorledes oplysningerne heri skal præsenteres. Det kan endvidere bestemmes, at virksomheder, som frivilligt udarbejder delårsrapport for en kortere periode end 6 måneder, skal anvende samme regler som for halvårsrapporter på disse delårsrapporter.

Kravene til indholdet af halvårsrapporter vil blive baseret på kravene til årsrapporter. Der vil således blive stillet krav om, at de samme principper for indregning og måling skal anvendes i såvel årsrapporter som halvårsrapporter.

Den foreslåede bestemmelse i § 134 a, stk. 2, giver endvidere hjemmel til at fastsætte bestemmelser om delårsrapporter, som frivilligt udarbejdes af børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, og som ikke udelukkende er til virksomhedens eget brug. Der vil ikke i de udstedte regler blive fastsat skærpede krav til delårsrapporter for disse virksomheder i forhold til, hvad der kræves af årsrapporter omfattet af regnskabsklasse A.

Hvilke virksomheder, der anses som børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, fremgår af årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 4, der er ændret ved lov nr. 99 af 18. februar 2004. Ændringen af bestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2005. Efter denne bestemmelse anses virksomheden for at være en børsnoteret virksomhed omfattet af regnskabsklasse D, hvis den opfylder følgende to betingelser, som begge skal være opfyldt: For det første skal virksomhedens kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer være optaget til notering på en fondsbørs eller et andet reguleret marked i et land indenfor Den Europæiske Union eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale. Hermed tænkes på de lande, som er omfattet af EØS-aftalen. For det andet skal virksomheden have pligt til at aflægge årsrapport efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1. Sidstnævnte bestemmelse omfatter f.eks. aktieselskaber og andelsselskaber med begrænset ansvar.

Opfylder virksomheden den første betingelse ovenfor, men ikke den anden betingelse, er virksomheden en børsnoteret virksomhed omfattet af regnskabsklasse A, jf. § 3, stk. 2.

Til nr. 4

Det foreslås, at der i en ny bestemmelse i årsregnskabslovens § 148 a indføres hjemmel til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om indsendelse af halvårsrapporter for børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse D til offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 4, nr. 3, der giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at fastsætte regler om, at børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse D skal udarbejde halvårsrapport. Endvidere kan der fastsættes regler om sådanne virksomheders indsendelse af delårsrapporter, som frivilligt udarbejdes for en kortere periode end seks måneder. Baggrunden for dette forslag er, at Københavns Fondsbørs anbefaler børsnoterede virksomheder frivilligt at udarbejde delårsrapporter for en kortere periode end seks måneder. Sådanne delårsrapporter vil i lighed med halvårsrapporter blive omfattet af Fondsrådets kontrol, jf. lovforslagets § 4, nr. 8.

Den foreslåede bestemmelse i § 148 a indeholder hjemmel til at fastsætte regler om indsendelsen, herunder om indsendelsesfristen og om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens adgang til at pålægge medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion tvangsbøder ved manglende indsendelse af såvel halvårsrapporter som delårsrapporter, der frivilligt er udarbejdet for en kortere periode end seks måneder.

Til nr. 5

Ligesom der opkræves en afgift for den del af Fondsrådets sekretariatsfunktion, der varetages af Finanstilsynet, foreslås det, at der opkræves en afgift til dækning af de udgifter, der er forbundet med den del af Fondsrådets sekretariatsfunktion, der varetages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Det foreslås således i § 156, stk. 3 , at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen opkræver en årlig afgift på 30.000 kr. hos hver børsnoteret virksomhed for varetagelsen af de opgaver, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udfører som sekretariat for Fondsrådet i forbindelse med kontrollen af børsnoterede virksomheders overholdelse af regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter, jf. den foreslåede bestemmelse i § 159 a (forslagets § 4, nr. 8).

Afgiften opkræves hos alle danske børsnoterede virksomheder - omfattet af årsregnskabslovens regler - uanset om den enkelte børsnoterede virksomhed er udtaget til kontrol i det enkelte år. Afgiften opkræves således hos alle danske virksomheder, hvis kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer er optaget til notering på en fondsbørs eller et andet reguleret marked i et land indenfor Den Europæiske Union eller i et andet land, hvormed fællesskabet har indgået aftale. Hermed tænkes på de lande, som er omfattet af EØS-aftalen.

Den foreslåede afgift er baseret på de omkostninger, som forventes at medgå til udførelsen af kontrollen efter den foreslåede § 159 a. Afgiftens størrelse er ligeledes baseret på antallet af virksomheder, som på nuværende tidspunkt forventes at blive omfattet af kontrollen.

Det foreslås, at det i lovens ikrafttrædelsesbestemmelse fastsættes, at den foreslåede afgiftsbestemmelse træder i kraft den 1. juli 2004 således, at halvdelen af afgiften, dvs. 15.000 kr., opkræves i 2004, hvorefter afgiften opkræves fuldt ud første gang i 2005.

Den opkrævede afgift skal i 2004 anvendes til dækning af omkostninger, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som sekretariat for Fondsrådet forventes at afholde i forbindelse med forberedelse af sekretariatsopgaven for Fondsrådet. Dette medfører, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som sekretariat for Fondsrådet blandt andet skal udarbejde retningslinjer for, hvordan kontrollen skal varetages af Fondsrådet og af rådets sekretariat. Derudover skal der udarbejdes nærmere retningslinier for samarbejdet mellem Fondsrådets to sekretariater, som varetages af Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Procedurerne for opkrævning af afgiften er endnu ikke fastlagt. Det foreslås derfor, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får hjemmel til ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om opkrævning af afgiften. Bekendtgørelsen vil indeholde bestemmelser om, hvordan opkrævningen skal foregå, og hvornår afgiften forfalder. Der kan endvidere fastsættes bestemmelse om rykkergebyr ved for sen betaling af afgiften.

Til nr. 6

Det foreslås, at delårsrapporter for børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse D indføjes i opregningen af de regnskabsdokumenter m.v., som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan undersøge i henhold til § 159, stk. 1, 1. pkt. Forslaget er en konsekvens af de foreslåede nye bestemmelser i § 134 a og § 148 a (forslagets § 4, nr. 3 og 4), som indeholder hjemmel til at udstede bekendtgørelse om udarbejdelse af delårsrapporter for børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse D samt indsendelse heraf til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på offentliggørelse. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede nye bestemmelse i § 159 a (forslagets § 4, nr. 8). Udnyttes kompetencen til at fastsætte regler om udarbejdelse og indsendelse af sådanne delårsrapporter, har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i overensstemmelse med det oven for anførte kompetencen til at påse overholdelsen af aktieselskabsloven m.v. og frister for indsendelse m.v., mens Fondsrådet har kompetencen til at påse overholdelsen af de regler, der fremgår af § 159 a.

Til nr. 7

Årsregnskabslovens § 159 indeholder bestemmelser om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens kompetence til at undersøge modtagne årsrapporter m.v. Den foreslåede nye bestemmelse i § 159, stk. 1, 3. pkt., henviser til en ny bestemmelse i § 159 a, hvorefter Fondsrådet har kompetence til at kontrollere, at børsnoterede virksomheder overholder de deri nævnte standarder og regler for finansiel information i deres årsrapporter og delårsrapporter (forslagets § 4, nr. 8). Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 8

I forslagets § 1, nr. 17, vedrørende den nye affattelse af § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. foreslås det, at Fondsrådet fører kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter for virksomheder, hvis værdipapirer er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller som handles på en autoriseret markedsplads. Endvidere foreslås det, at Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen virker som sekretariat for Fondsrådet og optræder på dettes vegne i den forbindelse.

På denne baggrund foreslås det, at der i årsregnskabsloven indsættes en ny bestemmelse i § 159 a vedrørende Fondsrådets kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter, som er aflagt af børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen virker som sekretariat for Fondsrådet og optræder på dettes vegne i den forbindelse.

Fondsrådets kontrol efter den foreslåede bestemmelse i § 159 a vedrører både børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse D og de ganske få børsnoterede virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse A. Afgrænsningen af børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse D og regnskabsklasse A er omtalt i bemærkningerne til forslagets § 4, nr. 1-3.

Den nye bestemmelse i § 159 a, stk. 2, vedrører Fondsrådets kontrol med overholdelsen af regler om finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter aflagt af børsnoterede virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse D. Det regelsæt, som Fondsrådet påser overholdelsen af i denne forbindelse, er de internationale regnskabsstandarder, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, årsregnskabsloven og regler fastsat i henhold til årsregnskabsloven. Fondsrådet kontrollerer således den samlede årsrapport, herunder også overholdelsen af de internationale regnskabsstandarder, uanset om den børsnoterede virksomhed følger disse frivilligt eller af pligt.

Efter forordningens artikel 4 har børsnoterede virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse D, pligt til at anvende de internationale regnskabsstandarder i deres koncernregnskab for regnskabsår, der starter den 1. januar 2005 eller senere. Endvidere følger det af årsregnskabslovens § 137, stk. 1, der er ændret ved lov nr. 99 af 18. februar 2004, at disse virksomheder også har pligt til at anvende de internationale regnskabsstandarder i deres årsregnskab for regnskabsår, der starter den 1. januar 2009 eller senere, jf. § 2, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 99 af 18. februar 2004.

Den foreslåede bestemmelse i § 159 a, stk. 2, giver endvidere Fondsrådet hjemmel til at påse overholdelsen af regler vedrørende udarbejdelse af delårsrapport for børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, der udstedes efter den nye bestemmelse i § 134 a, stk. 1 (forslagets § 4, nr. 3).

Den nye bestemmelse i § 159 a, stk. 3, vedrører Fondsrådets kontrol med årsrapporter og delårsrapporter, som frivilligt er aflagt af børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, og som ikke udelukkende er til virksomhedens eget brug.

Hvis en virksomhed, som er omfattet af regnskabsklasse A, har aflagt en sådan årsrapport, påser Fondsrådet, at årsrapporten i det mindste overholder reglerne for regnskabsklasse A, jf. de gældende bestemmelser i § 3, stk. 2, jf. § 7, stk. 1, nr. 1. Har virksomheden i stedet valgt at følge alle eller nogle af reglerne i en højere regnskabsklasse – regnskabsklasse B, C eller D – skal Fondsrådet påse, at disse regler er overholdt, jf. § 7, stk. 5. Det følger af årsregnskabslovens § 137, stk.2, der er ændret ved lov nr. 99 af 18. februar 2004, at børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse A også får mulighed for at udarbejde årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder for regnskabsår, der starter den 1. januar 2005 eller senere. Fondsrådet skal da påse overholdelsen heraf.

I denne forbindelse bemærkes, at årsrapporter, som frivilligt udarbejdes af børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, ikke skal indsendes til offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. At virksomheder uden pligt til indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen underkastes kontrol efter årsregnskabsloven, er noget nyt. Der er tale om børsnoterede virksomheder uden begrænset ansvar - typisk interessentskaber, hvor staten og/eller kommuner er interessenter. I øjeblikket er der tale om ganske få virksomheder.

Det følger af den foreslåede nye bestemmelse i § 159 a, stk. 4, at Fondsrådets kontrol ikke omfatter overholdelse af indsendelsesfrister m.v., som gælder for børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, med henblik på offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette påses som hidtil af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Efter § 159 a, stk. 5, udøver Fondsrådet i forbindelse med kontrollen efter stk. 2 og 3 de beføjelser, der er tillagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i § 160, § 161 og § 162, stk. 1, nr. 2 og 3, samt stk. 2, jf. § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. Vedrørende § 83, stk. 2 og 3 henvises til forslagets § 1, nr. 17.

Dette indebærer, at Fondsrådet af virksomheden, dens ledelse eller dens revisor kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om der er sket overtrædelse af de i § 159 a nævnte standarder og regler, jf. årsregnskabslovens § 160.

Desuden kan Fondsrådet – for at sikre, at de i § 159 a nævnte standarder og regler overholdes – 1) yde vejledning, 2) påtale overtrædelser og 3) påbyde, at fejl skal rettes og at overtrædelser skal bringes til ophør, jf. § 161.

Fondsrådet kan endvidere pålægge medlemmer af den børsnoterede virksomheds bestyrelse, direktion eller lignende ansvarligt organ samt revisor tvangsbøder, hvis de undlader at efterkomme påbud fra Fondsrådet efter § 160 eller § 161, nr. 3.

Den nye bestemmelse i § 159 a, stk. 6, indeholder nogle beføjelser for Fondsrådet, som ikke findes tilsvarende for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i årsregnskabsloven. Fondsrådet kan således give en børsnoteret virksomhed pålæg om at ændre forhold, herunder pålæg om at offentliggøre ændrede eller supplerende oplysninger. Efterkommer virksomheden ikke dette, kan Fondsrådet pålægge virksomhedens bestyrelse m.v. tvangsbøder. Endvidere kan Fondsrådet selv, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, offentliggøre oplysninger om virksomhedens forhold, herunder offentliggøre pålægget, eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra notering på en fondsbørs eller fra optagelse til handel på en autoriseret markedsplads.

De foreslåede nye bestemmelser i § 159 a, stk. 6, skal ses i sammenhæng med forslagets § 2, nr. 13, der ændrer § 374 i lov finansiel virksomhed, og § 3, nr. 5, der ændrer § 133 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Med de foreslåede ændringer sikres det, at Fondsrådets reaktionsmuligheder er ens for samtlige de virksomheder, der er underlagt rådets kontrol efter den foreslåede § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. (forslagets § 1, nr. 17). De pågældende reaktionsmuligheder er nærmere omtalt i bemærkningerne til § 2, nr. 13.

Til nr. 9

Afgørelser truffet af Fondsrådet som led i rådets kontrol efter § 83, stk. 2, og § 83 b, stk. 2-4 kan indbringes for Erhvervsankenævnet i henhold til § 88, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. jf. lovforslagets § 1, nr. 35.

Af den foreslåede nye bestemmelse i årsregnskabslovens § 163, stk. 3, fremgår det, at afgørelser truffet af Fondsrådet efter årsregnskabsloven kan indbringes for Erhvervsankenævnet. Det gælder dog ikke Fondsrådets afgørelse om indhentning af oplysninger efter § 160. Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 159 a, stk. 5 (forslagets § 4, nr. 8), kan Fondsrådet kræve oplysninger efter årsregnskabslovens § 160.

Til nr. 10

Med den foreslåede bestemmelse i § 164, stk. 5, vil den, der ikke efterlever et pålæg fra Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet, jf. den foreslåede nye bestemmelse i § 159 a (forslagets § 4, nr. 8), kunne pålægges bødestraf, hvis et pålæg ikke efterkommes.

Med den foreslåede ændring sikres det, at Fondsrådets sanktionsmuligheder er ens for samtlige de virksomheder, der er underlagt rådets kontrol efter den foreslåede § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 13.

Til § 5

Til nr. 1

Det foreslås, at der indføres et krav til forsikringsselskaberne om, at der hvert år i forbindelse med årsregnskabets aflæggelse overfor fonden skal indsendes en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor om, at bidragsberegningen til fonden er korrekt. Dette krav indføres for at sikre, at bidragsbetalingen til fonden sker korrekt. Såfremt Finanstilsynet beslutter, at revisorerne kan benytte en standardrevisorerklæring vedrørende forsikringsselskabernes beregning af bidrag til fonden, vil udformningen af erklæringen ske i et samarbejde med Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen Registrerede Revisorer. Hermed sikres, at erklæringen opfylder de danske revisionsstandarder.

Til nr. 2

Bestemmelsen giver det enkelte forsikringsselskab mulighed for selv at afholde udgifterne til Fonden uden forlods at opkræve dette hos forsikringstageren. Baggrunden herfor er, at det har vist sig, at der er forsikringsselskaber, som har en forsikringsportefølje med en sammensætning, der betyder, at selskabernes udviklingsomkostninger til EDB i forbindelse med opkrævningen hos kunderne, vil være større end det beløb, som skal opkræves hos disse. Der vil i disse situationer være tale om, at omkostningerne ved opkrævningen af bidrag er uforholdsmæssige store. I disse tilfælde skal selskaberne derfor have mulighed for at afholde og afregne beløbet selv og således ikke være forpligtet til at opkræve det hos kunderne.

Til § 6

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. januar 2005

I stk. 2 foreslås det at lade § 1, nr. 13 træde i kraft dagen efter lovens offentliggørelse i Lovtidende. Dette skal sikre, at en dansk fondsbørs fortsat kan optage fjernmedlemmer fra lande indenfor Den Europæiske Union og EØS.

I stk. 3 , foreslås det at lade § 1, nr. 4, 8-10, § 2, nr. 1-3 og § 3, nr. 1 og 2 træde i kraft den 1. juli 2004. Dette skyldes, at der er tale om ændringer, som det er hensigtsmæssigt at lade træde i kraft snarest af hensyn til at sikre en harmoniseret retstilstand.

Desuden foreslås det, at § 1, nr. 7 og 40 træder i kraft den 1. juli 2004. Dette skyldes, at denne del af forslaget skal ses i sammenhæng med bestemmelser i forslaget til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om den selvstændige virksomhed DSB og DSB S-tog A/S og kildeskatteloven, L 145.

I stk. 3 foreslås det ligeledes, at § 1, nr. 12 og 33 træder i kraft den 1. juli 2004. Dette skal give Finanstilsynet mulighed for allerede i år at kunne fastsætte regler for alternative markeder, hvis det viser sig at blive nødvendigt. En ikrafttrædelse den 1. juli 2004 af § 1, nr. 33 skal sikre, at Finanstilsynet kan opfylde internationale forpligtelser.

Endvidere foreslås det i stk. 3, at § 1, nr. 29 og 36, træder i kraft den 1. juli 2004. Disse bestemmelser i forslaget giver Finanstilsynet kompetence til at behandle klager over markedsvirksomhedernes afgørelser truffet i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven. Det anses for hensigtsmæssigt at lade denne del af forslaget træde i kraft allerede 1. juli 2004, idet reglerne alene medfører mindre ændringer af den gældende lov på områder, hvor den nuværende retstilstand vurderes som uhensigtsmæssig.

Endelig foreslås det, at forslagets § 2, nr. 11 og 12, samt § 4, nr. 5 træder i kraft den 1. juli 2004, således at de nødvendige afgifter for 2004 i forbindelse med Fondsrådet kontrol efter den foreslåede § 83, stk. 2, kan opkræves.

Lovforslagets § 5 foreslås ligeledes at træde i kraft 1. juli 2004, idet det er fundet hensigtsmæssigt snarest muligt at lade forsikringsselskaber selv kunne afholde udgiften til Fonden.

Efter stk. 4 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bilag

Gældende formulering		Lovforslaget

Lov om værdipapirhandel m.v.
		§ 1 I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 19. december 2003, foretages følgende ændringer:
§ 2. Denne lovs bestemmelser om værdipapirer finder anvendelse på følgende instrumenter: 12) andre instrumenter og kontrakter efter Fondsrådets beslutning. --		1. I § 2, stk. 1, nr. 12, § 19, stk. 2, og § 88, stk. 2, ændres »Fondsrådets« til: »Finanstilsynets«.
§ 88 Stk. 2. Stk. 1 finder tillige anvendelse på afgørelser truffet af virksomheder, der udøver beføjelser på Fondsrådets vegne.

§ 2 Stk. 2. Fondsrådet kan fastsætte regler om, at nærmere bestemte instrumenter undtages fra denne lov. --- § 21 Stk. 2. Endvidere kan en fondsbørs optage værdipapirer, der er optaget til notering på en anden fondsbørs, til handel efter regler fastsat af Fondsrådet. --- § 22 Stk. 4. Fondsrådet fastsætter regler om betingelser for optagelse af værdipapirer til notering på en fondsbørs. ---		2. I § 2, stk. 2 , § 21, stk. 2 , § 22, stk. 4 , § 23, stk. 2 og 3 og to steder i stk. 4 , § 24, stk. 2 , § 25, stk. 5 , § 26 a, § 30, stk. 1 og 2 , § 31, stk. 2, § 32, stk. 3, § 33, stk. 2 og 4 , § 42 a, § 43, stk. 3, § 44, stk. 3 og 5 , og to steder i stk. 4 , § 45, stk. 1, 2 og 4 , § 46, stk. 2, § 47, stk. 2 , og to steder i § 48, stk. 3, § 83 a, stk. 6, § 84 b, stk. 2, nr. 7-8 og tre steder i nr. 6 , og § 88, stk. 3 og 4 , ændres »Fondsrådet« til: »Finanstilsynet«.
§ 23 Stk. 2. Et prospekt skal udarbejdes i overensstemmelse med de regler, som Fondsrådet fastsætter i henhold til stk. 4 om prospekters indhold, og skal præsenteres på en måde, som gør det muligt at forstå indholdet og vurdere betydningen af den givne information. Stk. 3. Fondsrådet træffer beslutning om prospektets godkendelse.
Stk. 4. Fondsrådet fastsætter regler for prospekters indhold og om prospekters godkendelse i de tilfælde, hvor værdipapirer ønskes optaget til notering på flere fondsbørser. Fondsrådet kan endvidere fastsætte regler om fritagelse for pligten til at udarbejde et prospekt. ---
§ 24 Stk. 2. Fondsrådet fastsætter regler om udbudsmateriale og om prospekters offentliggørelse. ---
§ 25 Stk. 5. Fondsrådet fastsætter regler om sletning og suspension af værdipapirer fra noteringen. ---
§ 26 a. De beføjelser, der er tillagt en fondsbørs efter bestemmelserne i §§ 21, 22 og 25 udøves af Fondsrådet, når en dansk eller udenlandsk fondsbørs ansøger om optagelse til notering af sine værdipapirer på en fondsbørs. Tilsvarende gælder, når en dansk eller udenlandsk autoriseret markedsplads ansøger om optagelse til notering af sine værdipapirer på en fondsbørs. ---
§ 30. Fondsrådet fastsætter regler om udstederes og aktionærers oplysningsforpligtelse over for en fondsbørs, herunder om muligheden for dispensation. Stk. 2. Fondsrådet fastsætter regler om oplysningsforpligtelse, såfremt en udsteder har værdipapirer optaget til notering på flere fondsbørser. ---
§ 31 Stk. 2. Fondsrådet kan fritage fra forpligtelsen i stk. 1, såfremt særlige forhold gør sig gældende. ---
§ 32 Stk. 3. Fondsrådet fastsætter bestemmelser om tilbudspligt efter § 31, stk. 1, om tilbudsdokumenters indhold samt offentliggørelse og kan herunder fastsætte bestemmelser om ledelsens forpligtelse til at redegøre for tilbuddets indhold. ---
§ 33 Stk. 2. Fondsrådet kan bestemme, at indberetningspligt tillige påhviler andre, og kan desuden i særlige tilfælde udstrække indberetningspligten til at omfatte andre unoterede værdipapirer end dem, der handles på en autoriseret markedsplads. …
Stk. 4. Fondsrådet fastsætter nærmere bestemmelser om indberetningspligten, herunder omfang og indhold, og hvortil der skal indberettes. En fondsbørs fastsætter regler om betaling af gebyrer for indberetninger og offentliggørelse. ---
§ 42 a. De beføjelser, der er tillagt en autoriseret markedsplads efter bestemmelserne i § 40, stk. 2, og § 42, udøves af Fondsrådet, når en dansk eller udenlandsk autoriseret markedsplads ansøger om optagelse til handel af sine værdipapirer på en autoriseret markedsplads. ---
§ 43 Stk. 3. Fondsrådet kan fastsætte regler om, at udbud af nærmere bestemte værdipapirer undtages fra denne lov. ---
§ 44 Stk. 3. Et prospekt, der opfylder de krav, der i medfør af lovens kapitel 6 er fastsat til prospekter for værdipapirer, der ønskes optaget til notering på en fondsbørs, kan træde i stedet for et prospekt som nævnt i stk. 1. Prospektet skal inden bekendtgørelse godkendes af Fondsrådet, jf. § 45, stk. 2.
Stk. 4. Et prospekt, der opfylder kravene til prospekter for værdipapirer, som ønskes optaget til officiel notering på en fondsbørs i en anden medlemsstat inden for Den Europæiske Union efter bestemmelser i direktiv nr. 80/390/EØF med senere ændringer, og som er godkendt af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat, sidestilles med et prospekt som nævnt i stk. 1. Prospektet skal være affattet på et sprog godkendt af Fondsrådet. Prospektet skal inden bekendtgørelse, jf. § 45, stk. 2, forelægges Fondsrådet, der påser, at betingelserne efter 1. og 2. pkt. er opfyldt.
Stk. 5. Fondsrådet fastsætter regler om prospektets indhold. ---
§ 45. Prospekter som nævnt i § 44 skal indsendes til Fondsrådet. Stk. 2. Fondsrådet påser, at prospekter som nævnt i § 44 opfylder forskrifterne i dette kapitel og bestemmelser fastsat i medfør heraf. …
Stk. 4. Fondsrådet fastsætter regler om betaling af gebyrer for behandling af prospekter. ---
§ 46 Stk. 2. Fondsrådet kan fastsætte regler om det nærmere indhold af udbudsmateriale. ---
§ 47 Stk. 2. Fondsrådet kan efter indstilling fra den fondsbørs, hvor det pågældende værdipapir er noteret eller handlet, tillade, at der etableres værdipapirmæglervirksomhed, og kan i forbindelse hermed fastsætte de nærmere vilkår for værdipapirmægleres virksomhed. ---
§ 48 Stk. 3. Fondsrådet kan fastsætte bestemmelser for pengemarkedsmægleres drift af markeder for pengemarkedsrelaterede værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs. Fondsrådet kan bestemme, at en pengemarkedsmægler må udøve virksomhed som værdipapirmægler. ---
§ 83 a Stk. 6. Fondsrådet træffer ved bekendtgørelse beslutning om delegation efter stk. 1. ---
§ 84 b, stk. 2 6) Den, der for Fondsrådet indbringer en af en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en clearingcentral eller en værdipapircentral truffet beslutning i sager af vidtrækkende eller principiel betydning, jf. § 88, stk. 3, og som Fondsrådet anser for part i sagen, samt øvrige, som Fondsrådet anser som part i sagen.
7) En erhverver som nævnt i § 31, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 2, samt øvrige, som Fondsrådet i særlige tilfælde anser for part i sagen.
8) Den, som Fondsrådet i medfør af § 33, stk. 2, har bestemt at indberetningspligten påhviler. ---
§ 88 Stk. 3. Fondsbørsers, autoriserede markedspladsers, clearingcentralers eller værdipapircentralers afgørelser i sager af vidtrækkende eller principiel betydning truffet i henhold til egne regelsæt kan indbringes for Fondsrådet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Indbringelsen kan tillægges opsættende virkning.
Stk. 4. Erhvervsankenævnets afgørelser og afgørelser, Fondsrådet træffer efter stk. 3, kan ved et sagsanlæg senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, indbringes for domstolene.

§ 3		3. § 3, stk. 2 , affattes således:
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter efter høring af Fondsrådet nærmere regler om god værdipapirhandelsskik. Ved Fondsrådets behandling af		» Stk. 2 . Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om god værdipapirhandelsskik.«
1) sager om udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik samt
2) sager om god værdipapirhandelsskik, jf. stk. 1, af principiel karakter eller af vidtgående betydning indkaldes Forbrugerombudsmanden til at deltage i det pågældende dagsordenspunkt. Forbrugerombudsmanden har i de under nr. 1 nævnte sager samme beføjelser som rådets medlemmer. Forbrugerombudsmanden er i forbindelse med deltagelse i Fondsrådets møder underlagt tavshedspligt efter § 84 a, stk. 1.

§ 4. Ved en værdipapirhandler forstås i denne lov		4. § 4, stk. 1, nr. 1 , affattes således:
1) finansielle virksomheder, der har tilladelse som pengeinstitut eller fondsmæglerselskab,		»1) finansielle virksomheder, der har tilladelse som pengeinstitut, for så vidt disse virksomheder har tilladelse efter lov om finansiel virksomhed § 9, stk. 1, samt finansielle virksomheder, der har tilladelse som fondsmæglerselskab,«

§ 7. I denne lov forstås		5. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
1) ved en fondsbørs et aktieselskab, der driver børsvirksomhed, 2) ved en autoriseret markedsplads et aktieselskab, der driver virksomhed som autoriseret markedsplads, 3) en værdipapirmægler et aktieselskab, der driver værdipapirmæglervirksomhed, 4) ved en pengemarkedsmægler et aktieselskab, der driver pengemarkedsmæglervirksomhed, 5) ved en clearingcentral et aktieselskab, der driver værdipapirclearingvirksomhed, og 6) ved en værdipapircentral et aktieselskab, der driver registreringsvirksomhed.		» Stk. 2. Bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf i § 12, stk. 1, § 12 d, stk. 5 og § 31 stk. 1, nr. 2, skal i SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem alene finde anvendelse på tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de fornødne tilpasninger. Stk. 3. Bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf samt bestemmelser om ledelsen i § 9, § 12 a, stk. 1 og 3, § 12 c, § 12 d, stk. 1- 3, § 13, § 34, stk. 4, nr. 1 og 2, § 37, stk. 8, § 37 a, stk. 1, § 60, stk. 4, § 84 b, stk. 2, nr. 2 og stk. 3, § 87, stk. 1, § 95, stk. 1, og § 96, stk. 1, skal i SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem udover ledelsesorganet, jf. § 8, stk. 1, i lov nr. XXX af XX. XX 2004 om det europæiske selskab , også finde anvendelse på tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de fornødne tilpasninger.«
Stk. 2. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.		Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.
Stk. 3. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 4. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.

§ 11. Et aktieselskab omfattet af § 7 skal meddele Finanstilsynet eller Fondsrådet, hvis det bliver bekendt med eller har formodning om, at nogen har overtrådt loven, bekendtgørelser udstedt i henhold til loven eller groft eller gentagne gange har overtrådt regler udstedt af en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en clearingcentral eller en værdipapircentral. ---		6. I § 11 , to steder i § 84 b, stk. 1, i § 84 b, stk . 3, § 88, stk. 1, og fire steder i § 93, stk. 2, udgår »eller Fondsrådet«.
§ 84 b. Som part i forhold til Finanstilsynet eller Fondsrådet anses alene aktieselskaber omfattet af § 7, et registreret betalingssystem, værdipapirhandleren, det kontoførende institut eller udstederen af værdipapirer, som en afgørelse, der er eller vil blive truffet af Finanstilsynet eller Fondsrådet, retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3. …
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i et selskab omfattet af § 7 eller i andre virksomheder omfattet af loven, hvis Finanstilsynets eller Fondsrådets påtale eller pålæg i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod pågældende. ---
§ 88. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Fondsrådet i henhold til denne lov eller efter regler udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke afgørelser efter stk. 3 eller § 87. ---
§ 93 Stk. 2. Såfremt en fysisk eller juridisk person ikke opfylder sine forpligtelser efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, kan Finanstilsynet eller Fondsrådet give den pågældende pålæg om ændring af forholdet. Pålæg kan ligeledes gives til sammenslutninger af juridiske personer. Såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, kan Finanstilsynet eller Fondsrådet offentliggøre pålægget eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra notering på en fondsbørs eller fra optagelse til handel på en autoriseret markedsplads. Den, der ikke efterlever et pålæg fra Finanstilsynet eller Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildlende oplysninger til Finanstilsynet eller Fondsrådet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

§ 12 Stk. 2. Bestemmelserne i aktieselskabslovens § 56, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse på aktieselskaber omfattet af § 7.		7. I § 12, stk. 2 , ændres: »stk. 5« til »stk. 6«.

§ 12 b. Personer ansat af bestyrelsen i et aktieselskab omfattet af § 7 og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og aktieselskabets interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer,		8. I § 12 b, stk. 1 og § 12 d, stk. 1, indsættes efter »Personer«: », der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er«.
1) optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte værdipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten, 2) erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er risikoafdækning,
3) erhverve kapitalandele, bortset fra andele i investeringsforeninger og specialforeninger m.v., med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen eller 4) erhverve positioner i fremmed valuta, bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på andet end betaling for køb af værdipapirer, varer eller tjenesteydelser eller køb eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser. ---
§ 12 d. Personer ansat af bestyrelsen i et aktieselskab omfattet af § 7 kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem eller funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end aktieselskabet.

§ 12 b		9. § 12 b, stk. 4 og 5, affattes således:
Stk. 4. De af stk. 1 omfattede personer skal på anmodning fra den eksterne revision indberette de finansielle transaktioner, som de pågældende har foretaget. Indberetningen skal være ledsaget af fornøden dokumentation. Den eksterne revision har til brug for kontrol af bestemmelsens overholdelse adgang til at rette forespørgsel om den pågældendes konti og depoter samt at forlange udskrifter derfra ved henvendelse til den kontoførende virksomhed. Stk. 5. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kontrollen i henhold til stk. 4 har givet anledning til bemærkninger.		» Stk. 4. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1, udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse af forbuddet i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om indberetning af formuedispositioner. Stk. 5. Den eksterne revision skal én gang om året gennemgå den finansielle virksomheds retningslinjer efter stk. 4, og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse om, hvorvidt retningslinjerne vurderes som værende betryggende og har fungeret hensigtsmæssigt, samt hvorvidt virksomhedens kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger.«

§ 12 b Stk. 5. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kontrollen i henhold til stk. 4 har givet anledning til bemærkninger.		10. I § 12 b , indsættes efter stk. 5 som nyt stykke: » Stk. 6. Et kontoførende institut har på anmodning fra bestyrelsen i den finansielle virksomhed pligt til at give den finansielle virksomheds eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra for personer omfattet af stk. 1.«
Stk. 6 . Forbuddet i stk. 1, nr. 2, omfatter ikke finansielle instrumenter, der er afledt af aktier i aktieselskabet eller en virksomhed, der er koncernforbundet hermed, og som den pågældende modtager som led i sin aflønning. Stk. 7 . Forbuddet i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke lån til køb af medarbejderaktier samt de i stk. 6 nævnte instrumenter. Stk. 8. Forbuddet i stk. 1, nr. 3, omfatter ikke aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af de i stk. 6 nævnte instrumenter. Stk. 9 . Interne revisions- og vicerevisionschefer må uanset stk. 1-8 ikke have økonomiske interesser i den virksomhed eller koncern, som de er ansat i.		Stk. 6-9 bliver herefter stk. 7-10.

§ 12 b Stk. 9 . Interne revisions- og vicerevisionschefer må uanset stk. 1-8 ikke have økonomiske interesser i den virksomhed eller koncern, som de er ansat i.		11. I § 12 b, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »1–8« til:»1–9«.

§ 16 Stk. 2. Såfremt en eller flere værdipapirhandlere alene eller i forening med andre driver et marked, hvor der regelmæssigt handles noterede værdipapirer i et væsentligt omfang, kan Finanstilsynet beslutte, at det skal opfylde bestemmelserne i kapitel 4-10.		12. § 16, stk. 2, 1. pkt. , affattes således: » Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler for markeder, hvor der handles værdipapirer, og som drives af en eller flere værdipapirhandlere alene eller i forening.«

§ 20 Stk. 2. En fondsbørs kan efter at have indhentet Finanstilsynets tilladelse optage et kreditinstitut eller et investeringsselskab som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4, der ikke udøver værdipapirhandel enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed § 1, stk. 3, henholdsvis § 33, som medlem.		13. I § 20, stk. 2 , indsættes som nyt 1. pkt.: »En fondsbørs kan optage et kreditinstitut eller et investeringsselskab som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 3, der ikke udøver værdipapirhandel gennem en filial eller ved tjenesteydelser her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed § 30 og § 31.«

§ 26. Fondsrådet kan bestemme, at rådets beføjelser efter § 23, stk. 3, og i regler udstedt i medfør af § 22, stk. 4, § 23, stk. 4, § 24, stk. 2, og § 25, stk. 5, kan udøves på rådets vegne af en fondsbørs på nærmere fastsatte vilkår. ---		14. § 26, § 29 a, § 31, stk. 3, § 32, stk. 1, 2. pkt., § 32 a og § 33 a ophæves.
§ 29 a. Fondsrådet påser, at udstedere og enhver, der besidder aktier i selskaber, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads, overholder bestemmelserne i dette kapitel. Stk. 2. Fondsrådet kan bestemme, at rådets beføjelser efter stk. 1 og i regler udstedt i medfør af § 29, stk. 3, og § 30 kan udøves på rådets vegne af en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads på nærmere fastsatte vilkår. ---
§ 31 Stk. 3. Fondsrådet påser overholdelse af stk. 1. ---
§ 32. … Fondsrådet påser overholdelsen af 1. pkt. ---
§ 32 a. Fondsrådet kan bestemme, at rådets beføjelser efter § 31, stk. 2 og 3, og § 32, stk. 1, og i regler udstedt i medfør af § 32, stk. 3, kan udøves på rådets vegne af en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads på nærmere fastsatte vilkår. ---
§ 33 a. Fondsrådet påser overholdelsen af bestemmelserne i dette kapitel. Stk. 2. Fondsrådet kan bestemme, at beføjelsen efter stk. 1 og i regler udstedt i medfør af § 33, stk. 4, 1. pkt., kan udøves af en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads på nærmere fastsatte vilkår.

§ 68 Stk. 3. De efter registeret berettigede og anmeldere kan i overensstemmelse med værdipapircentralens regler, der skal godkendes af Finanstilsynet, vælge, at meddelelser om udtrækning eller ændring skal gives periodisk, og kan ligeledes fravælge meddelelser herom helt eller delvis.		15. I § 68, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.: »Det samme gælder meddelelser om udslettelse, medmindre udslettelsen er en følge af konkurs, likvidation, fusion, spaltning eller lignende på investeringstidspunktet uforudsete begivenheder. «

		16. Overskriften til kapitel 25 affattes således:
Kapitel 25 Fondsrådet		»Kapitel 25 Tilsyn, kontrol m.v.«

		17. § 83 affattes således:
§ 83. Fondsrådet skal virke for et velfungerende dansk værdipapirmarked, som har en sådan effektivitet, gennemskuelighed og konkurrencedygtighed, at det er attraktivt for udstedere, investorer og værdipapirhandlere, og som lever op til internationale standarder. Stk. 2. Fondsrådet, der er et uafhængigt, kollegialt råd, består af 12 medlemmer med henholdsvis økonomisk eller juridisk indsigt og indsigt i værdipapirmarkedet. Økonomi- og erhvervsministeren udnævner formanden og næstformanden, og udnævner de øvrige medlemmer samt suppleanter herfor efter indstilling for indtil 4 år ad gangen. Et medlem af Fondsrådet og suppleanten for et medlem må ikke samtidig være medlem af ledelsen for en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en clearingcentral, en værdipapircentral, en autoriseret pengemarkedsmægler eller en værdipapirmægler. Stk. 3. Formanden og næstformanden skal repræsentere generelle samfundsmæssige interesser. Formanden skal have økonomisk-erhvervsmæssig sagkundskab, mens næstformanden skal have juridisk-erhvervsmæssig sagkundskab. Danmarks Nationalbank indstiller ét medlem, Forsikring & Pension og Foreningen af Firmapensionskasser indstiller 2 medlemmer i fællesskab, og ATP og LD indstiller ét medlem i fællesskab. Børsmæglerforeningen indstiller 2 medlemmer. Finansrådet og InvesteringsForeningsRådet indstiller ét medlem i fællesskab. Realkreditrådet indstiller ét medlem, og Dansk Industri, Danmarks Rederiforening og Det Danske Handelskammer indstiller ét medlem i fællesskab. Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening indstiller ét medlem i fællesskab. Stk. 4. Fondsrådet træffer afgørelse ved simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.		» § 83. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 12 b, stk. 1 og 2. Stk. 2 . Fondsrådet skal for udstedere af værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, kontrollere, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i lov om finansiel virksomhed §§ 183 – 193, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. §§ 55 – 65, og lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) er overholdt. Fondsrådet skal tillige kontrollere, at regler udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed § 196, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 68 og årsregnskabsloven er overholdt, ligesom Fondsrådet kontrollerer overholdelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder. Fondsrådet udøver i den forbindelse de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i henhold til lov om finansiel virksomhed § 197, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 69, og de beføjelser, der er tillagt rådet i henhold til årsregnskabslovens § 159 a. Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen virker som sekretariat for Fondsrådet og optræder på dettes vegne i den forbindelse. Stk. 3 . Ved Fondsrådets kontrol af overholdelsen af regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i henhold til stk. 2, har Fondsrådet de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i § 87, stk. 1- 3 og 6, jf. dog § 83 b stk. 3 og 4.
Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren godkender Fondsrådets forretningsorden, der offentliggøres ved bekendtgørelse. Stk. 6. Regler udstedt i medfør af § 19, stk. 1 og 2, § 33, stk. 4, § 41, stk. 3, § 42, stk. 5, § 52, stk. 1 og 2, og § 54, stk. 4, samt ændringer heri skal anmeldes til Fondsrådet. Stk. 7. Fondsrådet kan give fondsbørser, autoriserede markedspladser og clearingcentraler pålæg om at ændre de efter stk. 6 omfattede regler eller fastsætte supplerende regler for disse områder.		Stk. 4 . Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand. Fondsrådet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand i forbindelse med rådets tilsyn efter stk. 2. Stk. 5 . § 346, stk. 4, og § 356 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov. Stk. 6 . Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til økonomi- og erhvervsministeren om sin virksomhed efter denne lov. Finanstilsynet udarbejder årligt en liste over regulerede markeder, dvs. fondsbørser og autoriserede markedspladser, til opfyldelse af artikel 16 i Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer. Fondsrådet afgiver en årlig redegørelse til økonomi- og erhvervsministeren om sin virksomhed efter stk. 2.
		Stk. 7 . Finanstilsynet afgiver i samarbejde med Forbrugerstyrelsen årligt til økonomi- og erhvervsministeren en rapport over status for udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik og om erfaringerne med reglernes anvendelse, jf. § 3, stk. 2. Stk. 8 . Regler udstedt i medfør af § 19, stk. 1 og 2, § 33, stk. 4, § 41, stk. 3, § 42, stk. 5, § 52, stk. 1 og 2 og § 54, stk. 4, samt ændringer heri skal anmeldes til Finanstilsynet.«

		18. § 83 a, stk. 1 , affattes således:
§ 83 a. Fondsrådet kan, hvor dette er udtrykkeligt anført, bestemme, at visse beføjelser, der er tillagt Fondsrådet i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven, kan udøves af en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads på nærmere fastsatte vilkår. Stk. 2. En fondsbørs eller en autoriseret markedsplads, der har fået tillagt beføjelser efter stk. 1, kan kræve betaling for varetagelse af opgaver, der følger af disse beføjelser.		» § 83 a. Finanstilsynet kan bestemme, at tilsynets beføjelser efter 1) § 23, stk. 3, og regler udstedt i medfør af § 22, stk. 4, § 23, stk. 4, § 24, stk. 2 og § 25, stk. 5, kan udøves på tilsynets vegne af en fondsbørs på nærmere fastsatte vilkår, 2) § 31, stk. 2 og regler udstedt i medfør af § 29, stk. 3, § 30, § 32, stk. 3, og § 33, stk. 4, 1. pkt., kan udøves på tilsynets vegne af en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads på nærmere fastsatte vilkår og,
Stk. 3. En fondsbørs eller autoriseret markedsplads, der har fået tillagt beføjelser efter stk. 1, skal opfylde forvaltningslovens kapitel 3-7 samt lov om offentlighed i forvaltningen, når den træffer afgørelse inden for de delegerede områder, jf. stk. 1. Stk. 4. Bestemmelserne i § 84 a, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på fondsbørser henholdsvis autoriserede markedspladser, der har fået tillagt beføjelser efter stk. 1.		3) § 83, stk. 1, til at påse overholdelsen af bestemmelserne i § 27, § 28, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1 og § 33, stk. 1, kan udøves på tilsynets vegne af en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads på nærmere fastsatte vilkår.«
Stk. 5. Bestemmelserne i § 84 b, stk. 1 og 2, nr. 5, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse, i det omfang fondsbørser henholdsvis autoriserede markedspladser har fået tillagt beføjelser efter stk. 1. Stk. 6. Fondsrådet træffer ved bekendtgørelse beslutning om delegation efter stk. 1.

		19 . Efter § 83 a indsættes:
§ 83 a. Fondsrådet kan, hvor dette er udtrykkeligt anført, bestemme, at visse beføjelser, der er tillagt Fondsrådet i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven, kan udøves af en fondsbørs henholdsvis en autoriseret markedsplads på nærmere fastsatte vilkår. Stk. 2. En fondsbørs eller en autoriseret markedsplads, der har fået tillagt beføjelser efter stk. 1, kan kræve betaling for varetagelse af opgaver, der følger af disse beføjelser. Stk. 3. En fondsbørs eller autoriseret markedsplads, der har fået tillagt beføjelser efter stk. 1, skal opfylde forvaltningslovens kapitel 3-7 samt lov om offentlighed i forvaltningen, når den træffer afgørelse inden for de delegerede områder, jf. stk. 1.		» § 83 b . Ved kontrollen i medfør af § 83, stk. 2, skal det undersøges, om reglerne for finansiel information er overholdt i udvalgt finansiel information fra de omfattede udstederes årsrapporter og delårsrapporter. Kontrollen omfatter hvert år op til 20 pct. af de af § 83, stk. 2 omfattede udstedere. De pågældende udstedere udvælges såvel ud fra en risikomæssig betragtning som ved tilfældig udvælgelse. Stk. 2. En undersøgelse efter stk. 1 iværksættes ved en formel kontrol for åbenbare overtrædelser af reglerne for finansiel information i de udvalgte udstederes årsrapporter og delårsrapporter.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 84 a, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på fondsbørser henholdsvis autoriserede markedspladser, der har fået tillagt beføjelser efter stk. 1. Stk. 5. Bestemmelserne i § 84 b, stk. 1 og 2, nr. 5, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse, i det omfang fondsbørser henholdsvis autoriserede markedspladser har fået tillagt beføjelser efter stk. 1. Stk. 6. Fondsrådet træffer ved bekendtgørelse beslutning om delegation efter stk. 1.		Stk. 3 . Hvis der ved den formelle kontrol efter stk. 2 er begrundet formodning om, at den finansielle information indeholder fejl og mangler af betydning for investorernes beslutningstagen, indhenter Fondsrådet en redegørelse fra virksomheden, dens ledelse eller dens eksterne revisorer. Såfremt der, efter at Fondsrådet har indhentet denne redegørelse, fortsat er begrundet formodning om, at den finansielle information indeholder fejl og mangler af betydning for investorernes beslutningstagen, indhenter Fondsrådet yderligere oplysninger fra virksomheden eller dens ledelse, herunder revisionsprotokollater. Fondsrådet kan kræve, at en redegørelse eller yderligere oplysninger fra virksomheden eller dens ledelse attesteres af revisor, og kan fastsætte en frist for, hvornår redegørelsen eller oplysningerne skal være Fondsrådet i hænde.
		Stk. 4 . Såfremt der fortsat, efter at Fondsrådet har gennemført en formel kontrol efter stk. 2 og indhentet en redegørelse eller yderligere oplysninger efter stk. 3, er begrundet formodning om, at den finansielle information indeholder fejl og mangler af betydning for investorernes beslutningstagen, kan Fondsrådet iværksætte en mere dybdegående kontrol af den finansielle information.
		Stk. 5. Uanset stk. 2-4 kan Fondsrådet i tilfælde, hvor særlige konkrete forhold giver en begrundet formodning om, at den finansielle information indeholder fejl og mangler af betydning for investorernes beslutningstagen, umiddelbart iværksætte en mere dybdegående kontrol af finansiel information fra enhver udsteder omfattet af § 83, stk. 2.
		Stk. 6. For de udstedere i § 83, stk. 2, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., kan Fondsrådet iværksætte en kontrol, der ikke følger bestemmelserne i stk. 2-5. Bestemmelserne i stk. 1-5 berører endvidere ikke Finanstilsynets mulighed for som led i sit almindelige tilsyn at påse forhold og foretage mere dybdegående undersøgelser, der også omfatter regnskabsmæssige forhold hos de i 1. pkt. nævnte udstedere. Fondsrådet træffer afgørelser i sager om finansiel information, der indgår som led i dette tilsyn, og som vedrører de pågældende udstedere.«

Kapitel 26 Tilsyn		20. Overskriften » Kapitel 26 Tilsyn « ophæves.

		21. § 84 affattes således:
§ 84. Fondsrådet og Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 12 b, stk. 1 og 2. Finanstilsynet virker derudover som sekretariat for Fondsrådet og optræder på dettes vegne i den forbindelse. Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan tillade, at Finanstilsynet eller Fondsrådet i særlige tilfælde anvender fremmed bistand ved undersøgelser af aktieselskaber omfattet af § 7, et registreret betalingssystem, en værdipapirhandler eller et kontoførende institut. Stk. 3. § 346, stk. 4, og § 356 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets og Fondsrådets tilsyn efter denne lov. § 84 a i denne lov finder tilsvarende anvendelse på Fondsrådet. 2. pkt. gælder dog ikke ved Fondsrådets behandling af sager om udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik, jf. § 3, stk. 2, nr. 1. Stk. 4. Finanstilsynet og Fondsrådet afgiver en årlig beretning til økonomi- og erhvervsministeren om deres virksomhed efter denne lov. Finanstilsynet udarbejder årligt en liste over regulerede markeder, dvs. fondsbørser og autoriserede markedspladser, til opfyldelse af artikel 16 i Rådets direktiv nr. 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer. Stk. 5. Finanstilsynet afgiver i samarbejde med Forbrugerstyrelsen årligt til økonomi- og erhvervsministeren en rapport over status for udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik og om erfaringerne med reglernes anvendelse, jf. § 3, stk. 2.		» § 84. Økonomi- og erhvervsministeren nedsætter Fondsrådet, som består af 14 medlemmer. Rådet sammensættes således: 1) En formand med økonomisk erhvervsmæssig sagkundskab. 2) En næstformand med juridisk erhvervsmæssig sagkundskab. 3) Et medlem med teoretisk regnskabsmæssige sagkundskab. 4) Et medlem med teoretisk sagkundskab inden for kapitalmarkedsforhold. 5) Et medlem med økonomisk finansiel indsigt, som indstilles af Danmarks Nationalbank. 6) To forbrugerrepræsentanter, som indstilles af Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening i forening. 7) To repræsentanter for udstedere af andre værdipapirer end realkreditobligationer, som indstilles af Dansk Industri, Danmarks Rederiforening og HTS – Interesseorganisationen i forening. 8) En repræsentant for realkreditobligationsudstederne, som indstilles af Realkreditrådet. 9) En repræsentant for værdipapirhandlerne, som indstilles af Finansrådet og InvesteringsForeningsRådet i forening. 10) En repræsentant for værdipapirhandlerne, som indstilles af Børsmæglerforeningen. 11) En repræsentant for de institutionelle investorer, som indstilles af Forsikring & Pension, Foreningen af Firmapensionskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i forening. 12) En repræsentant for revisorerne, som indstilles af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.
		Stk. 2 . Fondsrådet
		1) træffer bortset fra § 3, stk. 1, afgørelser i sager af principiel karakter samt i sager, der har videregående betydelige følger for aktørerne på værdipapirmarkedet,
		2) rådgiver Finanstilsynet i forbindelse med dets udstedelse af regler og i forbindelse med principielle sager om god værdipapirhandelsskik og sager om god værdipapirhandelsskik, der har videregående betydelige følger for værdipapirmarkedet i henhold til § 3, samt
		3) bistår Finanstilsynet med dets informationsvirksomhed.
		Stk. 3 . Fondsrådet kontrollerer desuden, om regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter for udstedere af værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, er overholdt, jf. § 83, stk. 2 og § 83 b.
		Stk. 4. Rådets medlemmer udpeges for 4 år ad gangen. Medlemmerne kan genudpeges.
		Stk. 5 . For hvert medlem udpeges en suppleant. Ved et medlems forfald deltager suppleanten på medlemmets vegne. For det medlem, der indstilles efter stk. 1, nr. 12, udpeges der yderligere 3 suppleanter. Fondsrådets formand beslutter, hvilken af disse yderligere suppleanter, der i givet fald skal deltage i det enkelte møde.
		Stk. 6 . Ved rådets behandling af sager om god værdipapirhandelsskik, jf. stk. 2, nr. 2, indkaldes Forbrugerombudsmanden til at deltage i det pågældende dagsordenspunkt. Forbrugerombudsmanden har i sager om god værdipapirhandelsskik samme beføjelser som rådets medlemmer.
		Stk. 7 . § 84 a finder anvendelse for medlemmerne og suppleanterne af rådet. 1. pkt. gælder dog ikke ved behandling af sager om udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik.
		Stk. 8. Rådet træffer afgørelse med simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Stk. 9 . Fondsrådet fastsætter sin egen forretningsorden, der godkendes af økonomi- og erhvervsministeren.«

§ 84 a. Finanstilsynets og Fondsrådets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets eller Fondsrådets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets eller rådets vegne, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.		22. I § 84 a, stk. 1, udgår: »og Fondsrådets«.

§ 84 a. Finanstilsynets og Fondsrådets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets eller Fondsrådets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets eller rådets vegne, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.		23. I § 84 a, stk. 1 og 2, og § 84 b, stk. 2 og 3, udgår: »eller Fondsrådets«.
Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets eller Fondsrådets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets eller rådets vegne, til at videregive fortrolige oplysninger. ---
§ 84 b Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end en virksomhed omfattet af stk. 1 tillige som part i Finanstilsynets eller Fondsrådets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende:
1) Et selskab, som søger om tilladelse til at drive børsvirksomhed, virksomhed som autoriseret markedsplads, værdipapirmæglervirksomhed, pengemarkedsmæglervirksomhed, værdipapirclearingvirksomhed og registreringsvirksomhed, jf. § 8, stk. 1, og § 9, stk. 1.
2) medlem af bestyrelsen eller direktionen i et selskab, når Finanstilsynet nægter en ansøger tilladelse eller inddrager et godkendt selskabs tilladelse, jf. § 9, stk. 1, og § 92, stk. 1.
3) Erhververen eller besidderen af en kvalificeret kapitalandel, når Finanstilsynet reagerer som følge af manglende underretning om andelen eller ophæver stemmeretten, der er knyttet til de pågældende ejeres aktier, jf. § 10, stk. 1 og 2.
4) Den, der overtræder lovens forbud mod i en virksomheds navn eller betegnelsen af virksomheden at benytte ordet »Fondsbørs«, jf. § 16, stk. 3.
5) Den, mod hvem Fondsrådet indleder undersøgelse for overtrædelse af § 29 om indberetning af aktiebesiddelser, eller den, mod hvem Finanstilsynet indleder undersøgelse for overtrædelse af kapitel 10.
6) Den, der for Fondsrådet indbringer en af en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en clearingcentral eller en værdipapircentral truffet beslutning i sager af vidtrækkende eller principiel betydning, jf. § 88, stk. 3, og som Fondsrådet anser for part i sagen, samt øvrige, som Fondsrådet anser som part i sagen.
7) En erhverver som nævnt i § 31, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 2, samt øvrige, som Fondsrådet i særlige tilfælde anser for part i sagen.
8) Den, som Fondsrådet i medfør af § 33, stk. 2, har bestemt at indberetningspligten påhviler.
9) Den, der af Finanstilsynet pålægges at udarbejde interne regler efter § 36, stk. 2, § 37, stk. 1, og § 37 a, stk. 1 og 2, eller foretage ændringer heri.
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i et selskab omfattet af § 7 eller i andre virksomheder omfattet af loven, hvis Finanstilsynets eller Fondsrådets påtale eller pålæg i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod pågældende.

§ 84 a. Finanstilsynets og Fondsrådets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets eller Fondsrådets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets eller rådets vegne, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.		24. I § 84 a, stk. 1 og 2, ændres »rådets« til: »Fondsrådets«.
Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets eller Fondsrådets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets eller rådets vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.

		25. I § 84 a, stk. 1, indsættes som 3. pkt. :
§ 84 a. Finanstilsynets og Fondsrådets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets eller Fondsrådets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets eller rådets vegne, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.		»Bestemmelserne i dette stykke finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som led i udøvelsen af sekretariatsfunktionen for Fondsrådet, jf. § 83, stk. 2.«

§ 84 a, stk. 5 1) Fondsrådet henholdsvis Finanstilsynet.		26. I § 84 a, stk. 5, nr. 1, indsættes efter »Finanstilsynet«: »og Det Finansielle Virksomhedsråd«.

§ 84 a, stk. 5		27. I § 84 a, stk. 5 , indsættes som nr. 16 og 17:
15) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsyn med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for et aktieselskab omfattet af § 7 eller for andre omfattet af denne lov, jf. dog stk. 10 og 11.		»16) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for så vidt angår oplysninger modtaget som led i Fondsrådets kontrol efter § 83, stk. 2 og § 83 b. 17) Revisortilsynet og Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer til varetagelsen af deres opgaver.«

§ 84 b, stk. 2		28. § 84 b, stk. 2, nr. 5 , affattes således:
5) Den, mod hvem Fondsrådet indleder undersøgelse for overtrædelse af § 29 om indberetning af aktiebesiddelser, eller den, mod hvem Finanstilsynet indleder undersøgelse for overtrædelse af kapitel 10.		»5) Den, mod hvem Finanstilsynet indleder undersøgelse for overtrædelse af § 29 om indberetning af aktiebesiddelser eller for overtrædelse af kapitel 10.«

§ 84 b, stk. 2 6) Den, der for Fondsrådet indbringer en af en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en clearingcentral eller en værdipapircentral truffet beslutning i sager af vidtrækkende eller principiel betydning, jf. § 88, stk. 3, og som Fondsrådet anser for part i sagen, samt øvrige, som Fondsrådet anser som part i sagen.		29. I § 84 b, stk. 2, nr. 6 , udgår »i sager af vidtrækkende eller principiel betydning«.

§ 84 b		30. I § 84 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i et selskab omfattet af § 7 eller i andre virksomheder omfattet af loven, hvis Finanstilsynets eller Fondsrådets påtale eller pålæg i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod pågældende.		» Stk. 4 . Stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendelse på afgørelser truffet af Fondsrådet som led i rådets kontrol efter § 83, stk. 2 og § 83 b. Som part i forhold til Fondsrådets afgørelser truffet som led i rådets kontrol efter § 83, stk. 2 og § 83 b, anses i øvrigt enhver, som Fondsrådet anser for part i sagen.«
Stk. 4. Endelig kan Finanstilsynet, når Finanstilsynet tager en sag op vedrørende god værdipapirhandelsskik, jf. § 3, stk. 1, under særlige omstændigheder tillige tilkende partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske personer end de i stk. 2 og 3 nævnte. Partsbeføjelser kan alene tillægges, for så vidt angår den del af sagen, som har direkte og væsentlig betydning for den pågældende. Tilkendelse af partsbeføjelser skal ske under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger. Stk. 5. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2-4 er begrænset til forhold, hvor tilsynets eller rådets afgørelser træffes efter den 17. december 1998.		Stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6.

§ 84 b Stk. 5. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2-4 er begrænset til forhold, hvor tilsynets eller rådets afgørelser træffes efter den 17. december 1998.		31 . I § 84 b, stk. 5 , der bliver stk. 6, ændres »2-4« til: »2, 3 og 5«.

§ 87		32. § 87, stk. 4, ophæves.
Stk. 4. På begæring af den kompetente myndighed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået en samarbejdsaftale med, eller i et andet land, som Finanstilsynet har indgået samarbejdsaftale med, kan Finanstilsynet indhente oplysninger fra fysiske eller juridiske personer, der må formodes at have undladt at opfylde oplysningspligten i Rådets direktiv nr. 88/627/EØF af 12. december 1988 om offentliggørelse af oplysninger ved erhvervelse og afhændelse af en betydelig andel i et børsnoteret selskab. Det samme gælder, hvis der er grundlag for at formode, at nogen har handlet på baggrund af interne oplysninger eller videregivet sådanne, herunder overtrædelse af Rådets direktiv 89/592/EØF af 13. november 1989 om samordning af retsforskrifterne vedrørende insiderhandel.
Stk. 5. Finanstilsynet kan indhente oplysninger herunder i elektronisk form fra offentlige myndigheder. Stk. 6. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse aflægge kontrolbesøg på forretningsstedet for en værdipapirhandler, en fondsbørs, en clearingcentral, en værdipapircentral, et kontoførende institut, en autoriseret markedsplads, et registreret betalingssystem, en pengemarkedsmægler samt en værdipapirmægler.		Stk. 5-6 bliver herefter stk. 4-5.

§ 87 Stk. 5. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse aflægge kontrolbesøg på forretningsstedet for en værdipapirhandler, en fondsbørs, en clearingcentral, en værdipapircentral, et kontoførende institut, en autoriseret markedsplads, et registreret betalingssystem, en pengemarkedsmægler samt en værdipapirmægler.		33. I § 87 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke: » Stk. 6 . Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1-5 til brug for de i § 84 a, stk. 5, nr. 13-15, nævnte myndigheder.«

§ 87 a. Den i § 87 fastsatte adgang for Finanstilsynet til at kræve oplysninger finder også anvendelse for Fondsrådet.		34. § 87 a ophæves.

		35. I § 88, stk. 1 , indsættes som 3. pkt. :
§ 88. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Fondsrådet i henhold til denne lov eller efter regler udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke afgørelser efter stk. 3 eller § 87.		»Bestemmelserne i dette stykke finder tillige anvendelse på afgørelser truffet af Fondsrådet som led i rådets kontrol efter § 83, stk. 2 og § 83 b stk. 2-4.«

§ 88 Stk. 3. Fondsbørsers, autoriserede markedspladsers, clearingcentralers eller værdipapircentralers afgørelser i sager af vidtrækkende eller principiel betydning truffet i henhold til egne regelsæt kan indbringes for Fondsrådet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Indbringelsen kan tillægges opsættende virkning.		36. I § 88, stk. 3, indsættes efter »afgørelser«: »truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af loven samt de nævnte virksomheders afgørelser«

§ 93. Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 10, stk. 1, § 11, § 12, § 12 a, § 12 b, stk. 1-5 og 8, § 12 c, § 12 d, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 5 og 6, § 14, stk. 1, 1. pkt., § 16, stk. 3 og 4, § 19, stk. 1, § 20, stk. 6, § 24, stk. 1, § 27, stk. 1, § 28, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1 og 3, § 32, stk. 1 og 2, § 33, stk. 1 og 3, § 35, stk. 2, § 36, stk. 2, § 37, stk. 1, 2 og 5, stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, og § 37 a, § 38, stk. 2, § 39, stk. 2, § 40, stk. 3, § 42, stk. 4 og 5, § 44, stk. 1 og 2, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, § 48, stk. 2, § 51, stk. 1, § 52, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, 2. pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., og § 76, stk. 2, straffes med bøde.		37. I § 93, stk. 1,1. pkt., ændres »§ 31, stk. 1 og 3« til: »§ 31, stk. 1«.

§ 93 Stk. 3. I forskrifter, der udstedes af økonomi- og erhvervsministeren, Fondsrådet eller Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.		38. I § 93, stk. 3, ændres »Fondsrådet eller Finanstilsynet«: til »Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.

§ 95. Undlader en værdipapirhandlers, en fondsbørs’, en clearingcentrals, en værdipapircentrals, et kontoførende instituts, en autoriseret markedsplads’, en pengemarkedsmæglers, en værdipapirmæglers, et registreret betalingssystems eller en udsteders direktion, bestyrelse eller revisor at efterkomme de pligter, der efter loven eller efter bestemmelser udstedt i medfør heraf påhviler dem eller pålægges dem af Finanstilsynet, Fondsrådet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet, Fondsrådet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder. Stk. 2. Undlader en fysisk eller juridisk person at opfylde de pligter, som påhviler dem efter denne lov, kan Finanstilsynet, Fondsrådet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge den fysiske eller juridiske person eller de for den juridiske person ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.		39. I § 95 udgår to steder i stk. 1 , og i stk. 2 »Fondsrådet«.

§ 99. Ved omdannelse efter § 98, stk. 1-3, finder aktieselskabslovens §§ 6 a - 6 c og § 33, stk. 1, sammenholdt med §§ 134-134 i eller § 136 tilsvarende anvendelse med de nødvendige tilpasninger.		40. I § 99, stk. 1, ændres: »§ 136« til »§§ 136-136 i«.

Lov om finansiel virksomhed
		§ 2 I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1268 af 19. december 2003, foretages følgende ændringer:

§ 77. Personer ansat af bestyrelsen i en finansiel virksomhed og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og den finansielle virksomheds interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer, ---		1. I § 77, stk. 1 og § 80, stk. 1, indsættes efter »Personer«: », der i følge lov eller vedtægtsbestemmelse er«.
§ 80. Personer ansat af bestyrelsen i en finansiel virksomhed kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end den finansielle virksomhed, jf. dog § 199, stk. 9 og 10.

§ 77		2. § 77, stk. 4 og 5, affattes således:
Stk. 4. De af stk. 1 omfattede personer skal på anmodning fra den eksterne revision indberette de finansielle transaktioner, som de pågældende har foretaget. Indberetningen skal være ledsaget af fornøden dokumentation. Den eksterne revision har til brug for kontrol af bestemmelsens overholdelse adgang til at rette forespørgsel om de pågældendes konti og depoter samt at forlange udskrifter derfra ved henvendelse til den kontoførende virksomhed. Stk. 5. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kontrollen i henhold til stk. 4 har givet anledning til bemærkninger.		» Stk. 4. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1, udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse af forbuddet i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om indberetning af formuedispositioner. Stk. 5. Den eksterne revision skal én gang om året gennemgå den finansielle virksomheds retningslinjer efter stk. 4, og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse om, hvorvidt retningslinjerne vurderes som værende betryggende og har fungeret hensigtsmæssigt, samt hvorvidt virksomhedens kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger.«

§ 77		3. I § 77 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
Stk. 5. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kontrollen i henhold til stk. 4 har givet anledning til bemærkninger.		» Stk. 6. Et kontoførende institut har på anmodning fra bestyrelsen i den finansielle virksomhed pligt til at give den finansielle virksomheds eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra for personer omfattet af stk. 1.«
Stk. 6. Forbuddet i stk. 1, nr. 2, omfatter ikke finansielle instrumenter, der er afledt af aktier i den finansielle virksomhed eller en virksomhed, der er koncernforbundet hermed, og som den pågældende modtager som led i sin aflønning.		Stk. 6-9 bliver herefter stk. 7-10.
Stk. 7. Forbuddet i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke lån til køb af medarbejderaktier samt de i stk. 6 nævnte instrumenter.
Stk. 8. Forbuddet i stk. 1, nr. 3, omfatter ikke aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af de i stk. 6 nævnte instrumenter. Stk. 9. Interne revisions- og vicerevisionschefer må uanset stk. 1-8 ikke have økonomiske interesser i den virksomhed eller koncern, som de er ansat i.

§ 77 Stk. 9. Interne revisions- og vicerevisionschefer må uanset stk. 1-8 ikke have økonomiske interesser i den virksomhed eller koncern, som de er ansat i.		4. I § 77, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »1–8« til: »1–9«.

§ 183		5. § 183, stk. 2 , affattes således:
Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af § 196.		» Stk. 2 . Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler fastsat i medfør af § 196, jf. dog stk. 3.«

§ 183		6. I § 183 indsættes som stk . 3 :
Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af § 196.		» Stk. 3. Hvor bestemmelser i dette kapitel eller regler udstedt i medfør heraf regulerer samme forhold, som Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder regulerer, jf. forordningens artikel 4, har bestemmelserne i dette kapitel eller reglerne udstedt i medfør heraf ikke gyldighed for de af forordningens artikel 4 omfattede virksomheders koncernregnskaber.«

		7. § 197 affattes således:
§ 197. Med henblik på at sikre, at finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders årsrapporter er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 196, kan Finanstilsynet 1) yde vejledning, 2) påtale overtrædelser og 3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.		» § 197. Med henblik på at sikre, at finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders årsrapporter er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 196, og at finansielle virksomheders koncernregnskaber omfattet af artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder er i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, kan Finanstilsynet
		1) yde vejledning, 2) påtale overtrædelser og 3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.«

		8. § 344, stk. 1 , affattes således:
§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 77, stk. 1 og 2. Dog påser Erhvervs- og Selskabsstyrelsen overholdelsen af § 15, stk. 1, 2 og 4, og §§ 83, 87, 91 og 112.		» § 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 77, stk. 1 og 2. Dog påser Erhvervs- og Selskabsstyrelsen overholdelsen af § 15, stk. 1, 2 og 4, og §§ 83, 87, 91 og 112. Fondsrådet kontrollerer med Finanstilsynet som sekretariat, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183 – 193, samt i regler udstedt i medfør af § 196 er overholdt for finansielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, jf. lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b. Fondsrådet udøver i den forbindelse beføjelserne i medfør af § 197.«

§ 345		9. § 345, stk. 2, nr. 1 , affattes således:
Stk. 2. Det Finansielle Virksomhedsråd 1) træffer bortset fra § 43 afgørelser i tilsynssager af principiel karakter samt i tilsynssager, der har videregående betydelige følger for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder,		» Stk. 2 . Det Finansielle Virksomhedsråd 1) træffer bortset fra § 43 og bortset fra sager vedrørende overholdelsen af §§ 183-193 og regler udstedt i medfør af § 196 for finansielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, afgørelser i tilsynssager af principiel karakter samt i tilsynssager, der har videregående betydelige følger for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder,«

§ 354, stk. 5		10. I § 354, stk. 5 , indsættes som nr. 17 :
16) De statslige told- og skatteforvaltninger i sager omfattet af skattekontrolloven § 6 D, stk. 2.		»17) Revisortilsynet og Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer til varetagelsen af deres opgaver.«

§ 361, stk. 1 4) Fondsbørser og autoriserede markedspladser betaler et grundbeløb på 9.500 kr. pr. selskab noteret ultimo det foregående år.		11. I § 361, stk. 1, nr. 4, ændres »9.500« til: »12.000«.

§ 361, stk. 1		12. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 15 :
14) Garantifonden for skadesforsikringsselskaber betaler 50.000 kr.		»15) Finansielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, betaler 30.000 kr. årligt. Afdelinger af investeringsforeninger betaler 5.000 kr. årligt.«

§ 374		13. I § 374 indsættes som stk. 4 - 6 :
Stk. 3. Tvangsbøder kan inddrives ved udpantning.		» Stk. 4. Såfremt en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 183 – 193 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 196, kan Fondsrådet give den pågældende virksomhed pålæg om ændring af forholdet, herunder pålæg om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre pålægget eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra notering på en fondsbørs eller fra optagelse til handel på en autoriseret markedsplads.
		Stk. 5 . Den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed, der ikke efterlever et pålæg fra Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
		Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på Fondsrådet ved Fondsrådets kontrol efter § 344, stk. 1, 3. pkt.«

Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.
		§ 3 I lov nr. 1169 af 19. december 2003 om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., foretages følgende ændringer:

§ 34. Personer, der er ansat af bestyrelsen i en forening, og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og foreningens interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer, --- § 35. Personer, der er ansat af bestyrelsen for en forening, kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end foreningen, jf. dog stk. 4 og 5 samt § 71, stk. 8 og 9.		1. I § 34, stk.1 og § 35, stk. 1, indsættes efter »Personer,« : »der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er«.

§ 34		2. § 34 stk. 4-6, affattes således:
Stk. 4. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer for årlig indberetning af finansielle transaktioner. Stk. 5. Den eksterne revision skal én gang om året gennemgå den finansielle virksomheds retningslinjer vedrørende indberetning efter stk. 4 og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse om, hvorvidt virksomhedens retningslinjer på dette område vurderes som værende betryggende og har fungeret hensigtsmæssigt, samt om, hvorvidt indberetningerne afgivet i henhold til stk. 4 har givet anledning til bemærkninger. Stk. 6. Såfremt den eksterne revision har begrundet formodning om overtrædelse af bestemmelsen, skal formodningen straks undersøges nærmere. Til brug for denne undersøgelse har et kontoførende institut pligt til at give den eksterne revision adgang til oplysninger om de pågældendes konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra.		» Stk. 4. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1, udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse af forbuddet i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om indberetning af formuedispositioner. Stk. 5. Den eksterne revision skal én gang om året gennemgå den finansielle virksomheds retningslinjer efter stk. 4, og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse om, hvorvidt retningslinjerne vurderes som værende betryggende og har fungeret hensigtsmæssigt, samt hvorvidt virksomhedens kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger. Stk. 6. Et kontoførende institut har på anmodning fra bestyrelsen i den finansielle virksomhed pligt til at give den finansielle virksomheds eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra for personer omfattet af stk. 1.«

		3. § 116, stk. 1 , affattes således:
§ 116. Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 34, stk. 1 og 2, samt overholdelsen af foreningens vedtægter. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 8, stk. 1 og 3.		» § 116. Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 34, stk. 1 og 2, samt overholdelsen af foreningens vedtægter. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 8, stk. 1 og 3. Fondsrådet kontrollerer med Finanstilsynet som sekretariat, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 55 – 65, samt i regler udstedt i medfør af § 68 er overholdt for foreninger, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, jf. lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b. Fondsrådet udøver i den forbindelse beføjelserne i medfør af § 69.«

§ 123, stk. 5		4. I § 123, stk. 5, indsættes som nr. 15 :
14) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med investeringsinstitutter, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders og investeringsinstitutters likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsinstituttet, jf. dog stk. 9 og 10.		»15) Revisortilsynet og Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer til varetagelsen af deres opgaver.«
§ 133. Undlader en forenings bestyrelse, direktion, revisor, investeringsforvaltningsselskab, depotselskab eller likvidator i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.		5. I § 133 indsættes som stk. 2-4 : » Stk. 2. Såfremt en forening, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 55 - 65 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 68, kan Fondsrådet give den pågældende forening pålæg om ændring af forholdet, pålæg om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre pålægget eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra notering på en fondsbørs eller fra optagelse til handel på en autoriseret markedsplads.
		Stk. 3. Den forening, der ikke efterlever et pålæg fra Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning. Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på Fondsrådet ved Fondsrådets kontrol efter § 116, stk. 1, 3. pkt.«

Lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v.
		§ 4 I lov nr. 448 af 7. juni 2001 om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), som ændret ved lov nr. 99 af 18. februar 2004, foretages følgende ændringer:

		1. Overskriften til Afsnit VII affattes således:
Halvårsrapport for statslige aktieselskaber		»Delårsrapport for statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder«.

		2. Overskriften til kapitel 16 affattes således:
Udarbejdelse af halvårsrapport		»Udarbejdelse af halvårsrapport for statslige aktieselskaber«.
§ 134. Halvårsrapporten skal indeholde følgende oplysninger: 1) En redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og forhold, 2) en redegørelse for selskabets forventede udvikling, 3) en redegørelse for eventuelle særlige forudsætninger, som selskabets ledelse har lagt til grund for omtalen af den forventede udvikling, og 4) oplysninger om væsentlige beslutninger, som bestyrelsen har truffet i den pågældende halvårsperiode.		3. Efter § 134 indsættes: »Kapitel 16 a Udarbejdelse af delårsrapport for børsnoterede virksomheder § 134 a . Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, at børsnoterede virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse D, skal udarbejde delårsrapport for de første seks måneder af hvert regnskabsår (halvårsrapport). Styrelsen kan herunder fastsætte regler om indholdet af halvårsrapporten og om, hvorledes oplysningerne heri skal præsenteres. Det kan endvidere bestemmes, at delårsrapporter, som frivilligt udarbejdes for en kortere periode end 6 måneder, skal udarbejdes efter samme regler som for halvårsrapporter.
		Stk. 2. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om delårsrapporter, som frivilligt udarbejdes af børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, og som ikke udelukkende er til virksomhedens eget brug.«

§ 148. Statslige aktieselskaber skal indsende selskabets halvårsrapport, så den er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 måneder efter udløbet af den pågældende 6-måneders-periode. Stk. 2. Ved manglende indsendelse af halvårsrapport kan styrelsen iværksætte tvangsbøder i henhold til § 162, stk. 1, nr. 1.		4. Efter § 148 indsættes: »Børsnoterede virksomheders indsendelse af delårsrapport § 148 a . Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om indsendelse til samt offentliggørelse af børsnoterede virksomheders halvårsrapporter i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det samme gælder for delårsrapporter, som frivilligt udarbejdes for en kortere periode end 6 måneder, jf. § 134 a, stk. 1. Styrelsen kan herunder bestemme, at medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion kan pålægges tvangsbøder ved manglende indsendelse af delårsrapport efter 1. eller 2. pkt. «

§ 156		5. I § 156 indsættes som stk. 3 :
Stk. 2. Styrelsen kan fastsætte regler om betaling af et årligt gebyr for administration af denne lov og den hermed forbundne undersøgelsesaktivitet, for administrationen af de selskabsretlige regler om kapitaltab og lån til virksomhedsdeltagere og andre lovovertrædelser i forbindelse med undersøgelse af årsrapporter samt for administrationen af udstedelse af regnskabsstandarder og godkendelse af internationale standarder, jf. § 136.		» Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen opkræver hos hver børsnoteret virksomhed en årlig afgift på 30.000 kr. for den med loven forbundne kontrolaktivitet, jf. § 159 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om opkrævning af sådanne afgifter. Det kan herunder bestemmes, at der kan fastsættes gebyr for rykkerbreve ved for sen betaling. Afgifterne kan inddrives ved udpantning.«

§ 159. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal stikprøvevis udtage og undersøge modtagne årsrapporter og de hertil hørende revisionspåtegninger, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet for årsrapporter, samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber for at konstatere åbenbare overtrædelser af bestemmelser i eller i henhold til denne lov, bogføringsloven, aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde samt lov om statsautoriserede og registrerede revisorer.		6. I § 159, stk. 1, 1. pkt., ændres »samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber« til: »halvårsrapporter for statslige aktieselskaber samt delårsrapporter for børsnoterede virksomheder«.

§ 159. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal stikprøvevis udtage og undersøge modtagne årsrapporter og de hertil hørende revisionspåtegninger, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet for årsrapporter, samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber for at konstatere åbenbare overtrædelser af bestemmelser i eller i henhold til denne lov, bogføringsloven, aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde samt lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Er årsrapporten aflagt efter de internationale regnskabsstandarder, jf. § 137, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen endvidere undersøge, om årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med standarderne.		7 . I § 159, stk. 1, indsættes som 3. pkt. : »For børsnoterede virksomheder varetages kontrollen med overholdelse af standarder og regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter dog af Fondsrådet, jf. § 159 a.«

§ 159. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal stikprøvevis udtage og undersøge modtagne årsrapporter og de hertil hørende revisionspåtegninger, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet for årsrapporter, samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber for at konstatere åbenbare overtrædelser af bestemmelser i eller i henhold til denne lov, bogføringsloven, aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde samt lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Er årsrapporten aflagt efter de internationale regnskabsstandarder, jf. § 137, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen endvidere undersøge, om årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med standarderne. Stk. 2. Styrelsen kan tillige anvende andre kriterier ved udvælgelsen af årsrapporter m.v. til undersøgelse.		8. Efter § 159 indsættes: »Fondsrådets kontrol med børsnoterede virksomheders årsrapporter og delårsrapporter § 159 a. For børsnoterede virksomheder påser Fondsrådet overholdelsen af de i stk. 2 og 3 nævnte standarder og regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter. I den forbindelse virker Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som sekretariat for Fondsrådet og optræder på dettes vegne, jf. § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. Stk. 2. Fondsrådet påser, at årsrapporter og delårsrapporter, som er aflagt af børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, overholder reglerne for finansiel information i de internationale regnskabsstandarder, jf. Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder og denne lovs § 137, samt regler i eller fastsat i henhold til denne lov.
		Stk. 3. Årsrapporter og delårsrapporter, som er aflagt af børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, og som ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, jf. § 3, stk. 2, er ligeledes omfattet af Fondsrådets kontrol.
		Stk. 4. Fondsrådets kontrol omfatter ikke overholdelse af indsendelsesfrister m.v. med henblik på offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
		Stk. 5. I forbindelse med kontrollen efter stk. 2 og 3 udøver Fondsrådet de beføjelser, der er tillagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i § 160, § 161 og § 162 stk. 1, nr. 2 og 3, samt stk. 2, jf. § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. Endvidere udøver Fondsrådet de beføjelser, der er tillagt rådet i § 83, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.
		Stk. 6. Hvis en børsnoteret virksomhed ikke overholder sine forpligtelser efter denne lov, kan Fondsrådet give den pågældende virksomhed pålæg om at ændre forholdet, herunder pålæg om at offentliggøre ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre pålægget, eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra notering på en fondsbørs eller fra optagelse til handel på en autoriseret markedsplads. Undlader virksomheden at opfylde et pålæg efter 1. pkt., kan virksomhedens bestyrelse, direktion eller lignende ansvarligt organ af Fondsrådet som tvangsmiddel pålægges daglige eller ugentlige bøder.«

§ 163		9. I § 163 indsættes som stk. 3 :
Stk. 2. Afgørelser truffet efter § 150, stk. 3, og §§ 159 og 160 samt afslag på anmodning om forlængelse af frister kan dog ikke indbringes for højere administrativ myndighed.		» Stk. 3. Afgørelser truffet af Fondsrådet efter denne lov kan med undtagelse af afgørelser efter § 160 indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. § 88, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.«

§ 164		10. I § 164 indsættes som stk. 5 :
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ved bekendtgørelse fastsætte straf af bøde for overtrædelse af forskrifter i regnskabsstandarder, der er udstedt i medfør af § 136, stk. 1.		» Stk. 5. Den, der ikke efterlever et pålæg fra Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.«

Lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber
		§ 5 I lov nr. 457 af 10. juni 2003 om en garantifond for skadesforsikringsselskaber som ændret ved § 5 i lov nr. 1171 af. 19. december 2003, foretages følgende ændringer.

§ 14		1. I § 14 indsættes som stk. 3 :
Stk. 2. Finanstilsynet kan tilbagekalde et forsikringsselskabs tilladelse til at drive virksomhed, hvis forsikringsselskabet ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i Fondens vedtægter.		» Stk. 3. Forsikringsselskaber skal i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet indsende en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor til fonden om, at de indbetalte bidrag er korrekt beregnet.«

§ 20		2 . I § 20, stk. 2, indsættes som 3. pkt .:
Stk. 2 . Den del af Fondens midler, der skal dække de i stk. 1 nævnte beløb, skal af de bidragydende selskaber, jf. § 3, opkræves hos disses forsikringstagere med et fast beløb pr. police. Der kan opkræves forskellige beløb for forskellige typer policer.		»De bidragsydende forsikringsselskaber kan vælge selv at betale bidraget.«

L 214

Forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) med flere love. (Ændring af Finanstilsynets og Fondsrådets kompetenceområder, Fondsrådets sammensætning og kontrol af visse virksomheders overholdelse af regler for finansiel information, SE-selskaber).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen).

Dokument

Lov nr 491 af 9. juni 2004.

Ordførere: (1.beh) Rikke Hvilshøj (V), Frode Sørensen (S), Colette L. Brix (DF), Lars Barfoed (KF), Anne Grete Holmsgaard (SF) og Jann Sjursen (KD).

Efter 1.beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Resume:

Loven etablerer en regnskabskontrol med udstedere af værdipapirer på fondsbørser og autoriserede markedspladser i Danmark. Det er en nyskabelse i dansk ret, der populært er blevet kaldt lov om »Børspoliti«. Fondsrådet varetager kontrollen med udstedernes års- og delrapporter, og Finanstilsynet varetager kontrollen med, at udstederne overholder kravene til finansiel information i andre dokumenter end de nævnte rapporter. Samtidig fastsætter loven, at Fondsrådet får stort set samme kompetence som Det Finansielle Virksomhedsråd, og at Fondsrådet som Virksomhedsrådet tilsvarende bliver en del af Finanstilsynet som en overordnet uafhængig myndighed. Baggrund: Lovforslagets regler om regnskabskontrol tog udgangspunkt i forordning 1606/2002/EF af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (i koncernregnskaber). Lovforslaget indeholdt enkelte justeringer om værdipapirhandel m.v. som følge af Rådets forordning om statut for det europæiske selskab (SE) nr. 2157/2001/EF. Et flertal i Erhvervsudvalget opfordrede ministeren til at fremkomme med ændringsforslag, der kunne differentiere betalingen til denne børspolitiordning, så afgiften i højere grad afhang af virksomhedens/papirets størrelse. Ministerens ændringsforslag herom blev vedtaget ved tredje behandling.

Afstemning:

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 109 stemmer.