2003-04 - L 227 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af medieansvarsloven.

Fremsat den 13. april 2004 af Søren Krarup (DF), Colette Brix (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Christian H. Hansen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Poul Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

I lov om medieansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 9. februar 1998, som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer:

»Genmælets indhold skal i det væsentlige være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og indholdet må ikke være retsstridigt.«

»Genmælet skal offentliggøres vederlagsfrit uden unødig forsinkelse og skal bringes i en form og med en placering, som på passende måde modsvarer den, i hvilken den oprindelige oplysning er bragt . «

»§ 39 a . Oplysninger af faktisk karakter, som er urigtige og egnede til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, skal efter anmodning fra den forurettede berigtiges af det pågældende medie.

Stk. 2. Berigtigelsen skal offentliggøres vederlagsfrit uden unødig forsinkelse og skal bringes i en form og med en placering, som på passende måde modsvarer den, i hvilken den oprindelige oplysning er bragt.«

»§ 40 . Afslag på genmæle eller berigtigelse skal snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest 4 uger efter, at afslaget er kommet frem. Nævnets adresse skal samtidig oplyses.

Stk. 2. Klage over et ufyldestgørende genmæle eller berigtigelse kan senest 4 uger efter dettes offentliggørelse indbringes for Pressenævnet.«

5. I § 41, stk. 1, ændres »6 andre medlemmer« til: »8 andre medlemmer«, og »2 medlemmer beskikkes som offentlighedens repræsentanter« ændres til: »4 medlemmer beskikkes som offentlighedens repræsentanter«.

»§ 42. Ved nævnets behandling af en sag medvirker foruden formanden eller næstformanden 4 andre medlemmer, heraf et af de efter udtalelse fra Dansk Journalistforbund beskikkede medlemmer og et medlem beskikket til at repræsentere de redaktionelle ledelser samt 2 medlemmer beskikket som offentlighedens repræsentanter.

2) hvorvidt et massemedie efter reglerne i kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle eller en berigtigelse , herunder om genmælets eller berigtigelsens indhold, form og placering.

»Klageren skal gøres bekendt med mediets udtalelse og have lejlighed til at kommentere den.«

Lovforslaget har til formål at styrke stillingen for dem, der udsættes for skade ved offentliggørelse af usandfærdige oplysninger i medierne. Lovforslaget vil, hvis det vedtages, dermed også få den virkning, at loyaliteten i nyhedsformidlingen bliver styrket. Herved sikres også kvaliteten i det faktamateriale, der står til borgernes rådighed som grundlag for den politiske og samfundsmæssige debat.

Forslaget er derved i harmoni med den almindelige tendens til at sikre forbrugere mod kommercielt misbrug.

Ønsket om en bedre beskyttelse af borgere, der udsættes for usandfærdige oplysninger eller manipulation i medierne er ikke nyt. Gennem årene har der været mange eksempler på, at borgere udsættes for usandfærdige beskyldninger eller manipulerende journalistik, der direkte tilsigter at skade den pågældende i offentlighedens omdømme. Blot et enkelt eksempel skal her nævnes:

Så sent som i 2004 har hele Danmark oplevet, hvordan Danmarks Radio hængte en dagplejemor ud i tv-mediet ved hjælp af bevidst fordrejede klip, der kun kunne give offentligheden indtryk af, at hun var voldelig og dum. Det var et ondsindet mediemord på en sagesløs person. Det var ikke kun en usympatisk og umenneskelig behandling af offeret, det var også en grov mangel på respekt for seerne.

Heldigvis var der mennesker og medier, der afslørede Danmarks Radios uhyggelige manipulation, og Danmarks Radios generaldirektør, Christian Nissen, og programdirektør Lars Vesterløkke har måttet beklage og undskylde.

Forslagsstillerne vil med dette forslag forbedre den i dag gældende lovgivning, bl.a. ved at give den forurettede en bedre adgang til at tage til genmæle, og ved at give genmælet en placering, der ikke overses af publikum. Forslagsstillerne vil også styrke Pressenævnets sammensætning og den adgang, den forurettede har til under en klagesags behandling i nævnet at gøre sig bekendt med og forholde sig til mediets udtalelser. Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget.

Forslaget indebærer, at genmælets indhold »i det væsentlige« skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, hvor gældende lov kræver, at genmælet »i alt væsentligt« skal være begrænset som anført.

Begrundelsen for den foreslåede ændring er, at det i praksis kan være uhyre vanskeligt at trække grænsen for, hvad der er »nødvendige faktiske oplysninger«. Denne vanskelighed vil i mange tilfælde afskære personer uden juridisk baggrund fra at forfatte et forståeligt genmæle. Hertil kommer, at det er på sin plads at give en passende rummelig ramme for at imødegå skadevoldende oplysninger, så vidt som disse jo har den gennemslagskraft, mediets autoritet giver. Det forudsættes, at den ramme, der gives den skadelidte, vil afhænge af, i hvilket omfang mediets oprindelige oplysning blev bestyrket med omgivende kommenterende eller vurderende stof.

Hvis en genmæleadgang skal have tilstrækkelig effekt, må den nødvendigvis sikre, at genmælets placering i mediet og dermed den placering, det kan forvente at få i publikums bevidsthed, modsvarer placeringen af den oprindelige oplysning.

Påstås det f.eks. med urette på en avisforside, at en navngiven person er skyldig i en forbrydelse, bør genmælet på den forurettedes forlangende optages i tilsvarende udstyr på avisens forside. Da der imidlertid ikke er to ens sager, foreslås som generel regel, at berigtigelsen skal bringes i en form og med en placering, der på passende måde modsvarer den, i hvilken den oprindelige oplysning er bragt. Det vil i første række være mediet selv, der efter krav fra den forurettede skal vælge berigtigelsens form og opsætning og i den forbindelse sikre, at berigtigelsen på passende måde modsvarer – dvs. har samme effekt – som den oprindelige oplysning.

Den forurettede kan ved Pressenævnet og eventuelt ved domstolene få efterprøvet, om berigtigelsen er tilstrækkelig. Hvis det ikke er tilfældet, kan den forurettede eventuelt få optaget en supplerende berigtigelse, ligesom mediets handlemåde vil kunne inddrages i domstolenes overvejelser om erstatningsfastsættelse.

Det er ikke rimeligt at efterlade en skadelidt i den situation, at den pågældende selv gennem udformningen af et genmæle skal rette op på konsekvenserne af en offentliggørelse af en oplysning, som simpelt hen ikke er sand.

Såfremt sandhedsværdien er omtvistet, vil den skadelidte kunne videreindbringe sagen for Pressenævnet (og evt. domstolene) til efterprøvelse.

Der er tale om konsekvensrettelser. Det forudsættes som følge af lovens § 50, at en skadelidt har mulighed for i sidste ende at gå til domstolene, f.eks. med et krav om erstatning efter almindelige erstatningsregler for det tab, den pågældende har lidt i kraft af offentliggørelsen af en usandfærdig oplysning. Den skadelidte kan vælge mellem at indbringe Pressenævnets afgørelse i både de presseetiske sager og i genmælesagerne for domstolene, jf. grl. § 63, men den krænkede kan også vælge uafhængigt af en klagesag for nævnet at indbringe en sag om ærekrænkelse, krænkelse af privatlivets fred el.lign. for domstolene, jf. straffelovens kapitel 27.

Det er naturligt at lade offentlighedens repræsentanter i Pressenævnet få samme stemmevægt som mediernes, således at det af nævnet uafhængige element får en mere dominerende indflydelse.

Det foreslås derfor i §§ 41 og 42, at antallet af nævnsmedlemmer øges med to, og at de to nye medlemmer beskikkes som repræsentanter for offentligheden, der derved bliver repræsenteret af i alt fire medlemmer af nævnet.

Det vil være i strid med almindelige retssikkerhedsprincipper, såfremt klageren ikke får lejlighed til at kommentere mediets udtalelse om sagen. Sådant er i praksis forekommet.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering		Lovforslaget
§ 38. Genmælets indhold skal i alt væsentligt være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og indholdet må ikke være retsstridigt. Stk. 2. Genmælet kan af vedkommende massemedie kræves udformet af den, der anmoder om genmæle.		§ 38. Genmælets indhold skal i det væsentlige være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og indholdet må ikke være retsstridigt
§ 39. Genmælet skal offentliggøres vederlagsfrit uden unødig forsinkelse og skal bringes på en så fremtrædende måde, som det efter omstændighederne med rimelighed kan forlanges.		§ 39. Genmælet skal offentliggøres vederlagsfrit uden unødig forsinkelse og skal bringes i en form og med en placering, som på passende måde modsvarer den, i hvilken den oprindelige oplysning er bragt . § 39 a . Oplysninger af faktisk karakter, som er urigtige og egnede til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, skal efter anmodning fra den forurettede berigtiges af det pågældende medie. Stk. 2. Berigtigelsen skal offentliggøres vederlagsfrit uden unødig forsinkelse og skal bringes i en form og med en placering, som på passende måde modsvarer den, i hvilken den oprindelige oplysning er bragt.
§ 40. Afslag på genmæle skal snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest 4 uger efter, at afslaget er kommet frem. Nævnets adresse skal samtidig oplyses. Stk. 2 . Klage over et ufyldestgørende genmæle kan senest 4 uger efter dettes offentliggørelse indbringes for Pressenævnet.		§ 40 . Afslag på genmæle eller berigtigelse skal snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest 4 uger efter, at afslaget er kommet frem. Nævnets adresse skal samtidig oplyses. Stk. 2. Klage over et ufyldestgørende genmæle eller berigtigelse kan senest 4 uger efter dettes offentliggørelse indbringes for Pressenævnet.
§ 41. Der oprettes et Pressenævn bestående af en formand og en næstformand og 6 andre medlemmer, der beskikkes af justitsministeren. Formanden og næstformanden, der skal være jurister, beskikkes efter udtalelse fra Højesterets præsident. 2 medlemmer beskikkes efter udtalelse fra Dansk Journalistforbund, 2 medlemmer beskikkes til at repræsentere de redaktionelle ledelser i den trykte presse og radio og fjernsyn efter udtalelse fra disse, og 2 medlemmer beskikkes som offentlighedens repræsentanter efter udtalelse fra Dansk Folkeoplysnings Samråd. Stk. 2. Medlemmerne og stedfortrædere for disse, der udpeges efter samme regler, beskikkes for 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted.		I § 41, stk. 1, ændres »6 andre medlemmer« til: »8 andre medlemmer«, og »2 medlemmer beskikkes som offentlighedens repræsentanter« ændres til: »4 medlemmer beskikkes som offentlighedens repræsentanter«.
§ 42. Ved nævnets behandling af en sag medvirker foruden formanden eller næstformanden 3 andre medlemmer, heraf et af de efter udtalelse fra Dansk Journalistforbund beskikkede medlemmer og et medlem beskikket til at repræsentere de redaktionelle ledelser samt et medlem beskikket som offentlighedens repræsentant.		§ 42. Ved nævnets behandling af en sag medvirker foruden formanden eller næstformanden 4 andre medlemmer, heraf et af de efter udtalelse fra Dansk Journalistforbund beskikkede medlemmer og et medlem beskikket til at repræsentere de redaktionelle ledelser samt 2 medlemmer beskikket som offentlighedens repræsentanter.
§ 43. Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse, der er i strid med god presseskik, jf. § 34, og 2) hvorvidt et massemedie efter reglerne i kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle, herunder om genmælets indhold, form og placering. Stk. 2. Formanden kan afvise 1) klager, som åbenbart ikke hører under nævnets kompetence, jf. stk. 1, eller som er åbenbart grundløse, og 2) klager fra personer, virksomheder m.v., der er uden retlig interesse i det påklagede forhold. Stk. 3. Formanden afviser sager, hvor klagefristen i § 34, stk. 2 eller 3, eller § 40 ikke er overholdt		§ 43, stk. 1, nr. 2 2) hvorvidt et massemedie efter reglerne i kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle eller en berigtigelse , herunder om genmælets eller berigtigelsens indhold, form og placering.
§ 45. Nævnet indhenter en skriftlig udtalelse fra det massemedie, som klagen vedrører, og kan under sagens behandling indhente supplerende oplysninger hos parterne. Stk. 2. Nævnet kan endvidere kræve udleveret et eksemplar af skriftet og en båndoptagelse af den radio- eller fjernsynsudsendelse, som klagen vedrører.		I § 45, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: Klageren skal gøres bekendt med mediets udtalelse og have lejlighed til at kommentere den.

Skriftlig fremsættelse

Søren Krarup (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af medieansvarsloven.

(Lovforslag nr. L 227).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.