L 38 (som fremsat): Forslag til lov om offentlige betalinger m.v.

Fremsat den 9. oktober 2003 af finansministeren (Thor Pedersen)

Forslag

til

Lov om offentlige betalinger m.v.

� 1. Personer over 18 �r, som i henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, og som ikke er registreret som udrejst af Danmark, skal anvise en konto i et pengeinstitut (en �NemKonto�), hvortil offentlige myndigheder med frig�rende virkning kan foretage udbetaling af pengebel�b. Det samme g�lder personer under 18 �r, der i henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, og som modtager betalinger fra offentlige myndigheder.

Stk. 2. Juridiske personer, som er tildelt et CVR-nummer efter lov om Det Centrale Virksomhedsregister, skal anvise en konto i et pengeinstitut, hvortil offentlige myndigheder med frig�rende virkning kan foretage udbetaling af pengebel�b. Dette g�lder ogs� for en fysisk person, der som arbejdsgiver eller selvst�ndig erhvervsdrivende tildeles et CVR-nummer, og for virksomheder registreret som erhvervsdrivende hos ToldSkat.

Stk. 3. Udbetaling til NemKontoen finder ikke sted, s�fremt en fysisk eller juridisk person har anvist en anden konto, hvortil en udbetaling skal ske.

Stk. 4. Anvisningen af en konto efter stk. 1 eller 2 skal ske senest i forbindelse med den f�rste udbetaling fra en offentlig myndighed.

Stk. 5. Finansministeren kan fasts�tte regler om, at der i forbindelse med registrering eller �ndring af en registrering i Det Centrale Personregister, i Det Centrale Virksomhedsregister eller i ToldSkats register over erhvervsdrivende skal ske meddelelse om en anvist NemKonto.

Stk. 6. Finansministeren kan fasts�tte regler om, at andre former for registrering end de i stk. 1 og 2 n�vnte indeb�rer anvisningspligt. Ministeren kan endvidere bestemme, at andre end de i stk. 1 og 2 n�vnte fysiske og juridiske personer er omfattet af anvisningspligten.

� 2. Anvisning af en konto efter � 1 sker til den systemansvarlige, som finansministeren har udpeget efter � 5.

Stk. 2. Fysiske og juridiske personer omfattet af � 1, som allerede har anvist en NemKonto, er til enhver tid berettiget til at anvise en ny NemKonto, hvortil der kan ske udbetalinger fra det offentlige. De oplyste �ndringer har retsvirkning senest fra den tredje bankdag efter anmeldelsestidspunktet.

Stk. 3. Ved d�d, ved juridiske personers oph�r, eller s�fremt en fysisk person oph�rer med at v�re arbejdsgiver eller selvst�ndig erhvervsdrivende, slettes oplysningen om kontoen i registret, som er etableret efter � 4.

� 3. Finansministeren fasts�tter regler om offentlige myndigheders ret til med frig�rende virkning at foretage udbetalinger til fysiske og juridiske personer omfattet af � 1, som ikke har anvist en NemKonto.

Stk. 2. Finansministeren kan fasts�tte regler om, at der kan etableres en f�lles administration for flere offentlige myndigheder inden for et n�rmere bestemt geografisk omr�de, som kan foretage kontante ind- og udbetalinger.

Stk. 3. Finansministeren kan fasts�tte regler om, at visse praktiske foranstaltninger i forbindelse med udstedelse af erkl�ringer fra offentlige myndigheder, godkendelser, legitimationspapirer, udlevering af effekter m.v. tillige skal varetages af den i stk. 2 n�vnte administration.

Stk. 4. Forud for udstedelse af regler i medf�r af stk. 2 og 3 skal ministeren f�re forhandlinger med ber�rte offentlige myndigheder, herunder kommuner og amtskommuner, i det p�g�ldende geografiske omr�de. Finansministeren kan bestemme, hvilken myndighed der inden for et n�rmere bestemt geografisk omr�de skal forest� administrationen af reglerne udstedt i medf�r af stk. 2 og 3. Ministeren kan bestemme, at opgaven overlades til private. Ministeren fasts�tter regler for tilsyn og kontrol med den, der efter 3. pkt. har f�et overladt opgaven. Ministeren fasts�tter en regnskabsinstruks samt revisionsbestemmelser for den, som efter 2. eller 3. pkt. har f�et overladt opgaven.

Stk. 5. Finansministeren kan fasts�tte regler om adgangen til at anvise flere NemKonti.

� 4. Finansministeren fasts�tter regler om etablering af et register, der indeholder oplysninger om konti anvist efter �� 1 og 2.

Stk. 2. I forbindelse med etableringen af registret efter stk. 1 bemyndiges finansministeren til at indhente oplysninger om pengeinstitutkonti tilh�rende fysiske og juridiske personer. Oplysningerne kan indhentes fra andre offentlige myndigheder og l�nservicebureauer.

� 5. Finansministeren udpeger en systemansvarlig, som har til opgave at varetage administrationen af kontooplysningerne. Som system�an�svar�lig kan udpeges en offentlig myndighed eller en privat virksomhed eller lignende.

Stk. 2. Finansministeren fasts�tter n�rmere regler for den systemansvarliges virksomhed, herunder om tilsyn med den systemansvarliges virksomhed og klageadgang.

� 6. Finansministeren kan udbetale kompensation til fysiske og juridiske personer til hel eller delvis d�kning af merudgifter, som er en f�lge af regler fastsat i medf�r af � 3, stk. 2, eller regler fastsat i medf�r af � 7, stk. 2.

� 7. Finansministeren kan efter forhandling med ber�rte myndigheder, herunder de kommunale parter, fasts�tte regler om offentlige myndigheders anvendelse af elektronisk betalingsforvaltning.

Stk. 2. Finansministeren kan fasts�tte regler om afvikling af en kreditors mellemv�rende med offentlige myndigheder, herunder at offentlige myndigheder kan udskyde betaling til en kreditor, som ikke overholder de af finansministeren udstedte regler.

� 8. Finansministeren kan fasts�tte regler for betalingsformidling og afvikling af ind- og udbetalinger mellem staten, kommuner, amtskommuner og arbejdsl�shedskasser. Ministeren kan herunder bestemme, at kommuner, amtskommuner og arbejdsl�shedskasser skal modtage og afregne betalinger med staten i et s�rligt, dertil etableret betalingssystem.

Stk. 2. Afregning af f�lgende bel�b mellem staten, kommuner og amtskommuner samt indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag sker gennem en konto oprettet for hver enkelt kommune og amtskommune i det under stk. 1 n�vnte betalingssystem:

1) � Kommunale skatter og kirkelige afgifter i henhold til lov om kommunal indkomstskat.

2) � Tilskud og tilsvar i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

3) � Refusionsbel�b og bidrag til udligningsordningen i henhold til lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merv�rdiafgift og om det kommunale momsfond.

4) � Bel�b, der afregnes til staten i henhold til lov om fordeling mellem staten, kommunerne og amtskommunerne af skattenedslaget som f�lge af personskattelovens skatteloft.

5) � Tilskud i henhold til lov om trafikst�tte til mindre �er.

6) � Statslig refusion af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv besk�ftigelsesindsats, lov om social service, lov om b�rnetilskud og forskudsvis udbetaling af b�rnebidrag, lov om social pension, lov om delpension, lov om individuel boligst�tte og lov om dagpenge ved sygdom eller f�dsel.

Stk. 3. Bel�b, som de anerkendte arbejdsl�shedskasser opkr�ver hos medlemmerne til d�kning af arbejdsl�shedskassernes udgifter til medlemsbidrag til staten og bidrag til Arbejdsmarkedets Till�gspension ved udbetaling af dagpenge m.v., jf. �� 76 og 77 i lov om arbejdsl�shedsforsikring m.v., inds�ttes p� en konto oprettet for hver enkelt arbejdsl�shedskasse i det under stk. 1 n�vnte betalingssystem.

Stk. 4. Finansministeren kan fasts�tte regler om, at Hovedstadens Sygehusf�llesskab og Hovedstadens Udviklingsr�d skal anvende det i stk. 1 n�vnte betalingssystem.

Stk. 5. Rigsrevisor har adgang til at revidere omr�det for elektronisk betalingsformidling og afvikling af ind- og udbetalinger efter stk. 1.

� 9. Finansministeren kan fasts�tte regler om, at kommuner og amtskommuner skal anvende det under � 8, stk. 1, n�vnte betalingssystem til udbetaling af n�rmere opregnede ydelser, herunder betaling af tilskud til Hovedstadens Sygehusf�llesskab og Hovedstadens Udviklingsr�d.

Stk. 2. En kommune eller amtskommune skal overf�re tilstr�kkelige midler til sin konto i det under � 8, stk. 1, n�vnte betalingssystem, s� kontoen ikke p� noget tidspunkt f�r en negativ saldo. For ydelser udbetalt direkte fra kontoen til endelig modtager skal kommunen eller amtskommunen senest p� tidspunktet for ydelsernes udbetaling have overf�rt et bel�b til kontoen svarende til kommunens eller amtskommunens andel af den samlede udbetaling f�r indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v.

� 10. Finansministeren kan fasts�tte regler for modregning p� en konto i det under � 8, stk. 1, n�vnte betalingssystem, herunder om, at der foretages automatisk modregning over kontoen ved betalinger med forfald samme dag.

Stk. 2. P� forfaldstidspunktet for en betaling til staten, som er fastsat afviklet over det betalingssystem, der n�vnes i 8, stk. 1, kan staten automatisk foretage h�vning af det skyldige bel�b. Dette g�lder dog ikke, hvis en kommune eller amtskommune har meddelt finansministeren, at man ikke �nsker en s�dan h�veadgang. Kommunen eller amtskommunen skal i s� fald betale morarenter ved manglende afvikling af betalingen p� forfaldstidspunktet. N�rmere bestemmelser herom fasts�ttes i medf�r af � 11.

� 11. Finansministeren fasts�tter regler om h�veadgang og generelle forretningsvilk�r for indskud eller indest�ende p� kontiene n�vnt i �� 8-10, hvis ikke andet fremg�r af anden lovgivning.

� 12. �� 1�7 omfatter selvejende institutioner m.v., hvis driftsbudget er optaget p� bevillingslov.

Stk. 2. �� 1-7 omfatter endvidere selvejende institutioner m.v., som en kommune eller amtskommune har indg�et driftsoverenskomst med.

Stk. 3. �� 1-7 og regler udstedt i medf�r heraf skal efter vedkommende ministers bestemmelse endvidere kunne finde anvendelse for institutioner, foreninger, fonde m.v.,

1) � hvis udgifter eller regnskabsm�ssige underskud d�kkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indt�gt i henhold til lov, eller

2) � som modtager kapitalindskud, tilskud, l�n, garanti eller anden st�tte fra staten eller en institution m.v., som er omfattet af nr. 1, s�fremt kapitalindskuddet m.v. har v�sentlig betydning for modtageren.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder dog ikke anvendelse i det omfang, der i anden lovgivning er regler om betalingsforvaltning, som ikke er forenelige med loven eller regler fastsat efter loven.

� 13. Finansministeren fasts�tter tidspunktet for ikrafttr�den af lovens �� 1-7 og � 12. Ministeren kan herunder fasts�tte, at bestemmelserne tr�der i kraft p� forskellige tidspunkter for forskellige myndigheder.

Stk. 2. �� 8-11 tr�der i kraft dagen efter bekendtg�relse i Lovtidende.

� 14. I lov nr. 1079 af 22. december 1993 oph�ves �� 3 a - 3 d.

Stk. 2. Regler udstedt i medf�r af de bestemmelser, der er n�vnt i stk. 1, forbliver i kraft.

� 15. I lov nr. 1042 af 17. december 2002 foretages f�lgende �ndring:

1. I � 2, nr. 1, �ndres �� 3a i lov om bemyndigelse til optagelse af statsl�n� til �� 8 i lov om offentlige betalinger m.v.�

� 16. Loven g�lder ikke for F�r�erne og Gr�nland.

Bem�rkninger til lovforslaget

Almindelige bem�rkninger

I. Indledning

Form�let med lovforslaget er at skabe grundlag for en modernisering og effektivisering af den offentlige betalingsforvaltning samtidig med, at borgere og virksomheder har de samme - eller f�r forbedrede - vilk�r.

Bidraget til offentlige effektiviseringer kommer fra f�lgende fire indsatsomr�der:

� � Indf�relse af NemKonto for borgere og virksomheder med en pengeinstitutkonto.

� � Indf�relse af NemBetaling for borgere og virksomheder uden en pengeinstitutkonto.

� � Begr�nsning af det offentliges kontantkasser.

� � Krav om overgang til en mere elektronisk betalingsforvaltning i det offentlige.

Indsatserne bidrager til offentlige effektiviseringer og besparelser gennem f�rre manuelle processer og h�ndteringer i forhold til betalingerne, begr�nsning af brugen af checks og kontantkasser samt en bedre udnyttelse af en best�ende privat betalingsinfrastruktur.

Initiativet er en forts�ttelse af lov om �n afregningskonto vedtaget december 2002 (lov nr. 1042 af 17. december 2002 om �ndring af lov om bemyndigelse til optagelse af statsl�n, lov om arbejdsl�shedsforsikring m.v. og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.). Forslaget skal ses i et bredere perspektiv, hvor sigtet er at frig�re ressourcer gennem bedre �cash management�. Det foresl�s samtidig at overflytte bestemmelserne om �n afregningskonto i lov om bemyndigelse til optagelse af statsl�n til n�rv�rende forslag til en samlet lov for offentlige betalinger m.v.

II. Baggrund

Der er inden for de sidste 50 �r sket �ndringer i brugen af kontanter. Is�r p� de st�rre udbetalinger som l�n anvendes kontanter i mindre omfang end tidligere som betalingsmiddel. En lignende udvikling har der v�ret for checks. Endvidere har omtrent alle borgere og virksomheder f�et en pengeinstitutkonto.

Udviklingen har skabt de n�dvendige foruds�tninger for at tilrettel�gge en offentlig administration, der har som udgangspunkt, at hver borger og virksomhed har en pengeinstitutkonto.

De f�lles fordele ved overgang til �konto-til-konto�

En drivkraft bag udviklingen har v�ret f�lles fordele ved �konto-til-konto�-udbetaling af l�nnen frem for udbetaling i form af kontanter eller checks.

Tidligere skulle virksomheden s�ledes h�ve og afhente kontanter i pengeinstitutterne og foretage udlevering til l�nmodtageren, som kvitterede herfor. Efterf�lgende indsatte de fleste l�nmodtagere l�nnen p� egen pengeinstitutkonto.

Udbetaling ved checks indebar ligeledes mange ressourcekr�vende transaktioner med udskrivning og udlevering til l�nmodtager, som herefter i mange tilf�lde skulle i et pengeinstitut for at h�ve checken eller inds�tte den p� egen pengeinstitutkonto.

Der har med andre ord v�ret f�lles fordele for s�vel virksomheder, l�nmodtagere som pengeinstitutter ved overgang til �konto-til-konto�-overf�rsel af l�nudbetalingen.

De fleste borgere har en pengeinstitutkonto

N�r der vurderes at v�re grundlag for at overg� til ren pengeinstitutformidling for offentlige myndigheder, er begrundelsen som n�vnt bl.a., at langt den st�rste del af befolkningen har en pengeinstitutkonto, jf. tabel 1 .

Der er ca. 4,2 mio. skattepligtige danskere over 18 �r, og heraf har ca. 53.000 ikke en pengeinstitutkonto - svarende til ca. 1,3 pct. Der er formentlig tale om et overkantsk�n, fordi en person med pengeinstitutkonto godt kan v�re registreret uden en konto i tabellen. Det g�lder f.eks., hvis den eneste transaktion er en indbetaling p� kontoen ultimo m�neden, hvor indbetalingen h�ves med det samme.

Tabel 1. Personer over 18 �r med og uden pengeinstitutkonto

Anm.: � I tabellen medtages personer over 18 �r bosiddende i Danmark b�de primo og ultimo 2001. Personerne indg�r med registreringen som ejer af en pengeinstitutkonto, hvis der er g�ld og/eller indest�ende i et pengeinstitut ultimo 2001 eller tilskrevne renteindt�gter og renteudgifter.

* � Kontanthj�lpsmodtagere, personer p� orlov, hjemmeg�ende m.v.

Der sk�nnes i dag at blive foretaget 3,6 mio. checkudbetalinger om �ret. Antallet af kontantkasseenheder i den statslige og (amts)kommunale forvaltning vurderes til minimum 700-800. NemKontoen kan bidrage til at begr�nse antallet af checkudbetalinger og kontantkasseenheder, som kan erstattes af �konto-til-konto�-overf�rsler.

Mindst samme service � ingen byrder som f�lge af NemKontoen

NemKontoen bygger p� �frit valg�, idet kontoen udpeges af den enkelte borger og virksomhed. Udpegningen af en NemKonto er ikke til hinder for, at borgerne eller virksomheden kan angive, at en konkret betaling skal inds�ttes p� en anden konto.

For de mange borgere og virksomheder, som �nsker udbetalinger fra forskellige offentlige myndigheder indsat p� samme konto, vil NemKontoen betyde en lettelse, fordi det ikke er n�dvendigt at oplyse kontonummer til mange forskellige myndigheder.

Det vil v�re en lettelse for borgere og virksomheder at undg� offentlige checkudbetalinger, som skal h�ves i et pengeinstitut. Borgere og virksomheder med pr�ference for checks kan v�lge at f� udbetalingen til egen pengeinstitutkonto med tilknyttet checkfacilitet.

Borgere og virksomheder m.v. f�r samme adgang som hidtil til at f� udbetaling i kontanter alene med den �ndring, at betjeningen finder sted i et pengeinstitut frem for i det offentliges regi. Det skal n�vnes, at varetagelsen af l�sningerne for personkredsen uden en pengeinstitutkonto (NemBetaling) vil blive udbudt og derfor bygge p� forretningsm�ssig aftale med pengeinstitutterne (herunder posthusene m.v.).

Kontantkasser hos hver myndighed

Historisk set har kontantkasserne v�ret den mest udbredte m�de, hvorp� det offentlige afviklede sine betalinger. Hver enkelt myndighed har s�ledes haft egne kontantkasser til ind- og udbetalinger, og derfor har der v�ret mange s�rskilte offentlige kontantkasser inden for samme lokalomr�de.

Kontantkasserne � b�de for ind- og udbetalinger - har fortsat en stor udbredelse. Dog har nogle kommuner afskaffet kontantkassefunktionen, f.eks. gennem aftaler med pengeinstitutter.

Der kan v�re eksempler, hvor det kan v�re velbegrundet at have en offentlig kontantkasse �ben i lokalomr�det. Det er dog vanskeligt at begrunde, hvorfor der i dag skal v�re en kontantkasse for hver myndighed i et lokalomr�de.

Med henblik p� at fremme samarbejdet og koordinationen p� tv�rs af myndigheder om kontantkasser foresl�s der tilvejebragt hjemmel til, at finansministeren kan fasts�tte regler om etablering af en f�lles administration for flere offentlige myndigheder inden for et n�rmere bestemt lokalomr�de, som kan foretage kontante ind- og udbetalinger. F�r finansministeren udsteder n�rmere regler, optages der forhandling med ber�rte myndigheder i det enkelte lokalomr�de.

Indbetalingerne sker ofte sammen med varetagelse af andre tilknyttede funktioner, f.eks. udstedelse af erkl�ringer, godkendelser, legitimationspapirer eller udlevering af effekter. Af hensyn til at f� den samlede opgave l�st enkelt, effektivt og billigt �bner lovforslaget ogs� mulighed for, at s�danne opgaver, som naturligt knytter sig til betalingen, tillige kan l�ses af en f�lles administration.

Overgang til elektroniske l�sninger

Konsulentfirmaet KPMG har for Finansministeriet gennemf�rt en analyse af den offentlige betalingsforvaltning og hermed potentialet for yderligere effektivisering ved en bedre offentlig udnyttelse af de elektroniske l�sninger p� markedet.

Udover de umiddelbare ind- og udbetalinger omfatter betalingsforvaltning f.eks. kreditfaktureringsprocessen, tilknyttet information samt rykkerskrivelser. Tilknyttet information er den information, som er n�dvendig for at identificere betalingen (f.eks. angivelse af momsgrundlag) eller information, som den offentlige myndighed i �vrigt definerer som tilknyttet betalingen.

Konsulentfirmaet konkluderer, at de teknologiske muligheder for at overg� til elektroniske l�sninger for offentlige myndigheder er til stede. Der er tale om b�de stor bredde og dybde i markedets produkttilbud.

Det fremg�r, at der er et stort effektiviseringspotentiale p� andre dele af forvaltningsprocesserne, som ikke umiddelbart p�virkes af NemKonto og kontantkasser. Det vedr�rer for eksempel kreditfaktureringsprocessen, hvor der i det offentlige sk�nnes at v�re mindst 18 mio. stykker �rligt med en gennemsnitlig h�ndteringsomkostning p� 54 kr. pr. faktura. Der kan opn�s betydelige besparelser ved en mere effektiv forvaltning med brug i h�jere grad af elektroniske l�sninger.

Der er i dag store forskelle i udnyttelsesgraden af de teknologiske muligheder blandt de offentlige myndigheder. Der kan peges p� en r�kke forklaringer.

For det f�rste tilskrives vaner og traditioner i bred forstand en stor betydning som forklaring p� en manglende udnyttelse af de teknologiske muligheder hos nogle myndigheder.

For det andet kan utilstr�kkelig viden (kritisk masse) hos den enkelte myndighed samt st�rrelsen af forvaltningen (manglende stordriftsfordele) ogs� udg�re en barriere for udnyttelse af de teknologiske muligheder.

For det tredje er det en foruds�tning for at opn� en effektiv betalingsforvaltning, at betalers og modtagers adf�rd koordineres. Den offentlige myndigheds ressourceforbrug p� forvaltningsopgaven afh�nger ogs� af modpartens adf�rd.

Det er vurderingen, at en offentligretlig regulering med krav om overgang til elektroniske l�sninger og begr�nsning af de manuelle processer kan v�re en hensigtsm�ssig m�de at fremme udnyttelsen af de teknologiske muligheder i det offentlige. Den offentligretlige regulering kan suppleres af andre instrumenter, f.eks. oplysning, �konomiske incitamenter samt bedre privatretlige aftaler. Ingen af disse alternative instrumenter vurderes at kunne bidrage med samme effektiviseringsresultat og hermed ressourcebesparelse som en offentligretlig regulering, hvorfor de udg�r supplementer, men ikke alternativer.

Den offentligretlige regulering kan endvidere komme til at tjene som forbillede og standardskabende i forhold til effektivisering af den samlede betalingsforvaltning � ogs� i forhold til den private sektor, hvor virksomhederne ofte st�r i tilsvarende dilemma.

III. G�ldende ret

Lovgivningen indeholder ikke i dag regler, som direkte regulerer, p� hvilken m�de offentlige myndigheder skal foretage udbetaling af pengebel�b til borgere og virksomheder m.v.

� 8 i lov om Danmarks Nationalbank, lov nr. 116 af 7. april 1936 med senere �ndringer, bestemmer, at de af banken udstedte pengesedler �er lovligt betalingsmiddel mand og mand imellem samt ved ind- og udbetalinger, der foreg�r ved offentlige kasser�. Bestemmelsen regulerer imidlertid ikke, hvordan udbetalinger fra offentlige myndigheder skal ske.

G�ldsbrevslovens � 3 bestemmer, at betaling skal ske p� kreditors bop�l eller forretningssted. Reglen antages - medmindre andet f�lger af anden lovgivning - at g�lde al pengeskyld og s�ledes ogs� udbetaling fra det offentlige til borgere eller virksomheder. Heller ikke denne regel bestemmer, hvordan betalingen skal erl�gges, men foruds�tter, at omkostningerne ved at gennemf�re en betalingstransaktion p�hviler debitor.

I praksis udbetales mange pengebel�b fra det offentlige til borgerne som �konto-til-konto� overf�rsler, jf. afsnit II ovenfor. P� visse omr�der finder der stadig udbetaling sted i form af kontanter eller checks. Det g�lder f.eks. i forhold til visse sociale ydelser. Som n�vnt findes der imidlertid ingen bestemmelser i lovgivningen om, at udbetaling fra det offentlige inden for et bestemt forvaltningsomr�de skal ske kontant. Den g�ldende praksis om udbetaling af pengebel�b i form af kontanter eller checks inden for visse forvaltningsomr�der vil derfor kunne �ndres administrativt.

For s� vidt ang�r begr�nsning af kontantkasser, jf. nedenfor under afsnit IV, pkt. 2 og bem�rkningerne til � 3, stk. 2, er der i lov om statens regnskabsv�sen m.v. allerede en bemyndigelse for finansministeren til bl.a. at fasts�tte regler om kontantkasser. Dette g�lder dog alene staten, og s�ledes ikke kommuner, amtskommuner eller andre forvaltningsmyndigheder.

Der er i dag ingen lovregler vedr�rende offentlige myndigheders betalingsforvaltning, som er til hinder for at anvende elektroniske l�sninger. Der er heller ikke regler, der fasts�tter mindstekrav hertil.

IV. Lovforslagets enkelte elementer

Forslaget indeholder f�lgende elementer:

1. NemKonto

1.1. NemKonto for borgere og virksomheder

Krav om en pengeinstitutkonto hos borgere og virksomheder er en n�dvendig foruds�tning, hvis de offentlige myndigheder skal overg� til automatisk elektronisk betalingsforvaltning, begr�nse og muligvis afskaffe kontantkasser og checks samt fjerne en r�kke manuelle h�ndteringer.

Lovforslaget indeb�rer, at personer over 18 �r (og i visse tilf�lde ogs� personer under 18 �r) og virksomheder i Danmark skal anvise en pengeinstitutkonto (en NemKonto). Der kan foretages udbetalinger hertil med frig�rende virkning, hvis personen eller virksomheden ikke har anvist en anden pengeinstitutkonto.

Etableringen af NemKonto skal ske p� en m�de, som samtidig sikrer f�lgende fundamentale hensyn tilgodeset:

� � Valgfrihed

� � Samme retlige regulering af NemKonto som af andre pengeinstitutkonti

� � Forenkling

Ad valgfrihed

Den enkelte borger udpeger selv sin NemKonto, herunder pengeinstitut og kontovilk�r m.v. I �vrigt vil borgere og virksomheder fortsat have mulighed for at anvise s�rlige konti, hvortil en konkret udbetaling skal foretages. Der vil endvidere kunne fasts�ttes regler om, at der anvises flere NemKonti, jf. � 3, stk. 5.

NemKontoen skal kun anvendes i de tilf�lde, hvor der ikke er andre oplysninger om konti, hvortil udbetalingen skal ske. Den vil her i reglen tr�de i stedet for en udbetaling ved check eller muligvis ved kontantkasse. NemKontoen indeb�rer s�ledes ikke n�dvendigvis udbetaling af alle offentlige ydelser til �n og samme konto.

Det konkrete pengeinstitut og den konto, hvortil en udbetaling skal ske, er fortsat borgerens og virksomhedens eget valg. NemKontoen forringer hermed ikke borgerens og virksomhedens styringsmuligheder af deres likviditet.

Ad samme retlige regulering af NemKonto for personer som andre pengeinstitutkonti

Med lovforslaget �ndres der ikke p�, at vilk�rene for en konto i et pengeinstitut er et privatretligt anliggende mellem den enkelte person/virksomhed og det p�g�ldende pengeinstitut. Lovforslaget indeholder ikke regler, som �ndrer eller supplerer regler i den �vrige lovgivning om forholdet mellem kunde og pengeinstitut. Tilsvarende g�lder for s� vidt ang�r de almindelige obligationsretlige principper, som regulerer forholdet mellem den enkelte kunde og det enkelte pengeinstitut. F.eks. vil pengeinstitutternes adgang til at modregne i indl�nskonti ikke udvides eller forringes i kraft af lovforslaget. Da oprettelse af en konto i et pengeinstitut som n�vnt er et privatretligt anliggende mellem kunde og pengeinstitut, er det s�ledes op til parterne at fasts�tte vilk�rene i de enkelte aftaler.

Der eksisterer som udgangspunkt ingen pligt for et pengeinstitut til at tilbyde en person en indl�nskonto, men pengeinstitutter har en samfundsm�ssig forpligtelse til at oprette en indl�nskonto for privatkunder med henblik p� at f� udbetalt l�n eller offentlige ydelser til en konto i et pengeinstitut. Der skal kunne h�ves fra kontoen enten ved henvendelse ved kassen eller p� interne h�vekort, men pengeinstituttet er ikke forpligtet til at knytte kreditfaciliteter s�som kreditkort eller overtr�ksmulighed til kontoen.

Det f�lger af bekendtg�relsen om god skik for finansielle virksomheder, bekendtg�relse nr. 604 af 26. juni 2003, � 12, at et pengeinstitut, der afsl�r at oprette en indl�nskonto, skal give en individuel og saglig begrundelse herfor. Det er ikke en saglig begrundelse, at den person, der �nsker at oprette kontoen, er bistandsklient eller modtager overf�rselsindkomst. Derimod kan det v�re berettiget at afvise en kunde, der opf�rer sig voldeligt eller anst�deligt og er til gene for pengeinstituttets personale eller kunder.

Ad samme retlige regulering af NemKonto for virksomheder som andre pengeinstitutkonti

Der eksisterer ingen pligt for et pengeinstitut til at oprette en konto til en erhvervsdrivende.

Kravet i bekendtg�relse om god skik for finansielle virksomheder, hvorefter et afslag p� at oprette en indl�nskonto skal begrundes med en individuel og saglig begrundelse, g�lder ikke i forhold til erhvervskunder, jf. bekendtg�relsens � 1, stk. 2. P� dette omr�de g�lder det almindelige udgangspunkt om kontraheringsfrihed alts� fuldt ud, jf. n�rmere nedenfor pkt. 1.2.

Ad forenkling

NemKontoen skal v�re en lettelse for s�vel det offentlige som borgere og virksomheder.

Der er mulighed for at anvende (�genbruge�) eksisterende pengeinstitutkonti som NemKonti. Alternativt kan borgerne og virksomhederne v�lge at etablere en ny konto.

Det er den enkelte borgers og virksomheds egen afg�relse, hvordan NemKontoen skal spille sammen med deres �vrige konti. Borgere og virksomheder f�r hermed et godt og fleksibelt grundlag for at indrette sig p� en m�de, som kan give forenkling og hermed ressourcebesparelser.

1.2. Personer og virksomheder, der ikke kan oprette en pengeinstitutkonto

If�lge lovforslaget kan finansministeren fasts�tte regler om udbetalingsafviklingen, hvis en borger og virksomhed ikke selv anviser eller er forhindret i at anvise en konto.

Gruppen uden en pengeinstitutkonto best�r af personer, som enten ikke �nsker eller ikke har mulighed for at oprette en pengeinstitutkonto. Som n�vnt ovenfor kan det samlede antal udg�re op til 53.000 personer eller 1,3 pct. af befolkningen. Der eksisterer ingen opg�relser over, hvorfor denne gruppe ikke har en pengeinstitutkonto, herunder om det skyldes manglende mulighed eller modvilje.

Personkreds, der frav�lger en pengeinstitutkonto

I lovforslaget indg�r der to bemyndigelser til finansministeren af betydning for denne personkreds. Der l�gges op til at tage betydelige hensyn til personkredsen, der frav�lger en pengeinstitutkonto.

For det f�rste bemyndiges finansministeren til at fasts�tte regler om udbetalingsafviklingen, som har frig�rende virkning for offentlige myndigheder, n�r personen eller virksomheden er underrettet herom. Det kan v�re i form af, at en offentlig myndighed opretter en konto, hvor den p�g�ldende person eller virksomhed kan �nske selv at have ejerskab hertil, eller at kontoen skal ejes af staten (ogs� kaldet NemBetaling). Kontoen kan oprettes i f.eks. et pengeinstitut, som staten har indg�et en forretningsaftale med.

Ved statslig ejerskab af kontoen vil den p�g�ldende borger eller virksomhed have h�veadgang og hermed opleve det som en kontantkasse.

Med hjemlen sikres fleksible muligheder for at forene personlige hensyn med �nsket om offentlige effektiviseringer.

For det andet bemyndiges finansministeren til efter n�rmere forhandlinger at fastl�gge kontantkassernes placering i lokalomr�der p� tv�rs af den eksisterende myndighedsstruktur. Bemyndigelsen skaber mulighed for at opn� betydelige effektiviseringer, ligesom der samtidig skabes mulighed for at yde samme service til personer og virksomheder, der foretr�kker kontantkasser. Der l�gges op til, at opgaven efter udbud kan overlades til ikke-offentlige myndigheder.

Personkreds, der ikke har adgang til en pengeinstitutkonto

Pengeinstitutter kan afvise at oprette en konto til en person og virksomhed, jf. ovenfor . Det vil ogs� g�lde en NemKonto. Personer vil efter omst�ndighederne kunne n�gtes adgang til at oprette en konto, hvis der foreligger en klar, saglig og individuel begrundelse. Der sker bl.a. afvisning af personer med voldelig eller anst�delig adf�rd.

Gruppen af personer med voldelig adf�rd er meget begr�nset og sk�nnes at ligge p� omkring 1.000 personer, men der er tale om et meget usikkert sk�n. Denne gruppe modtager i dag de offentlige udbetalinger ved fremm�de i kommunale kontantkasser udstyret med vagtv�rn til form�let. KPMG peger i sin rapport p� muligheden for at give gruppen med voldelig adf�rd et h�vekort til pengeinstituttets kontantautomater, da de kan benyttes uden adgang til de egentlige filialer.

Hjeml�se m.fl. kan i dag have vanskeligt ved at opn� en pengeinstitutkonto p� grund af, at identifikationspapirer ofte mistes af de hjeml�se. Dette problem vil blive s�gt l�st, f.eks. ved billedidentifikation.

Finansministeren bemyndiges til at fasts�tte regler for udbetaling til personer, som ikke har mulighed for at oprette en pengeinstitutkonto. Bemyndigelsen kan bidrage til at sikre fleksibilitet og mulighed for at skr�ddersy mere individuelle l�sninger, der passer til den p�g�ldende gruppes behov og muligheder.

Endvidere er der hjemmel til fortsat i et vist omfang at have lokale kontantkasser. Der henvises til bem�rkningerne til � 3, stk. 2-4.

1.3. Administration af NemKonto

Anvisningen af NemKontoen skal ske til en af finansministeren udpeget systemansvarlig for disse oplysninger.

Det er den enkelte person og virksomhed, der er ansvarlig for at udpege kontoen. Den udpegede konto kan f.eks. godt v�re en fler-ejet konto. Udbetalinger til kontoen sker med frig�rende virkning for det offentlige. Der kan p� hvilket som helst tidspunkt ske �ndring af oplyste NemKonto/NemKonti til den systemansvarlige.

1.4. Vedligeholdelse

�ndring af NemKonto skal ske til en af finansministeren udpeget systemansvarlig for disse oplysninger. Det kan kr�ves, at den udpegede systemansvarliges administration af NemKontoen h�ndteres som en del af pengeinstitutternes forvaltning af konti og hermed i deres infrastruktur.

Finansministeren kan bestemme, at en tilflyttende person eller virksomhed skal oplyse en NemKonto til den systemansvarlige i forbindelse med registrering i CPR- eller CVR- registret.

Ved etablering af virksomhed skal der oplyses en NemKonto i forbindelse med registrering i CVR-registret. Det skal understreges, at en tilsides�ttelse af pligten til at anvise en NemKonto ikke kan indeb�re, at en borger eller en virksomhed ikke kan blive registreret, hvis betingelserne for registrering i �vrigt er opfyldt.

En NemKonto beh�ver ikke at v�re en konto i et pengeinstitut, der er hjemmeh�rende i Danmark, selvom ordningen efter � 1 kun g�lder for personer og virksomheder med bop�l i Danmark.

Unge under 18 �r, der ikke modtager ydelser eller har overskydende skat til gode, beh�ver ikke at have nogen NemKonto. Senest i forbindelse med den f�rste udbetaling fra de offentlige myndigheder til den unge skal der ske indberetning af en konto til den systemansvarlige. Der henvises til lovforslagets � 1, stk. 4, og bem�rkningerne hertil.

Ved d�dsfald eller virksomhedsoph�r m.v. slettes NemKontoen i registret. Der henvises til bem�rkningerne til � 2, stk. 3.

1.5. Oprettelse

Med lovforslaget bemyndiges finansministeren til at fasts�tte regler for etablering af et register indeholdende oplysninger om NemKonti. Det er et m�l at sikre en enkel og fleksibel etablering med brug af f�rrest ressourcer hos borgere, virksomheder og det offentlige. Etableringen skal ske med udgangspunkt i resultatet af en pilotunders�gelse af borgernes og virksomhedernes pr�ferencer for oprettelse af registret.

I forbindelse med udstedelse af regler efter forslagets � 4, stk. 1, og valg af den systemansvarlige virksomhed efter udbud eller forhandling bestemmes det i samarbejde mellem Finansministeriet og Datatilsynet, hvordan registret i praksis etableres. Finansministeriet vil i den forbindelse inddrage erfaringer fra den n�vnte pilotunders�gelse.

Efter lovudkastets � 4, stk. 2, bemyndiges finansministeren til at indhente oplysninger om pengeinstitutkonti tilh�rende fysiske og juridiske personer. Oplysningerne kan indhentes fra andre offentlige myndigheder og l�nservicebureauer. Det er Finansministeriets hensigt, at personer og virksomheder af egen drift f�r mulighed for personligt at anmelde en konto til registret.

Det er vurderingen, at etableringen og vedligeholdelsen af registret ikke vil medf�re en unyttig opsamling af data, men vil betyde en v�sentlig administrativ lettelse. Alle personer og virksomheder, som registreres i registret med kontonumre, har en potentiel mulighed for at f� udbetalt penge fra det offentlige inden for en periode af 1-2 �r. Det g�lder naturligvis i f�rste r�kke den gruppe, der modtager j�vnlige bel�b, jf. �personer uden for arbejdsstyrken� i tabel 1. Men det g�lder ogs� for selvst�ndige og l�nmodtagere, der f.eks. kan modtage boligsikring, b�rnefamilieydelse, overskydende skat, visse former for erhvervstilskud (f.eks. hektarst�tte), biblioteksafgift eller tilbagebetaling af periodebestemte afgifter (f.eks. parkeringslicens, ejerafgift m.v.) Der findes ikke unders�gelser, som belyser antallet af bel�bsmodtagere, men det er Finansministeriets vurdering, at det er en meget lille gruppe, som ikke f�r pengebel�b udbetalt fra det offentlige inden for f.eks. en 5-�rig periode. Det er ikke praktisk muligt at afgr�nse denne gruppe, da ingen - hverken borgere eller virksomheder - principielt eller faktisk er afsk�ret fra at f� pengebel�b udbetalt fra det offentlige.

1.6. Gebyrkompensation ved udbetaling og indbetaling fra offentlig kontantkasse

Form�let med lovforslaget er at begr�nse brugen af kontanter og checks og i �vrigt fremme effektivisering af administration og sikre bedst mulig udnyttelse af privat betalingsinfrastruktur.

Da stort set alle borgere og virksomheder har en pengeinstitutkonto, sk�nnes lovforslaget ikke isoleret set at p�f�re borgere eller virksomheder merudgifter. Der er dog indf�rt en hjemmel til, at finansministeren kan udbetale midlertidig kompensation for merudgifter som f�lge af effektivisering af betalingsforvaltningen, f.eks. vedr�rende indbetalinger af skatter og afgifter.

N�r kompensationen her er midlertidig, skyldes det, at der vil ske tilpasning af adf�rden til de nye vilk�r, hvorfor ekstraomkostningen for borgere og virksomheder h�jst vil kunne m�rkes i en overgangsfase. Endvidere skal det ogs� ses i sammenh�ng med, at effektiviseringen af betalingsforvaltningen vil skabe �get r�derum i den offentlige sektor til fordel for virksomheder og borgere.

Det foresl�s, at kompensationen ikke g�res midlertidig for s� vidt ang�r merudgifter p� konvertering af papirb�rne leverand�rfaktura til elektronisk format, n�r leverand�rer til det offentlige har halv�rlig eller kvart�rlig momstilsvar.

2. Begr�nsning af kontantkasser

Hver enkelt myndighed har i dag egne kontantkasser p� ind- og udbetalinger, hvorfor det offentlige set under �t har flere kontantkasser med stort set samme funktioner inden for det samme lokalomr�de. I lovforslaget er der skabt mulighed for at fremme den offentlige koordination p� tilrettel�ggelsen af denne opgave i lokalomr�det i kraft af en bemyndigelse til finansministeren.

Det fremg�r af lovforslagets � 3, stk. 4, at ministeren skal f�re forhandlinger med ber�rte offentlige myndigheder forud for udstedelse af regler om nedl�ggelse af kontantkasser, oprettelse af en f�lles kontantkasse inden for et n�rmere bestemt lokalomr�de og eventuel henl�ggelse af visse praktiske opgaver til en s�dan kontantkasse. Det er tanken, at den enkelte (amts)kommune, som ber�res af nedl�ggelse af en kontantkasse m.v., vil blive inddraget p� et tidligt tidspunkt.

Som det er uddybet i bem�rkningerne til � 3, stk. 4, vil de lokale forhold skulle tages i betragtning ved udformning af reglerne, og visse forhold i forbindelse med etablering af en f�lles kontantkasse vil bedst kunne afklares p� lokalt niveau. Det vil endvidere v�re n�rliggende, at den myndighed, der p�tager sig at administrere en lokal kontantkasse p� egne og andre myndigheders vegne, kan beregne sig et vederlag for det hermed forbundne arbejde.

Baggrunden for bemyndigelsen er, at det kan v�re n�dvendigt og hensigtsm�ssigt at have �n offentlig kontantkasse �ben i lokalomr�det, der bl.a. kan modtage indbetalinger og i �vrigt kan varetage opgaven med udbetaling af kontanter.

De offentlige kontantkasser med mange indbetalinger varetager i nogle tilf�lde andre funktioner end betalingsafvikling. Det kan v�re udstedelse af erkl�ringer, godkendelser, legitimationspapirer eller udlevering af effekter. Det er vigtigt at sikre, at den samlede opgave kan l�ses enkelt, effektivt og billigt. Derfor kan det v�re n�dvendigt, hvis en kontantkasse skal nedl�gges, at der ogs� findes nye, hensigtsm�ssige l�sninger p� disse �vrige aktiviteter.

Finansministeren bemyndiges derfor til at etablere en tv�roffentlig koordination af udstedelse af erkl�ringer, godkendelser, legitimationspapirer eller udlevering af effekter i det omfang, at disse opgaver i dag l�ses sammen med betalingsafviklingen i en kontantkasse.

Finansministeren har adgang til at overlade opgaverne vedr�rende dels kontantkasser, dels udstedelse af papirer og udlevering af effekter m.v. til en ikke-offentlig myndighed. Der skal endvidere kunne fasts�ttes tilsyn og kontrol med den, som f�r opgaven overladt. Ministeren kan endvidere fasts�tte regnskabsinstruks for s�vel offentlige myndigheder som private, der f�r opgaven overladt.

3. Elektronisk betalingsforvaltning

3.1. Krav til offentlige myndigheder

Et fjerde hovedelement i lovforslaget er en bemyndigelse, som giver adgang til at udstede regler om, at offentlige myndigheder skal sikre en elektronisk betalingsforvaltning. Der foresl�s tilvejebragt hjemmel til, at finansministeren i en bekendtg�relse kan fasts�tte regler herom.

Ligesom ved begr�nsningen af kontantkasser m.v., jf. ovenfor pkt. 2, g�lder det, at reglerne kun kan udstedes efter forhandling med de ber�rte myndigheder, jf. lovforslagets � 7, stk. 1. Kommunernes Landsforening og Amtsr�dsforeningen som repr�sentanter for henholdsvis kommuner og amtskommuner, samt K�benhavns og Frederiksberg Kommuner, skal inddrages i udarbejdelsen af reglerne. Det t�tte samarbejde mellem de ber�rte parter g�lder b�de i forhold til udstedelse af reglerne og i forhold til l�bende justeringer heraf.

Finansministerens retningslinier vil v�re minimumsstandarder, som den offentlige myndighed mindst skal opfylde for, at forvaltningen kan betragtes som elektronisk.

S�danne minimumsstandarder er til gavn for b�de offentlige myndigheder og deres aftaleparter ved at sikre en vis ensartethed i det offentliges betalingsforvaltning. Det forhold, at der netop kun er tale om minimumsregler, indeb�rer, at der fortsat i vidt omfang vil v�re mulighed for at indrette og tilpasse betalingsforvaltningen til forholdene og behovene hos den enkelte myndighed. Med reglerne tilsigtes p� ingen m�de et indgreb i det kommunale selvstyre.

Minimumsstandarderne kan f.eks. best� i:

� � elektronisk ordreafgivelse

� � automatisk parring af ordreafgivelse/sagsnummer o.lign. og betaling

� � automatisk bogf�ring (herunder automatisk fremfindelse af kontostreng for betalingen)

� � elektronisk modtagelse af information og automatisk parring med betaling

� � elektronisk og automatisk advisering om manglende betaling

� � elektronisk og automatisk forslag til rykkerskrivelse

� � rammerne for sikker elektronisk anvisning og attestation, der lever op til de revisionsm�ssige krav og regnskabsregler

Kravene g�lder ogs� betalinger mellem offentlige myndigheder.

Bestemmelsen indeb�rer ikke krav om, at borgere eller virksomheder skal kunne afvikle betalinger og information elektronisk. Der er i dag (markeds)l�sninger, hvor den papirb�rne faktura kan omdannes til og videreformidles i elektronisk form. Som f�lge heraf er det muligt p� den ene side at tilbyde samme service til borgere og virksomheder med tilbud om s�vel papirb�ren som elektronisk afvikling og p� den anden side samtidig at opn� elektronisk indgang til den offentlige myndighed.

Som eksempel p� typiske betalingsafviklinger, der omfattes af retningslinierne kan n�vnes:

� � leverand�rbetalinger

Retningslinierne kan i forhold til leverand�rbetalinger indeb�re, at fakturaen modtages elektronisk i �t af den offentlige myndighed l�seligt format med angivelse af det af myndigheden oplyste indk�bsordrenummer og kontostreng. Det indeb�rer, at parring med ordreafgivelse samt bogf�ring kan ske automatisk. De n�vnte krav kan g�res til et betalingskrav. Mindre betalinger kan fritages.

� � borgerens og virksomhedens til- og afmeldinger til offentlige tilbud

Retningslinierne kan i forhold til offentlige tilbud � f.eks. kulturelle tilbud - indeb�re krav om, at den offentlige h�ndtering af til- eller afmeldingen af elever m.v. gennemf�res automatisk og elektronisk, og i �vrigt skal kunne parres med betalingen automatisk. Der er i dag mulighed herfor ved f.eks. girol�sninger.

� � tilknyttet information

Retningslinierne kan betyde, at den enkelte offentlige myndighed skal modtage information tilknyttet betalingen elektronisk og automatisk, og i �vrigt sikre automatisk parring med betalingen.

Hjemlen til finansministeren bryder med en lang tradition, hvor det har v�ret en del af den enkelte myndigheds egen forvaltningsopgave at realisere denne type af effektivisering, eventuelt suppleret af generelle rammebesk�ringer.

N�r den traditionelle tilgang ikke vurderes at v�re hensigtsm�ssig, skyldes det f�lgende forhold: For det f�rste sker fremskridtet i et langsomt tempo. For det andet kan der forekomme en r�kke barrierer i form af kultur og traditioner. Endelig kan det som f�lge af mangel p� stordriftsfordele (eller mangel p� kritisk masse internt hos de enkelte myndigheder) v�re vanskeligt specielt for mindre institutioner at opn� disse gevinster alene.

Samlet set er det n�ppe hensigtsm�ssigt at lade det v�re op til den enkelte myndigheds egen forvaltning at realisere denne type af effektivisering.

Det er den forel�bige vurdering, at en offentligretlig regulering med krav om elektronisk betalingsforvaltning med f�rrest mulige manuelle processer er det mest hensigtsm�ssige instrument.

3.2. Betalingskrav

Hvis en kreditor ikke opfylder finansministerens opstillede retningslinier for effektiv betalingsafvikling, foresl�s det, at offentlige myndigheder kan udskyde betaling, indtil betingelserne er opfyldt. Bestemmelsen foresl�s kun at g�lde nye og hermed ikke allerede indg�ede aftaler.

En s�dan adgang for offentlige myndigheder kan f� betydning i forhold til f.eks. leverand�rer, som ikke fremsender faktura p� en m�de, der sikrer elektronisk modtagelse hos det offentlige. I stedet for ekstra administrative omkostninger ved en manuel h�ndtering kan en offentlig myndighed nu udskyde betalingen, indtil fakturaen er elektronisk modtaget.

De n�rmere krav til betaling foresl�s udformet i regler fastsat af finansministeren. Reglerne skal kun g�lde direkte over for kreditorer, som offentlige myndigheder p� privatretligt grundlag har indg�et aftale med. Der kan s�ledes ikke i medf�r af bestemmelsen fasts�ttes regler om det offentliges udbetalinger af pengebel�b, som udspringer af forvaltningsakter m.v.

Bestemmelsen vil derfor ikke g�lde ind- og udbetaling af f.eks. sociale ydelser, dvs. alle ydelser, som udbetales i medf�r af lovgivning omfattet af lov om retssikkerhed og administration p� det sociale omr�de, jf. � 1 i bekendtg�relse om retssikkerhed og administration p� det sociale omr�de.

De af finansministeren fastsatte krav om elektronisk betalingsforvaltning skal ikke n�dvendigvis finde generel anvendelse. Der vil v�re s�rlige undtagelsestilf�lde, hvor en effektiviseringsgevinst ved overgang til elektronisk afvikling ikke vil kunne opn�s. Visse typer af betalinger og visse myndighedsomr�der vil derfor - helt eller delvist - kunne undtages. Som et eksempel herp� kan n�vnes daginstitutioner, hvor visse indk�b i f�llesskab med b�rnene kan tjene et p�dagogisk form�l. Det vil endvidere v�re naturligt at fasts�tte en bagatelgr�nse, s�ledes at bel�b under en vis st�rrelse ikke er omfattet af reglerne. Endelig kan dispensation i forhold til et myndighedsomr�de komme p� tale ved uhensigtsm�ssig virkning af kravene om effektiv betalingsforvaltning, f.eks. i forbindelse med organisatoriske �ndringer.

V. �konomiske konsekvenser for det offentlige

Konsekvenser for staten og kommuner under �t

Lovforslaget skaber grundlaget for at frig�re ressourcer inden for offentlig betalingsforvaltning, jf. tabel 2 .

Samlet set sk�nnes forslaget at indeb�re en mindreudgift p� 800-900 mio. kr. �rligt netto (fuld virkning). Usikkerheden p� sk�nnet er betydelig, s� l�nge de nye systemer, der b�rer procesbesparelsen, ikke er fastlagt. F�rst n�r de nye systemers funktionalitet m.v. er p� plads, kan virkningen af lovforslaget beregnes pr�cist.

Der vil v�re visse merudgifter til etablering af NemKontoregistret, NemBetalinger samt scanning af de mindre og mellemstore virksomheders leverand�rfakturaer.

Tabel 2. Forel�bige sk�n for forslagets virkning (fuld indfasning) (2004-priser)

Anm. � [] angiver merudgift. For kontantkasser indg�r ikke kasser, hvor der sker udlevering af effekter (f.eks. pas og k�rekort). Det er forudsat, at staten, amtskommuner og kommuner har henholdsvis 2,2, 2,6 samt 13 mio. leverand�rfakturaer �rligt.

A. Mindreudgifter

Opg�relsen af lovforslagets mindreudgifter bygger p� beregninger i KPMGs rapport �Effektiv betalingsformidling i den offentlige sektor�, oktober 2003.

KPMG konkluderer, at lovforslaget kan mindske den tid, som i dag anvendes p� administration af kontantkasser, checks, leverand�rfaktura samt girobetalinger. Tidsbesparelsen vedr�rer hovedsageligt administrative st�ttefunktioner, som ikke leverer synlig service til borgere og virksomheder.

Forudsat en �rlig l�nomkostning p� i gennemsnit 270.000 kr. (2004-niveau) svarer sk�nnet for frigjort tid m.v. til et fald i driftsudgifter p� ca. 900 mio. kr. ved fuld indfasning fordelt med ca. 200 mio. kr. i staten, 600 mio. kr. i kommuner og 100 mio. kr. i amtskommuner. Som n�vnt er sk�nnet beh�ftet med usikkerhed, og f�rst n�r de nye systemers funktionalitet m.v. er p� plads, kan man pr�cist fastl�gge tidsbesparelsen i forhold til i dag.

I KPMGs beregninger indg�r initiativer vedr�rende indbetaling med giro og check. Initiativerne ligger inden for bemyndigelsen om en mere elektronisk betalingsforvaltning, og er derfor ligeledes medtaget i tabellen, jf. �7, stk.1.

Den n�rmere fordeling og st�rrelse af de mulige besparelser vil blive fastlagt i forbindelse med de enkelte �rs finanslovsforslag. Det skal som n�vnt ses i sammenh�ng med, at budgetvirkningen f�rst pr�cist kan fastl�gges, n�r de nye systemers funktionalitet m.v. er p� plads.

B. Indfasning

Den potentielle besparelse kan f�rst realiseres gradvist i takt med etablering af nye systeml�sninger kombineret med en omstilling og tilpasning af eksisterende systemer og arbejdsgange.

Der stiles imod, at NemKontoregistret og scanningsl�sningen kan g� i drift i l�bet af andet halv�r 2004 � muligvis tidligere for s� vidt ang�r StatensKoncernBetalinger og Kommunedata.

I 2004 sk�nnes initiativet at v�re neutralt og i 2005 kan der muligvis opn�s en samlet mindreudgift p� knap 400-500 mio. kr. netto, jf. tabel 3 . Fra og med 2006 foruds�ttes fuld virkning indtil videre, jf. tabel 2 .

Indfasningen er beh�ftet med betydelig usikkerhed. Hastigheden h�nger blandt andet sammen med funktionaliteten m.v. i de nye systemer og hermed eventuelle krav til uddannelse af personale og organisatorisk tilpasning. Det kan endvidere v�re vanskeligt at sk�nne over, hvor lang tid der vil g� med forhandling af kontrakter vedr�rende de nye systemer. Det kan blandt andet forskyde tidspunktet for, hvorn�r systemerne s�ttes i drift.

De kommunal�konomiske konsekvenser forhandles med de kommunale parter i henhold til reglerne om det udvidede totalbalanceprincip (DUT).

C. Merudgifter

NemKontoRegistret skal forhandles eller i udbud. Merudgiften hertil forventes at best� af dels en engangsudgift p� etablering af registret, dels vedligeholdelsesudgifter. Endvidere skal NemBetalinger i udbud.

If�lge lovforslaget skal de offentlige myndigheder kompensere virksomheder p� halv�rlig og kvart�rlig momsafregning for eventuelle udgifter til scanning af papirb�ren leverand�rfaktura. Der er derfor taget h�jde for denne merudgift.

Endvidere skal der afs�ttes en pulje til indk�b af nye systemer og systemtilpasninger af eksisterende systemer � der er tale om velkendte produkter p� markedet. Endelig er der ogs� behov for midler til konsulentydelser og information vedr�rende NemKonto.

De endelige aftaler vedr�rende funktionaliteten i NemKontoRegistret, scanningsl�sning m.v. vil som n�vnt have betydning for tidsbesparelsen og hermed budgetvirkningen af lovforslaget.

Engangsudgifter

Der skal afholdes engangsudgifter p� i alt 115 mio. kr., heraf 75 mio. kr. i 2004 og 40 mio. kr. i 2005. Det vedr�rer NemKontoRegistret (50 mio. kr.) samt �ndring af eksisterende statslige systemer, k�b af konsulentydelser og information vedr�rende NemKonto m.v. (65 mio. kr.). Der kan ske justeringer inden for totaludgiften mellem udgiftsposterne i forbindelse med implementeringen.

Engangsudgiften sk�nnes at fordele sig med 25 mio. kr. til l�n og 50 mio. kr. p� �vrig drift i 2004. Der kan ske justeringer mellem l�n og �vrig drift i forbindelse med implementeringen afh�ngigt af valgte l�sningsmodel for NemKontoRegistret samt systemtilpasningerne.

Engangsudgiften optages p� till�gsbevillingsloven 2004 under Finansministeriet konto 07.11.02. Effektivisering af offentlige institutioner.

L�bende driftsudgifter

Herudover skal det afholdes l�bende driftsudgifter for 50 mio. kr. �rligt, dog kun 12 mio. kr. i 2004 som f�lge af, at NemKontoRegistret og scanningsl�sningen f�rst g�r i drift i l�bet af andet halv�r 2004. De l�bende driftsudgifter vedr�rer NemKontoRegister, NemBetalinger og scanning af leverand�rfaktura. For s� vidt registret vil opgaven blandt andet vedr�re �ndring af NemKonti. I forhold til NemBetalinger vil det vedr�re servicering af konti for s�rlige grupper m.v. P� leverand�rfaktura best�r den l�bende driftsudgift i betaling for scanning af de mindre og mellemstore virksomheders leverand�rfakturaer.

De l�bende driftsudgifter sk�nnes at fordele sig med 4 mio. kr. til l�n og 8 mio. kr. p� �vrig drift i 2004. Der kan ske justeringer mellem l�n og �vrig drift i forbindelse med implementeringen afh�ngigt af valgte l�sningsmodel for NemKontoRegistret samt systemtilpasningerne.

Den l�bende driftsudgift optages p� till�gsbe�villingsloven 2004 under Finansministeriet konto 07.11.02. Effektivisering af offentlige institutioner.

Tabel 3. Forel�bige sk�n over indfasning i 2004 og 2005 (2004-priser)

Anm. � [] angiver merudgift.

Erhvervs�konomiske konsekvenser

Virkningen af lovforslaget er m�lt i et af �konomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Forslaget p�virker alene virksomhedernes administration, jf. pkt. VIII administrative konsekvenser for erhvervslivet.

VI. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslagets hovedform�l er at muligg�re en effektivisering af det offentliges betalingsforvaltning. Der henvises i det hele til redeg�relsen ovenfor.

VII. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget sk�nnes at indeb�re lettelse og hermed ingen administrative byrder for de fleste borgere. Virkningen kan opdeles i f�lgende delelementer:

1) � Oprettelse af registret

2) � Drift af registret

3) � Borgere uden pengeinstitutkonto

4) � Borgere, der benytter offentlige kontantkasser

5) � Elektronisk betalingsforvaltning i �vrigt.

Oprettelse af registret

Ved etablering af registret for NemKonti skal der i udstrakt grad tages hensyn til borgernes pr�ferencer, som skal afd�kkes i en pilotunders�gelse inden registret etableres. Peger unders�gelsen p�, at hovedparten vil anvende deres eksisterende konti, hvorp� l�n og ydelse inds�ttes i dag, er der i lovforslaget hjemmel til at indhente denne information automatisk. I givet fald vil oprettelsen ske s�ledes:

Drift af registret

Borgeren kan p� hvilket som helst tidspunkt �ndre sin NemKonto. Det vil blive tilstr�bt, at indberetningsmuligheden kan ske til et sted, hvortil borgeren almindeligvis har kontakt (f.eks. pengeinstitutsektoren og herunder posthusene).

Der er formodentlig forskel p� borgernes pr�ferencer, hvad ang�r pengeinstitutkonti. Nogle vil gerne have mange, andre vil helst have f� pengeinstitutkonti, hvortil der kan udbetales fra det offentlige.

� � Borgere med pr�ference for f� konti

For borgere, der �nsker at have f� pengeinstitutkonti, hvortil der kan udbetales, vil NemKontoen betyde en lettelse, fordi borgeren ikke l�ngere skal oplyse pengeinstitutkonti til hver enkelt myndighed. Ligeledes hvis borgeren skal foretage �ndring af kontoforholdet � f.eks. skifte pengeinstitut � vil man kun skulle indberette det til NemKontoregistret frem for at have bilateral kontakt med hver enkelt myndighed.

� � Borgere med pr�ference for dels mange konti, dels et personligt ansvar for at indberette kontonummer til den enkelte myndighed

Borgere, der �nsker offentlige betalinger fordelt p� mange forskellige pengeinstitutkonti, kan ligesom i dag tage initiativ til at oplyse en pengeinstitutkonto til hver enkelt myndighed, og det vil blive registreret, at myndigheden skal udbetale til denne konto. Det vil ligeledes fortsat g�lde, at borgeren ogs� selv skal tage kontakt til hver enkelt myndighed, hvis der skal ske �ndring af de oplyste kontoforhold, f.eks. i forbindelse med skift af pengeinstitut.

For denne gruppe af borgere vil NemKontoen ikke indeb�re n�vnev�rdig lettelse.

Borgere uden pengeinstitutkonto m.v.

Der vil blive taget hensyn til gruppen uden pengeinstitutkonto ved, at NemKontoen her oprettes og ejes af staten, men med h�veadgang for den p�g�ldende person. Borgeren kan n�r som helst tage initiativ til selv at oplyse en NemKonto.

Det kan tjene et socialp�dagogisk form�l at undg�, at s�rlige grupper udelukkes fra at kunne oprette en pengeinstitutkonto til at modtage f.eks. sociale ydelser. Det vil derfor blive tilstr�bt at udvikle l�sninger for disse grupper. Det g�lder mulighed for billedidentifikation el.lign. af hjeml�se, sindslidende m.fl. samt h�vekort, hvor der kun kan ske h�vning fra kontantautomater, for f.eks. personer med voldelig eller anst�delig adf�rd.

Der vil ske udbud af denne opgave, som f.eks. kan placeres hos pengeinstitutter, herunder posthusene m.v.

Det skal n�vnes, at muligheden for, at staten opretter og ejer NemKontoen, men med h�veadgang for den enkelte person, er n�dvendig for at undg� problemer med modregning af anden pengeinstitutg�ld, helkundeaftaler mv. Det kan l�se eventuelle problemer for personer � men ogs� virksomheder � med megen pengeinstitutg�ld.

Offentlige kontantkasser

Begr�nsningen af offentlige kontantkasser vurderes ikke at have administrativ virkning for borgerne.

En r�kke borgere har pengeinstitutkonti, men v�lger at afhente offentlige overf�rsler hos den offentlige kontantkasse og efterf�lgende inds�tte bel�bet p� en pengeinstitutkonto. Det vurderes ikke at indeb�re en serviceforringelse for borgeren, at lovforslaget s� vidt muligt s�ger at lukke for denne aktivitet, der belaster s�vel det offentlige som pengeinstitutterne.

Endvidere er der borgere, som foretr�kker kontanter, og denne gruppe kan fortsat modtage den offentlige ydelse kontant, men skal blot afhente ydelsen i det pengeinstitut, der har borgerens NemKonto eller hvor staten har oprettet en konto, jf. ovenfor.

Endvidere vil der fortsat v�re en kontantkasse �ben i lokalomr�det, der varetager offentlige opgaver.

Elektronisk betalingsforvaltning

Den elektroniske betalingsforvaltning implementeres p� en m�de, som vil sikre de papirb�rne l�sninger, som fortsat foretr�kkes af mange borgere. M�let er at udvikle l�sninger, der ogs� kan skabe forenklinger for borgerne, idet en kompliceret offentlig betalingsforvaltning oftest ogs� skaber meradministration for borgerne, jf. f.eks. de nuv�rende mange checkudbetalinger.

VIII. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

If�lge �konomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler best�r den erhvervs�konomiske virkning af lovforslaget i en l�bende administrativ lettelse for erhvervslivet. Lettelsen udg�r omkring 374 mio. kr. �rligt. Der vurderes at v�re en engangsudgift til omstilling p� op til ca. 262 mio. kr.

Den supplerende kvalitative unders�gelse blandt virksomhederne med stort kendskab til elektronisk fakturering peger p�, at der kan opn�s en stor lettelse, hvis muligheden for elektronisk fakturering udrulles til at g�lde alle fakturatransaktioner i den enkelte virksomhed - s�vel afsendelse som modtagelse. I forhold til at fremme disse bestr�belser kan lovforslaget v�re et centralt skridt.

Det skal n�vnes, at administrative lettelser og byrder i unders�gelserne er beregnet ud fra en standardtimepris p� 250 kr. pr. time og opregnet til samfundsniveau. De beregnede tal er gennemsnit og derfor naturligvis beh�ftet med nogen usikkerhed.

Ad NemKonto

Forslaget om NemKonto indeb�rer afledte, �konomiske samt administrative lettelser for langt st�rsteparten af de danske virksomheder.

M�lingen i et af �konomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler viser, at NemKonto-ordningen i gennemsnit medf�rer l�bende administrative lettelser p� omkring 165 mio. kr. �rligt.

For pengeinstitutterne er der en administrativ lettelse p� ca. 3 mio. kr. for pengeinstitutterne set under �t.

Besparelserne skyldes mindre administrativt arbejde i forbindelse med checkh�ndtering. Pengeinstitutterne opkr�ver gebyr for checkudbetalinger, som ligeledes bortfalder.

Virksomhederne vurderer, at forslaget indeb�rer mindre omstillingsbyrder.

Ad leverand�rfakturaer

En tilsvarende m�ling af forslaget om leverand�rfakturaer viser l�bende administrative lettelser p� omkring 206 mio. kr. �rligt.

Virksomhederne vurderer samtidig at have engangsudgifter til omstilling for i alt 262 mio. kr. i omstillingsfasen, heraf 49 mio. kr. i meradministration og 213 mio. kr. i licens, ekstern assistance, hj�lpemidler, uddannelse vedr�rende elektronisk fakturering.

Det skal n�vnes, at virkningen afh�nger af virksomhedernes valg af l�sning. Virksomhederne vurderer, at scanningsl�sningen ikke indeb�rer v�sentlige �konomiske konsekvenser. For virksomheder, der v�lger at anvende fakturering via e-mail er lettelsen p� gennemsnitligt 70 mio. kr. For virksomheder, der vil benytte e-faktura, indeb�rer lovforslaget en �rlig administrativ lettelse p� ca. 136 mio. kr.

Store dele af virksomhederne vurderer endvidere ikke at f� administrative omstillingsbyrder som f�lge af initiativet med leverand�rfaktura.

Unders�gelsen i testpanelet er suppleret med en kvalitativ unders�gelse blandt virksomheder med et s�rligt kendskab til elektronisk fakturering. Unders�gelsen viser, at hvis virksomheden benytter elektronisk fakturering i alle transaktioner - ogs� i forhold til virksomhedens private kunder og leverand�rer - vil besparelsen v�re ca. 4 gange s� stor. Lovforslaget kan s�ledes bidrage til at fremme en udvikling, der kan skabe v�sentlige besparelser for virksomhederne.

Ad andre forhold

For s� vidt ang�r oprettelsen af registret for NemKonto, antages de fleste virksomheder at indberette en konto i fase I, jf. beskrivelsen under pkt. VII.

Endvidere vil virksomheder med s�rlige forhold kunne v�lge, at staten opretter og ejer en NemKonto, hvortil virksomheden har h�veadgang. Det kan l�se problemer i forhold til dels modregning for virksomheden med stor pengeinstitutg�ld, dels krav vedr�rende helkundeaftaler. Det foruds�ttes hermed, at pengeinstitutterne ikke vil kunne indf�re som krav for at etablere en helkundeaftale, at virksomhederne skal afst� fra at kunne v�lge en l�sning, hvor NemKontoen er ejet af staten.

IX. Milj�m�ssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen milj�m�ssige konsekvenser.

X. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

XI. H�ring

Lovforslaget har v�ret sendt til h�ring hos Besk�ftigelsesministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Forsvarsministeriet, Ministeriet for F�devarer, Landbrug og Fiskeri, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Milj�ministeriet, Skatteministeriet, Statsministeriet, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Advokatr�det, Arbejderbev�gelsens Erhvervsr�d, Amtsr�dsforeningen, Brugerforeningen, Center for Ligebehandling af Handicappede, Center for sm� handicapgrupper, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Entrepren�rer, Dansk Familielandbrug, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Datatilsynet, De Danske Landboforeninger, De Hjeml�ses Landsorganisation, Den Sociale Ankestyrelse, Den Uvildige Konsulentordning p� handicapomr�det, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handi�cap�r�d, Handel, Transport og Serviceerhvervene, Finansr�det, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerr�det, Forbrugerstyrelsen, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af f�rtidspensionister, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Socialchefer, Foreningen af Statsamtsm�nd, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune, H�ndv�rksr�det, IT-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening, Kontaktudvalget for Mindre Sygdomsgrupper, K�benhavns Kommune, Landbrugsr�det, Landsforeningen af psykiatribrugere, Landsforeningen for f�rtidspensionister, Landsforeningen �ldre Sagen, Landsorganisationen i Danmark, Nationalbanken, Realkreditr�det, Rigsrevisionen, �ldremobiliseringen.

XII. Sammenfatning af �konomiske og administrative konsekvenser

Bem�rkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til � 1

Den foresl�ede bestemmelse indeb�rer en pligt for stort set alle fysiske og juridiske personer med bop�l her i landet til at anvise en pengeinstitutkonto, i lovforslaget kaldet en NemKonto. For at undg� tvivl om forst�elsen af bop�lskravet er bestemmelsen knyttet til registrering i CPR-registret, uden at det senere er registreret, at den p�g�ldende er udrejst af Danmark.

Den konto, som anvises, skal v�re oprettet i et pengeinstitut, men det er uden betydning, om pengeinstituttet er beliggende i Danmark eller i udlandet. Aftalen om oprettelse af den konto, som skal anvises som NemKonto, og den l�bende administration af denne konto er et anliggende mellem den enkelte kunde og det enkelte pengeinstitut, som reguleres af reglerne i den �vrige lovgivning og almindelige obligationsretlige principper. Lovforslaget indeholder ikke regler, som �ndrer eller supplerer disse regler og principper. F.eks. vil pengeinstitutternes adgang til at modregne i indl�nskonti ikke udvides eller forringes i kraft af lovforslaget. Tilsvarende g�lder, at de almindelige regler om flytning, oph�velse og sletning m.v. af konti finder anvendelse, ogs� selvom der sker flytning, oph�velse og sletning m.v. af en konto, som er anvist som en NemKonto.

I de fleste tilf�lde vil den fysiske eller juridiske person formentlig anvise en konto som NemKonto, som den p�g�ldende i forvejen har. Men der kan ogs� anvises en ny konto, og der beh�ver ikke at v�re knyttet s�rlige faciliteter til kontoen. Afg�rende er, at kontoen kan anvendes af offentlige myndigheder til at foretage indbetaling p�. NemKontoen kan derfor anvendes af de offentlige myndigheder, n�r borgeren eller virksomheden ikke har anvist en anden pengeinstitutkonto, hvortil betalingen af en konkret ydelse skal ske, jf. stk. 3.

Om muligheden for at anvise mere end �n NemKonto henvises til bem�rkningerne til � 3, stk. 5.

Hvis der opst�r tvivl om, til hvilken konto et bel�b fra en offentlig myndighed skal udbetales, skal den konto, som er anvist efter � 1, anvendes.

Endvidere kan NemKontoen anvendes, hvis det i lovgivningen bestemmes, at udbetaling af pengebel�b til borgere, virksomheder eller andre juridiske personer sker til NemKontoen.

I stk. 1 foresl�s det, at personer over 18 �r, som i henhold til � 3, stk. 1, nr. 1, i lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, har pligt til at anvise en konto - en NemKonto - i et pengeinstitut til modtagelse af udbetalinger af pengebel�b fra offentlige myndigheder.

Udover et alderskriterium er tildeling af CPR-nummer s�ledes valgt som kriterium til afgr�nsning af den gruppe af fysiske personer, som er omfattet af anvisningspligten. Personer under 18 �r, der i henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, og som modtager betalinger fra offentlige myndigheder, skal dog ogs� anvise en NemKonto. For s� vidt ang�r personer, som er under v�rgem�l, p�hviler det efter v�rgem�lslovens � 24 v�rgen inden for hvervets omfang at varetage interesserne for den, der er under v�rgem�l. Dette kan efter omst�ndighederne indeb�re, at v�rgen skal s�rge for, at en NemKonto anmeldes efter reglerne i denne lov.

I stk. 2 foresl�s det, at juridiske personer, som er tildelt et CVR-nummer, jf. � 5, jf. � 3, stk. 1, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, har pligt til at anvise en konto til modtagelse af udbetalinger af pengebel�b fra offentlige myndigheder. Det samme g�lder en fysisk person, der som arbejdsgiver eller selvst�ndig erhvervsdrivende, jf. � 3, nr. 1, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, er tildelt et CVR-nummer. Virksomheder registreret som erhvervsdrivende hos ToldSkat er omfattet af en tilsvarende anvisningspligt. Det bem�rkes, at denne afgr�nsning er sn�vrere end afgr�nsningen af juridiske enheder i � 3 i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, idet offentlige myndigheder ikke er omfattet af det foresl�ede stk. 2. Overf�relse af bel�b mellem offentlige myndigheder er derimod omfattet af regler om en Offentlig Betalings Service (OBS-konto) og Statens Koncern Betalinger, jf. nedenfor �� 8-11. Finansministeren kan dog i medf�r af bestemmelsen i � 1, stk. 6, 2. pkt., fasts�tte regler, der p�l�gger statslige enheder, (amts)kommuner og kommunale f�llesskaber at anvise en pengeinstitutkonto.

Offentlige myndigheder kan med frig�rende virkning foretage udbetaling af pengebel�b til den pengeinstitutkonto, som er anvist efter stk. 1-2.

Efter stk. 3 skal der ikke ske udbetaling til NemKontoen, s�fremt en fysisk eller juridisk person konkret har anvist en anden konto, hvortil en udbetaling skal ske. Om muligheden for at anvise flere NemKonti afh�ngigt af ydelsen, henvises til bem�rkningerne til � 3, stk. 5.

Stk. 4 fasts�tter, at anvisningen af en konto efter � 1, stk. 1 eller 2, senest skal ske i forbindelse med den f�rste udbetaling fra en offentlig myndighed. Hvis personen eller virksomheden ikke konkret har taget initiativ til at anvise en pengeinstitutkonto, jf. stk. 3, sker udbetalingen til den konto, som er anvist i forbindelse med den f�rste udbetaling, jf. � 3, stk. 1.

Med stk. 5 foresl�s det, at finansministeren kan fasts�tte regler om, at der i forbindelse med registrering eller �ndring af en registrering i Det Centrale Personregister, i Det Centrale Virksomhedsregister eller ToldSkats register over erhvervsdrivende skal ske meddelelse om en anvist NemKonto til den systemansvarlige efter � 5. Dette er n�rmere angivet i lovforslagets � 2, stk. 1. Pligten til at foretage meddelelsen vil p�hvile kontoindehaveren, men foresl�s ikke sanktioneret. Baggrunden for den foresl�ede bemyndigelse er, at det af praktiske grunde kan v�re hensigtsm�ssigt, at anvisningen af en NemKonto sker i forbindelse med registrering eller �ndring af en registrering i Det Centrale Personregister, i Det Centrale Virksomhedsregister eller ToldSkats register over erhvervsdrivende. Det er ikke med bemyndigelsen tilsigtet, at der kan ske �ndringer af betingelserne for at blive registreret i de n�vnte registre. En tilsides�ttelse af anvisningspligten kan derfor ikke indeb�re, at en borger eller en virksomhed ikke kan blive registreret, hvis betingelserne for registrering i �vrigt er opfyldt.

Stk. 6 indeholder en bemyndigelse til, at finansministeren kan fasts�tte regler om, at andre former for registrering end CPR- og CVR-registrering og registrering hos ToldSkat indeb�rer en pligt til at anvise en NemKonto. Det g�lder f.eks. udl�ndinge med bop�l i Danmark, som i stedet for et CPR-nummer tildeles et tilsvarende registreringsnummer. Ministeren kan endvidere bestemme, at andre end de i stk. 1-2 n�vnte fysiske og juridiske personer er omfattet af anvisningspligten, f.eks. offentlige myndigheder, jf. bem�rkningerne ovenfor til stk. 2.

Til � 2

I stk. 1 foresl�s det, at anvisningen af NemKontoen sker til den systemansvarlige, som finansministeren udpeger efter � 5.

Stk. 2 indeb�rer, at selv om fysiske og juridiske personer omfattet af lovforslagets � 1 allerede har anvist en konto, er der til enhver tid mulighed for at anvise en ny konto. De oplyste �ndringer har efter 2. pkt. retsvirkning senest fra den tredje bankdag efter anmeldelsestidspunktet.

Dette er naturligvis ikke til hinder for, at en kontoindehaver, der �nsker at meddele en �ndring i god tid, kan fasts�tte en senere retsvirkningsdato i anmeldelsen.

Stk. 3 bestemmer, at der ved fysiske personers d�d eller juridiske personers oph�r skal ske sletning af kontonummer, som er registreret i det register, som kan etableres efter lovforslagets � 4. Pligten til at foretage sletning p�hviler den systemansvarlige, som finansministeren udpeger efter � 5. Denne pligt indtr�der, n�r skifteretten har afsluttet boet efter en afd�d. For s� vidt ang�r juridiske personer indtr�der denne pligt fra tidspunktet, hvor skifteretten har afsluttet bobehandlingen vedr�rende et selskab, der er erkl�ret konkurs, den juridiske person er tvangsopl�st, likvidation er indtr�dt, eller det p� anden m�de endeligt er fastsl�et, at den juridiske person er oph�rt med at eksistere.

Hvis en fysisk person, der som arbejdsgiver eller selvst�ndig erhvervsdrivende er tildelt et CVR-nummer - jf. lovforslagets � 1, stk. 2, 2. pkt., og bem�rkningerne hertil - erkl�res konkurs, slettes oplysningen om den p�g�ldendes NemKonto i registret. Vedkommende vil imidlertid typisk ogs� v�re omfattet af � 1, stk. 1. Oplysningen om en NemKonto anvist efter denne bestemmelse - som kan v�re identisk med den konto, som er anvist efter � 1, stk. 2, 2. pkt. - skal imidlertid ikke slettes, da vedkommende har brug for denne konto til andre fremtidige aktiviteter.

Hvis den, der erkl�res konkurs, er en person eller en personligt drevet virksomhed, og det er n�dvendigt, at konkursboet f�r en ny NemKonto, p�hviler det skifteretten og kurator at p�se, at konkursboet anmelder en NemKonto. Det kan f.eks. v�re tilf�ldet, hvor der sker udbetaling af pengebel�b fra det offentlige til konkursboet, og den, der erkl�res konkurs, har andre aktiviteter, som kr�ver en NemKonto.

Til � 3

Det foresl�s i stk. 1 , at finansministeren bemyndiges til at fasts�tte regler om, hvorledes offentlige myndigheder kan foretage betalinger med frig�rende virkning til fysiske og juridiske personer omfattet af lovforslagets � 1, som ikke har anvist en NemKonto. Bemyndigelsen har til form�l at tage h�jde for - den formentlig sj�ldent forekommende situation - at anvisningspligten efter � 1 ikke efterleves. Der er behov for at fasts�tte n�rmere regler for, hvordan offentlige myndigheder i dette tilf�lde kan foretage udbetaling med frig�rende virkning. Det kan ske ved, at myndigheden opretter en konto i et pengeinstitut i den p�g�ldendes lokalomr�de, som ejes af staten, hvortil der er h�veadgang for borgeren/virksomheden. Det kaldes som n�vnt �NemBetaling�. Udbetaling med frig�rende virkning hertil foruds�tter, at modtageren er underrettet om den oprettede konto. Pengeinstitutternes deltagelse i en s�dan ordning vil ske gennem en frivillig, forretningsm�ssig aftale.

Med bemyndigelsen sikres der mulighed for fleksibilitet og dermed, at reglerne kan skr�ddersys ud fra hensyn om at opn� en betalingsafvikling, der tilgodeser s�vel borgerne, virksomheder, pengeinstitutter og de offentlige myndigheder. Der henvises til de almindelige bem�rkninger, afsnit IV, pkt. 1.2, om personer og virksomheder, der ikke kan erhverve en pengeinstitutkonto.

Offentlige myndigheder skal s�ledes sikre, at der sker rettidig udbetaling af bel�b, men risikoen for forsinkelse, herunder �gede omkostninger, som f�lge af en tilsides�ttelse af anvisningspligten, b�res af borgerne og virksomhederne m.v.

Lovforslaget har endvidere til form�l at sikre en koordination af offentlige kontantkasser p� tv�rs af eksisterende myndigheders omr�der. Stk. 2 indeholder hjemmel for, at finansministeren kan fasts�tte regler om etablering af en f�lles administration - �n f�lles kontantkasse - for flere myndigheder. En s�dan ordning vil indeb�re stordriftsfordele for offentlige myndigheder og sikre borgere og virksomheder en enkel adgang til at modtage kontant udbetaling fra offentlige myndigheder og foretage indbetalinger til disse. Det er hensigten, at der efter behov inden for et n�rmere bestemt geografisk omr�de kan udpeges en offentlig myndighed eller en ikke-offentlig myndighed, jf. det foresl�ede stk. 4, hvorfra der kan ske kontant udbetaling, og hvortil der kan ske kontant indbetaling. Betaling med checks er omfattet af udtrykket �kontant ind- og udbetaling�. Det bem�rkes, at i mods�tning til de �vrige foresl�ede regler indeb�rer denne bemyndigelsesbestemmelse, at der tillige kan fasts�ttes regler om indbetalinger til kontantkasser. Det g�lder f.eks. indbetaling af skatter og afgifter til ToldSkat.

Med udtrykket �offentlige myndigheder� sigtes som udgangspunkt til forvaltningsrettens s�dvanlige myndighedsbegreb, dvs. en afgr�nsning, som svarer til de myndigheder, der er omfattet af offentligheds- og forvaltningsloven, jf. i �vrigt � 12. Hertil kommer, at domstolene i denne sammenh�ng ogs� betragtes som en offentlig myndighed. Endvidere vil finansministeren efter dr�ftelse med Folketingets ledelse og Rigsrevisor kunne bestemme, at Folketinget og institutionerne under Folketinget ogs� omfattes af loven.

I lov om statens regnskabsv�sen m.v. er der allerede bemyndigelse til, at finansministeren kan fasts�tte regler om kontantkasser. Dette g�lder dog kun staten, og s�ledes ikke (amts)kommuner eller andre forvaltningsmyndigheder.

Det bem�rkes, at den foresl�ede bestemmelse ikke indeholder hjemmel til, at regler i anden lovgivning om opgavefordelingen mellem offentlige myndigheder �ndres eller oph�ves.

Stk. 3 bestemmer, at finansministeren kan fasts�tte regler om, at visse praktiske foranstaltninger i tilknytning til udstedelse af erkl�ringer fra offentlige myndigheder, godkendelser, legitimationspapirer, udlevering af effekter m.v. tillige varetages af den i stk. 2 n�vnte administration. Det er hensigten at skabe adgang for, at den f�lles administration af kontantkassen skal forest� visse praktiske forhold, der naturligt knytter sig til ud- eller indbetalinger af kontanter. Der er s�ledes tale om opgaver, som mest praktisk og hensigtsm�ssigt l�ses af den f�lles administration, fordi denne ogs� varetager kontantkassefunktionen inden for det p�g�ldende omr�de. Et eksempel p� en s�dan opgave er selve udleveringen af dokumenter, som borgeren kan erhverve mod vederlag. Det m� fremh�ves, at der alene er tale om rent praktiske foranstaltninger, der naturligt knytter sig til ud- og indbetalinger af kontanter efter reglerne udstedt i medf�r af den foresl�ede stk. 2, hvorimod der ikke med bestemmelsen gives hjemmel til, at den f�lles administration skal forest� egentlig sagsbehandling inden for et bestemt forvaltningsomr�de.

Den foresl�ede bestemmelse i stk. 3 indeholder ikke hjemmel til, at regler i anden lovgivning om opgavefordelingen mellem offentlige myndigheder �ndres eller oph�ves.

Det fremg�r af stk. 4, 1. pkt., at ministeren forud for udstedelse af regler i medf�r af stk. 2 og 3 skal f�re forhandlinger med ber�rte offentlige myndigheder, herunder (amts)kommuner, i det p�g�ldende geografiske omr�de. Bestemmelsen indeb�rer, at ber�rte offentlige myndigheder, herunder (amts)kommuner, i videst muligt omfang skal inddrages i forbindelse med nedl�ggelse af kontantkasser, oprettelse af en f�lles kontantkasse for et n�rmere bestemt omr�de og eventuel henl�ggelse af visse praktiske opgaver til en f�lles kontantkasse. Ved den endelige udformning af reglerne skal de ber�rte myndigheders interesser tilgodeses mest muligt, og der skal naturligvis tages h�jde for forskellighederne i de enkelte (amts)kommuner. Med bemyndigelserne i stk. 2 og 3 er der s�ledes ikke tilsigtet en begr�nsning af det kommunale selvstyre.

For at opn� de mest velegnede l�sninger vil det kunne v�re hensigtsm�ssigt at opdele forhandlingerne, s�ledes at fastl�ggelsen af de overordnede retningslinjer og m�ls�tninger sker gennem dr�ftelser mellem Finansministeriet og de ber�rte parter, hvorimod afklaring af de n�rmere praktiske forhold m.v. i forbindelse med nedl�ggelse af kontantkasser og oprettelse af en f�lles kontantkasse sker i et samarbejde mellem myndighederne i det p�g�ldende lokalomr�de. Det vil v�re muligt at aftale, at den myndighed, der p�tager sig at st� for administrationen af kontantkassefunktionen ogs� p� andre myndigheders vegne, skal modtage et vederlag herfor.

Efter stk. 4, 2. pkt., kan finansministeren bestemme, hvem der administrerer reglerne om en f�lles kontantkasse udstedt i medf�r af stk. 2 og 3. Det foresl�ede 3. pkt. indeholder hjemmel til, at denne administration kan overlades til private, og finansministeren har hjemmel til at udstede n�rmere regler om kontrol og tilsyn med en privat virksomhed eller lignende, som har f�et overladt denne opgave, jf. 4. pkt. Overladelsen af opgaven til private sker efter udbud. Efter pkt. 5 kan ministeren fasts�tte en regnskabsinstruks og revisionsbestemmelser for den offentlige myndighed eller private, som har f�et overladt opgaven, s�ledes at den f�lles kontantkasse kontof�rer ind- og udbetalinger p� vegne af flere myndigheder.

Stk. 5 indeholder hjemmel til, at finansministeren kan fasts�tte regler om adgangen til at anvise flere konti. Som eksempel kan n�vnes, at personer eller virksomheder m.v. f�r mulighed for at v�lge forskellige konti til forskellige udbetalingstyper. Regler udstedt i medf�r af � 3, stk. 5, vil s�ledes indeb�re en adgang for en fysisk eller juridisk person til at anmelde flere konti, som alle har karakter af NemKonti. I mods�tning til det foresl�ede � 1, stk. 3, hvorefter borgerne eller virksomhederne har adgang til konkret at anvise en anden konto, hvortil udbetaling skal ske, indeb�rer stk. 5, at der kan anvises flere konti, som kan anvendes til forskellige udbetalinger fra det offentlige.

Til � 4

Den foresl�ede bestemmelse i stk. 1 giver hjemmel til, at finansministeren kan fasts�tte regler om etablering af et register, som indeholder oplysninger om pengeinstitutkonti for de borgere og virksomheder m.v., som er omfattet af lovforslagets � 1. Form�let med etableringen af registret er at samle oplysninger om de konti, som borgere og virksomheder anmelder til den systemansvarlige som NemKonti. Oprettelse af NemKonto-ordningen bygger p�, at der centralt samles oplysninger om de konti, der er registreret som NemKonti, og hvorfra der i forbindelse med udbetaling af pengebel�b kan tilvejebringes oplysninger. Den foresl�ede NemKonto-ordning hviler derfor p� en n�dvendig foruds�tning om, at et s�dant register oprettes, da ordningen ellers ikke vil kunne fungere i praksis.

Finansministeriet vil bruge erfaringerne fra en p�t�nkt konkret pilotunders�gelse, jf. de almindelige bem�rkninger, afsnit IV, pkt. 1.5, som skal klarl�gge borgernes og virksomhedernes pr�ferencer, i forbindelse med udstedelse af regler i medf�r af den foresl�ede hjemmel.

Datatilsynet har peget p�, at der b�r fasts�ttes en sletningsfrist, dvs. en frist for, hvor l�nge oplysninger om pengeinstitutkonti kan v�re registrerede. Datatilsynet har herved henvist til, at oplysninger om ubenyttede konti b�r slettes for at undg� en un�dig dataophobning, og man har peget p�, at sletningsfristen passende kan s�ttes til 5 �r. Datatilsynet har imidlertid erkl�ret sig villig til at overveje en anden sletningsfrist, hvis dette sk�nnes n�dvendigt.

P� den baggrund foresl�s det ikke fastsat i loven, hvor lang sletningsfristen skal v�re, idet bestemmelsen mere hensigtsm�ssigt kan fasts�ttes i regler udstedt i medf�r af � 4, stk. 1, som skal forel�gges Datatilsynet til udtalelse.

Stk. 2 giver mulighed for, at finansministeren i forbindelse med etableringen af registret kan indhente oplysninger om pengeinstitutkonti fra andre offentlige myndigheder og l�nservicebureauer, som behandler l�noplysninger p� vegne af offentlige myndigheder eller private virksomheder. Bemyndigelsen kan f.eks. t�nkes udnyttet, hvis pilotunders�gelsen viser, at mange borgere og virksomheder �nsker at anvende deres l�nkonto som NemKonto. I dette tilf�lde vil det kunne v�re relevant at opdele gennemf�relsen i 2 faser: En f�rste fase, som best�r i, at der gives adgang til at foretage personlig indberetning for personer og virksomheder. En efterf�lgende fase, hvor der foretages automatisk overf�rsel af oplysninger til registret for den gruppe, der ikke har foretaget personlig indberetning, og som f�r ydelser fra det offentlige udbetalt �konto til konto� eller l�nnen udbetalt via l�nservicebureau. Endelig vil der v�re en restgruppe, hvor tildeling af konto kan blive aktuelt i forbindelse med f�rste ydelsesudbetaling o.lign.

Det bem�rkes, at det alene er selve oplysningen om kontonummer, som tilh�rer en fysisk eller juridisk person omfattet af � 1, og i hvilket pengeinstitut kontoen er oprettet, som kan videregives. Det er s�ledes ikke muligt at fasts�tte regler om, at f.eks. oplysninger om indest�ende p� en konto kan videregives. Finansministeren kan bestemme, at den systemansvarlige, som udpeges efter lovforslagets � 5, har bef�jelsen til at indhente de n�vnte oplysninger.

I forbindelse med etableringen af registret vil Finansministeriet efter behov inddrage Datatilsynet. Reglerne i persondataloven vil skulle overholdes, hvilket bl.a. indeb�rer, at lovens regler om videregivelse, om oplysningspligt og om den registreredes indsigelsesret g�lder i forbindelse med behandling af oplysninger om NemKonti. Registret skal anmeldes til Datatilsynet efter reglerne i persondatalovens kapitel 12, og reglerne i kapitel 1-3 i Justitsministeriets bekendtg�relse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning, skal overholdes. Finansministeriet er dataansvarlig i persondatalovens forstand, jf. lovens � 3, nr. 4, og den systemansvarlige, som finansministeren udpeger efter lovforslagets � 5, vil v�re at anse som databehandler, jf. persondatalovens � 3, nr. 5.

Til � 5

Det foresl�s, at finansministeren f�r mulighed for at udpege en systemansvarlig, som har til opgave at varetage administrationen af de oplysninger om konti, som borgere og virksomheder m.v. i medf�r af � 1 eller regler udstedt i medf�r heraf anviser. Ministeren kan enten udpege en anden offentlig myndighed eller en privat virksomhed m.v. som systemansvarlig. Den systemansvarlige har til opgave at administrere registret om oplysninger om anviste konti, herunder at modtage oplysningerne fra den i � 1 n�vnte personkreds og at sikre, at offentlige myndigheder, som skal foretage udbetalinger til borgere og virksomheder m.v., har adgang til oplysningerne.

Efter 2. pkt. kan s�vel offentlige myndigheder som private virksomheder m.v. udpeges som systemansvarlig. Det er tanken, at der kun skal udpeges �n systemansvarlig. Finansministeren b�r forud for udpegningen af den systemansvarlige sikre, at denne har den forn�dne erfaring og kompetence til at varetage opgaven som systemansvarlig. Der vil v�re mulighed for, at opgaven l�ses s�rskilt eller som en integreret del af en st�rre fornyelse af infrastrukturen for offentlige betalinger.

Efter det foresl�ede stk. 2 kan finansministeren fasts�tte n�rmere regler for den systemansvarliges virksomhed, herunder om tilsyn med den systemansvarliges virksomhed. Det g�lder navnlig, at s�fremt en privat virksomhed eller lignende udpeges som systemansvarlig, skal der fasts�ttes regler om, at finansministeren f�rer tilsyn med den systemansvarlige.

Reglerne vil f.eks. kunne tage sigte p� at begr�nse misbrugsmulighederne for de personer, som har adgang til registret. Dette kan f.eks. ske ved udarbejdelse af sikkerhedsprocedurer, ved sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere, som skal have adgang til registret og ved at sikre, at det kun er en sn�ver kreds, som har direkte adgang til registret. Der kan endvidere fasts�ttes regler om, at det skal v�re muligt at kontrollere, hvem der har trukket oplysninger fra registret, og hvilke konkrete oplysninger den enkelte medarbejder har trukket. I medf�r af bemyndigelsen i � 5, stk. 2, vil der ogs� kunne fasts�ttes forskrifter om tavshedspligt for de medarbejdere hos den systemansvarlige virksomhed, som har adgang til registret. Det vil navnlig v�re relevant, hvis den systemansvarlige virksomhed er en privat virksomhed eller lignende. I medf�r af reglerne kan der endvidere fasts�ttes regler om, at den systemansvarlige virksomhed skal tegne en forsikring, der skal d�kke eventuelle tab i forbindelse med misbrug af oplysningerne.

Det er tanken, at det kun er medarbejdere, som er ansat i stillinger, hvor der er et s�rligt behov for at tr�kke oplysninger fra registret, som �cleares� til at f� adgang i registret. Oplysningerne, som disse ansatte f�r kendskab til, vil v�re tavshedsbelagte i kraft af de almindelige regler om offentligt ansattes tavshedspligt.

Der vil endvidere kunne fasts�ttes regler om, at der kan klages over den systemansvarlige virksomhed til en offentlig myndighed. Bestemmelsen indeholder ikke hjemmel til, at der kan fasts�ttes regler, som begr�nser Datatilsynets muligheder for at f�re tilsyn efter persondataloven. I det omfang der efter stk. 2 fasts�ttes regler, som har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af oplysninger, skal der i overensstemmelse med persondatalovens � 57 indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.

Til � 6

Der foresl�s tilvejebragt hjemmel til, at finansministeren - efter forn�den bevilling - undtagelsesvis kan udbetale kompensation til hel eller delvis d�kning af merudgifter, som er p�f�rt borgere eller virksomheder m.v., som er en f�lge af regler fastsat i medf�r af � 3, stk. 2. Ekstraomkostninger for borgerne og virksomhederne foruds�ttes at v�re af midlertidig karakter. Der henvises til de almindelige bem�rkninger, afsnit IV, pkt. 1.6.

Endvidere foresl�s virksomheder med halv- eller kvart�rlig momstilsvar kompenseret for merudgifter som f�lge af regler fastsat i medf�r af � 7, stk. 2. Merudgifterne vedr�rer papirb�ren faktura, der sendes over en konverteringscentral for at blive videresendt i elektronisk format til den p�g�ldende offentlige myndighed.

De n�rmere regler skal udformes s�ledes, at en udbetaling af kompensation respekterer EF-Traktatens artikel 87 om statsst�tte. En bekendtg�relse vil derfor f�rst blive sat i kraft, n�r pligten til notifikation er gennemf�rt.

Til � 7

Stk. 1 bestemmer, at finansministeren efter forhandling med ber�rte myndigheder, herunder de kommunale parter, dvs. Kommunernes Landsforening, Amtsr�dsforeningen og K�benhavns og Frederiksberg Kommuner, kan fasts�tte regler om offentlige myndigheders anvendelse af elektronisk betalingsforvaltning.

Med udtrykket betalingsforvaltning sigtes i bred forstand til de arbejdsgange og processer, der er knyttet til ind- og udbetaling af pengebel�b til og fra offentlige myndigheder. Det er foruden selve ind- og udbetalinger f.eks. kreditfaktureringsprocessen, informationsmodtagelse og -afgivelse i tilknytning til betalinger samt rykkerskrivelser.

Det er alene betalingsforvaltningen, som finansministeren efter forhandling med de ber�rte myndigheder kan fasts�tte regler om. Der kan s�ledes kun udstedes regler, som regulerer de ovenfor beskrevne arbejdsgange og processer, der er knyttet til ind- og udbetalinger af pengebel�b til og fra offentlige myndigheder, hvorimod der ikke i medf�r af bemyndigelsen kan udstedes regler om indretningen af forvaltningen i �vrigt.

Reglerne kan kun udstedes efter forudg�ende forhandlinger med de ber�rte myndigheder. Det er tanken, at der skal tilstr�bes enighed mellem parterne i videst mulig omfang. For at sikre de mest effektive l�sninger er det af afg�rende betydning, at der l�bende finder dr�ftelser sted mellem de forskellige offentlige myndigheder, s�ledes at en tilpasning og videreudvikling af reglerne om elektronisk betalingsforvaltning til stadighed sikres.

Det foresl�s, at finansministeren kan udstede regler, der har karakter af minimumsstandarder , som sikrer en vis ensartethed i offentlige myndigheders betalingsforvaltning, og som har til form�l at gennemf�re en elektronisk betalingsforvaltning, som begr�nser de manuelle arbejdsgange i forvaltningen i videst mulig omfang. Det g�lder i forhold til selve ind- og udbetalingen samt for eksempel kreditfaktureringsprocessen, informationsmodtagelse og -afgivelse i tilknytning til betalinger og rykkerskrivelser. S�danne standarder kan indeb�re f�lles rationaliseringsgevinster bl.a. i kraft af, at en stor del af de manuelle h�ndteringer af betalinger afskaffes. Det er tanken, at de udstedte regler ogs� skal g�lde for betalinger mellem offentlige myndigheder.

Da reglerne som n�vnt alene vil have karakter af minimumsstandarder, vil der fortsat i vidt omfang v�re mulighed for individuelle l�sninger for den enkelte myndighed. Reglerne vil ikke v�re til hinder for, at der ved indretningen af den enkelte myndigheds betalingsforvaltning vil kunne tages h�jde for forholdene i den enkelte myndighed, herunder f.eks. myndighedens st�rrelse og hvilket forvaltningsomr�de myndigheden administrerer. Der vil derfor fortsat v�re en udstrakt frihed for den enkelte myndighed til at indrette betalingsforvaltningen efter myndighedens eget �nske. Med reglerne tilsigtes s�ledes p� ingen m�de et indgreb i det kommunale selvstyre.

I stk. 2, bemyndiges finansministeren til at fasts�tte regler om afvikling af en kreditors mellemv�rende med offentlige myndigheder, herunder at offentlige myndigheder kan udskyde betaling til en kreditor, som ikke overholder de af finansministeren udstedte regler.

Med udtrykket �kreditor� sigtes alene til den gruppe af kreditorer, som er det offentliges kreditorer i kraft af en privatretlig aftale indg�et med en offentlig myndighed. Der kan s�ledes ikke i medf�r af bestemmelsen fasts�ttes regler om det offentliges udbetalinger af pengebel�b, som udspringer af forvaltningsakter m.v. Det f�lger heraf, at bestemmelsen ikke omfatter betalinger af f.eks. sociale ydelser.

Der kan i medf�r af bestemmelsen fasts�ttes regler om selve udbetalingen af pengebel�b, f.eks. at kreditors faktura, s�fremt den sendes elektronisk, modtages i et bestemt format, som er l�selig for den offentlige myndighed. Der vil desuden kunne fasts�ttes regler om, at en virksomhed, der anvender papirb�ren faktura, skal sende fakturaen til en konverteringscentral, hvor fakturaen oms�ttes til et elektronisk format og videresendes til den offentlige institution. Endvidere kan der fasts�ttes regler om, at s�rlig information, f.eks. indk�bsordrenummer og kontostreng, skal v�re knyttet til kreditors faktura.

Stk. 2, indeb�rer ikke, at borgere eller virksomheder kan tvinges til at afvikle betalinger eller afgive information i tilknytning hertil i elektronisk form til offentlige myndigheder. Det vil derfor fortsat v�re s�ledes, at borgere og virksomheder skal tilbydes s�vel papirb�rne som elektroniske l�sninger.

Hvis en kreditor p�f�res merudgifter i anledning af de af finansministeren fastsatte regler, kan ministeren med hjemmel i lovforslagets � 6 udbetale kompensation til den p�g�ldende kreditor. Denne bestemmelse kan s�ledes d�kke konverteringsomkostningen for virksomheder med halv- og kvart�rligt momstilsvar.

En forsinkelse med betaling af g�lden til en kreditor, som skyldes, at de af finansministeren udstedte regler ikke overholdes, kan ikke udl�se s�dvanlige misligholdelsesbef�jelser i anledning af forsinket betaling, og kan s�ledes heller ikke indeb�re, at der skal betales morarenter. For at undg�, at denne bestemmelse griber ind i best�ende aftaleforhold, vil der i forbindelse med gennemf�relsen blive fastsat en overgangsregel. Det er dog vigtigt at v�re opm�rksom p�, at de elektroniske betalingsordninger findes p� markedet og uden n�vnev�rdig udgift kan anvendes af erhvervsdrivende, der i �vrigt anvender papirb�rne faktureringsordninger. Det m� antages, at den her foresl�ede fremgangsm�de vil kunne drive en teknologisk modernisering frem ogs� vedr�rende betalingsafvikling p� det private marked, hvor store indk�bere i forvejen s�ger at s�tte standarder. De regler, der fasts�ttes efter � 7, stk. 2, vil derfor kunne tilvejebringe standarder, der kan anvendes ogs� uden for lovens omr�de. Der vil derfor formentlig kun v�re behov for en overgangsordning i en ret begr�nset periode.

Forud for udstedelse af reglerne vil finansministeren inddrage ber�rte erhvervsorganisationer m.v.

De af finansministeren udstedte regler skal ikke n�dvendigvis finde generel anvendelse. Der vil v�re s�rlige undtagelsestilf�lde, hvor en effektiviseringsgevinst ikke vil kunne opn�s. Visse typer af betalinger og visse myndighedsomr�der vil derfor - helt eller delvis - kunne undtages. Det vil endvidere v�re naturligt at fasts�tte en bagatelgr�nse, s�ledes at bel�b under en vis st�rrelse ikke er omfattet af reglerne.

Til �� 8-11

Det foresl�s, at de g�ldende regler i �� 3 a-3 d i lov om bemyndigelse af optagelse af statsl�n overflyttes til denne lov. Baggrunden herfor er, at reglerne mere naturligt h�rer under lov om offentlige betalinger m.v. end i statsl�nsloven. Der foresl�s ingen �ndringer i reglernes udformning, jf. dog straks nedenfor om � 8, stk. 5, og der kan derfor henvises til bem�rkningerne til lov nr. 1042 af 17. december 2002 fremsat af finansministeren den 31. oktober 2002 som lovforslag nr. L 44, bet�nkning afgivet af Det Politisk-�konomiske Udvalg den 3. december 2002 og till�gsbet�nkning afgivet af Det Politisk-�konomiske Udvalg den 9. december 2002. Med � 21 i lov nr. 418 af 10. juni 2003 om �ndring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. med flere love blev lov om en aktiv besk�ftigelsesindsats tilf�jet til bestemmelsen i � 3 a, stk. 2, nr. 6. Denne tilf�jelse er indsat i lovforslagets � 8, stk. 2, nr. 6.

Som en undtagelse til det n�vnte er det fundet hensigtsm�ssigt at inds�tte et nyt stk. 5 i � 8, hvori det pr�ciseres, at Rigsrevisor har adgang til at revidere omr�det for elektronisk betalingsformidling og afvikling af ind- og udbetalinger mellem staten, kommuner, amtskommuner og arbejdsl�shedskasser. Bef�jelsen f�lger for s� vidt af rigsrevisorloven, men det er fundet �nskeligt, at revisionsadgangen udtrykkeligt fremg�r af loven.

Til � 12

Det foresl�s, at lovens regler om NemKonto, begr�nsning af kontantkasser og krav til overgang til elektronisk afvikling af betalinger fra det offentlige tillige kan finde anvendelse p� de selvejende institutioner m.v., som er optaget p� bevillingslov. Tilsvarende g�lder de selvejende og private institutioner, som en kommune har indg�et driftsoverenskomst med, da de i praksis er at betragte som �almindelige kommunale institutioner�. Ligeledes kan vedkommende minister bestemme, at lovens regler ogs� skal finde anvendelse for selvejende institutioner m.v., der modtager d�kning for udgifter eller anden st�tte fra staten. En tilsvarende regulering er fastsat i lov nr. 131 af 28. marts 1984 om statens regnskabsv�sen, og det er sk�nnet hensigtsm�ssigt, at den effektivisering, der s�ges opn�et ved loven for offentlige myndigheder, tilsvarende kan kr�ves gennemf�rt for institutioner, der kan omfattes af de statslige regnskabsregler.

Til � 13

Det foresl�s, at finansministeren fasts�tter tidspunktet for ikrafttr�den af lovens �� 1-7 og � 12. �� 8-11 tr�der i kraft dagen efter bekendtg�relse i Lovtidende.

Det er sandsynligt, at det vil vise sig hensigtsm�ssigt at s�tte lovens bestemmelser i kraft p� forskellige tidspunkter, ligesom ikrafttr�delsestidspunktet kan v�re forskelligt for statslige og kommunale myndigheder. Dette h�nger sammen med, at der skal foretages en r�kke �ndringer af administrative rutiner og udstedes et st�rre antal bekendtg�relser. Derimod vil det nok v�re n�dvendigt at s�tte bestemmelserne om NemKonto i kraft p� �n gang, selv om borgerne f�rst opn�r de fulde fordele med systemet gradvis.

Til � 14

Der henvises til bem�rkningerne til �� 8-11.

I medf�r af � 4, stk. 1, i lov om �ndring af lov om bemyndigelse til optagelse af statsl�n er � 3 a, stk. 1, 2 og 4, og �� 3 b - 3 d tr�dt i kraft den 25. juni 2003, jf. bekendtg�relse nr. 507 af 16. juni 2003.

De n�rmere regler om OBS-systemet er fastsat ved bekendtg�relse nr. 506 af 16. juni 2003. Det er form�let med den foresl�ede � 14, stk. 2, at sikre, at denne bekendtg�relse kan forblive i kraft.

Til � 15

�ndringen er redaktionel.

Til � 16

Loven g�lder ikke for F�r�erne og Gr�nland, da det ikke er fundet hensigtsm�ssigt, at loven skal g�lde for disse landsdele, og da der i et vist omfang er tale om hjemmestyreanliggender.