L 61 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om en børnefamilieydelse. (Regulering efter forbrugerprisindeks).

Fremsat den 5. november 2003 af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af børnefamilieydelsesloven

(Regulering efter forbrugerprisindeks)

§ 1

I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 4. september 2000, som ændret ved lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændring:

1. § 1 affattes således:

”§ 1. For børn under 18 år udbetales en skattefri børnefamilieydelse. I 2004 udgør børnefamilieydelsen 13.300 kr. årligt for børn indtil det fyldte 3. år, 12.000 kr. årligt for børn fra og med det fyldte 3. år og indtil det fyldte 7. år og 9.400 kr. årligt for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte beløb reguleres årligt efter udviklingen i det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks i forhold til indekset for 2002. Reguleringen foretages på grundlag af forbrugerprisindeksets årsgennemsnit i året to år forud for det kalenderår, i hvilket børnefamilieydelsen udbetales. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed forbrugerprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2002. Den procentvise ændring beregnes med én decimal. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes opad til nærmeste hele hundrede kr. Reguleringen sker første gang for kalenderåret 2005.”

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Børnefamilieydelsen udbetales for alle under 18 år, uanset familiens indkomstforhold. Ydelsen er en delvis kompensation for de økonomiske omkostninger, der følger af at have børn. Børnefamilieydelsen er gradueret efter barnets alder, således at ydelsen til de mindre børn er højere end ydelsen til de større.

Børnefamilieydelsen er hidtil blevet reguleret efter samme reguleringsmekanisme, som anvendes ved regulering af de forskellige beløbsgrænser, som findes i skattelovgivningen. Disse beløb reguleres årligt efter lønudviklingen, d.v.s. at de reguleres såvel med prisudviklingen som med udviklingen i produktiviteten. Reguleringsmekanismen findes i personskattelovens § 20.

Børnefamilieydelsen har som nævnt til formål at kompensere børnefamilier for en del af de økonomiske omkostninger, der er forbundet med at have børn. De udgifter, der er forbundet med at have børn, vokser generelt i takt med prisudviklingen og ikke i takt med lønudviklingen, idet stigende løn ikke i sig selv skaber større omkostninger for børnefamilierne.

Det foreslås derfor, at børnefamilieydelsen fremover reguleres med forbrugerprisudviklingen, således at børnefamilieydelsens købekraft fastholdes over tid. Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med forslagene om at ændre reguleringen af boligstøtte og SU.

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Den foreslåede regulering efter forbrugerprisindekset indebærer en mindreudgift for staten til børnefamilieydelse i 2004 på ca. 120 mio. kr. Forslaget medfører ingen umiddelbare kommunaløkonomiske konsekvenser.

Statens samlede udgift til børnefamilieydelsen skønnes herefter for 2004 at udgøre ca. 12.675 mio. kr., svarende til en stigning på 375 mio. kr. i forhold til den samlede udgift til børnefamilieydelsen i 2003.

Hidtil er reguleringen af børnefamilieydelsen sket parallelt med de beløbsgrænser, som findes i skattelovgivningen, jf. personskattelovens § 20. Denne regulering svarer til lønudviklingen to år forud for indkomståret og fastlægges som tilpasningsprocenten efter satsreguleringsloven plus 2 pct. For 2004 skønnes § 20-reguleringen at blive på 3,2 pct.

På samme måde foreslås den nye regulering at tage udgangspunkt i udviklingen i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks to år forud for indkomståret. Dette er nødvendigt, da reguleringen af ydelserne ellers vil komme til at bygge på en skønnet og ikke den faktiske udvikling – med deraf afledte problemer med bl.a. efterfølgende korrektioner, hvis den faktiske udvikling viser sig at være forskellig fra den skønnede m.v. For 2004 reguleres ydelserne således med 2,4 pct., svarende til stigningen i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks i 2002.

I nedenstående oversigt er angivet størrelsen af børnefamilieydelsen for de tre alderskategorier for henholdsvis 2003 og 2004 efter gældende regulering og for 2004 med den foreslåede regulering.

For de tre alderskategorier stiger ydelsen i 2004 efter lovforslaget med henholdsvis 400 kr., 300 kr. og 200 kr., hvilket for alle er 100 kr. mindre end ved regulering efter gældende regler eller 25 kr. pr. barn ved den kvartalsvise udbetaling.

Knap 1,2 mio. børn er berettiget til ydelsen, og de fordeler sig på ca. 660.000 familier.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indebærer ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne. Ydelsen udbetales som hidtil kvartalsvist af Told/Skat.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den foreslåede regulering af børnefamilieydelsen efter udviklingen i forbrugerprisindekset fra og med 2004 indebærer, at ydelsesbeløbene reguleres med 2,4 pct. fra 2003 til 2004. Herefter udgør de for 2004 henholdsvis 13.300 kr. for de 0-2 årige, 12.000 kr. for de 3-6 årige og 9.400 kr. for de 7-17 årige.

Reguleringen sker på basis af udviklingen i det af Danmarks Statistik beregnede årsgennemsnit for forbrugerprisindekset to år forud for det kalenderår, som børnefamilieydelsen vedrører. Årsgennemsnittet for forbrugerprisindekset, der p. t. har 2000 = 100, har Danmarks Statistik for 2002 beregnet til 104,8. Fra 2005 reguleres de nævnte ydelsesbeløb med den procentvise ændring som årsgennemsnittet har ændret sig i forhold til 104,8.

Ændringsprocenten beregnes med én decimal, og der anvendes normal afrunding. Ligesom det hidtil har været gældende, afrundes de regulerede beløb opad til nærmeste hele 100 kr.

Når Danmarks Statistik ændrer basisår i beregningen af forbrugerprisindekset, vil der ligeledes skulle foretages en ændring af niveauet for udgangsåret 2004 (der p. t. er på 104,8) for beregning af børnefamilieydelsen.

Regneeksempel: Hvis det antages, at årsgennemsnittet for forbrugerprisindekset for 2003 eksempelvis kommer til at udgøre 107,2, skal ovennævnte ydelsesbeløb til udbetaling i 2005 reguleres med: (107,2/104,8 - 1) x 100 pct. = 2,290 pct., som afrundet til én decimal udgør 2,3 pct. Beløbene i 2005 vil efter regulering med 2,3 pct. og oprunding til hele 100 kr. herefter komme til at udgøre 13.700 kr., 12.300 kr. og 9.700 kr.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2004.