L 127 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Ændring i reglerne om udbud og frit valg og revision af reglerne om klageråd).

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. april 2004

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service

(Ændring i reglerne om udbud og frit valg og revision af reglerne om klageråd)

 

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003, som ændret ved § 3 i lov nr. 1165 af 19. december 2003, § 2 i lov nr. 1168 af 19. december 2003, § 1 i lov nr. 222 af 31. marts 2004, lov nr. 223 af 31. marts 2004 og lov nr. 224 af 31. marts 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 75 e, 2. pkt., affattes således:

»Socialministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om, under hvilke betingelser de i 1. pkt. nævnte bestemmelser kan fraviges.«

2. I § 149 ændres »folketingsåret 2003-2004« til: »folketingsåret 2004-05«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.