L 58 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af lov om offentlig sygesikring og lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. (Ophævelse af krav om kommunal sundhedsredegørelse).
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. december 2003
Forslag
til
Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring og lov om
forebyggende sundhedsordninger for børn og unge
(Ophævelse af krav om kommunal sundhedsredegørelse)
§ 1
I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998, som ændret senest ved lov nr. 378 af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer:
1. § 27 c, stk. 1, affattes således:
»Indenrigs- og sundhedsministeren afgiver ved hver kommunal valgperiodes begyndelse en redegørelse om oplæg til den kommunale og amtskommunale sundhedsplanlægning.«
2. § 27 d ophæves.
§ 2
I lov nr. 438 af 14. juni 1995 om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, som ændret ved lov nr. 344 af 27. maj 2002, foretages følgende ændring:
1. § 9 ophæves.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.