2003-04 - L 73 (som vedtaget): Forslag til lov om byfornyelse og udvikling af byer.

L 73 (som vedtaget): Forslag til lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december 2003

Forslag

til

Lov om byfornyelse og udvikling af byer

Kapitel 1

Den kommunale indsats vedr�rende byfornyelse og udvikling af byer

� 1. Det p�hviler kommunalbestyrelsen efter bestemmelserne i denne lov at medvirke til

1) � at igangs�tte udvikling og omdannelse af problemramte byer og byomr�der, der g�r dem attraktive for bos�tning og privat investering,

2) � at styrke grundlaget for private investeringer i problemramte byomr�der gennem en koordineret og integreret indsats, som skal rette sig mod hele omr�det gennem boligsociale og omr�dem�ssige foranstaltninger og gennem istands�ttelse af boliger og bygninger samt etablering og forbedring af friarealer, og

3) � at skabe velfungerende boliger og boligomr�der beliggende uden for de i nr. 2 n�vnte byomr�der gennem istands�ttelse og ombygning af boliger, der er v�sentligt nedslidte, samt etablering og forbedring af friarealer.

� 2. Til opfyldelse af � 1 kan kommunalbestyrelsen udpege omr�der til gennemf�relse af beslutninger om omr�defornyelse efter kapitel 2.

Stk. 2. Til opfyldelse af � 1 kan kommunalbestyrelsen endvidere beslutte at udpege omr�der eller konkrete ejendomme, hvor kommunalbestyrelsen vil tilskynde ejere til at gennemf�re bygningsfornyelse efter kapitel 3-6.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan fasts�tte kriterier for prioriteringen af ans�gninger om st�tte til bygningsfornyelse.

Stk. 4. Lovens bestemmelser kan anvendes, n�r der foreligger det forn�dne plangrundlag i henhold til lov om planl�gning.

Kapitel 2

Omr�defornyelse

Kommunalbestyrelsens rolle

� 3. Kommunalbestyrelsen kan med henblik p� at styrke grundlaget for private investeringer tr�ffe beslutning om omr�defornyelse i nedslidte byomr�der, i boligomr�der med store sociale problemer og i �ldre erhvervs- og havneomr�der, som er udpeget som byomdannelsesomr�der efter � 11, stk. 5, nr. 4, i lov om planl�gning, og som ikke umiddelbart kan omdannes p� markedsvilk�r. Beslutningen skal g� ud p� at iv�rks�tte og koordinere foranstaltninger, der fremmer udviklingen i byomr�det.

Ans�gning og reservation m.v.

� 4. Kommunalbestyrelsen kan p� baggrund af en kort beskrivelse af omr�det og de p�t�nkte initiativer, jf. � 3, samt budget over de forventede udgifter ans�ge �konomi- og erhvervsministeren om reservation af midler inden for den i � 6, stk. 1, n�vnte �rlige udgiftsramme med henblik p� at tr�ffe beslutning om omr�defornyelse.

Stk. 2. �konomi- og erhvervsministeren kan p� baggrund af den i stk. 1 n�vnte ans�gning meddele kommunalbestyrelsen reservation af udgiftsramme, jf. � 6, stk. 1.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal inden en af �konomi- og erhvervsministeren n�rmere fastsat frist indsende beslutning om omr�defornyelse, jf. � 5, til �konomi- og erhvervsministeren.

Stk. 4. I anvendelsen af tildelte midler til bygningsfornyelse, jf. � 94, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen prioritere de ejendomme, der er beliggende i omr�der med omr�defornyelse.

Byfornyelsesprogram

� 5. Kommunalbestyrelsen tr�ffer beslutning om omr�defornyelse p� baggrund af et program for omr�defornyelse, byfornyelsesprogrammet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med udarbejdelsen af programmet etablere et forpligtende samarbejde med de parter, der m�tte blive ber�rt af kommunalbestyrelsens beslutning om omr�defornyelse. Kommunalbestyrelsen kan formalisere samarbejdet gennem dannelse af et partnerskab.

Stk. 3. Byfornyelsesprogrammet skal indeholde

1) � en beskrivelse af omr�det, herunder problemer og ressourcer i omr�det,

2) � en beskrivelse af de kommunale og private initiativer inden for de n�vnte problemomr�der og beskrivelse af initiativernes koordinering,

3) � en handlings- og tidsplan, herunder frist for afslutning af gennemf�relse af beslutningen,

4) � et budget, der angiver, hvordan udgifterne til omr�defornyelsen finansieres,

5) � en investeringsredeg�relse for omr�det, der angiver mulighederne for s�vel de private som de offentlige investeringer i omr�det,

6) � en beskrivelse af de st�tteberettigede foranstaltninger efter dette kapitel og

7) � en opg�relse over behovet for bygningsfornyelse i omr�det.

Stk. 4. For s� vidt ang�r �ldre erhvervs- og havneomr�der, skal byfornyelsesprogrammet indeholde oplysninger som n�vnt i stk. 3, nr. 1, 3, 4 og 6.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal gennemf�re beslutningen om omr�defornyelse inden for en frist p� h�jst 5 �r fra vedtagelsen af beslutningen, jf. dog stk. 6. �konomi- og erhvervsministeren kan i s�rlige tilf�lde dispensere fra fristen.

Stk. 6. Fristen for gennemf�relse af beslutningen om omr�defornyelse af �ldre erhvervs- og havneomr�der, jf. � 3, fasts�ttes i dialog med kommunalbestyrelsen.

Stk. 7. Gennemf�res beslutningen ikke inden for fristerne i stk. 5 og 6, kan udbetalt refusion efter dette kapitel kr�ves tilbagebetalt.

St�tte

� 6. �konomi- og erhvervsministeren kan inden for en �rlig udgiftsramme p� 50 mio. kr. efter ans�gning meddele tilsagn om refusion til kommunalbestyrelsen til gennemf�relse af en beslutning om omr�defornyelse, jf. � 7 og � 94, stk. 2.

Stk. 2. �konomi- og erhvervsministeren kan meddele tilsagn om refusion til kommunalbestyrelsens udgifter til f�lgende indsatser, jf. dog stk. 3:

1) � Programudarbejdelse og inddragelse af de ber�rte parter i forbindelse med beslutningen om omr�defornyelse.

2) � Etablering og forbedring af torve, pladser, opholdsarealer m.v.

3) � Etablering af kulturelle og s�rlige boligsociale foranstaltninger, herunder etablering af lokaler.

4) � Etablering af s�rlige trafikale foranstaltninger.

Stk. 3. I �ldre erhvervs- og havneomr�der kan �konomi- og erhvervsministeren meddele tilsagn om refusion til kommunalbestyrelsens udgifter til f�lgende indsatser:

1) � Unders�gelse af omfanget af jordforurening og af de sk�nnede udgifter til udbedringen heraf.

2) � Kortl�gning af ejerforhold og erhvervsforhold i omr�det.

3) � Udarbejdelse af handlingsplaner for den fremtidige udnyttelse af omr�det.

4) � Forberedelse af det organisatoriske grundlag for gennemf�relsen af omdannelsen.

Refusionens omfang og betingelser

� 7. Et tilsagn om refusion efter � 6 til den enkelte beslutning kan h�jst udg�re en tredjedel af kommunens udgifter til foranstaltninger, der vedr�rer omr�defornyelsen, dog h�jst 10 mio. kr.

Stk. 2. Meddelelse om tilsagn efter � 6 foruds�tter, at arbejdet ikke er igangsat.

Stk. 3. �konomi- og erhvervsministeren kan fasts�tte n�rmere regler om fordeling af den i � 6, stk. 1, n�vnte udgiftsramme, om administrationen af ordningen samt om afgr�nsningen af de foranstaltninger, hvortil der kan ydes refusion efter � 6. Endvidere kan �konomi- og erhvervsministeren fasts�tte bestemmelser om udv�lgelseskriterier for, hvilke omr�der der kan opn� st�tte.

Kapitel 3

Bygningsfornyelse af private udlejningsboliger

Anvendelsesomr�de for dette kapitel

� 8. Kommunalbestyrelsen kan tr�ffe beslutning om at yde st�tte til udgifter til bygningsfornyelse af private udlejningsboliger, som mangler installationer i form af tidssvarende opvarmning, wc eller bad i boligen, eller som er opf�rt f�r 1950 og er v�sentligt nedslidt.

Stk. 2. Beslutningen kan omfatte f�lgende foranstaltninger:

1) � Vedligeholdelsesarbejder, der vedr�rer bygningen.

2) � Forbedringsarbejder, der vedr�rer bygningen.

3) � Nedrivning, n�r denne er begrundet i bygningens fysiske tilstand eller hensynet til at skaffe rimelig adgang til lys, luft og opholds- eller friarealer for den eksisterende boligbebyggelse beliggende i umiddelbar tilknytning til det ryddede areal.

4) � Opf�relse af mindre tilbygninger med henblik p� etablering af wc eller bad i bygninger, hvor de enkelte boliger ikke indeholder wc eller bad, samt opf�relse af mindre bygninger til brug for tekniske installationer el. lign.

Stk. 3. Arbejder efter stk. 2, nr. 1, 2 og 4, skal sikre eller �ge bevaringsv�rdien af de udvendige bygningsdele.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan kun tr�ffe beslutning efter stk. 1, s�fremt kondemnable forhold og sikkerhedsm�ssige mangler er afhjulpet eller afhj�lpes senest i forbindelse med gennemf�relsen af beslutningen.

Ans�gnings- og tilsagnsprocedure

� 9. Ejere af ejendomme, der indeholder boliger omfattet af � 8, kan ans�ge om st�tte ved fremsendelse af projekt til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om oplysninger vedr�rende projektet, ejendommen og ejerens �konomi, som er relevante for behandlingen af ans�gningen.

� 10. Kommunalbestyrelsen behandler indkomne ans�gninger og tr�ffer bygningsfornyelsesbeslutning om tilsagn om st�tte til ejeren, herunder st�ttens st�rrelse.

� 11. Kommunalbestyrelsen kan stille arkitektoniske, milj�m�ssige og udf�relsesm�ssige betingelser for st�tte samt krav om gennemf�relse af bestemte arbejder.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fasts�tter som betingelser for st�tte frister for arbejdernes gennemf�relse samt en frist for afl�ggelse af byggeregnskab.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal godkende ejerens regnskab over de st�tteberettigede udgifter senest 6 m�neder efter, at ejeren har afleveret fyldestg�rende oplysninger, som muligg�r godkendelsen.

Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af st�tte, at arbejderne f�rst p�begyndes, n�r kommunalbestyrelsen har meddelt tilsagn efter � 10.

Stk. 5. Betingelser, krav og frister, jf. stk. 1 og 2, � 15, stk. 3, samt � 54, stk. 1-3, skal fremg� af tilsagnet meddelt i medf�r af � 10.

St�tte

� 12. De st�tteberettigede udgifter, der udg�r det maksimale grundlag for st�tteberegningen, best�r af ombygningsudgifterne med fradrag af

1) � st�tte efter anden lovgivning,

2) � indest�ende p� udvendige vedligeholdelseskonti, jf. lov om midlertidig regulering af boligforholdene, samt indest�ende p� konto for forbedringer, jf. lov om leje, i det omfang bel�b fra de p�g�ldende konti kan anvendes til d�kning af udgifterne,

3) � indest�ende p� indvendige vedligeholdelseskonti, jf. lov om leje, i det omfang der som led i forbedringen gennemf�res hvidtning, maling og tapetsering, samt

4) � for indkomstskattepligtige ejere en andel af udgifterne til byggel�nsrenter vedr�rende midlertidig finansiering af udgifter til vedligeholdelsesarbejder, som for indkomstskattepligtige selskaber m.v. udg�r 30 pct. og for indkomstskattepligtige personer udg�r 33 pct.

Stk. 2. Udgifter, som d�kkes af forsikring, rabat eller lignende, kan ikke indg� i de st�tteberettigede udgifter. Ejeren er pligtig at oplyse kommunalbestyrelsen herom.

� 13. De st�tteberettigede ombygningsudgifter, som kommunalbestyrelsen efter � 10 har besluttet at meddele tilsagn om st�tte til, opdeles i forbedringsudgifter og vedligeholdelsesudgifter i overensstemmelse med principperne i lejelovgivningen samt nedrivningsudgifter.

� 14. Til vedligeholdelsesudgifter, jf. � 13, samt til nedrivningsudgifter kan kommunalbestyrelsen yde st�tte i form af kontant tilskud.

� 15. Til forbedringsudgifter, jf. � 13, ydes st�tten som tilskud i form af indfasningsst�tte til neds�ttelse af lejeforh�jelsen som f�lge af forbedringen. Indfasningsst�tten udg�r det f�rste �r to tredjedele af den del af lejeforh�jelsen, der overstiger 155 kr. pr. m� bruttoetageareal (prisniveau 2004). Til den del af lejeforh�jelsen, der udg�r 155 kr. pr. m� bruttoetageareal (prisniveau 2004) eller derunder, kan kommunalbestyrelsen yde indfasningsst�tte, der det f�rste �r h�jst kan udg�re to tredjedele af denne del af lejeforh�jelsen.

Stk. 2. Indfasningsst�tte ydes i 10 �r. Efter det f�rste �r neds�ttes indfasningsst�tten hvert �r med lige store andele frem til tidspunktet for bortfaldet af st�tten.

Stk. 3. Indfasningsst�tte kan kun ydes til neds�ttelse af lejeforh�jelse i boliger, der fortsat bebos af den, som var lejer p� tidspunktet for lejeforh�jelsens varsling.

Stk. 4. Ved en lejers fraflytning bortfalder den del af st�tten, som vedr�rer den p�g�ldende bolig. Udlejeren har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen om fraflytning, jf. 1. pkt., s� snart lejerens opsigelse modtages.

Stk. 5. Indfasningsst�tte udbetales til ejeren.

Stk. 6. Krav om lejeforh�jelse, der varsles over for lejerne efter arbejdernes gennemf�relse, skal beregnes i henhold til lejelovens � 58 med fradrag af indfasningsst�tten. Aftrapning af indfasningsst�tten, jf. stk. 2, skal fremg� af varslingen.

Stk. 7. Senere lejeforh�jelser som f�lge af regulering af indfasningsst�tten efter stk. 2 skal ikke varsles over for lejerne, men gennemf�res alene ved udlejerens skriftlige meddelelse til lejerne efter reglerne i � 63 b, stk. 2, i lov om leje.

Stk. 8. Den f�rste lejeforh�jelse efter arbejdernes gennemf�relse, jf. stk. 5, skal godkendes af kommunalbestyrelsen, inden lejeforh�jelsen kan f� virkning.

� 16. Kommunalbestyrelsen kan stille garanti for byggel�n inklusive l�neomkostninger, der optages til d�kning af de st�tteberettigede udgifter, der er omfattet af tilsagnet, jf. � 10, i det omfang finansieringen ikke kan gennemf�res, medmindre der stilles s�rlig sikkerhed for l�ngivningen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere stille garanti for l�n til endelig finansiering af de dokumenterede og af tilsagnet omfattede ombygningsudgifter inklusive l�neomkostninger og eventuelt kurstab, i det omfang finansieringen ikke kan gennemf�res, medmindre der stilles s�rlig sikkerhed for l�ngivningen. Garantien kan kun ydes til realkreditl�n og realkreditlignende l�n ydet af et pengeinstitut.

Stk. 3. Provenuet af l�n, hvortil der ydes garanti, m� ikke overstige de i stk. 1 og 2 n�vnte udgifter. Det er en betingelse for garantien, at l�net er ydet mod pant i den faste ejendom.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan som vilk�r for at stille garanti kr�ve supplerende sikkerhed for l�net eller garantien, herunder i form af kaution eller solidarisk medh�ftelse. Stiller l�ngiver p� l�netidspunktet eller senere krav om anden supplerende sikkerhed end kommunal garanti, p�hviler det l�ngiver at sikre, at kommunen indtr�der i denne sikkerhed, i det omfang garantien bliver gjort effektiv.

Stk. 5. Inden der ydes en garanti, skal kommunalbestyrelsen med henblik p� at sikre den bedst mulige prioritetsstilling for de l�n, hvortil der ydes kommunal garanti, tage stilling til, i hvilket omfang det kan accepteres, at disse l�n skal respektere foranst�ende l�n med pant i ejendommen.

Stk. 6. �konomi- og erhvervsministeren kan fasts�tte n�rmere regler om kommunalbestyrelsens ydelse af garanti samt om anmeldelse af kommunale garantier til �konomistyrelsen.

Bortfald og tilbagebetaling af st�tte

� 17. Hvis en bolig, hvortil der ydes st�tte efter dette kapitel, skifter status, bortfalder indfasningsst�tte i henhold til � 15, stk. 1.

� 18. Kommunalbestyrelsen tinglyser en deklaration p� ejendommen om vilk�r for hel eller delvis tilbagebetaling af kontant tilskud til vedligeholdelsesudgifter ydet i henhold til � 14, s�fremt st�ttede boligers status �ndres inden et fastsat �rem�l p� maksimalt 20 �r. Tilbagebetaling skal ske, i det omfang ejendommens v�rdi forbedres, s�ledes at den nye v�rdi overstiger den oprindelig fastsatte v�rdi med till�g af et bel�b, der svarer til ejendomsprisudviklingen for tilsvarende ejendomme i det forl�bne tidsrum. Ved beregningen efter 2. pkt. kan endvidere til den oprindelig fastsatte v�rdi l�gges et bel�b, som modsvarer v�rdistigning p� ejendommen som f�lge af yderligere forbedringsarbejder gennemf�rt efter afslutningen af byfornyelsesarbejderne. Tilbagebetalingskravet p�hviler den, der er ejer af ejendommen, n�r ejendommens status �ndres.

Stk. 2. Deklarationen efter stk. 1 skal endvidere indeholde vilk�r for hel eller delvis tilbagebetaling af kontant tilskud ydet i henhold til � 14, s�fremt ejendommen afh�ndes inden et n�rmere fastsat �rem�l p� maksimalt 20 �r til en h�jere pris end den ved st�tteudm�lingen beregnede leje- eller brugsv�rdi med till�g af et bel�b, der svarer til ejendomsprisudviklingen i det forl�bne tidsrum. Ved beregningen efter 1. pkt. kan endvidere till�gges et bel�b, som modsvarer prisstigning p� ejendommen som f�lge af yderligere forbedringsarbejder gennemf�rt efter afslutningen af byfornyelsesarbejderne. Det i 1. pkt. stillede vilk�r kan ikke kr�ves opfyldt ved salg til medejer, �gtef�lle eller livsarving, men vil v�re g�ldende ved de p�g�ldendes senere afh�ndelse af ejendommen inden for det fastsatte �rem�l.

Refusion

� 19. Kommunalbestyrelsen afholder udgifter til tilskud, indfasningsst�tte og tab p� garantier efter dette kapitel.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter efter stk. 1, s�fremt betingelserne i � 94, stk. 5, er opfyldt. Statens refusion af tab p� garantier sker som regarant.

Klage

� 20. Kommunalbestyrelsens afg�relser efter dette kapitel kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 4

Bygningsfornyelse af ejerboliger og andelsboliger

Anvendelsesomr�de for dette kapitel

� 21. Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne i dette kapitel yde st�tte til:

1) � Ejerboliger, som mangler tidssvarende opvarmning eller wc eller er opf�rt f�r 1950 og er v�sentligt nedslidt, og som bebos af ejeren.

2) � Andelsboliger, som mangler tidssvarende opvarmning eller wc eller er opf�rt f�r 1950 og er v�sentligt nedslidt, og som bebos af andelshaveren.

� 22. St�tte kan ydes til istands�ttelse af bygningens klimask�rm samt til afhj�lpning af kondemnable forhold.

Stk. 2. Istands�ttelse skal sikre eller �ge bevaringsv�rdien af de udvendige bygningsdele.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kun tr�ffe beslutning efter stk. 1, s�fremt installationsmangler som n�vnt i � 21, kondemnable forhold og sikkerhedsm�ssige mangler er afhjulpet eller afhj�lpes senest i forbindelse med gennemf�relsen af beslutningen.

Ans�gnings- og beslutningsprocedure

� 23. Ejere af ejendomme omfattet af � 21 kan ans�ge om st�tte ved fremsendelse af projekt til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om oplysninger vedr�rende projektet, ejendommen og ejerens �konomi, som er relevante for behandlingen af ans�gningen.

� 24. Kommunalbestyrelsen behandler indkomne ans�gninger og tr�ffer bygningsfornyelsesbeslutning om tilsagn om st�tte til ejeren, herunder st�ttens st�rrelse.

� 25. Kommunalbestyrelsen kan stille arkitektoniske, milj�m�ssige og udf�relsesm�ssige betingelser for st�tte samt krav om gennemf�relse af bestemte arbejder.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fasts�tter frister for arbejdernes gennemf�relse samt en frist for afl�ggelse af byggeregnskab.

Stk. 4. Betingelser, krav og frister, jf. stk. 1 og 2, samt � 54, stk. 1-3, skal fremg� af tilsagn om st�tte meddelt i medf�r af � 24.

Stk. 5. Det er et vilk�r for st�tte, at arbejderne f�rst p�begyndes, n�r kommunalbestyrelsen har meddelt tilsagn efter � 24.

St�tte

� 26. Kommunalbestyrelsen kan yde st�tte i form af kontant tilskud til udgifter til de i � 22 n�vnte arbejder.

Stk. 2. Udgifter, som d�kkes af anden st�tte, forsikring, rabat eller lignende, kan ikke indg� i de st�tteberettigede udgifter. Ejeren er pligtig at oplyse kommunalbestyrelsen herom.

� 27. Til ejerboliger og andelsboliger kan tilskuddet h�jst udg�re en fjerdedel af de st�tteberettigede udgifter, jf. dog � 28.

� 28. Til fredede og bevaringsv�rdige ejerboliger og andelsboliger kan tilskuddet h�jst udg�re en tredjedel af de st�tteberettigede udgifter.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastl�gger gennem kommuneplan eller lokalplan, jf. � 17 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymilj�er, hvilke bygninger der er bevaringsv�rdige. Ligeledes kan kulturministeren tr�ffe beslutning om, at en bygning, som ikke er omfattet af � 17 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymilj�er, er bevaringsv�rdig, jf. lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymilj�er � 19. Indtil udpegning i plangrundlaget er sket, betragtes bygninger som bevaringsv�rdige, hvis de har f�et en bevaringsv�rdi fra 1 til og med 4 i SAVE-registreringen i forbindelse med udarbejdelse af kommuneatlas, eller hvis kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering fasts�tter bygningens bevaringsv�rdi fra 1 til og med 4 efter kriterierne i SAVE-systemet.

� 29. Kommunalbestyrelsen tinglyser en deklaration p� ejendomme, som har modtaget st�tte efter dette kapitel, om vilk�r for hel eller delvis tilbagebetaling af kontant tilskud ydet i henhold til dette kapitel, s�fremt ejendommen afh�ndes inden et n�rmere fastsat �rem�l p� h�jst 20 �r til en h�jere pris end den ved st�tteudm�lingen beregnede handelsv�rdi med till�g af et bel�b, der svarer til ejendomsprisudviklingen i det forl�bne tidsrum. Ved beregningen efter 1. pkt. kan endvidere till�gges et bel�b, som modsvarer prisstigning p� ejendommen som f�lge af yderligere forbedringsarbejder gennemf�rt efter afslutningen af byfornyelsesarbejderne. Det i 1. pkt. stillede vilk�r kan ikke kr�ves opfyldt ved salg til medejer, �gtef�lle eller livsarving, men vil v�re g�ldende ved de p�g�ldendes senere afh�ndelse af ejendommen inden for det fastsatte �rem�l.

Bygningsforbedringsudvalg

� 30. Kommunalbestyrelsen kan neds�tte et bygningsforbedringsudvalg til helt eller delvis at ud�ve kommunalbestyrelsens bef�jelser efter dette kapitel.

� 31. Et bygningsforbedringsudvalg best�r af 5 medlemmer og sammens�ttes s�ledes:

1) � 2 kommunale repr�sentanter.

2) � 2 medlemmer til varetagelse af grundejerinteresser.

3) � 1medlem til varetagelse af bevaringsinteresser.

Stk. 2. Samtidig med valget af medlemmer v�lges 1 eller flere suppleanter for hvert medlem.

Stk. 3. Udvalgsmedlemmerne og suppleanterne udpeges for en periode, der f�lger kommunens valgperiode.

Stk. 4. Finder udpegning sted i l�bet af en valgperiode, udpeges 1 nyt medlem eller 1 suppleant kun for den resterende del af perioden.

� 32. Kommunalbestyrelsen fasts�tter retningslinjer for bygningsforbedringsudvalgets virksomhed.

� 33. Sekretariatsfunktionen for bygningsforbedringsudvalget varetages af kommunen.

Udbetaling og refusion

� 34. Kommunalbestyrelsen afholder udgifter til tilskud efter dette kapitel.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter efter stk. 1, s�fremt betingelserne i � 94, stk. 5, er opfyldt.

Klage

� 35. Kommunalbestyrelsens afg�relser efter dette kapitel kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 5

Bygningsfornyelse af erhverv

Bygninger, der indeholder erhverv og beboelse

� 36. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med beslutning om bygningsfornyelse efter kapitel 3 eller kapitel 4 lade beslutningen omfatte st�tte til erhvervslokaler beliggende i den bygning, bygningsfornyelsesbeslutningen vedr�rer.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse p� erhvervslokaler beliggende i bygninger, som er offentligt ejede, eller hvor det offentlige har en ikke uv�sentlig indflydelse p� driften.

� 37. St�tte kan ydes til istands�ttelse af erhvervslokalernes klimask�rm.

Stk. 2. Fasts�ttelse af st�tte til udlejede erhvervslokaler sker efter bestemmelserne i �� 12-14, 16, 18 og 19.

Stk. 3. Fasts�ttelse af st�tte til erhvervslokaler, der har status som ejerlejlighed eller andelslejlighed, sker efter bestemmelserne i �� 26-29 og 34.

Ombygning af privat erhverv til udlejningsboliger

� 38. Kommunalbestyrelsen kan tr�ffe beslutning om at yde st�tte til udgifterne til ombygning af private erhvervslokaler til udlejningsboliger, s�fremt erhvervet er nedlagt og bygningen sk�nnes egnet til at blive ombygget inden for en rimelig �konomisk ramme. I bygninger, hvor der ikke er beboelse, eller hvor beboelse udg�r en mindre del, er det endvidere en betingelse, at bygningen sk�nnes bevaringsv�rdig. Bestemmelsen finder ikke anvendelse p� erhvervslokaler beliggende i bygninger, som er offentligt ejede, eller hvor det offentlige har haft en ikke uv�sentlig indflydelse p� driften.

Stk. 2. Ans�gnings- og beslutningsprocedure sker efter bestemmelserne i �� 23-25, og fasts�ttelse af st�tte samt finansiering og refusion ydes efter �� 26-29 og 34.

Kapitel 6

Friarealer

Anvendelsesomr�de for dette kapitel

� 39. Kommunalbestyrelsen kan for flere ejendomme tr�ffe beslutning om tilvejebringelse af f�lles friarealer og f�lleslokaler i friarealet, herunder for ejendomme, der ikke indeholder beboelse, n�r det er n�dvendigt for at tilvejebringe tilfredsstillende opholdsarealer samt sikring af vedligeholdelse og drift af s�danne arealer. Beslutningen efter 1. pkt. kan omfatte nedrivning af bebyggelse.

Stk. 2. Beslutning om etablering af f�lles friarealer og f�lleslokaler for flere ejendomme efter stk. 1 kan kun i begr�nset omfang omfatte ejendomme opf�rt efter 1. januar 1950 samt ejendomme indeholdende boliger, hvortil der er meddelt tilsagn om offentlig st�tte efter byggest�tte-, kollegiest�tte-, boligbyggeri-, �ldrebolig- eller almenboliglovgivningen, eller som er godkendt efter � 67, stk. 1, nr. 8, i den tidligere g�ldende lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtg�relse nr. 663 af 8. august 2002, som �ndret ved lov nr. 406 af 28. maj 2003.

� 40. Beslutningen kan omfatte f�lgende foranstaltninger:

1) � Rydningsarbejder, herunder nedrivning af skure og hegn, opbrydning af udtjente bel�gninger m.v. samt efterreparation, som er en direkte f�lge af den foretagne rydning. Rydningsarbejdernes n�dvendige omfang afg�res af kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering.

2) � Beskedne bygningsarbejder i form af udbedring af bygningsdele, som gr�nser direkte op til det f�lles friarealanl�g. Bygningsarbejdernes n�dvendige omfang afg�res af kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering. Udgifterne til disse arbejder m� ikke overstige tilskuddet opgjort efter � 47, stk. 1, nr. 2. Der kan ikke ydes st�tte efter � 47 til bygningsarbejderne, s�fremt der ydes anden offentlig st�tte til de samme arbejder.

3) � Anl�g og m�blering af det f�lles friareal, herunder etablering af f�lleslokaler inden for det rammebel�b, der opg�res efter � 47, stk. 1, nr. 3.

4) � Etablering af et affaldssorteringssystem, som er i overensstemmelse med kommunens planl�gning af affaldsbortskaffelse. Udgifter til affaldssorteringssystem, herunder etablering af mobilsuganl�g, afholdes af tilskud efter � 47, stk. 1, nr. 3.

Beslutningsprocedure m.v.

� 41. Kommunalbestyrelsen kan i samarbejde med ejere, lejere og andelshavere udarbejde forslag om f�lles friarealer og f�lleslokaler p� ejernes vegne.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har pligt til skriftligt at orientere ejerne af og andelshavere og lejerne i de ber�rte ejendomme om indholdet af projektforslaget.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens orientering skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 4 og � 42.

Stk. 4. Ejerne, andelshavere og lejerne kan inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat frist skriftligt frems�tte indsigelser mod projektforslaget eller dele heraf samt fremkomme med �ndringsforslag til projektforslaget.

� 42. Efter udl�bet af den frist, der er fastsat i medf�r af � 41, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen vedtage forslaget. Kommunalbestyrelsen underretter ejere, andelshavere og lejere i de ber�rte ejendomme om forslagets vedtagelse og tidsfristerne for arbejdernes gennemf�relse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale overlade gennemf�relse af arbejderne til ejerne, herunder meddele tilsagn om st�tte efter dette kapitel.

� 43. N�r et projekt om f�lles friarealer og f�lleslokaler er vedtaget, skal kommunalbestyrelsen p�l�gge ejendomme, der omfattes af projektet, de som f�lge heraf n�dvendige servitutter om udl�g af f�lles friarealer og indretning af f�llesanl�g for omr�dets bebyggelse samt om gennemf�relsen af den fremtidige vedligeholdelse og drift af de omhandlede f�llesanl�g. Servitutterne er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommene uden hensyn til, hvorn�r retten er stiftet. Kommunalbestyrelsen lader servitutterne tinglyse p� ejendommene.

Stk. 2. Servitutp�l�g efter stk. 1 skal skriftligt meddeles ejerne. Panthavere og andre rettighedshavere, hvis rettigheder fremg�r af tingbogen, skal p� samme m�de underrettes herom. Meddelelsen til ejerne skal indeholde oplysning om reglerne i � 44.

� 44. S�fremt et servitutp�l�g, der er meddelt efter � 43, eller v�rdien af nedrevne bygninger undtagelsesvis ikke vil modsvares af v�rdien af den offentligt st�ttede friarealforbedring, ydes der ejeren erstatning for tabet.

� 45. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at private bygninger helt eller delvis skal afst�s mod erstatning. Afst�elsen efter 1. pkt. kan kun finde sted med henblik p� nedrivning af bebyggelse og kun, s�fremt nedrivningen er n�dvendig for at gennemf�re en friarealbeslutning, jf. � 39. Kommunalbestyrelsen kan endvidere forlange, at private rettigheder over ejendomme skal afst�s mod erstatning. Afst�else efter 3. pkt. kan kun finde sted, s�fremt det er n�dvendigt for at gennemf�re en friarealbeslutning, jf. � 39.

Stk. 2. Krav om afst�else efter stk. 1 skal skriftligt meddeles ejeren og andre, hvis rettigheder over ejendommen fremg�r af tingbogen, eller som kommunalbestyrelsen er bekendt med. Kommunalbestyrelsen lader beslutning om afst�else efter stk. 1 tinglyse p� ejendommen.

Stk. 3. N�r der forlanges afst�else af bygninger eller rettigheder efter stk. 1 og den tilbageblivende del af ejendommen vil f� en s�dan form, beliggenhed eller beskaffenhed i �vrigt, at den ikke mere vil kunne anvendes som selvst�ndig ejendom med den hidtidige brug, kan ejeren forlange hele ejendommen overtaget mod erstatning.

� 46. Krav om erstatning efter � 45, stk. 1, fasts�ttes af de i lov om offentlige veje n�vnte taksationsmyndigheder.

Stk. 2. Ejerens krav om overtagelse af hele ejendommen efter � 45, stk. 3, skal frems�ttes for de i lov om offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder inden 4 uger efter, at krav om afst�else efter � 45, stk. 1, er meddelt ejeren eller byfornyelsesn�vnet har truffet afg�relse herom.

Stk. 3. For s� vidt ang�r sagens behandling ved taksationsmyndighederne og erstatningens fasts�ttelse og udbetaling, finder reglerne i � 51, stk. 2-4 og 7, og �� 52-56, 63, 64, 66 og 67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Sp�rgsm�l, der kan pr�ves af taksationsmyndighederne, kan ikke indbringes for domstolene, f�r overtaksationskommissionens afg�relse foreligger. S�gsm�l skal anl�gges inden 6 m�neder efter, at overtaksationskommissionens afg�relse er meddelt den p�g�ldende.

Stk. 5. S�gsm�l anl�gges ved den ret, under hvilken ejendommen er beliggende.

St�tte til f�lles friarealforbedring

� 47. St�tte til f�lles friarealforbedring i henhold til � 40 ydes s�ledes:

1) � Udgifter til rydningsarbejder og efterreparationer, jf. � 40, nr. 1, d�kkes med tilskud.

2) � Udgifter til beskedne bygningsarbejder som n�vnt i � 40, nr. 2, d�kkes med et tilskud, der i alt ikke m� overstige 30 pct. af rammebel�bet til anl�g og m�blering.

3) � Udgifter til anl�g og m�blering af det f�lles friareal samt etablering af f�lleslokaler d�kkes inden for et rammebel�b, der omfatter boligenhedstilskud og arealtilskud, der beregnes s�ledes:

a) � Boligenhedstilskuddet udg�r 2.420 kr. pr. boligenhed.

b) � Arealtilskuddet udg�r for

� 0-2.000 m� friareal 840 kr. pr. m� og

� for mere end 2.000 m� friareal 220 kr. pr. m�.

Stk. 2. Rammebel�bet til anl�gs- og m�bleringsarbejder reguleres efter reguleringsindekset for boligbyggeri fra 1. juli 2003 (indeks 172,8) frem til det udgiftsm�ssige tyngdepunkt for arbejdernes udf�relse.

Stk. 3. Till�g til rammebel�bet efter stk. 1, nr. 3, vil kun kunne accepteres efter kommunalbestyrelsens konkrete sk�n, s�fremt der er tale om specielle og ekstraordin�re forhold omkring det p�g�ldende areal, og s�fremt disse forhold medf�rer en v�sentlig merudgift. Kommunalbestyrelsen vil herudover kunne acceptere beskedne udgifter til afhj�lpningsforanstaltninger som f�lge af forurenet jord.

Udbetaling og refusion

� 48. Udgifter til erstatning og tilskud efter dette kapitel afholdes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af de udgifter, som kommunalbestyrelsen har afholdt efter stk. 1.

Klage m.v.

� 49. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter �� 39-42 og � 45, stk. 1, kan af ejeren eller mindst 1/4 af de lejere, der ber�res af beslutningen, indbringes for byfornyelsesn�vnet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Indbringelse af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1 for byfornyelsesn�vnet kan kun ske, hvis beslutningen omfatter sp�rgsm�l om forst�else af loven eller af en i medf�r af denne fastsat bestemmelse. Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter byfornyelsesn�vnets vurdering har almindelig interesse eller videreg�ende betydelige f�lger for klageren.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal underrette de klageberettigede om de beslutninger, der kan p�klages efter stk. 1 og 2. Underretningen skal indeholde oplysning om klageadgang og klagefrist, jf. � 87, stk. 1.

� 50. Erstatningsfasts�ttelse efter � 44 kan af ejeren indbringes for de i lov om offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder inden 6 uger efter, at kommunalbestyrelsens afg�relse om erstatning er meddelt ejeren.

Kapitel 7

Byggeskadefonden vedr�rende bygningsfornyelse

Udn�vnelse af fondens bestyrelse

� 51. Byggeskadefonden er en selvejende institution, der yder st�tte til udbedring af skader, der skyldes forhold ved ombygningen m.v. i forbindelse med bygningsfornyelse efter denne lov.

Stk. 2. Fonden ledes af en bestyrelse p� 5 medlemmer. Bestyrelsen udpeges af �konomi- og erhvervsministeren p� grundlag af indstillinger fra de i stk. 3 n�vnte organisationer og myndigheder.

Stk. 3. Kommunernes Landsforening samt landsomfattende sammenslutninger af henholdsvis grundejerforeninger, private andelsboligforeninger og lejerforeninger indstiller hver 1 medlem til fondens bestyrelse. K�benhavns og Frederiksberg Kommuner indstiller i f�llesskab 1 medlem.

Stk. 4. Der udpeges og indstilles stedfortr�dere efter reglerne i stk. 2 og 3. Udpegning af bestyrelsen og stedfortr�dere sker for 4 �r ad gangen. Finder udpegning sted i l�bet af en periode, g�lder den kun til periodens udl�b.

Stk. 5. �konomi- og erhvervsministeren godkender fondens vedt�gter.

Stk. 6. Fonden skal p� forlangende give �konomi- og erhvervsministeren enhver oplysning om sin virksomhed.

� 52. Grundejernes Investeringsfond kan af sine renteindt�gter

1) � yde l�n til Byggeskadefonden i etablerings- og opbygningsfasen med en rente fastsat af bestyrelsen for Grundejernes Investeringsfond og

2) � stille garanti for Byggeskadefondens udgifter til d�kning af skader omfattet af � 51, stk. 1, p� grundlag af en eventuel aftale herom mellem Grundejernes Investeringsfond og Byggeskadefonden, der skal godkendes af socialministeren.

Stk. 2. Grundejernes Investeringsfond kan kun p�tage sig forpligtelser efter stk. 1 inden for den i lov om midlertidig regulering af boligforholdene � 61, stk. 1, fastsatte bel�bsramme.

D�kningsomr�de

� 53. Fondens d�kningsomr�de omfatter:

1) � Samlede ombygningsarbejder, jf. dog stk. 2, der er gennemf�rt efter denne lov bortset fra kapitel 6, uanset omfang og karakter af den offentlige st�tte.

2) � Udbedringsarbejder, der udf�res med st�tte fra fonden efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Fondens d�kningsomr�de omfatter ikke mindre ombygninger.

Stk. 3. Fonden yder st�tte til d�kning af indtil 95 pct. af ejerens udgifter til udbedring af byggeskader. I fondens st�tte frag�r eventuelle bel�b, som ejeren har krav p� at f� d�kket hos et forsikringsselskab eller en ansvarlig skadevolder.

Stk. 4. St�tte fra fonden kan opn�s til udbedring af skader, der anmeldes til fonden inden 20 �r fra arbejdernes aflevering.

Stk. 5. �konomi- og erhvervsministeren fasts�tter n�rmere regler om

1) � de i stk. 2-4 n�vnte forhold,

2) � de i � 54, stk. 1-4, 6 og 7, n�vnte forhold,

3) � fondens administration, regnskaber og revision heraf.

Stk. 6. �konomi- og erhvervsministeren kan endvidere fasts�tte n�rmere regler for fondens regresret ved senere overdragelse af ejendomme, der er ombygget efter reglerne i denne lov bortset fra kapitel 6.

Registrering, kvalitetssikring og drifts- og vedligeholdelsesplaner m.v.

� 54. Bygherren skal som betingelse for st�tte efter denne lov foranledige, at der foretages en registrering af bygningens tilstand, inden ombygningen efter denne lov p�begyndes, jf. dog � 53, stk. 2.

Stk. 2. Bygherren skal som betingelse for st�tte efter denne lov stille forn�dne krav til byggeriets andre parter om kvalitetssikring i forbindelse med ombygningen, jf. dog � 53, stk. 2.

Stk. 3. Det er en betingelse for st�tte, at ejeren inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat frist udarbejder en plan for drift og vedligeholdelse for hele bygningen.

Stk. 4. Ejeren er pligtig at f�lge den i stk. 3 n�vnte plan samt holde de af planen omfattede bygninger forsvarligt ved lige. Ejer skal hvert 5. �r revidere den i stk. 3 n�vnte drifts- og vedligeholdelsesplan. Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal indsendes til kommunalbestyrelsen, som p�ser, at den overholdes. Kommunalbestyrelsen kan, efter at drifts- og vedligeholdelsesplanen er revideret to gange, beslutte, at ejeren ikke fremover skal indsende revideret plan til kommunalbestyrelsen. Ejeren skal p� lejerens forlangende give denne eller dennes befuldm�gtigede adgang til at gennemg� de i 1. og 2. pkt. n�vnte planer p� ejendommen eller andetsteds i vedkommende byomr�de.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal for huslejen�vnet indbringe sp�rgsm�l om overtr�delse af de i stk. 3 og 4 n�vnte planer, der efter kommunalbestyrelsens vurdering er af v�sentlig betydning for, at bygningens vedligeholdelsestilstand kan opretholdes. Endvidere kan uenighed om ejerens opfyldelse af de i stk. 3 og 4 n�vnte planer af mindst 1/4 af lejerne eller i ejendomme med beboerrepr�sentation efter lov om leje af beboerrepr�sentanterne i den p�g�ldende ejendom indbringes for huslejen�vnet. � 22, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder tilsvarende anvendelse ved huslejen�vnets afg�relse af, om de i stk. 3 og 4 n�vnte planer er overholdt. Lov om midlertidig regulering af boligforholdene � 60 finder anvendelse p� Grundejernes Investeringsfonds gennemf�relse af arbejder, der er omfattet af de i stk. 3 og 4 n�vnte planer.

Stk. 6. Byggeskadefonden skal forest� og afholde udgiften ved gennemf�relse af eftersyn af bygningen med henblik p� at vurdere bygningens tilstand og registrere eventuelle skader. Fonden kan opdele eftersynet i to eftersyn, der afholdes henholdsvis 1 og 5 �r fra afleveringen af det enkelte byggeri under fonden.

Stk. 7. Ejeren og bygherren er forpligtet til at meddele fonden enhver oplysning, der er n�dvendig for fondens administration af reglerne i dette kapitel.

Byggeskadefondsbidrag

� 55. Bidrag til fonden udg�r 1,5 pct. af de samlede ombygningsudgifter til arbejder, der er gennemf�rt efter denne lov bortset fra kapitel 6, uanset omfang og karakter af den offentlige st�tte. Bidraget indbetales af kommunalbestyrelsen til fonden, n�r regnskabet for ombygningen er godkendt.

Stk. 2. Der betales ikke bidrag for arbejder udf�rt med st�tte fra fonden, jf. � 53, stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Fonden kan, s�fremt det er n�dvendigt til d�kning af fondens udgifter og efter �konomi- og erhvervsministerens n�rmere bestemmelse herom, opkr�ve et ekstraordin�rt bidrag fra ejerne af samtlige ejendomme omfattet af fondens d�kningsomr�de.

Stk. 4. S�fremt indbetaling af bidrag efter stk. 1 og 3 ikke sker rettidigt, p�l�ber der fra forfaldsdagen renter, der udg�r den rente, der fasts�ttes efter � 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

Stk. 5. Inddrivelse af bidrag efter stk. 3 og renter som f�lge af forsinket betaling af dette bidrag efter stk. 4 foretages af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ejendommen er beliggende. Der till�gges kommunalbestyrelsen udpantningsret for bidrag og renter.

� 56. Fondens andel af udgiften til udbedring af byggeskader kan efter fondens bestemmelse herom helt eller delvis finansieres gennem optagelse af realkreditl�n og realkreditlignende l�n ydet af et pengeinstitut med pant i den p�g�ldende ejendom, hvor byggeskaden er opst�et. L�nene kan maksimalt have en l�betid p� 30 �r. Fonden afholder samtlige ydelser p� eventuelt optagne realkreditl�n, jf. 1. og 2. pkt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen stiller garanti for l�noptagelsen efter stk. 1.

Stk. 3. Fonden godtg�r kommunen eventuelle tab som f�lge af garantistillelsen.

� 57. Kommunalbestyrelsen afholder udgifter til bidrag til byggeskadefonden.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter efter stk. 1, s�fremt betingelsen i � 94, stk. 5, er opfyldt.

Kapitel 8

Erstatningsboliger m.v.

Opsigelse af lejem�l

� 58. Udlejer kan opsige et lejeforhold, n�r en bolig eller et erhvervslokale skal fraflyttes som f�lge af en beslutning truffet i medf�r af denne lov, jf. dog stk. 2. Tidspunktet for fraflytning fasts�ttes ved aftale mellem kommunalbestyrelsen og ejeren.

Stk. 2. Efter at tidspunktet for fraflytning er aftalt, skal udlejeren opsige lejeren. Opsigelse efter denne lov kan tidligst foretages 6 m�neder f�r det tidspunkt, hvor lejeren skal v�re fraflyttet. Opsigelse kan ske med 3 m�neders varsel uanset modst�ende aftale. S�fremt fortsat benyttelse vil v�re forbundet med n�rliggende sundheds- eller brandfare, jf. � 76, kan opsigelse ske med mindre end 3 m�neders varsel.

Stk. 3. Opsigelse efter stk. 2 skal v�re skriftlig og indeholde oplysning om, at lejem�let skal fraflyttes, jf. stk. 1, og om adgang til at g�re indsigelse efter stk. 4. Er det lejede udlejet til andet end beboelse, skal opsigelsen tillige indeholde oplysning om, at bestemmelserne om lejerens rettigheder efter � 66, stk. 1-5, i lov om leje af erhvervslokaler m.v. (erhvervslejelov) finder tilsvarende anvendelse ved opsigelse efter denne lov, og om rettighedernes indhold. Opsigelsen skal tillige indeholde oplysning om, at lejerens eventuelle krav p� erstatning og godtg�relse skal rettes mod kommunalbestyrelsen, jf. � 69, stk. 1, i denne lov. Indeholder opsigelsen ikke de oplysninger, som er n�vnt i dette stykke, er den ugyldig.

Stk. 4. Hvis en lejer af en bolig senest 6 uger efter, at en opsigelse efter stk. 2 er kommet frem, frems�tter skriftlig indsigelse mod opsigelsen, skal udlejeren indbringe opsigelsen for byfornyelsesn�vnet senest 6 uger efter lejerfristens udl�b, hvis opsigelsen �nskes opretholdt. Er det lejede udlejet til andet end beboelse, finder � 65, stk. 2, i lov om leje af erhvervslokaler m.v. (erhvervslejelov) tilsvarende anvendelse.

� 59. Opsigelse efter � 58, stk. 1, bortfalder, hvis udlejer ikke gennemf�rer den beslutning om bygningsfornyelse, hvortil kommunalbestyrelsen har meddelt tilsagn om st�tte.

Stk. 2. Hvis en lejeaftale omfattet af kapitel 2-4 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene er opsagt i medf�r af denne lov, finder � 5, stk. 1, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene anvendelse ved f�rste genudlejning af lejligheden.

� 60. Udlejes en beboelseslejlighed, efter at kommunalbestyrelsen har gjort udlejeren bekendt med, at lejligheden skal fraflyttes efter � 58, eller at � 61, stk. 2, vil kunne finde anvendelse, har lejeren ikke ret til erstatningsbolig efter � 61, medmindre fraflytningen f�rst forlanges eller lejeforh�jelsen f�rst varsles mindst 2 �r efter lejeforholdets p�begyndelse.

Stk. 2. Udlejeren skal skriftligt g�re lejeren bekendt med reglerne i stk. 1, inden lejeaftalen indg�s. Opfylder udlejeren ikke denne oplysningspligt, kan lejeren forlange erstatning af udlejeren.

Stk. 3. Udlejeren kan opsige en lejeaftale omfattet af stk. 1 og 2 med 1 m�neds varsel uanset modst�ende aftale.

Permanent genhusning

� 61. N�r en bolig skal fraflyttes som f�lge af en beslutning i medf�r af denne lov, skal kommunalbestyrelsen anvise husstanden en anden bolig. Denne ret tilkommer lejere af beboelseslejligheder og lejere af enkeltv�relser, der if�lge lov om leje er beskyttet mod opsigelse. For andelshavere og beboere, der selv ejer deres bolig, g�lder retten kun, hvis boligen skal fraflyttes som f�lge af en beslutning efter kapitel 6 eller kapitel 9 i denne lov. Retten til at f� anvist en erstatningsbolig indtr�der, n�r der tr�ffes beslutning som n�vnt i 1. og 3. pkt., dog tidligst 6 m�neder f�r det tidspunkt, hvor boligen skal v�re fraflyttet.

Stk. 2. Lejeren af en beboelseslejlighed eller et udlejet enkeltv�relse, der if�lge lov om leje er beskyttet mod opsigelse, har ret til at f� anvist en erstatningsbolig, hvis en ombygning efter denne lov af boligen eller ejendommen medf�rer en lejeforh�jelse, der sammen med lejeforh�jelser for forbedringer gennemf�rt i de sidste 3 �r og uden fradrag af indfasningsst�tte efter � 15 vil udg�re mere end 155 kr. pr. m ² bruttoetageareal (prisniveau 2004). Bel�bet reguleres en gang �rligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-m�neders-periode sluttende i juni m�ned �ret f�r det finans�r, reguleringen vedr�rer. Bel�bet afrundes til n�rmeste hele kronebel�b. �konomi- og erhvervsministeren kan fasts�tte n�rmere regler om beregningen af boligudgiften.

� 62. En husstand, der anvises en erstatningsbolig efter � 61, har fortrinsret til de boliger, der anvises i det samme boligkvarter som den fraflyttede bolig eller et tilst�dende boligkvarter.

Stk. 2. Den anviste erstatningsbolig skal have enten et rum mere end antallet af husstandsmedlemmer eller samme rumantal som den tidligere bolig, medmindre denne var beboet af mere end 2 personer pr. beboelsesrum. Boligen skal have passende kvalitet, udstyr og beliggenhed.

Stk. 3. En husstand, der f�r tilbudt en erstatningsbolig, der opfylder kravene i stk. 2, har �n gang ret til at afvise den tilbudte erstatningsbolig og f� tilbudt en anden erstatningsbolig i stedet.

Stk. 4. En husstand, der har f�et anvist en erstatningsbolig, har i indtil 2 �r efter anvisningen ret til at f� tilbudt en anden erstatningsbolig. Husstanden har fortrinsret til boliger, der anvises i husstandens tidligere boligkvarter.

Stk. 5. Tilbuddet om erstatningsbolig skal indeholde oplysning om husstandens adgang til at g�re indsigelse samt oplysning om fristen herfor, jf. stk. 6. Indeholder tilbuddet om erstatningsbolig ikke disse oplysninger, l�ber fristen p� 6 uger f�rst fra det tidspunkt, kommunalbestyrelsens oplysning om husstandens adgang til at g�re indsigelse og oplysningen om fristen herfor er kommet frem til husstanden.

Stk. 6. Hvis husstanden ikke finder den erstatningsbolig, som kommunalbestyrelsen tilbyder, passende, skal husstanden g�re indsigelse herom til kommunalbestyrelsen senest 6 uger efter, at tilbuddet er fremsat over for husstanden. Vil kommunalbestyrelsen ikke godkende husstandens afvisning af den tilbudte erstatningsbolig, skal kommunalbestyrelsen indbringe sagen for byfornyelsesn�vnet senest 6 uger efter, at husstandens afvisning er kommet frem, hvis kommunalbestyrelsen fastholder, at den tilbudte erstatningsbolig er passende, jf. stk. 2.

Midlertidig genhusning

� 63. N�r en udlejningsbolig skal fraflyttes som f�lge af en beslutning i medf�r af denne lov, men p� ny kan v�re beboelig inden for h�jst 6 m�neder, kan kommunalbestyrelsen forlange, at husstanden midlertidigt overtager en anden bolig. Det samme g�lder, hvis en andelsbolig eller en bolig, som bebos af ejeren selv, skal fraflyttes som f�lge af afhj�lpning af kondemnable forhold. Udlejeren kan ikke opsige lejeaftalen. I s�rlige tilf�lde, og hvis husstanden er indforst�et hermed, kan den midlertidige genhusning forl�nges indtil h�jst 12 m�neder.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen anviser en midlertidig bolig i henhold til stk. 1. Den midlertidige erstatningsbolig skal indeholde mindst 1 rum for hver 2 personer i husstanden. Boligen kan v�re beliggende uden for kommunen, hvis husstanden er indforst�et hermed. Som midlertidig erstatningsbolig kan anvises ophold p� hotel eller lignende.

Stk. 3. Husstanden betaler boligudgiften i den hidtidige bolig, for lejere dog h�jst den samme leje som f�r fraflytningen. Kommunalbestyrelsen betaler lejen i den midlertidige erstatningsbolig. Er lejen i den midlertidige erstatningsbolig lavere end lejen i den hidtidige bolig, betaler kommunalbestyrelsen differencen.

Fremskaffelse af boliger til kommunal anvisning

� 64. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at almene boligorganisationer med afdelinger i kommunen skal stille indtil hver 3. ledige lejlighed i disse afdelinger til r�dighed som erstatningsbolig efter �� 61 og 63.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejere af private udlejningsejendomme med mindst 6 beboelseslejligheder skal stille indtil hver 3. ledige lejlighed til r�dighed som erstatningsbolig efter �� 61 og 63. Ved opg�relsen af ledige lejligheder ses der bort fra lejligheder, der lovligt agtes benyttet af ejeren, samt lejligheder, hvor ejeren i �vrigt har rimelig grund til at mods�tte sig, at disse stilles til r�dighed som erstatningsbolig efter �� 61 og 63.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejere af private udlejningsejendomme, som har modtaget st�tte til bygningsfornyelse efter kapitel 3, i indtil 5 �r efter modtagelsen af st�tten skal stille indtil hver 4. ledige lejlighed til r�dighed for kommunalbestyrelsen til l�sning af p�tr�ngende boligsociale problemer i kommunen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan kun tr�ffe beslutning efter stk. 1 og 2, hvis den samtidig bestemmer, at halvdelen af ledige lejligheder i kommunens egne beboelsesejendomme stilles til r�dighed som erstatningsbolig efter �� 61 og 63.

Stk. 5. Sk�nnes behovet for boliger til kommunal anvisning at kunne begr�nses til en n�rmere bestemt periode eller at kunne begr�nses til en kortere periode end n�vnt i stk. 3, kan kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1, 2 og 4 tidsbegr�nses eller efter stk. 3 tidsbegr�nses yderligere. Kommunalbestyrelsen kan endvidere undtage n�rmere fastlagte kvarterer eller omr�der i kommunen fra forpligtelsen i stk. 1-4, hvis den sk�nner, at der ikke vil v�re behov for at anvende lejligheder i s�danne omr�der som erstatningsboliger efter �� 61 og 63, eller at boligsociale hensyn i �vrigt taler derfor.

Stk. 6. Lejligheder i ombyggede ejendomme, hvor lejligheden er blevet ledig ved opsigelse efter � 58, eller hvor husstanden har f�et anvist erstatningsbolig efter � 61, stk. 2, skal ved f�rste udlejning stilles til r�dighed som erstatningsboliger efter �� 61 og 63. Dette g�lder dog ikke lejligheder, som er gjort egnede for �ldre og personer med handicap samt for andre personer med s�rlige sociale behov.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at lejem�l om beboelseslejligheder, der bliver ledige, inden de skal fraflyttes, overtages af kommunen.

� 65. Ved opg�relse efter � 64, stk. 1-4, ses der bort fra lejligheder, der overdrages til ejendomsfunktion�rer, samt lejligheder, der overdrages ved bytning, eller som overdrages lejlighedss�gende, der allerede har bolig i samme ejendom, jf. stk. 5. Endvidere ses der bort fra beboelseslejligheder, som st�r i umiddelbar forbindelse med et forretningslokale og udlejes i forbindelse med dette.

Stk. 2. Pligten til at stille lejligheder til r�dighed som erstatningsbolig efter � 64, stk. 1, 2 og 4, g�lder uanset modst�ende bestemmelser i vedt�gter eller servitutter, men er i s� fald betinget af, at den lejer, der anvises, opfylder de s�rlige vilk�r, der g�lder for overtagelse af s�danne lejligheder. Pligten til at stille lejligheder til r�dighed efter � 64, stk. 3, g�lder kun, i det omfang nuv�rende lejeres rettigheder ikke tilsides�ttes.

Stk. 3. En ejer kan ikke tilpligtes at udleje en lejlighed efter � 64, hvis der p� grund af den anviste lejers eller dennes husstands forhold eller andre s�rlige omst�ndigheder er rimelig grund til at mods�tte sig udlejningen.

Stk. 4. � Ejerens pligt i henhold til � 64, stk. 1 og 2, anses for opfyldt, i det omfang ejeren med kommunalbestyrelsen eller en af kommunalbestyrelsen antaget r�dgiver indg�r aftale om, at kommunalbestyrelsen eller r�dgiveren inden for en vis periode kan disponere over lejligheder som erstatningsboliger i et antal, der mindst svarer til det i � 64, stk. 1 og 2, anf�rte. Aftalen mellem ejeren eller r�dgiveren anmeldes af ejeren til kommunalbestyrelsen.

Stk. 5. Er flere ejendomme, der ejes af samme ejer, opf�rt kontinuerligt som en samlet bebyggelse, og har disse ejendomme f�lles friareal eller nogen form for driftsf�llesskab, skal opg�relsen af pligten efter � 64, stk. 2, beregnes for den samlede bebyggelse.

� 66. N�r kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter � 64, skal beslutningen bekendtg�res i Statstidende og i �vrigt p� den m�de, der er s�dvanlig i kommunen. Efter en frist, der fasts�ttes af kommunalbestyrelsen, og som skal v�re p� mindst 3 m�neder fra bekendtg�relsen i Statstidende, skal udlejeren anmelde indtil hver 3. henholdsvis hver 4. ledige lejlighed, jf. �� 64 og 65, der hidtil har v�ret benyttet helt eller delvis til beboelse, til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om lejlighedens beliggenhed, st�rrelse og indretning og om huslejens st�rrelse og skal v�re indgivet senest 2 uger efter, at opsigelsen af lejeaftalen om lejligheden er sket, eller efter at udlejeren p� anden m�de er blevet vidende om, at lejligheden er eller vil blive ledig.

Stk. 2. Senest 2 uger efter, at lejligheden er blevet anmeldt, skal kommunalbestyrelsen meddele udlejeren, om lejligheden �nskes benyttet til kommunal anvisning. Kommunalbestyrelsen afholder udlejers eventuelle lejetab i forbindelse med anvisningen.

Stk. 3. En udlejer kan frit udleje en rettidig anmeldt lejlighed, hvis kommunalbestyrelsen ikke inden 2 uger fra anmeldelsen har meddelt, at den �nsker at anvise lejligheden.

Stk. 4. � Kommunalbestyrelsen er berettiget til ved fogedretten at lade en lejlighedss�gende, som kommunalbestyrelsen har anvist, inds�tte i lejligheden samt at lade en lejer, hvis lejem�l er indg�et i strid med bestemmelserne i dette kapitel, uds�tte af lejligheden.

St�tte

� 67. En lejer af en beboelseslejlighed, som efter � 61 har ret til og f�r anvist en erstatningsbolig, har krav p� tilskud i form af indfasningsst�tte fra kommunalbestyrelsen til neds�ttelse af lejen i den anviste erstatningsbolig. Indfasningsst�tten ydes i 10 �r. Det f�rste �r udg�r indfasningsst�tten to tredjedele af forskellen mellem hidtidig leje og lejen i den anviste erstatningsbolig. Efter det f�rste �r neds�ttes indfasningsst�tten hvert �r med lige store andele frem til tidspunktet for bortfaldet af st�tten.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en lejer, som efter � 61 har ret til en erstatningsbolig, selv skaffer sig en anden udlejningsbolig. Det er en foruds�tning, at kommunalbestyrelsen finder lejligheden passende efter husstandens �konomi og familieforhold.

� 68. Husstande, som kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en erstatningsbolig, jf. �� 61 og 63, har ret til godtg�relse af flytteudgifter. Udgifterne afholdes af den hidtidige opholdskommune.

Stk. 2. Hvis en husstand som n�vnt i stk. 1 tilbyder selv at skaffe sig anden bolig, kan kommunalbestyrelsen give tilsagn om en rimelig godtg�relse. Godtg�relsen kan tidligst ydes, n�r der er truffet beslutning i medf�r af denne lov, og kan udbetales, n�r det er dokumenteret, at husstanden har skaffet sig anden passende bolig.

� 69. En lejer, der driver erhverv fra lokaler, som skal fraflyttes efter � 58, har ret til erstatning og godtg�relse efter bestemmelserne i � 66, stk. 1-5, i lov om leje af erhvervslokaler m.v. (erhvervslejelov). Lejerens krav p� erstatning og godtg�relse skal rettes mod kommunalbestyrelsen. Ved opsigelse af lejeaftaler om lejligheder, der delvis anvendes til andet end beboelse, skal lejerens krav p� erstatning efter � 89, stk. 1 og 2, i lov om leje ligeledes rettes mod kommunalbestyrelsen. 1. og 2. pkt. � finder tilsvarende anvendelse p� erhvervsdrivende, som efter � 71, stk. 1, selv skaffer sig andre lokaler.

Stk. 2. Lejeren skal ikke fraflytte, f�r kommunalbestyrelsen p� beg�ring af lejeren forlods har betalt erstatning og godtg�relse inden for de bel�b, som kommunalbestyrelsen mener, at erstatningen og godtg�relsen b�r udg�re.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med sin afg�relse om erstatning og godtg�relse efter stk. 1 og 2 orientere om den i � 74, stk. 2, n�vnte frist for anl�ggelse af sag ved boligretten.

� 70. Er ombygningsarbejderne s� omfattende, at en erhvervsvirksomhed fra lejede lokaler ikke kan drives, mens arbejderne foreg�r, men arbejderne kan udf�res, uden at lokalerne skal fraflyttes efter � 58, har lejeren krav p� at f� erstattet driftstab i den periode, hvor erhvervsvirksomheden ikke kan drives, samt krav p� at f� d�kket tab p� inventar og installationer, opmagasineringsudgifter og rimelige udgifter til sagkyndig bistand. Lejerens krav p� erstatning skal rettes mod kommunalbestyrelsen.

� 71. Hvis en lejer af erhvervslokaler, der skal fraflyttes efter � 58, selv skaffer sig andre lokaler, der kan overtages forinden det fastsatte tidspunkt for fraflytningen af de hidtidige lokaler, kan kommunalbestyrelsen yde en rimelig godtg�relse, der h�jst kan udg�re lejen af de hidtidige lokaler for en periode fra fraflytningen til det fastsatte fraflytningstidspunkt. Godtg�relsen kan tidligst ydes p� det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om tilsagn om st�tte, jf. � 10, og kan udbetales, n�r det er dokumenteret, at lejeren har skaffet sig andre lokaler.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at lejem�let for lokaler, der bliver ledige efter stk. 1, overtages af kommunen.

� 72. En lejer af et erhvervslokale, der skal fraflyttes efter bestemmelserne i denne lov, har ret til et tilskud fra kommunalbestyrelsen svarende til 75 pct. af forskellen mellem en rimelig leje af de lokaler, hvortil virksomheden flytter, og lejen i de hidtidige lokaler. Ved beregning af den rimelige leje skal der foretages fradrag, i det omfang de nye lokaler ved st�rrelse eller udformning indeholder en v�sentlig forbedring for virksomheden i forhold til de hidtidige lokaler.

Stk. 2. Tilskuddet neds�ttes efter 1 �r hvert �r med 20 pct. af f�rste �rs tilskud.

Stk. 3. Tilskuddet kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om tilsagn om st�tte, jf. � 10.

Stk. 4. Tilskuddet afrundes til n�rmeste kronebel�b, der er deleligt med 12.

Refusion

� 73. Kommunalbestyrelsens udgifter efter dette kapitel i forbindelse med tilvejebringelse af erstatningsboliger samt til st�tte, erstatning og godtg�relse refunderes af staten med 50 pct., s�fremt betingelserne i � 94, stk. 5, er opfyldt.

Klage og anl�ggelse af sager ved boligretten

� 74. Kommunalbestyrelsens afg�relser efter � 64, stk. 2, 2. pkt., � 65, stk. 1-3, og � 67, stk. 2, 2. pkt., kan indbringes for byfornyelsesn�vnet, hvis afg�relsen omfatter sp�rgsm�l om forst�else af loven eller af en i medf�r af denne fastsat bestemmelse. N�vnet kan endvidere behandle klager, hvis afg�relsen efter byfornyelsesn�vnets vurdering har almindelig interesse eller videreg�ende betydelige f�lger for klageren.

Stk. 2. Ved uenighed om kommunalbestyrelsens afg�relser om erstatning og godtg�relse efter �� 69 og 70 skal lejer anl�gge sag ved boligretten senest 6 uger efter, at afg�relsen er kommet frem til lejeren.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afg�relser efter � 67, stk. 1, og �� 68, 71 og 72 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 9

Kondemnering af sundheds- og brandfarlige boliger eller opholdsrum

Kommunalbestyrelsens tilsyn

� 75. Kommunalbestyrelsen skal efter retningslinjer, som den selv fasts�tter, jf. dog stk. 6, f�re tilsyn med ejendomme, som benyttes til beboelse og ophold, n�r det vurderes, at disse ejendomme ved deres beliggenhed, indretning eller andre forhold er sundhedsfarlige eller brandfarlige.

Stk. 2. Ved sk�nnet over, om benyttelsen af boliger og opholdsrum er forbundet med sundhedsfare, skal der navnlig tages hensyn til, om de p�g�ldende boliger eller opholdsrum v�sentligt afviger fra et eller flere af de mindstekrav, som er n�vnt i stk. 3 og 4.

Stk. 3. Alle beboelses- og opholdsrum skal

1) � yde tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og st�j,

2) � have fyldestg�rende adgang for dagslys,

3) � have forsvarlig adgang for luftfornyelse i almindelighed gennem et eller flere oplukkelige vinduer direkte til det fri,

4) � have mulighed for tilstr�kkelig opvarmning og

5) � have et tilfredsstillende indeklima.

Stk. 4. Enhver lejlighed skal ud over mindstekravene i stk. 3

1) � have adgang til godt og tilstr�kkeligt drikkevand,

2) � have beh�rigt afl�b for spildevand og

3) � have tilfredsstillende adgang til wc.

Stk. 5. Ved sk�nnet over, om personer, som opholder sig i en bygning, uds�ttes for brandfare, skal der is�r tages hensyn til byggem�den og indretningen af de enkelte lejligheder og rum samt adgangsforholdene.

Stk. 6. �konomi- og erhvervsministeren kan fasts�tte regler for kommunalbestyrelsens tilsyn.

Kondemnering

� 76. Sk�nnes en bygnings benyttelse forbundet med sundhedsfare eller brandfare, jf. � 75, stk. 1-5, kan kommunalbestyrelsen nedl�gge forbud mod, at bygningen eller en del af denne benyttes til beboelse eller ophold for mennesker (kondemnering). Kommunalbestyrelsen fasts�tter samtidig en frist for fraflytning og rydning af de p�g�ldende boliger eller opholdsrum.

Stk. 2. Fristen m� ikke overstige 6 m�neder, n�r fortsat benyttelse sk�nnes at v�re forbundet med n�rliggende fare, og m� i �vrigt ikke overstige 15 �r. Et forbud kan dog begr�nses s�ledes, at de nuv�rende brugere kan forts�tte den hidtidige benyttelse enten i et bestemt �rem�l eller til deres fraflytning eller d�d, s�fremt der foreligger ganske s�rlige forhold, navnlig i tilf�lde, hvor det, der kondemneres, udg�r en lille del af en bygning eller den enkelte brugsenhed i bygningen.

Stk. 3. Forbud efter stk. 1, som skal indeholde oplysning om klageadgangen, jf. � 83, skal skriftligt meddeles ejeren, lejerne og de panthavere, hvis rettigheder fremg�r af tingbogen. Ejeren og lejerne skal desuden have orientering om reglerne for at opn� erstatningsboliger og om �konomisk st�tte til betaling af husleje, boligindskud m.v. Ved kondemnering af boliger, der er omfattet af � 78, skal kommunalbestyrelsen oplyse om reglerne for at opn� tilskud efter � 78.

Stk. 4. Meddelelsen til ejeren, jf. stk. 3, skal desuden indeholde en beskrivelse af de forhold, der begrunder kondemneringen, og oplysning om reglerne i stk. 7-9 og � 79.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal lade forbud efter stk. 1 tinglyse p� ejendommen samtidig med meddelelsen herom til de i stk. 3 n�vnte. Det tinglyste forbud, som ejeren skal have genpart af, skal indeholde oplysning om, at prioriteringsmuligheden er indskr�nket i medf�r af stk. 7-9.

Stk. 6. Forbud i medf�r af stk. 1 skal respekteres af ejendommens ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvorn�r retten er stiftet.

Stk. 7. En ejendom, p� hvilken der er tinglyst forbud efter stk. 1, m� ikke prioriteres eller omprioriteres ud over ejendommens grundv�rdi, jf. dog stk. 8 og 9.

Stk. 8. Stk. 7 kan fraviges med kommunalbestyrelsens samtykke,

1) � hvis kun en mindre del af ejendommen er kondemneret, eller

2) � hvis der foreligger et godkendt forslag til ombygning, jf. � 79.

Stk. 9. Stk. 7 finder ikke anvendelse p� l�n, der optages til afhj�lpning af forhold, der har begrundet kondemneringen, jf. � 76, stk. 4.

Stk. 10. Har ejeren ikke ryddet de kondemnerede boliger eller opholdsrum inden for den fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen lade rydningen udf�re for ejerens regning.

Afsp�rring og nedrivning

� 77. Samtidig med eller efter, at der er nedlagt forbud efter � 76, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen give ejeren p�bud om inden en fastsat frist at lade foretage forsvarlig afsp�rring af kondemnerede lokaliteter, der ikke benyttes, eller at tr�ffe de n�dvendige foranstaltninger til at sikre, at ejendommen ikke tages i besiddelse af uvedkommende, s�fremt ejendommen er helt eller delvis r�mmet efter � 76.

Stk. 2. Samtidig med eller efter, at der er nedlagt forbud efter � 76, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen give ejeren p�bud om inden en fastsat frist at lade bygningen eller en del af denne nedrive og grunden ryddeligg�re. Ved forbud alene mod beboelse, hvor anden benyttelse af det kondemnerede er lovlig eller ikke kan forhindres efter anden lovgivning, f�r nedrivningsp�bud f�rst virkning, hvis ejeren inden udl�bet af en af kommunalbestyrelsen fastsat frist efter forbuddets ikrafttr�den ikke har ladet de kondemnerede lokaliteter overg� til anden lovlig anvendelse.

Stk. 3. P�bud om afsp�rring, foranstaltninger til sikring mod, at ejendommen tages i besiddelse af uvedkommende, eller nedrivning skal skriftligt meddeles ejeren og de lejere, hvis lejem�l er omfattet af p�buddet. P�bud om nedrivning skal tillige skriftligt meddeles de panthavere, hvis rettigheder fremg�r af tingbogen. P�buddet skal indeholde oplysning om klageadgangen, jf. � 83.

Stk. 4. Kondemnering efter � 76 medf�rer ikke adgang til erstatning.

Stk. 5. Ved p�bud om nedrivning har ejeren ret til fuld erstatning med fradrag efter almindelige erstatningsretlige principper for eventuelle �konomiske fordele som f�lge af nedrivningen samt til at f� d�kket rimelige udgifter til nedrivning af bygningen og ryddeligg�relse af grunden. Ejeren har dog ikke ret hertil, n�r nedrivning p�bydes, fordi det kondemnerede efter forbuddets ikrafttr�den forvolder ulempe for de omboende eller andre, der opholder sig eller f�rdes i n�rheden.

Stk. 6. Erstatningen fasts�ttes af de i lov om offentlige veje n�vnte taksationsmyndigheder efter reglerne i � 51, stk. 2-4 og 7, og �� 52-56, 63, 64, 66 og 67 i lov om offentlige veje. Sp�rgsm�l, der kan pr�ves af taksationsmyndighederne, kan ikke indbringes for domstolene, f�r overtaksationskommissionens afg�relse foreligger. S�gsm�l skal anl�gges inden 6 m�neder efter, at overtaksationskommissionens afg�relse er meddelt klageren. S�gsm�l anl�gges ved den ret, under hvilken ejendommen er beliggende.

Stk. 7. Naboejere til kondemnerede lokaliteter har ret til at f� d�kket rimelige udgifter til retablering af deres ejendom. Den del af de rimelige retableringsudgifter p� naboejendomme, som ejeren af en bygning, der er p�budt nedrevet, ikke er pligtig at betale, jf. stk. 5, har naboejeren ret til at f� d�kket af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan indtr�de som part i en retssag herom.

Stk. 8. Efterkommes p�bud om afsp�rring, foranstaltninger til sikring mod, at ejendommen tages i besiddelse af uvedkommende, eller nedrivning efter stk. 1 og 2 ikke inden for den fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen lade foranstaltningerne udf�re. Nedrivninger, der p�bydes, fordi det kondemnerede efter forbuddets ikrafttr�den forvolder ulempe for de omboende eller andre, der opholder sig eller f�rdes i n�rheden, samt afsp�rringer og foranstaltninger til sikring mod, at ejendommen tages i besiddelse af uvedkommende, udf�res for ejerens regning.

St�tte

� 78. Ejere af ejerboliger samt andelsboligforeninger, boligaktieselskaber, boliganpartsselskaber og anpartshavere, som er omhandlet i kapitel II-IV i lov om andelsboligforeninger og andre boligf�llesskaber, har efter ans�gning ret til et s�rligt tilskud, hvis deres bolig omfattes af et forbud mod beboelse eller ophold efter � 76, stk. 1.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ikke ydes, s�fremt misligholdelse af bygningen eller det kondemnerede har v�ret af v�sentlig betydning for kondemneringen.

Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 kan kun ydes til de ejerlejligheder, som bebos af ejeren, som er overdraget enkeltvis og er udlejet tidsbegr�nset, eller som er overdraget enkeltvis og er omfattet af opsigelsesbestemmelsen i � 83, litra a, i lov om leje, jf. samme lovs � 84. Tilskud kan endvidere kun ydes til ejere af en- og tofamilieshuse, der er udlejet, p� betingelse af, at lejligheden eller for tofamilieshuse mindst den ene af lejlighederne er udlejet tidsbegr�nset.

Stk. 4. For ejere af ejerboliger og anpartshavere opg�res tilskud efter stk. 1 som forskellen mellem v�rdien i handel og vandel af de kondemnerede boliger efter forbuddet og v�rdien f�r forbuddet.

Stk. 5. Tilh�rer den kondemnerede bolig en andelsboligforening, som er omfattet af kapitel II i lov om andelsboligforeninger og andre boligf�llesskaber, opg�res tilskuddet for de andelshavere, hvor den til andelen knyttede bolig kondemneres, som forskellen mellem andelens pris f�r kondemneringen beregnet efter � 5 i lov om andelsboligforeninger og andre boligf�llesskaber og salgsv�rdien efter kondemneringen. For de andelshavere, hvor den til andelen knyttede bolig ikke kondemneres, opg�res tilskuddet som forskellen mellem andelens v�rdi f�r og efter kondemneringen beregnet efter � 5 i lov om andelsboligforeninger og andre boligf�llesskaber. Vedr�rer kondemneringen udlejede boliger, har andelsboligforeningen ikke ret til tilskud, medmindre boligen er udlejet tidsbegr�nset. Tilskuddet udbetales til foreningen. Andelshavere, der er omfattet af 1. pkt., har dog ret til at f� deres andel af tilskuddet udbetalt af andelsboligforeningen.

Stk. 6. Hvis s�rlige beregningsregler i andelsboligforeningens vedt�gter fasts�tter en lavere v�rdi af det kondemnerede, udm�les tilskuddet efter stk. 1 efter denne lavere v�rdi. Tilsvarende g�lder, hvis ikke kondemnerede lejligheder i andelsboligforeningen i det seneste �r f�r forbuddet er solgt til en lavere pris, end en opg�relse efter reglerne i stk. 5 f�rer til.

Stk. 7. Hvis andelsboligforeningen ved indfrielse af g�ld i forbindelse med kondemneringen realiserer en kursgevinst, skal kursgevinsten med fradrag af eventuelt kurstab og omkostninger ved indfrielsen fradrages i tilskuddet efter stk. 1.

Stk. 8. Stk. 5-7 finder tilsvarende anvendelse p� ejendomme, der ejes af et boligaktie- eller boliganpartsselskab, som er omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforeninger og andre boligf�llesskaber.

Stk. 9. Tilskud efter stk. 1 forrentes fra datoen for kommunalbestyrelsens modtagelse af ans�gning om tilskud med en �rlig rente, der udg�r Nationalbankens diskonto p� tidspunktet for beslutningen. Ans�gning om tilskud skal v�re indgivet inden 6 m�neder efter modtagelse af forbud efter denne lovs � 76. S�fremt forbuddet er s�gt oph�vet ved et forslag til ombygning, jf. � 79, eller er indbragt for byfornyelsesn�vnet eller domstolene, regnes 6-m�neders-fristen dog f�rst fra tidspunktet for meddelelsen af kommunalbestyrelsens eller byfornyelsesn�vnets afg�relse eller domsafsigelsen.

Stk. 10. Tilskud efter stk. 1 fasts�ttes i mangel af enighed af de i lov om offentlige veje n�vnte taksationsmyndigheder.

Stk. 11. Det er en betingelse for at f� udbetalt tilskud efter stk. 1, at den berettigede for sig selv og senere ejere erkl�rer at ville frafalde retten til efter denne lovs � 79 at frems�tte et forslag til ombygning, eller at fristen herfor er udl�bet. Erkl�ringen tinglyses p� ejendommen. Hvis et forslag til ombygning er fremsat, kan tilskud ikke udbetales, f�r kommunalbestyrelsen har afgjort, om forslaget kan godkendes.

Stk. 12. Det er ligeledes en betingelse for at f� udbetalt tilskud efter stk. 1, at den berettigede for sig selv og senere ejere erkl�rer at ville frafalde retten til at indbringe forbuddet for byfornyelsesn�vnet eller domstolene, eller at fristen herfor er udl�bet. Erkl�ringen tinglyses p� ejendommen. Hvis forbuddet er indbragt for byfornyelsesn�vnet eller domstolene, kan tilskud ikke udbetales, f�r byfornyelsesn�vnets afg�relse eller domsafsigelsen foreligger.

Stk. 13. For s� vidt ang�r sagens behandling ved taksationsmyndighederne og tilskuddets fasts�ttelse, finder reglerne i � 51, stk. 2, og �� 53-55 og 66 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse. Sp�rgsm�l, der kan pr�ves af taksationsmyndighederne, kan ikke indbringes for domstolene, f�r overtaksationskommissionens afg�relse foreligger. S�gsm�l skal anl�gges inden 6 m�neder efter, at overtaksationskommissionens afg�relse er meddelt den p�g�ldende. S�gsm�l anl�gges i f�rste instans ved den landsret, under hvilken ejendommen er beliggende.

Stk. 14. �konomi- og erhvervsministeren fasts�tter n�rmere regler om opg�relse af v�rdien af ejer- og andelsboliger f�r forbuddet, jf. stk. 3.

Oph�velse af kondemnering

� 79. Ejeren af en ejendom, der kondemneres helt eller delvis, kan s�ge kondemneringen oph�vet ved at frems�tte et forslag til ombygning over for kommunalbestyrelsen, som afhj�lper forhold, der har begrundet kondemneringen, jf. � 76, stk. 4. Der skal i forbudsskrivelsen til ejeren v�re fastsat en frist herfor. Fristen kan ikke v�re kortere end 2 m�neder og kun i s�rlige tilf�lde overstige 12 m�neder.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan n�gte at godkende et forslag til ombygning, hvis ejendommen eller en del af denne ogs� efter gennemf�relse af forslaget ville vedblive at v�re v�sentlig ringere end ejendomme med boliger og opholdsrum, som opfylder bestemmelserne i byggelovgivningen.

Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen kan godkende forslaget, meddeler den ejeren, at den vil oph�ve kondemneringen, n�r forslaget er gennemf�rt. Kommunalbestyrelsen fasts�tter samtidig en rimelig frist, der ikke m� v�re kortere end 2 m�neder, inden for hvilken forslaget skal v�re gennemf�rt.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan som vilk�r for at oph�ve kondemneringen efter stk. 3 kr�ve, at der p� ejendommen tinglyses en deklaration om, at �ndret benyttelse af de tidligere kondemnerede lokaliteter kr�ver kommunalbestyrelsens samtykke efter denne lov, og at kommunalbestyrelsen er p�taleberettiget. Deklarationen skal respekteres af ejendommens ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvorn�r retten er stiftet.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1-4 skal meddeles ejeren skriftligt og indeholde oplysning om klageadgangen, jf. � 83. Beslutning efter stk. 3 skal tillige meddeles lejerne.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan i �vrigt oph�ve forbud, jf. � 76, stk. 1, hvis den finder, at ejendommens forhold er i overensstemmelse med byggelovgivningen.

Stk. 7. Stk. 1-6 finder tillige anvendelse p� oph�velse af forbud, der er nedlagt i medf�r af den tidligere g�ldende lov nr. 185 af 5. juni 1959 om boligtilsyn med senere �ndringer.

Retlig og faktisk r�den

� 80. Sk�nnes en ejendoms benyttelse forbundet med sundheds- eller brandfare, jf. � 75, kan kommunalbestyrelsen nedl�gge forbud mod, at der retligt eller faktisk foretages �ndringer p� ejendommen. Forbuddet kan nedl�gges for et tidsrum af indtil 2 �r. Forbuddet bortfalder, n�r kommunalbestyrelsen meddeler forbud efter � 76 eller underretter ejeren om, at den ikke har fundet anledning til at tr�ffe beslutning efter dette kapitel. Kommunalbestyrelsen lader forbuddet tinglyse p� ejendommen.

Stk. 2. N�r der er meddelt p�bud om nedrivning efter � 77, stk. 2, m� der ikke inden nedrivningen retligt eller faktisk foretages �ndringer p� ejendommen, medmindre kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse hertil eller der foreligger et godkendt forslag til ombygning efter � 79.

Stk. 3. Forbud efter stk. 1 skal meddeles ejeren skriftligt og indeholde oplysning om klageadgangen, jf. � 83.

Boligkommission

� 81. Kommunalbestyrelsen kan neds�tte en boligkommission til helt eller delvis at ud�ve kommunalbestyrelsens virksomhed efter dette kapitel.

Stk. 2. En boligkommission, der neds�ttes efter stk. 1, v�lges af kommunalbestyrelsen for dennes funktionsperiode og skal best� af 9 medlemmer:

1) � 1 formand samt 2 medlemmer, der alle skal v�re medlemmer af kommunalbestyrelsen.

2) � 1 medlem, der er l�ge.

3) � 1 medlem, der har brandm�ssig sagkundskab.

4) � 1 medlem, der er bygningssagkyndig.

5) � 1 medlem, der er jurist.

6) � 1 medlem efter indstilling af de st�rre grundejerforeninger i kommunen, jf. dog stk. 3.

7) � 1 medlem efter indstilling af de st�rre lejerforeninger i kommunen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Findes der ikke st�rre grundejerforeninger eller lejerforeninger i kommunen eller afgiver disse ikke inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist indstilling om valg af medlemmer til kommissionen, v�lger kommunalbestyrelsen selv en lejer og en ejer, der tillige er udlejer.

Stk. 4. De i stk. 2, nr. 2-7, n�vnte medlemmer m� ikke tillige v�re medlem af kommunalbestyrelsen.

Stk. 5. Ved behandlingen af sager om ejendomme, der tilh�rer almene boligorganisationer, jf. lov om almene boliger samt st�ttede private andelsboliger m.v., erstattes det efter indstilling af grundejerforeninger valgte medlem af boligkommissionen dog af et medlem, der v�lges efter indstilling af de p�g�ldende boligorganisationer i kommunen, og det efter indstilling af lejerforeninger valgte medlem af et medlem, der v�lges efter indstilling fra afdelingsbestyrelserne i de almene boligorganisationer i kommunen.

Stk. 6. Samtidig med valget af medlemmer v�lges en suppleant for formanden samt en eller flere suppleanter for hvert medlem.

Stk. 7. Boligkommissionens beslutninger tr�ffes med almindelig stemmeflerhed, og i tilf�lde af stemmelighed er formandens stemme afg�rende.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen fasts�tter retningslinjer for boligkommissionens virksomhed.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsen stiller sekretariatsbistand til r�dighed for boligkommissionen og afholder udgifterne ved dennes virksomhed, herunder eventuelle vederlag til formand og medlemmer efter kommunalbestyrelsens n�rmere bestemmelse.

Udbetaling og refusion

� 82. Kommunalbestyrelsens udgifter til tilskud, erstatning og d�kning af retableringsudgifter p� naboejendomme efter dette kapitel afholdes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter efter stk. 1, s�fremt betingelsen i � 94, stk. 5, er opfyldt.

Klage

� 83. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter dette kapitel kan af ejere, lejere af erhvervslokaler, hvis lejem�l omfattes af beslutningen, eller mindst 1/4 af ejendommens boliglejere, hvis lejem�l omfattes af beslutningen, indbringes for byfornyelsesn�vnet, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Kondemneringer og p�bud om nedrivning kan tillige indbringes for n�vnet af panthavere i ejendommen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Indbringelse af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1 og 2 for byfornyelsesn�vnet kan kun ske, hvis beslutningen omfatter sp�rgsm�l om forst�else af loven eller af en i medf�r af denne fastsat bestemmelse. Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter byfornyelsesn�vnets vurdering har almindelig interesse eller videreg�ende betydelige f�lger for klageren.

Kapitel 10

Byfornyelsesn�vn

N�vnets sammens�tning

� 84. I hver amtskommune samt i K�benhavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner neds�ttes et eller flere byfornyelsesn�vn. Hvert n�vn best�r af en formand, der skal v�re dommer, 2 bygningssagkyndige, 1 grundejer og 1 boliglejer. Ved afg�relse af sager vedr�rende private andelsboliger tiltr�des n�vnet af yderligere 1 medlem, der skal v�re privat andelshaver. Ved afg�relse af sager, hvori der indg�r erhvervslejem�l, tiltr�des n�vnet af yderligere 1 medlem, der skal v�re erhvervslejer. Ved afg�relser i henhold til kapitel 9 tiltr�des n�vnet af yderligere 2 medlemmer, hvoraf det ene skal have brandm�ssig sagkundskab, og det andet skal v�re l�ge med bolighygiejnisk sagkundskab.

Stk. 2. Formanden udpeges af �konomi- og erhvervsministeren. De 2 bygningssagkyndige medlemmer og medlemmerne med brandm�ssig og bolighygiejnisk sagkundskab udpeges af amtsr�det, i K�benhavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner af kommunalbestyrelsen. Hverken formanden eller de bygningssagkyndige medlemmer m� have s�rlig tilknytning til grundejer- eller private andelsbolig- eller lejerorganisationer eller v�re erhvervsm�ssigt interesseret i ejendomshandler.

Stk. 3. De medlemmer, der skal v�re henholdsvis grundejer, privat andelshaver, boliglejer og erhvervslejer udpeges af amtsr�det, i K�benhavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner af kommunalbestyrelsen, efter indstilling fra landsomfattende sammenslutninger af henholdsvis grundejerforeninger, private andelsboligforeninger og lejerforeninger.

Stk. 4. Der beskikkes en suppleant for formanden samt en eller flere suppleanter for hvert medlem efter reglerne i stk. 1-3.

Stk. 5. Udn�vnelse af formand, medlemmer og suppleanter sker for indtil 4 �r.

� 85. Medlemmer og suppleanter skal opfylde betingelserne for at v�re l�gdommere ved en boligret, jf. � 109, stk. 2 og 3, i lov om leje, der finder tilsvarende anvendelse, bortset fra betingelsen om dansk indf�dsret.

Udgifter forbundet med n�vnets drift

� 86. Statsamtet henholdsvis K�benhavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser skal stille de forn�dne lokaler til r�dighed for n�vnet og s�rge for den n�dvendige medhj�lp til dette samt afholde de udgifter, der er forbundet med sekretariatsbetjeningen af n�vnet. Amtskommunen henholdsvis K�benhavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner afholder de �vrige udgifter, som n�vnets virksomhed medf�rer, herunder til formandens og medlemmernes udl�g i anledning af hvervet. Vederlag til formanden betales af staten. Der kan till�gges n�vnets �vrige medlemmer vederlag, som betales af amtskommunen, i K�benhavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner dog af kommunalbestyrelsen.

Indbringelse for n�vnet

� 87. Indbringelse af sager for byfornyelsesn�vnet skal ske skriftligt inden 6 uger efter, at klageren har f�et meddelelse om den beslutning, der p�klages. Den n�dvendige dokumentation skal vedl�gges.

Stk. 2. Indbringelsen har ikke ops�ttende virkning, medmindre n�vnet efter beg�ring af klageren eller af kommunalbestyrelsen tr�ffer bestemmelse derom.

Stk. 3. Senest 1 uge efter sagens indbringelse giver n�vnet kommunalbestyrelsen og, hvis klagen vedr�rer ejendomme, der er udlejede, den anden part i lejeforholdet underretning om indbringelsen og om, at eventuelle bem�rkninger i sagen m� frems�ttes inden 4 uger. Denne frist kan forl�nges, s�fremt s�rlige omst�ndigheder taler herfor.

N�vnets sagsbehandling

� 88. N�vnet afg�r selv, hvilke n�rmere unders�gelser der skal foretages i forbindelse med behandlingen af den enkelte sag. N�vnet har ret til at kr�ve forn�dne oplysninger hos sagens parter, alle offentlige myndigheder og private.

Stk. 2. N�vnet fasts�tter en frist, der normalt ikke kan overstige 4 uger, for besvarelse af de sp�rgsm�l, n�vnet stiller til sagens parter eller andre. Fristen kan forl�nges af n�vnet, s�fremt s�rlige omst�ndigheder taler herfor.

� 89. N�vnet kan foretage besigtigelse. Sagens parter, herunder kommunalbestyrelsen, skal indkaldes til besigtigelsen med mindst 1 uges varsel.

Stk. 2. N�vnet kan indkalde parterne til at afgive forklaring for n�vnet. Alle parter skal tilvarsles. De kan give m�de ved en repr�sentant.

Stk. 3. N�vnets formand s�rger for sagernes forberedelse til behandling i n�vnsm�de.

� 90. Byfornyelsesn�vnet skal tr�ffe afg�relse senest 8 uger fra det tidspunkt, hvor n�vnet har modtaget svar efter � 87, stk. 3, eller efter � 88, stk. 2, eller hvor fristen for svar efter de n�vnte bestemmelser er udl�bet.

Stk. 2. I tilf�lde, hvor fristen for svar efter de n�vnte bestemmelser er udl�bet, uden at svar er afgivet, kan n�vnet udl�gge tavsheden p� den for modparten gunstigste m�de og navnlig l�gge dennes fremstilling til grund ved afg�relsen af sagen.

Stk. 3. N�vnets afg�relse tr�ffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilf�lde af stemmelighed er formandens stemme afg�rende. N�vnet er kun beslutningsdygtigt, n�r samtlige medlemmer er til stede.

Stk. 4. N�vnets afg�relse protokolleres. Er en beslutning ikke enstemmig, indf�res tillige oplysning om stemmeafgivningen.

Stk. 5. N�vnets afg�relse meddeles klageren, kommunalbestyrelsen og dem, der i henhold til � 87, stk. 3, har f�et underretning om sagens indbringelse for n�vnet. Afg�relsen skal begrundes. Parterne skal g�res bekendt med adgangen efter � 92 til at indbringe sagen for boligretten. S�fremt afg�relsen ikke er enstemmig, skal dette fremg� af afg�relsen.

Stk. 6. N�vnet orienterer tillige parterne om, at indbringelse af n�vnets afg�relse for boligretten efter � 92 ikke har ops�ttende virkning, medmindre boligretten efter beg�ring af klageren eller af kommunalbestyrelsen tr�ffer bestemmelse derom.

� 91. �konomi- og erhvervsministeren fasts�tter n�rmere regler om n�vnets forretningsorden.

Indbringelse for boligretten

� 92. Byfornyelsesn�vnets afg�relse kan af parterne, herunder kommunalbestyrelsen, indbringes for boligretten efter reglerne i lov om leje. Afg�relser efter � 49, � 74, stk. 1, og � 83, stk. 1 og 2, samt afg�relser efter bestemmelser fastsat i medf�r af � 100 kan kun indbringes, hvis afg�relsen omfatter sp�rgsm�l om forst�else af loven eller af en i medf�r af denne fastsat bestemmelse.

Stk. 2. Indbringelse skal ske senest 4 uger efter, at underretning om n�vnets afg�relse er meddelt parterne. Boligretten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes efter udl�bet af fristen, n�r ans�gning herom indgives inden 1 �r efter n�vnets afg�relse. Meddeles tilladelse, skal sag dog anl�gges inden 4 uger.

Stk. 3. I ejendomme med beboerrepr�sentation kan beboerrepr�sentanterne indbringe afg�relsen.

Stk. 4. Byfornyelsesn�vnet skal efter boligrettens n�rmere bestemmelse redeg�re for sin afg�relse under boligretssagen.

Stk. 5. Har byfornyelsesn�vnet ikke truffet afg�relse inden udl�bet af fristen herfor i � 90, stk. 1, kan klageren indbringe sagen for boligretten med de begr�nsninger, som f�lger af stk. 1, uden at afvente n�vnets afg�relse. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Indbringelsen har ikke ops�ttende virkning, medmindre boligretten efter beg�ring af klageren eller af kommunalbestyrelsen tr�ffer bestemmelse derom. Med hensyn til byfornyelsesn�vnets afg�relse efter � 58 kan boligretten dog ikke tr�ffe bestemmelse om ops�ttende virkning.

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

Udgiftsramme

� 93. Inden for en statslig udgiftsramme, der fasts�ttes p� de �rlige finanslove, kan �konomi- og erhvervsministeren

1) � bemyndige kommunalbestyrelsen til at give tilsagn om indfasningsst�tte, tilskud og godtg�relse samt tr�ffe beslutning om erstatning efter denne lov og

2) � bevilge kommunalbestyrelsen refusion af de kommunale udgifter efter denne lov.

Stk. 2. Uudnyttet udgiftsramme ved udgangen af et finans�r overf�res til n�ste finans�r.

� 94. �konomi- og erhvervsministeren meddeler i det enkelte finans�r en vejledende udgiftsramme til de kommunalbestyrelser, som forinden har anmodet om at f� del i den statslige udgiftsramme, jf. � 93. Kommunalbestyrelserne kan under foruds�tning af samlet bevillingsm�ssig d�kning i det p�g�ldende tilsagns�r p�regne at kunne meddele tilsagn inden for den tildelte vejledende udgiftsramme, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Den samlede statslige udgiftsramme, jf. � 93, fordeles mellem de enkelte ans�gende kommuner efter objektive kriterier, der afspejler kommunernes byfornyelsesbehov. En del af udgiftsrammen kan dog anvendes til omr�defornyelse, jf. � 6, stk. 1, og til bygningsfornyelse i disse omr�der samt til l�sning af afgr�nsede byfornyelsesopgaver, herunder til byfornyelsesfors�g efter �� 96 og 97.

Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelserne i to eller flere kommuner �nsker det, skal �konomi- og erhvervsministeren foretage overdragelse af allerede udmeldt udgiftsramme mellem kommunerne.

Stk. 4. �konomi- og erhvervsministeren kan senere �ndre de udmeldte vejledende udgiftsrammer efter stk. 1 og 3.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn til en ejer om st�tte, som udl�ser refusion efter denne lov, hvis kommunalbestyrelsen forinden har opn�et tr�k p� sin vejledende udgiftsramme efter stk. 1. Tr�k p� rammen efter 1. pkt. skal ske i umiddelbar tilknytning til beslutningen. Der kr�ves ikke tr�k p� kommunens vejledende udgiftsramme til beslutninger, der er omfattet af � 98. �konomi- og erhvervsministeren kan, n�r s�rlige forhold taler herfor, dispensere fra kravet i 1. pkt.

Stk. 6. Midler trukket p� kommunens vejledende udgiftsramme efter stk. 1 skal anvendes af kommunen senest 4 �r fra datoen for tr�kket. Midlerne anses for anvendt, n�r kommunalbestyrelsen har forpligtet sig til at afholde rammebelastende udgifter efter denne lov.

Refusion fra Grundejernes Investeringsfond

� 95. De udgifter, som staten har afholdt til st�tte til vedligeholdelsesarbejder i udlejningsejendomme efter � 19, stk. 2, kan staten forlange refunderet af Grundejernes Investeringsfond i et omfang, der n�rmere fastl�gges i en aftale mellem staten og Grundejernes Investeringsfond. For 2004-2007 udg�r refusionen fra Grundejernes Investeringsfond 50 mio. kr. pr. tilsagns�rgang.

Fors�g

� 96. �konomi- og erhvervsministeren kan inden for et bel�b, der fasts�ttes p� de �rlige finanslove, yde tilskud til oplysning og vejledning samt indsamling af data om fornyelse og forbedring af byer og boliger og til udredning og fors�g inden for lovens omr�de.

Stk. 2. �konomi- og erhvervsministeren kan give kommunalbestyrelsen tilladelse til at tr�ffe beslutning om bygningsfornyelsesfors�g og yde s�rlig st�tte hertil, herunder til programudarbejdelse, erfaringsformidling og foranstaltninger, der ikke i �vrigt ydes st�tte til.

Stk. 3. �konomi- og erhvervsministeren kan for fors�g efter stk. 2 yde forskudsvis refusion af statens andel af udgifterne, herunder de s�rlige fors�gsudgifter til kommunerne, inden arbejderne iv�rks�ttes.

Stk. 4. �konomi- og erhvervsministeren kan for fors�g efter stk. 2 forh�je refusionen efter � 19, stk. 2, � 34, stk. 2, og � 48, stk. 2, fra 50 pct. og indtil 100 pct., for s� vidt ang�r de s�rlige fors�gsudgifter.

Stk. 5. Efter �konomi- og erhvervsministerens n�rmere bestemmelse kan der ydes st�tte til bygningsfornyelsesfors�g omfattende udgifter, hvortil der ikke kan ydes refusion efter denne lov.

� 97. �konomi- og erhvervsministeren kan inden for den udgiftsramme, der efter � 93 er fastsat p� de �rlige finanslove, give kommunalbestyrelsen tilladelse til at tr�ffe beslutning om omr�defornyelsesfors�g.

Stk. 2. �konomi- og erhvervsministeren kan for fors�g efter stk. 1 yde st�tte til andre end de i � 6 n�vnte foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til.

Stk. 3. �konomi- og erhvervsministeren kan for fors�g efter stk. 1 forh�je den i � 7, stk. 1, nr. 1, n�vnte refusionssats fra en tredjedel og indtil 100 pct., for s� vidt ang�r de s�rlige fors�gsudgifter.

Stk. 4. �konomi- og erhvervsministeren kan for fors�g efter stk. 1 forh�je den i � 7, stk. 1, nr. 2, n�vnte rammetildeling fra 10 mio. kr. til 20 mio. kr.

Stk. 5. �konomi- og erhvervsministeren kan for fors�g efter stk. 1 yde forskudsvis refusion af statens andel af byfornyelsesudgifterne, herunder de s�rlige fors�gsudgifter. Den forskudsvise refusion kan udbetales, inden arbejderne iv�rks�ttes.

Kommunal st�tte og udpantningsret

� 98. S�fremt kommunalbestyrelsen p�tager sig at yde st�tte efter denne lov uden refusion fra staten, kan tilsagn efter indberetning til �konomi- og Erhvervsministeriet meddeles, uden at der forinden er sket bindende tr�k p� udgiftsrammen efter � 94, stk. 5.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde tilskud til byfornyelsesforanstaltninger, der ikke i �vrigt kan ydes st�tte til. Til kommunalbestyrelsens beslutninger efter 1. pkt. kan der ikke ydes refusion. Tilsagn om st�tte efter 1. pkt. er ikke omfattet af � 94, stk. 5, om bindende tr�k p� udgiftsrammen.

� 99. Kommunalbestyrelsen till�gges udpantningsret i den p�g�ldende ejendom for bel�b, som kommunalbestyrelsen har udredt forskudsvis i henhold til � 76, stk. 10, om ryddeligg�relse af kondemnerede boliger eller opholdsrum og � 77, stk. 8, om p�bud om afsp�rring, n�dvendige foranstaltninger til at sikre, at ejendommen ikke tages i besiddelse af uvedkommende, eller nedrivning. Bel�bene har samme fortrinsret som kommunale ejendomsskatter.

Stk. 2. � N�r kommunalbestyrelsen i henhold til stk. 1 har udpantningsret for afholdte udgifter, skal der tinglyses en kort meddelelse herom p� ejendommen. Kommunalbestyrelsen skal lade meddelelsen tinglyse, n�r den har truffet beslutning om at lade arbejderne udf�re.

Bemyndigelse m.v.

� 100. �konomi- og erhvervsministeren kan fasts�tte n�rmere regler om gennemf�relse af denne lov samt om kommunalbestyrelsens ydelse af st�tte, ans�gnings- og beslutningsprocedure, udbetaling og refusion, etablering og st�tte til friarealer, fordeling af investeringsrammen samt regnskabsafl�ggelse og revision efter reglerne i denne lovs kapitel 3-6.

� 101. Henl�gger �konomi- og erhvervsministeren sine bef�jelser efter loven til Erhvervs- og Boligstyrelsen, kan ministeren fasts�tte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Kasse- og regnskabsforvaltning

� 102. Den kasse- og regnskabsm�ssige forvaltning af statsudgifter udf�res af �konomistyrelsen. N�rmere regler herom fasts�ttes af finansministeren efter forhandling med �konomi- og erhvervsministeren.

Stk. 2. N�r offentlig st�tte er bevilget og endeligt berigtiget, udf�rer �konomistyrelsen den efterf�lgende administration af tilskud og statslige garantier. �konomistyrelsens kompetence omfatter s�vel eksisterende som fremtidige sager.

Stk. 3. �konomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med finansministeren fasts�tte n�rmere regler for �konomistyrelsens administration af sagerne.

Stk. 4. Klager over �konomistyrelsens afg�relse i henhold til stk. 2 og 3 frems�ttes over for finansministeren.

� 103. Skatteministeren kan med till�g af renter og omkostninger inddrive s�vel statskassens tilgodehavender p� for meget udbetalt tilskud som regreskravet efter indfrielse af en if�lge denne lov eller saneringslovgivningen ydet statsgaranti ved indeholdelse i l�n m.v. hos den p�g�ldende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Skatteministeren kan indhente de oplysninger hos offentlige myndigheder, som er n�dvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige bel�b efter denne lov eller saneringslovgivningen, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Kontrolbestemmelser

� 104. �konomi- og erhvervsministeren kan fra kommuner indhente oplysninger om foranstaltninger, der gennemf�res eller p�t�nkes gennemf�rt efter reglerne i denne lov. �konomi- og erhvervsministeren kan i forbindelse hermed fasts�tte n�rmere regler for disse oplysningers anvendelse.

� 105. Ejere og brugere af fast ejendom samt offentlige myndigheder har pligt til p� beg�ring af kommunalbestyrelsen, boligkommissionen eller bygningsforbedringsudvalget at afgive oplysninger til brug for byfornyelsesvirksomheden, herunder om tilvejebringelse af erstatningsboliger og om kondemnering m.v. i medf�r af denne lov.

Stk. 2. Hvis det sk�nnes n�dvendigt for, at kommunalbestyrelsen kan tr�ffe beslutning efter kapitel 6 om friarealforbedring eller efter kapitel 9 om kondemnering af sundheds- og brandfarlige boliger eller opholdsrum, har de i stk. 1 n�vnte myndigheder til enhver tid mod beh�rig legitimation og uden retskendelse adgang til fast ejendom.

Stk. 3. Sp�rgsm�l om, hvorvidt en oplysning efter stk. 1 eller adgang efter stk. 2 kan kr�ves, kan af ejere eller brugere indbringes for byfornyelsesn�vnet.

Godkendte byfornyelsesselskaber

� 106. Byfornyelsesselskaber godkendt i medf�r af den tidligere g�ldende lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtg�relse nr. 820 af 15. september 1994 med senere �ndringer, og den tidligere g�ldende lov om byfornyelse, jf. lovbekendtg�relse nr. 260 af 7. april 2003, kan ans�ge �konomi- og erhvervsministeren om oph�velse af godkendelsen.

Straf

� 107. Med b�de straffes den, som

1) � undlader at underrette kommunalbestyrelsen om fraflytning, jf. � 15, stk. 4,

2) � undlader at foretage anmeldelse af en ledig lejlighed, jf. � 66, stk. 1,

3) � i strid med � 66, stk. 2, undlader at udleje til en person, der er anvist af kommunen,

4) � i strid med � 64 udlejer til en anden lejlighedss�gende,

5) � lejer en lejlighed vidende om, at udlejeren efter kommunalbestyrelsens anvisning har pligt til at udleje til en anden lejlighedss�gende,

6) � undlader at efterkomme et i medf�r af � � 76, stk. 1, eller � 77, stk. 1 og 2, meddelt p�bud eller forbud,

7) � overtr�der en i medf�r af � 79, stk. 4, tinglyst deklaration eller

8) � undlader at afgive beg�rede oplysninger, jf. � 105, stk. 1.

Stk. 2. �konomi- og erhvervsministeren kan fasts�tte straf af b�de for overtr�delse af bestemmelser i forskrifter efter � 103, stk. 2, om fremgangsm�den i forbindelse med l�nindeholdelse.

Stk. 3. S�fremt en udlejer d�mmes for overtr�delse af stk. 1, nr. 2-4, og de udviste forhold begrunder en n�rliggende fare for yderligere overtr�delser af bestemmelsen, kan det ved dommen bestemmes, at kommunalbestyrelsen i alle tilf�lde af genudlejning bestemmer, til hvem en ledig lejlighed skal udlejes.

Stk. 4. Er der sket frakendelse efter stk. 3, skal udlejning ske til den lejlighedss�gende, som anvises af kommunalbestyrelsen.

Stk. 5. Ved dom for de i stk. 1, nr. 4 og 5, n�vnte overtr�delser skal det, selv om straf ikke id�mmes, bestemmes, at lejeren senest 1 m�ned efter, at dommen er forkyndt for lejeren, skal fraflytte det lejede, medmindre kommunalbestyrelsen godkender en anden ordning.

Stk. 6. Den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning i forbindelse med ans�gning om tilsagn, udbetaling af tilskud eller bevilling af statsgaranti, straffes med b�de, medmindre h�jere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 7. Der kan p�l�gges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttr�den

� 108. Loven tr�der i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. Samtidig oph�ves lov om byfornyelse, jf. lovbekendtg�relse nr. 260 af 7. april 2003, bortset fra � 203, stk. 2, stk. 3, 1. og 2. pkt., og stk. 5.

� 109. Lov om byfornyelse, jf. lovbekendtg�relse nr. 260 af 7. april 2003, finder fortsat anvendelse p� beslutninger, hvortil kommunalbestyrelsen har hjemtaget bindende tilsagnsramme om offentlig st�tte inden den 1. januar 2004. Samme lov finder ligeledes anvendelse p� beslutninger vedr�rende ejendomme, hvortil kommunalbestyrelsen har meddelt p�bud efter kapitel 9 inden den 1. januar 2004. Kommunalbestyrelsen kan til beslutninger som n�vnt i 1. og 2. pkt. hjemtage supplerende investeringsramme i form af tr�k p� kommunalbestyrelsens udgiftsramme, jf. n�rv�rende lovs � 94. Tr�k p� udgiftsrammen efter 3. pkt. sker efter en omregningsfaktor, der fasts�ttes af �konomi- og erhvervsministeren.

Stk. 2. Ans�gninger efter de hidtil g�ldende regler i kapitel 2 i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtg�relse nr. 260 af 7. april 2003, hvortil der er meddelt reservation inden den 1. januar 2004, f�rdigbehandles efter de hidtil g�ldende regler.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan fortsat tr�ffe beslutninger i henhold til kapitel 3 og 9 i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtg�relse nr. 260 af 7. april 2003, i kvarterl�ftomr�der, jf. � 4 i lov nr. 1086 af 29. december 1999 om �ndring af lov om almene boliger samt st�ttede private andelsboliger m.v., lov om boligbyggeri, lov om andelsboligforeninger og andre boligf�llesskaber og lov om byfornyelse. (Rentetilpasningsl�n, konvertering, betaling af realkreditbidrag, alternative boliger til unge, styrket indsats i socialt svage byomr�der), hvortil der er afsat midler p� finanslov 2000. Kommunalbestyrelsen skal hjemtage den bindende tilsagnsramme om offentlig st�tte inden den 1. januar 2009.

Stk. 4. Ans�gninger efter de hidtil g�ldende regler i kapitel 5 i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtg�relse nr. 260 af 7. april 2003, hvortil der er meddelt reservation eller tilsagn om tilskud inden den 1. januar 2004, f�rdigbehandles efter de hidtil g�ldende regler. Der kan dog ikke efter den 31. december 2003 meddeles tilsagn om supplerende reservation eller supplerende tilsagn.

Stk. 5. Tilbagebetalte l�n, jf. � 136 i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtg�relse nr. 260 af 7. april 2003, kan efter kommunalbestyrelsens bestemmelse genuddeles som tilskud efter kapitel 4 og � 37, stk. 3. Kommunalbestyrelsens kompetence efter 1. pkt. kan overlades til et bygningsforbedringsudvalg, jf. denne lovs � 30.

Stk. 6. Har kommunalbestyrelsen truffet beslutninger efter � 146, stk. 1 og 2, i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtg�relse nr. 260 af 7. april 2003, finder disse beslutninger fortsat anvendelse, medmindre kommunalbestyrelsen tr�ffer anden beslutning.

Stk. 7. � 186 i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtg�relse nr. 260 af 7. april 2003, finder fortsat anvendelse p� sager, der indbringes for byfornyelsesn�vnene efter lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtg�relse nr. 820 af 15. september 1994 med senere �ndringer.

Stk. 8. Bygningsforbedringsudvalg nedsat i henhold til lov om byfornyelse, jf. lovbekendtg�relse nr. 260 af 7. april 2003, kan forts�tte deres virksomhed efter n�rv�rende lovs � 30, s�fremt kommunalbestyrelsen tr�ffer beslutning herom. Ved beslutning efter 1. pkt. erstattes medlemmet til varetagelse af lejerinteresser med en af de valgte suppleanter til varetagelse af grundejerinteresser.

Stk. 9. Boligkommissioner nedsat i henhold til lov om byfornyelse, jf. lovbekendtg�relse nr. 260 af 7. april 2003, kan forts�tte deres virksomhed efter n�rv�rende lovs � 81, s�fremt kommunalbestyrelsen tr�ffer beslutning herom.

Stk. 10. Byfornyelsesn�vn nedsat i henhold til lov om byfornyelse, jf. lovbekendtg�relse nr. 260 af 7. april 2003, forts�tter deres virksomhed efter n�rv�rende lovs �� 84 og 85.

� 110. Loven g�lder ikke for F�r�erne og Gr�nland.

L 73

Forslag til lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Af �konomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen).

Dokument

Lov nr 1234 af 27. december 2003.

Beh sammen: L 73 og L 74.

Ordf�rere: (1. beh) Ulrik Kragh (V), Lars Kramer Mikkelsen (S), Freddie H. Madsen (DF), Knud Erik Kirkegaaard (KF), Morten Homann (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Tove Videb�k (KD).

Efter 1.beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Boligudvalget (BOU).

Resume:

Loven gennemf�rer en reform af reglerne for byfornyelse og indeholder bl.a. f�lgende hovedelementer: - Kommunerne f�r st�rre valgfrihed i tilrettel�ggelse af indsatsen. - Offentlig st�tte m�lrettes de omr�der og ejendomme, hvor behovet er st�rst. - Udgiftssystemet �ndres fra investeringsrammestyring til udgiftsrammestyring. - Den private medfinansering �ges, og den offentlige st�tteandel reduceres. - Lejefasts�ttelsesreglerne afskaffes, og i stedet anvendes som udgangspunkt lejelovgivningens almindelige regler. - Aftalt boligforbedring oph�rer som selvst�ndig ordning. Baggrund: Det fremgik af lovforslagets bem�rkninger, at forslaget var en udm�ntning af regeringens aftale af 5. november 2003 med DF , RV og KD om en reform af byfornyelsen, som havde til form�l at gennemf�re en forenkling og modernisering af byfornyelsen, som reducerede den offentlige st�tteindsats og for�gede den private egenfinansering. Lovforslaget skulle ses i sammenh�ng med L 74. Der henvises til omtalen af dette forslag.

Afstemning:

Lovforslaget vedtaget med 66 stemmer (V, DF, KF, RV og KD) mod 43 (S, SF og EL).