Jeppe Kofod (S):
At gå i krig med et andet land er en af de alvorligste
beslutninger, en regering og et Folketing overhovedet kan
tage. Derfor er det ikke mindre end et kæmpe problem, at
grundlaget for regeringens beslutning fra marts i år om dansk
deltagelse i Irakkrigen ikke var i orden.
Der var ikke noget FN-grundlag, ligesom både NATO, EU og
det danske Folketing var dybt splittet på grund af den
amerikansk-engelske, australske og danske enegang uden om det
internationale samfund. Det var med andre ord et
grundlæggende brud på dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik
oven i købet med argumenter fra regeringen, der viste sig
ikke at holde stik.
De såkaldte beviser på Iraks masseødelæggelsesvåben har
vist sig at være mere teoretiske og bureaukratiske
undskyldninger end at have noget med virkeligheden at gøre.
Statsministeren udtrykte over for offentligheden i
forbindelse med krigsbeslutningen:
»Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi
blot tror, det er noget, vi ved.«
Senere i år forsøgte statsministeren en mildt sagt
tvivlsom bortforklaring, nemlig at viden om
masseødelæggelsesvåben var udtryk for »politiske
vurderinger«.
Ligeledes er det dybt mærkværdigt, at udenrigsministeren
ikke kan afkræfte, at han i en personlig samtale med den
amerikanske udenrigsminister Colin Powell den 3. juli sidste
år fik oplysninger om, at USA vil fjerne Saddam Hussein,
uanset hvad og uanset hvilke midler som det måtte kræve.
Hvorfor har udenrigsministeren holdt denne viden skjult for
den danske befolkning og Folketinget?
Et er, at man bryder med den grundlæggende linje i dansk
udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det er jo katastrofalt nok,
men at en statsminister og en udenrigsminister direkte
vildleder Folketinget og den danske befolkning burde ikke
finde sted på noget tidspunkt og under nogen regeringer i
Danmark, slet ikke når det drejer sig om så alvorlig en
beslutning som dansk støtte til en krig, hvor vi oven i købet
bidrog aktivt ved at sende danske soldater af sted.
Derfor er det vigtigere end nogen sinde, at man på
baggrund af de tvivlsomme erfaringer fra dansk deltagelse i
Irakkrigen diskuterer kriterierne for intervention, men det
har regeringen jo også været imod og har kun modvilligt og
efter kæmpe pres fra bl.a. Socialdemokratiet accepteret en
Irakhøring.
Lad mig derfor slå fast: Socialdemokratiet står fuldt og
helt bag afvæbningen og opgøret med Saddam Husseins regime.
Vi støttede fuldt og helt FN's Sikkerhedsråds resolution 1441
fra november sidste år, og vi var parate til at støtte brugen
af militær magt for at håndhæve det internationale samfunds
krav over for Saddam Hussein. Vi støtter også den enormt
vanskelige og krævende stabiliserings- og
genopbygningsindsats, som danske soldater og
nødhjælpsarbejdere med stort engagement gør i Irak, og som nu
har et klart mandat i FN's sikkerhedsresolution 1511 fra
oktober i år.
Kl. 11.30
Husk også på, at vi bakkede regeringen op i håndteringen
af Irakkonflikten i et FN-spor, som ikke mindst
udenrigsministeren gentagne gange forsikrede os om. Derfor
var vi selvfølgelig også dybt skuffede over en regering, der
pludselig brød med sin egen politik og en mangeårig dansk
aktivistisk FN-politik.
Socialdemokratiet har altid kæmpet for en
udenrigspolitik, der bygger på internationalt ansvar, på
engagement og aktivisme. Det tjener Danmarks
udenrigspolitiske interesse, at kriterierne for militær
magtanvendelse er i orden og dermed forankret i international
lov og ret, herunder hensynet til grundlæggende
menneskerettigheder.
Vi støttede koalitionen bag den første Irakkrig i 1991,
fordi Saddam Hussein forgreb sig på et naboland, sin egen
befolkning og udgjorde en fare for hele regionen, og fordi
der var et klart FN-mandat bagved. Vi støttede også, at man
skulle gribe ind over for Bosnien i 1994 og i Kosovo i 1991,
for her var der tale om konkrete trusler om grundlæggende
overgreb, folkedrab og fordrivelse af uskyldige mennesker.
Problemet med Irak i 2003 var, at USA og den danske
regering valgte truslen fra Iraks masseødelæggelsesvåben som
grundlag for opgøret med Saddam Hussein uden at få et flertal
af Sikkerhedsrådets medlemmer bag sig, hvor det så senere
oven i købet viste sig, at påstanden om
masseødelæggelsesvåben ikke havde rod i virkeligheden.
Socialdemokratiet mener, at Danmark skal have nogle
klare kriterier for vores støtte til og deltagelse i krige i
fremtiden. Det afgørende for Danmarks udenrigspolitiske
interesse af så vidtgående beslutninger som militær
magtanvendelse er, at de er forankret i international lov og
ret, og at vi udøver vores politik i tæt alliance med FN's
Sikkerhedsråd, NATO og EU. Og det er også afgørende for
Socialdemokratiet, at grundlaget er i orden, når vi vælger at
sende danske soldater af sted.
Jeg skal også sige, at vi selvfølgelig støtter det
forslag til vedtagelse, som vi er medforslagsstiller til,
for vi ser her, at der er en klar indrømmelse: at for
fremtiden er det vigtigt, at når Danmark deltager i en krig,
sker det på et ordentligt og folkeretligt grundlag. Det er
for os at se en meget væsentlig indrømmelse, og det er meget
væsentligt, at vi får dette forslag til vedtagelse vedtaget i
Folketinget.
