Forrige

Aase D. Madsen (DF):
Dansk Folkeparti var positiv over for oprettelsen af det fælleseuropæiske kvotemarked, der er baggrunden for regeringens lovforslag om CO₂-kvoter. Men der skal følges op på og sikres, at de øvrige EU-lande implementerer direktivet efter samme kriterier, som den danske regering har valgt. Ellers kan lovforslaget medføre, at der også fremover vil være ulige konkurrencevilkår for de danske virksomheder med risiko for, at den økonomiske vækst i Danmark sættes i stå og vi mister arbejdspladser.
     Det er i sig selv problematisk, at Danmark har bundet sig til Europas største CO₂-reduktionskrav, når vi samtidig må se i øjnene, at det bliver meget svært i 2006 at få EU til at give den lovede kompensation for, at 1990 var et atypisk år med en meget lav elproduktion og dermed et stærkt begrænset CO₂-udslip.
     Man må i øvrigt sige, at det er et uhyre kompliceret forslag, vi behandler i dag, hvor vi så at sige bevæger os på tynd is i ukendt land. Der er ingen forudgående erfaringer med kvotetildelinger og priser og handel, der kan trækkes på
i det her tilfælde. Derfor er vi i Dansk Folkeparti tilfredse med, at regeringen tilsyneladende har fundet en afgørelse og løsning på den bundne opgave, som EF-direktivet stiller os over for. For Dansk Folkeparti er det utrolig vigtigt, at de danske arbejdspladser ikke sættes på spil i den såkaldte prøveperiode fra 2005 til 2007. Men det kræver samtidig, at regeringen hurtigt tager alvorligt fat på at tænke langsigtet
i forhold til reduceringsforpligtelsen på 21 pct., der skal være opfyldt i den anden periode fra 2008 til 2012, ikke mindst set på baggrund af de mange virksomheder, der i deres høringssvar har givet udtryk for stærk usikkerhed over for at skulle tage stilling til nye, store investeringer.

Kl. 11.35

     Danske virksomheder har allerede nu reduceret deres energiforbrug betragteligt, så det billige reduktionspotentiale er i et vist omfang allerede udtømt i mange virksomheder, så en stram kvotetildeling vil kunne få meget store økonomiske konsekvenser.
     Samtidig skal vi huske på, at de danske energi- og CO₂-afgifter allerede i dag er de højeste i den vestlige verden. Derfor vil Dansk Folkeparti under udvalgsarbejdet se på, om lovforslaget reelt medfører en dobbeltregulering gennem samspillet mellem kvotereguleringen, der medfører højere elpriser, og CO₂-afgifterne, som bl.a. høringssvaret fra Landbrugsraadet påpeger det.
     Kvoteforslaget skal derfor ses i sammenhæng med skatteforslaget L 229, som behandles umiddelbart efter dette forslag.
     Det er tillige sådan, at elforbrugerne ud over energiafgifterne i øjeblikket betaler ca. 4 mia. kr. i direkte pristilskud til den miljøvenlige el. Den regning forøges med ca. 0,5 mia. kr. om året som følge af regeringens aftale af 29. marts med venstrefløjen om bl.a. to store havvindmølleparker.
     Dette skal naturligvis også tælles med i de danske klimaomkostninger, og det er disse omkostninger, Dansk Folkeparti fremover skal have indflydelse på.
     Dansk Folkeparti støtter regeringens brug af de såkaldte fleksible mekanismer, og vi har i finansloven for 2004 godkendt, at staten køber CO₂-kreditter i forbindelse med de internationale Joint Implementation- og CDM-projekter. På samme måde vil Dansk Folkeparti også være positiv, når regeringen går i gang med at planlægge de konkrete indenlandske tiltag til nedbringelse af CO₂-emissionerne, der skal til for at bringe Danmark nærmere målsætningen på de 21 pct. i 2012.
     Til slut vil jeg sige, at vi allerede nu har haft to meget velbesøgte åbne samråd i Det Energipolitiske Udvalg med udgangspunkt i netop dette forslag. Der blev i den anledning rejst mange relevante problemstillinger, som jeg er sikker på også vil blive taget op i det omfattende udvalgsarbejde, vi nu skal i gang med.
     I den sammenhæng vil Dansk Folkeparti se meget nøje på, hvilke ændringer den store mængde høringssvar eventuelt kan give anledning til, før Dansk Folkeparti vil give sin endelige tilslutning til dette forslag.

Næste