(Kort bemærkning).
Anne Grete Holmsgaard (SF):
Fru Helle Sjelle sagde, at det her forslag er en central del
af regeringens klimastrategi. Er det så fornuftigt, når det
er en central del, altså sådan set det bærende element, at
starte med at give så mange kvoter, at CO2-udslippet vil
stige som en konsekvens af det her forslag? Ville det ikke
være mere fornuftigt at give lidt færre kvoter, så man havde
en rimelig sikkerhed for, at udslippet ville falde og dermed
flugte med målsætningen for 2008-2012, som jeg kan forstå at
fru Helle Sjelle bakker op om?