Keld Albrechtsen (EL):
Med dette forslag har regeringen tænkt sig, at nu skal der
holdes stor energifest, et rigtigt frådseorgie på vores
børnebørns og børns bekostning. Det bliver meget varmt på
kort sigt, og så bliver det meget koldt på lang sigt, hvis en
sådan politik som denne skal gennemføres. Man har i
regeringen og hos regeringsblokken valgt den franske
Solkonges valgsprog: Efter os syndfloden.
Man står over for en international forpligtelse, som går
ud på, at man skal reducere med 21 pct. inden for en
forholdsvis overskuelig årrække, og hvad gør man så, når man
skal reducere med 21 pct.? Ja, så fremsætter man et forslag,
der medfører en forøgelse.
Jeg håber, at alle kan se problemet. Man skulle foretage
en reduktion, og så fremsætter man et forslag om en
forøgelse. Det er en helt særegen form for logik, som har
indfundet sig. Den regnestok, man har i regeringen, kan
omregne en reduktion til en forøgelse.
Det konkrete tal er, at man laver en forøgelse på 2,3
mio. t eller 7,2 pct. inden for den første periode.
Kl. 11.55
Hvis man så troede på, at regeringen ville overholde
sine internationale forpligtelser, og i øvrigt troede på, at
regeringen også ville være regering om 2, 3, 4 og 5 år - det
tror jeg nu ikke er specielt realistisk, det håber jeg i
hvert fald ikke - så skulle regeringen jo der efterfølgende
reducere med ikke alene de 21 pct., men også med de 7,2 pct.
oveni. Det er der naturligvis ingen der kan forestille sig at
den her regering har tænkt sig.
Det vil sige, at det, forslaget i virkeligheden går ud
på, er at ophæve eller underminere eller direkte bryde vores
internationale forpligtelser. Det er jo det, der ligger i
kortene; det er en underminering af Kyotoprotokollen; det er
første skridt til at tilsidesætte, ligesom USA f.eks. har
gjort det hele vejen igennem.
Det er ikke det eneste punkt desværre, hvor man kopierer
præsident Bushs bestræbelse på at forhindre opbygningen af et
internationalt retssamfund. Dette her er endnu en pind til
Kyotoprotokollens ligkiste, og det er skammeligt, at Danmark,
som ellers var et af foregangslandene på det her område med
hensyn til at prøve på at få løftet den internationale
indsats, nu er blevet et af de lande, der aktivt arbejder på
at underminere projektet.
Jeg håber, at ministeren og hr. Kim Andersen i dag har
haft lejlighed til at læse f.eks. de oplysende artikler, der
er i aviserne om, hvordan gletsjerne rundtomkring i verden
svinder ind. Adskillige kilometer gletsjere er allerede
forsvundet. Men det gør tilsyneladende ikke noget indtryk på
regeringsbænkene.
Vi, der har været med i Udvalget vedrørende Grønlandske
Forhold, har også kunnet se, hvorledes disse
klimaforandringer i Grønland er synlige med det blotte øje.
Man behøver ikke engang videnskabsmænd til at lave lange
papiranalyser. Man kan simpelt hen bare tage til Grønland,
tage ud i terrænet og se, hvordan klimaforandringerne der
ændrer Grønlands udseende og naturgrundlaget i dette
kæmpestore land, der har så stor betydning også for, om
Golfstrømmen på et tidspunkt bryder sammen på grund af
afsmeltning af indlandsis.
Men disse problemer, som vi står over for, er regeringen
fuldstændig ligeglade med. Man ved, at de næppe vil indfinde
sig i denne her regerings tid. Det bliver vores børn og
børnebørn, der kommer til at stå, jeg havde nær sagt, i vand
til knæene som følge af den politik, der føres. Men det er
man ligeglad med; det er man fuldstændig ligeglad med, for nu
gælder det bare kortsigtet om at dele ufinansierede
skattelettelser ud til befolkningen og så ellers forgribe sig
på de pengekasser, man kan forgribe sig på.
Det er så kortsigtet og kortsynet, at det virkelig gør
ondt at se på, og jeg tror, jeg har antydet, hvordan
Enhedslistens holdning til det her lovforslag vil være, når
der skal stemmes. Vi kan selvsagt ikke støtte det.
