Forrige

Martin Lidegaard (RV):
Det Radikale Venstre kan ikke tilslutte sig det fremsatte lovforslag. Det skyldes to ting.
     Den første er, at lovforslaget simpelt hen ikke er godt nok, og det er det ikke, fordi regeringen har valgt at implementere denne her EU-aftale, som har et stort perspektiv
i sig, på en måde, som er alt, alt for uambitiøs. Det gælder målsætningerne for reduktionen, men det gælder sådan set også tidsperspektivet. Nu påberåber regeringen sig jo ulideligt og uafladeligt, at den tjener erhvervslivets interesser, beskæftigelseshensynet osv., og det er grunden til, at man har lagt det ambitionsniveau, man har. Men jeg tror, at hvis man går ud og spørger i det danske erhvervsliv, i hvert fald dem, som vi taler med på de møder, vi er til med industrien, er de også ret optagede af, hvad der egentlig skal ske på den anden side af 2007. Det forholder sig jo sådan, at hvis man rent faktisk skal lave CO₂-besparende foranstaltninger, kræver det nogle investeringer, der har en langt, langt længere tidshorisont end 2 år, og hvis man skal vurdere, hvilke former for investeringer det kan betale sig at lave, så bør man også vide, hvad der sker på den anden side af 2007. Det er altså lidt en strudsepolitik, regeringen fører på utrolig mange områder, som handler om miljø. Man tror, man tjener erhvervslivet bedst ved at køre en eller anden form for stop-go-politik, hvor man lukker øjnene for, at der snarligt, forhåbentlig, bliver et andet politisk flertal, og at man derfor risikerer at have en politik, som svinger hid og did i, stedet for at satse på nogle brede politiske forlig, som så ikke bliver præcis, som man kunne ønske sig, men som til gengæld bliver varige. Det kan jo lade sig gøre. Det har vi set på energiområdet, når vi snakker om struktursiden, hvor vi så også fik miljøet med. Hvorfor kan det ikke lade sig gøre på de her områder, som jo også har meget stor betydning for Danmark, for erhvervslivet og for klimaet i dette tilfælde? Den anden grund til, at Det Radikale Venstre ikke ønsker at støtte det lille skridt, som der jo så bliver taget med dette lovforslag, er simpelt hen, at vi ikke vil afskrive os muligheden for at kunne lave en bedre lov senere. Der ligger nemlig en enorm strategisk mulighed for at bruge det her kvotesystem, hvis vel at mærke - og det må vi alle sammen krydse fingre for - at Kyotoaftalen vil blive ratificeret også af Rusland. Hvis vi bruger det her kvotesystem på den rigtige måde, ligger der nogle enorme potentialer for at fremme de rigtige former for energi på en markedseffektiv måde, der næsten regulerer sig selv.

Kl. 13.05

     Jeg kunne nogle gange fristes til at tro, at grunden til, at regeringen ikke ønsker at benytte CO₂-kvoterne strategisk, er, at man ikke har nogen strategi. For hver gang vi diskuterer den samlede CO₂-strategi for Danmark, altså hvordan vi skal opnå vores forpligtelser i Kyotoaftalen, er det, som om der er en fuldstændig larmende tavshed i regeringen. Man har fremlagt det, man selv kalder en strategi, men som er sådan et katalog over forskellige muligheder, man kan benytte, men man har jo ikke sagt: Så meget vil vi bruge til at nå den målsætning, sådan vil vi gøre det, og på denne her måde skal vi samlet opnå Danmarks målsætning.
     Jeg fristes til at spørge ministeren, om han har nogen som helst anelse om, hvornår regeringen kan fremlægge en sådan strategi, og om det overhovedet vil ske i denne regerings levetid, eller om man efterlader til en kommende regering at råde bod på det om 2 år. Det er ikke særlig lang tid.

Næste