Forrige

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Lad mig indledningsvis takke for ordførernes bemærkninger til lovforslaget. Vi er jo kommet langt omkring, hr. Keld Albrechtsen var en tur helt omkring Bush, inden vi kom tilbage til Folketinget.
     Jeg synes, debatten i dag viser, at der er behov for at huske baggrunden for det lovforslag om CO₂-kvoter, vi behandler i dag. Vi har i Danmark påtaget os en meget ambitiøs klimamålsætning, som regeringen står ved. Vi skal reducere udslippet med 21 pct. sammenlignet med 1990 i årene 2008-2012, og med så store reduktionskrav er det helt afgørende, at vi tilrettelægger vores indsats sådan, at vi får mest muligt miljø for pengene. Derved kan vi sikre grundlaget for både en fortsat økonomisk vækst og en høj beskæftigelse. Men jeg synes nok, efter at jeg har hørt nogle af ordførerne i dag, at med hensyn til beskæftigelsen - specielt hos dem, vi kalder blue collar people, altså ganske almindelige mennesker i mørke kedeldragter med skidt på fingrene hver dag - kniber det måske en lille smule med forståelsen.
     Anvendelsen af et system med kvoter, herunder fleksible mekanismer, er efter regeringens opfattelse den metode, der bedst kan sikre, at vores klimaforpligtelser overholdes. Det er samtidig den metode, som kan sikre, at overholdelsen kan ske på en økonomisk forsvarlig måde, idet reduktionerne sker de steder, hvor det er økonomisk mest fordelagtigt. Mange indlæg i debatten tyder imidlertid på, at man ikke er opmærksom på, hvad der skal til for at sikre Danmarks opfyldelse af Kyotoforpligtelsen.
     Jeg vil gerne have lov at sige i dag, at det er en misforståelse at tro, at de danske kraftværker vil formindske deres produktion og dermed deres CO₂-udledning, blot fordi der opstilles nye havmølleparker eller andre elproduktionsanlæg baseret på vedvarende energi. Denne misforståelse bygger på en antagelse om, at der i Danmark kun skal produceres en bestemt mængde el, men det holder altså ikke stik i dag, hvor vi har et frit, internationalt, liberaliseret marked. Kraftværkerne vil producere, så længe den internationale markedspris på el overstiger omkostningerne ved elproduktionen, herunder udgifterne til kvotekøb. Det betyder dog ikke, at regeringen ikke synes, det er en god idé, og at det ikke er et godt forlig, der er indgået om vedvarende energi og mere forskning, udvikling og innovation, for selvfølgelig gør vi det. Men vi er nødt til at have nogle kvoter for at regulere tingene.
     Jeg vil gerne sige, at indlæggene tyder på, at oppositionen overser, at lovforslaget skal gennemføre EU's kvotedirektiv, og at der dermed er tale om en bunden opgave. Regeringen har lagt stor vægt på at udforme lovgivningen, så der er en fornuftig balance mellem miljøhensyn på den ene side og hensynet til virksomhedernes konkurrenceevne - nu skal vi måske lade være med at bruge et ord som konkurrenceevne, men altså muligheden for at beskæftige ganske almindelige mennesker uden en høj uddannelse - på den anden side.
     Regeringens lovforslag til kvotelovgivning er afbalanceret, og det bringer os på vej mod opfyldelsen af vores klimaforpligtelser. Indsatsen er tilrettelagt så omkostningseffektivt og fleksibelt som muligt, så der skabes råderum for vækst og nye arbejdspladser i Danmark.
     Flere ordførere har kritiseret forslagets samlede kvote for udledning. Man har fremhævet, at kvoten er for stor, og at den er uden effekt, men jeg vil gerne sige, at jeg ikke er enig i den betragtning. Forslaget vil reducere udledningen med omkring 3 mio. t i forhold til udledningen sidste år - jeg gentager: Forslaget vil reducere udledningen med omkring
3 mio. t i forhold til udledningen sidste år - og med næsten
6 mio. t CO₂ om året i årene 2005-2007, så der er altså tale om en reduktion på 15 pct. af den forventede samlede udledning fra de omfattede sektorer. Der er også nogle ordførere, der undervejs har kritiseret, at der sammenlignes med den forventede udvikling uden kvoter. Det er imidlertid efter min mening den eneste rigtige metode, når vi skal belyse effekten af et lovforslag. Den viser efter eksperternes bedste skøn den reelle miljøeffekt af lovforslaget, og jeg må også sige til ordførerne i dag, at jeg kan konstatere, at det er den samme måde, andre lande gør det på.

Kl. 13.20

     Som det fremgår af lovforslaget, foreslår regeringen, at kvoten fastsættes således, at de virksomheder, som bliver omfattet af den nye kvoteregulering, samlet kan udlede 33,5 mio. t pr. år i årene 2005-2007. Heraf bliver 30,8 mio. t tildelt som gratis kvoter til eksisterende virksomheder, 1,7 mio. t bliver auktioneret, og 1 mio. t er afsat i en vækstpulje til nye virksomheder. Puljen til nye virksomheder har regeringen fundet vigtig for at sikre, at der også under kvotesystemet skabes fleksibilitet til vækst og nye arbejdspladser. Det har vi ikke hørt en del af ordførere omtale særlig meget i dag, så det er blot sagt til orientering.
     Jeg vil gerne sige, at den samlede kvote for årene 2005-2007 er fastsat på en sådan måde, at den både giver CO₂-reduktioner og giver virksomhederne rimelige konkurrenceforhold og rimelige muligheder for stadig at øge den beskæftigelse, der er så vigtig for alle. Det er, som om beskæftigelsen opfattes som noget, man bare kan betale sig fra, men jeg synes nu, det er rart at have et samfund, hvor det ikke kun er de 40 pct. bedst uddannede, der trækker resten af samfundet. Det at have et job hver eneste dag er et spørgsmål om at have respekt for sig selv og sine. Har man ikke et job, mister man selvrespekten, men jeg synes ikke rigtig, det er fremgået af nogen af de indlæg, jeg har hørt fra venstre side af salen i dag.
     Med hensyn til tildelingen fra 2008 og fremefter har nogle ordførere påpeget, at lovforslaget ikke beskriver kvotetildelingen fra 2008 og fremefter. En sådan udmelding kan imidlertid ikke gives på nuværende tidspunkt. Den må bl.a. afvente afklaringen i EU frem til 2006. Det er jo netop på dette tidspunkt, at vi skal drøfte, om Danmarks Kyotoforpligtelse skal beregnes ud fra CO₂-udledningen i 1990, korrigeret for den store elimport i dette år. Endelig bør erfaringerne fra den første periode, der er en prøveperiode, også tælle med ved den fremtidige kvotetildeling.
     Det, det drejer sig om nu, er at få systemet til at virke. Når systemet først virker, kan der drejes på håndtaget.
     Det er vigtigt for regeringen at slå fast, at ved fastlæggelsen af principperne for kvotetildelingen i de kommende perioder vil der blive taget højde for de emissionsredukioner, som følger af en aktiv indsats i den første periode. Det skal ikke komme virksomheder til skade, at de i den første periode nedsætter CO₂-udledningen i overensstemmelse med intentionerne i lovforslaget.
     Det er helt rigtigt, som det er blevet fremhævet, at kvotetildelingen i anden periode vil blive lavere end i første periode. Men det er ikke et argument for allerede fra 2005 at give virksomhederne strammere kvoter og hermed begrænse deres konkurrenceevne, deres indtjeningsmuligheder og deres muligheder for at skabe job til ganske almindelige mennesker, og jeg vil gerne sige, at jeg er ganske tryg ved at overlade det til virksomhederne at træffe de beslutninger, der bedst sætter dem i stand til at klare de kvoteforpligtelser, der kommer fra 2008 og fremover.
     Jeg vil gerne afslutte med at sige, at jeg håber, vi kan få afklaret en række af de spørgsmål, som er stillet i dag. Vi går frem mod en udvalgsbehandling, hvor der kræves svar på mange spørgsmål, som fru Aase D. Madsen sagde, og med de bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af regeringens lovforslag.

Næste