(Kort bemærkning).
Martin Lidegaard (RV):
Som ministeren rigtigt påpegede før, kommer vi vidt omkring,
og jeg vil gerne sige, at angående den statslige
forskningsfond gælder det ikke kun nordsøolien; det gælder
sådan set alt salg af det danske arvesølv. Men vi er med på
at lave forskning, og vi har også et fuldt finansieret
forslag til det, så det er ikke det, diskussionen handler om.
Den handler om implementering og ikke om at lappe på
regeringens finanspolitik.
I virkeligheden er det jo sådan, at virkeligheden dækker
over en lang række variationer. Jeg vil gerne medgive
ministeren, at der er enkelte industrier i Danmark, som det
bliver meget svært at skærpe CO2-kravene over for, men jeg
håber også, ministeren vil medgive mig, at der også
eksisterer industrier i Danmark, som - hvis de får tilpas
lang planlægningshorisont, og hvis de kender deres
investeringshorisont - faktisk stadig har meget at tage af.
Det går ofte hånd i hånd med store energibesparelser, og det
går ofte hånd i hånd med udvikling af ny teknologi, som også
kan blive danske arbejdspladser til gavn.
Det, der sker, hvis man lægger sig i slipstrømmen, altså
bag den generelle udvikling i Europa, er, at man aldrig får
de fordele, der også er ved at være med i
teknologiudviklingen. Hvis man derimod lægger sig en lille
smule foran, får man også den benefit, det udbytte, der er
ved at være forrest i udviklingen af ny teknologi. Det er kun
den nuanceforskel, og jeg forstår ikke, at ministeren med sin
bekymring for beskæftigelsen slet ikke interesserer sig for
netop det.
