Forrige

(Kort bemærkning). Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Der skal altid være en balance, og regeringen mener, der ligger en klar balance i dette forslag mellem miljøhensyn og beskæftigelsen i den del af dansk industri, som bruger megen energi.
     Jeg kan selvfølgelig ikke garantere, hvordan andre lande
i EU implementerer. Lov er lov, og lov skal holdes, og i Danmark vil vi implementere efter gældende regler, og nu har vi jo forsøgsperioden. Men jeg lægger ikke skjul på, at jeg kan være skeptisk over for, hvordan konkurrencen rammer danske arbejdspladser og europæiske arbejdspladser, f.eks. i forhold til Kina. Vi ved jo, at kommer 1 t CO2 til at koste
50 kr., som er prisen på markedet i øjeblikket, når det bliver udbudt i EU, vil det komme til at belaste vore virksomheder med måske 2 øre pr. kW. Det er klart, at det vil belaste europæiske virksomheder, men danske virksomheder skal ikke rammes hårdere end øvrige europæiske virksomheder.

Næste