Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Nu må jeg sige, at jeg jo ikke helt kan udtale mig om, hvilke
beregninger der ligger på miljøministerens bord, men det er
da korrekt, at det er et tal, som jeg kan genkende fra
debatten.
Jeg synes, det er svært, når vi står i en situation her
fra den ene dag til den anden, og der er projekter, hvorom
der bliver oplyst i pressen, at hvis ministeren vil aflevere
x antal millioner til det område, så er der 6.000
arbejdspladser i det område.
Jeg synes, det er vigtigt, at vi stadig væk sørger for
at skabe nye arbejdspladser, ny industri i Danmark, og at vi
så også sørger for, at de eksisterende
produktionsarbejdspladser, der findes i Danmark med arbejde
til ganske almindelige mennesker, har de samme
konkurrencevilkår, samme »level playfield«, som de har i
Europa.