Forrige

(Kort bemærkning). Keld Albrechtsen (EL):
Nu erkender ministeren så i virkeligheden, at det er korrekt, at den ikke var sendt i høring.
     Jeg vil godt spørge ministeren om disse beregninger, disse skrækberegninger, som hr. Kim Andersen har bestilt hos ministeren. Jeg synes nemlig ikke, at ministeren rigtig svarede på, om han havde tænkt sig at opfylde hr. Kim Andersens ønske om en sådan skrækberegning. Kunne vi få det tilsagn fra ministeren om, at hvis der går sådan en beregning
i gang, skal vi være enige om, hvilke beregningsforudsætninger man tager udgangspunkt i, hvis man skal beregne oppositionens politik, således at man ikke tillægger os alle mulige ting, som vi ikke har foreslået?
F.eks. har vi jo ikke foreslået, at Aalborg Portland alene skal bære alle kvotereduktioner. Der vil også være andre, der skal deltage. Man kan jo lægge forudsætningerne forskelligt, og så kan man få det regnestykke ud af det, som man ønsker. Derfor vil jeg bare gerne bede ministeren give tilsagn om, at der selvfølgelig ikke bliver lavet beregninger med nogle beregningsmæssige forudsætninger, som vi andre ikke kunne drømme om at stille forslag om.

Næste