Den næste sag på dagsordenen var:
11) Første behandling af lovforslag nr. L 7:
Forslag til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger
m.v. Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 8/10 2003).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Kl. 16.50

Forhandling

Sven Buhrkall (V):
Lovforslaget lægger op til flere nyskabelser, der skal medvirke til en mere effektiv administration og også en større dansk konkurrencekraft på et voksende, men også mere internationalt marked.
     Implementeringen af produktdirektivet åbner mulighed for investering i nye instrumenter, og tjenesteydelsedirektivet skaber mulighed for et forenklet prospekt. Det gør sammenligningen mellem investeringsforeninger også landene imellem lettere for investorerne.
     Med lovforslaget følges Opsparingsudvalgets anbefaling om, at depotselskaber må eje investeringsforvaltningsselskaber, hvilket Venstre kan bifalde.
     Overtagelsen kan, sammen med andre forhold, udgøre et vigtigt middel til at sikre betydelige stordriftsfordele, som kapitalforvaltning potentielt indeholder. Jeg tror, det er vanskeligt at finde andre erhvervsområder, der i den grad har så høje faste omkostninger og så små marginalomkostninger.
     Det er vigtigt, at vi i Danmark udnytter viden og kompetence samt mulige stordriftsfordele til at skabe konkurrenceevne, produktudvikling, vækst samt ikke mindst nye danske arbejdspladser. Den målsætning gælder bestemt også for den finansielle sektor, og derfor skal de lovmæssige rammer understøtte en sådan målsætning om vækst, udvikling og beskæftigelse.
     Et andet helt afgørende forhold er hensynet til investorbeskyttelsen. Her er det afgørende, at den mulige interessekonflikt, der kan eksistere mellem en forening og depotselskabet, ikke kan true investorernes stilling. De personer, der varetager ledelsen af foreningen, skal alene varetage medlemmernes interesse.
     Det er derfor nødvendigt, at der indbygges effektive værnsregler, og det er nødvendigt med åbenhed og gennemskuelighed i de indgåede aftaler. En sådan åbenhed er et væsentligt led i investorbeskyttelsen.
     Stillet over for disse centrale hensyn skal der på den ene side indbygges nødvendige og effektive værnsregler, således at det ufravigelige krav om investorbeskyttelse altid kan indfries. På den anden side skal vi undgå værnsregler, der ikke bidrager til investorbeskyttelsen, og som gennem overregulering henter de stordriftsfordele og den produktudvikling, der alternativt kunne skabe vækst i antallet af danske arbejdspladser.
     Med disse bemærkninger ser vi frem til et konstruktivt udvalgsarbejde.

(Kort bemærkning). Jan Trøjborg (S):
En bemærkning eller et spørgsmål til Venstres ordfører. Venstre har jo tradition for at være et parti, der også har sin rod i det folkelige Danmark og det foreningsbaserede Danmark, derfor undrer jeg mig måske en lille smule over hr. Sven Buhrkalls tale, der jo mest handlede om konkurrenceevne og det rigtige i, at de store banker nu sluger de foreningsejede investeringsselskaber.
     Derfor vil jeg gerne spørge hr. Sven Buhrkall, om ikke realiteterne gør hr. Sven Buhrkall og Venstres folketingsgruppe en lille smule bekymret, eller om det ikke giver lidt anledning til overvejelser, at det, man i realiteten gør, er, at man sådan uden videre siger, at man flytter foreningernes hjerte og deres mulighed for indflydelse over i et depotselskab og fjerner ledelse, som det også fremgår af lovforslaget, de ansatte, computerne, skriveborde og det hele over i et investeringforeningsselskab eller forvaltningsselskab.
     På den måde gør man det jo illusorisk, vil jeg mene, for en forening, der overhovedet ingen administration, intet personale har, at varetage foreningens interesser i de konflikter, som hr. Sven Buhrkall rigtigt påpeger, det er vigtigt at sikre investorernes interesser i, når de opstår, for de opstår mellem depotbanken på den ene side og investorernes interesser på den anden side.

(Kort bemærkning). Sven Buhrkall (V):
I min ordførertale lagde jeg meget vægt på netop forbrugerbeskyttelsen, og for mig er det helt afgørende, at det jo er investeringsforeningerne, der suverænt kan bestemme, om de vil sælge, og i givet fald på hvilke vilkår de vil sælge.

Kl. 16.55

     Det betyder altså, at det er generalforsamlingen, som skal beslutte de her ting, og at det er der, hvor den beslutning hører hjemme. Dertil kommer også den investorbeskyttelse, der ligger i, at der er fuld åbenhed om de aftaler, der indgås.
     Så jeg deler ikke den bekymring, som blev antydet her.

(Kort bemærkning). Jan Trøjborg (S):
Det er igen det her med, at vi har et lovforslag, som faktisk på en meget ideel måde opsætter nogle værnsregler, men i praksis tror jeg ikke, det virker sådan. Det lyder meget kønt, at det er generalforsamlingen, der bestemmer, om man vil sælge sit administrationsselskab og til hvilken pris, for det er nok så interessant, men hvordan fungerer det? Jeg ved ikke, om hr. Sven Buhrkall har investeringsbeviser i en investeringsforening, men hvis han ikke har, så kan jeg fortælle, hvordan det fungerer. Der møder måske nogle enkelte investorer op, men hvad vægt har de, når en depotbank møder op med et antal fuldmagter? Ingenting i praksis.
     Det er selvfølgelig banken, der bestemmer. Det er banken, der er salgskanal, det er banken, der opretter selskaberne, så det er banken, der sidder på den reelle magt. Derfor synes jeg, at man skulle overveje meget nøje i forbindelse med udvalgsarbejdet, hvordan realiteterne ser ud. Et er at have fine teoretiske værnsregler, men realiteterne er jo noget andet for almindelige mennesker, der indskyder. Hvordan sikrer man deres interesser i den her sag? Det tror jeg ikke man gør ved at lave nogle teoretiske værnsregler, der ikke har noget at gøre med den praktiske måde, sådanne selskaber fungerer på.
     Jeg synes, at Venstre skulle tænke sig om endnu en gang, inden de bare giver ministeren en blankocheck til at gennemføre det foreliggende forslag.

(Kort bemærkning). Naser Khader (RV):
Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører, hvilket indtryk det gør på Venstres ordfører, at regeringen fremsætter et forslag til bedre forbrugerbeskyttelse, som forbrugerrepræsentanterne siger nej tak til.

(Kort bemærkning). Sven Buhrkall (V):
Igen vil jeg understrege, at det suverænt er generalforsamlingen, som tager beslutning, om man vil sælge. Så tror jeg også, at det forhold, at det ansvar bliver gjort klart, også vil skærpe opmærksomheden hos de enkelte medlemmer af investeringsforeningen over for, hvilket ansvar man har, og det synes jeg netop bliver understreget af det forhold.
     Så jeg vil gå ind i udvalgsarbejdet og se på de her forskellige bestemmelser, men mit udgangspunkt er i og for sig, at værnsreglerne ser fornuftige ud.
     Det andet element, at vi gennem forkerte værnsregler, unødvendige værnsregler, som ikke indeholder investorbeskyttelse, kan komme i en situation, hvor vi udelukker skabelsen af danske arbejdspladser, skal der også tages hensyn til.

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Hr. Jan Trøjborg for sin tredje og sidste korte bemærkning til hr. Buhrkall.

(Kort bemærkning). Jan Trøjborg (S):
Det kan godt være, det ser pænt ud, men alligevel vil jeg stille et spørgsmål til hjertekulen i Venstre, det foreningsbaserede Venstre: Finder Venstres folketingsgruppe det rigtigt, at man - hvis jeg læser lovforslagets § 104 korrekt, jeg kan ikke huske, hvad stykke det er, men det kan vi måske spørge ministeren, der har studeret alle detaljer i forslaget, om - udelukker foreningsejede investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber fra at få de samme forretningsmuligheder, hr. Buhrkall talte så varmt for, som de investeringsforvaltningsselskaber, der ejer depotbanker, vil få?
     Hvorfor ikke en ligestilling mellem det foreningsejede og det bankejede? Hvorfor den forskel på de to? Det forstår jeg simpelt hen ikke at man kan forsvare fra Venstres folketingsgruppes side.

(Kort bemærkning). Sven Buhrkall (V):
Jeg vil da gerne understrege, at jeg lægger meget vægt på det foreningsmæssige. Det har jeg heller ikke på noget som helst tidspunkt taget afstand fra, tværtimod er det jo et godt forum til at sikre den opsparing, som vi også godt ved er nødvendig, når vi skal løfte ældrebyrden. Også netop derfor er det vigtigt, at man har et forum, hvor man kan tage de her beslutninger.

Kl. 17.00

     Igen vil jeg understrege, at det altså er generalforsamlingen, som tager beslutningen, og jeg har meget stor tillid til, at en sådan generalforsamling kan tage beslutningen.
     Så er der jo to modeller: Enten kan man som forening fortsat eje investeringsforvaltningsselskabet, eller man kan forestille sig den anden model. Det er jo igen en valgmulighed, som man skal drøfte.

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Hr. Jan Trøjborg som ordfører.

Jan Trøjborg (S):
Jeg vil fortsætte, hvor jeg slap, og sige, at forslaget som overordnet formål har at gennemføre UCITS-direktivets bestemmelser og dermed lempe en række begrænsninger for investeringsforeningernes virke i forhold til udenlandske konkurrenter. Det synes jeg lyder fornuftigt. Men det har jo også det formål at give depotselskaberne eller bankerne mulighed for direkte at overtage investeringsforeningernes administrationsselskaber.
     Bankernes ønske om stordriftsfordele er altså imødekommet, og det faktum, at mange investeringsforeninger er en helt integreret del af bankerne, som vi jo ved at en række ofte er gennem nogle meget sindrige konstruktioner om væsentlige aftaler vedrørende investeringsforvaltning osv., erkendes i lovforslaget af ministeren.
     Til gengæld forsøger forslaget at opstille en række ideelle bestemmelser om værnsregler for at forebygge interessekonflikter mellem depotselskabets interesser på den ene side og indskyderens interesser på den anden side.
     Hvad angår det sidste, er jeg, som jeg gav udtryk for i de korte bemærkninger, i tvivl om, hvorvidt det er lykkedes, netop fordi vi skal huske på, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet er foreningens daglige ledelse og træder i stedet for en direktør og personale. Derfor har Socialdemokraterne svært ved uden videre at acceptere, at depotselskaberne kan købe administrationsselskaberne, og er i tvivl om, at de værnsregler, der opstilles, er tilstrækkelige til reelt at sikre foreningernes interesser.
     Regeringen har jo sit flertal med Dansk Folkeparti, ved vi jo af erfaring, men er det betryggende for indskyderne? Det er helt afgørende, synes jeg, at få sikret en rigtig prissætning på administrationsselskaberne, hvis de virkelig skal sælges. For os er det vigtigt, at indskyderne ikke bondefanges.
     Der lægges efter forslaget op til, at foreningerne ikke får indflydelse på den daglige drift i investeringsforvaltningsselskaberne. § 26, stk. 2 og 3, er ideelt set rigtigt tænkt, men vil efter min opfattelse i realiteten sikre, at foreningerne kun kommer til at stå på sidelinjen og i praksis fratages de muligheder for at varetage foreningens interesser, som forvaltningsselskaberne ifølge lov om finansiel virksomhed oven i købet er forpligtede til. Realiteterne er efter min bedste opfattelse anderledes end teorien, som den er udtænkt i lovforslaget.
     Vi må se nærmere på værnsreglerne, vi må se nærmere på, om de kan sikre indskydernes og foreningernes interesser, når magten reelt ligger i og varetages af depotbankernes investeringsforvaltningsselskab. Reglerne afskærer foreningens bestyrelse fra direkte indflydelse, når modsatrettede interesser mødes mellem depotbanken og forvaltningsselskabet.
     Der er andre steder, hvor jeg synes forslaget må ændres. Efter vores opfattelse må foreningerne have de samme muligheder som depotbankernes forvaltningsselskaber. Jeg synes, at alt andet virker helt skævt. Også begrænsningerne i
§ 90 og § 108 af foreningernes muligheder for at placere midler i andre investeringsforeninger eller afdelinger virker mere begrænsende for danske foreninger end for tilsvarende udenlandske konkurrenter. Hvorfor foreningerne ifølge § 90, stk. 3, begrænses til at investere højst 5 pct. af deres formue i andre afdelinger under samme forening, mens direktivet giver grundlag for 50 pct.-grænsen i § 108, er et spørgsmål, som vi vil stille. Min konklusion er: Ja til modernisering og bedre konkurrencevilkår for danske investeringsforeninger, nej til at stille foreningsejede IFS'er dårligere end de bankejede og endelig ja til forhandlingerne med regeringen, hvis den er indstillet på reelt at forhandle og i givet fald ændre væsentligt på forslaget.

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Fru Colette Brix som ordfører.

Kl. 17.05

Colette L. Brix (DF):
Det er vigtigt, at vi som politikere altid holder den fine balance mellem på den ene side at sikre et konkurrencedygtigt erhvervsliv og på den anden side sikre forbrugernes interesser.
     I dette lovforslag, hvis vigtigste element er at åbne for en egentlig sammenlægning af kapitalforvaltningen i landets investeringsforeninger og deres depotselskaber, sikrer investorerne sig gennem skærpede værnsregler mod interessekonflikter. Jeg er imidlertid ikke overbevist om, at værnsreglerne er tilstrækkelige til fuldt ud at varetage investorernes interesser, og det er vigtigt for Dansk Folkeparti. Derfor vil jeg under udvalgsbehandlingen interessere mig for disse værnsregler og for andre forhold, så vi kan få det forestående fuldt oplyst. Det ser jeg frem til under udvalgsbehandlingen. Vi har igen haft alt for lidt tid til at sætte os ordentligt ind i alle forhold. Det er jo ikke pinocchiokugler, der er tale om her. Det nedsatte opsparingsudvalg, der har en fin balance mellem forbrugernes og branchens interesser, er kommmet med forslaget i en rapport. Argumentationen for en forbedring af danske pengeinstitutters konkurrencedygtighed, hvis de rent lovmæssigt kan få lov at eje et investeringsselskab helt eller delvis gennem stordriftsfordele, stiller Dansk Folkeparti sig positivt over for. Det er klart, at i en situation, hvor investeringsforeninger alligevel køber rådgivning hos en bank samt betaler banken for at skaffe kunder, er der en gevinst for banken ved at opkøbe foreningen, specielt når danske pengeinstitutter står over for en stigende international konkurrence fra ofte større udenlandske konkurrenter. Det eneste, der ærgrer os, er, at ingen har været ude at pege på, hvor store disse fordele egentlig kan være målt i kroner og øre. Det kunne vi godt tænke os at vide. Det må specielt være vigtigt, når vi netop skal gå denne fine balancegang, branchen peger på, at ændringen er en fordel for dem, men så forventer vi også, at man er åben over for, hvilken gevinst man får, specielt når indgrebet i sidste ende drejer sig om eventuel afgivelse af ejerskabet til en kompetence fra foreningens medlemmer til depotselskabet. De yderligere tiltag i den lov om formandsforeninger og skærpelse af regelsættet, således at det ikke kun er udenlandske foreningers direkte markedsføring i Danmark, der skal godkendes, men også den indirekte, kan Dansk Folkeparti støtte. Vi ser frem til det videre udvalgsarbejde.

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Fru Carina Christensen ..., nå, en kort bemærkning til hr. Jan Trøjborg.

(Kort bemærkning). Jan Trøjborg (S):
Ja, det er jo altså 338 mia. kr., vi taler om her, så der kan vel være mulighed for et par enkelte korte bemærkninger for afklaring af partiernes holdning. Det er jo trods alt ikke hver dag, det er trecifrede milliardbeløb, og nu har vi brugt jeg ved ikke hvor mange timer på en tocifret milliardbeløbsdebat for et øjeblik siden. Nå, til sagen.
     Nu handler det jo meget om, hvorvidt alt det, vi taler om her, overhovedet bliver til noget, og det afhænger af, om skattereglerne bliver ændret eller ej. Det er det ene.
      Det andet er: Jeg forstår godt Dansk Folkepartis hentydning til at være parlamentatisk grundlag for regeringen og alt det der. Imidlertid vil jeg gerne spørge fru Colette Brix, om fru Colette Brix kan forklare mig, hvorfor hun går ind for at forfordele foreninger i forhold til bankejede investeringsforvaltningsselskaber.

(Kort bemærkning). Colette L. Brix (DF):
Først vil jeg sige til hr. Jan Trøjborg, at jeg udmærket ved, at det er et stort milliardbeløb.
     Hvis vi siger, at depotselskaberne køber de investeringsforeninger, er der jo ikke nogen, der fuldstændig kan sætte pris på det endnu, da det jo overhovedet ikke er opgjort. Det kan hr. Jan Trøjborg heller ikke. Jeg har spurgt mange steder, og der er ingen, der kan sætte fuldstændig nøjagtige tal på endnu, men det vil komme senere, har jeg fået besked på.
     Så til det andet, om vi vil forfordele de forskellige foreninger. Nej, vi er ikke interesseret i at forfordele nogen, men her ligger der altså et forslag, som vi skal tage stilling til her i Folketinget, for at de danske banker kan være med internationalt. Det er det, det handler om, så alt andet lige kan det ikke nytte noget, at vi begynder at blande alle mulige andre ting ind i det her.
     Jeg har sagt, at vi kigger på det i udvalget, og der må alle tingene komme frem under én hat, og lad os så se, hvordan det ser ud, og hvor vi egentlig ender. Det her er en første behandling og ikke en tredje behandling, så der er jo åbent for lidt af hvert.

Kl. 17.10

     Vi er aldeles ikke interesseret i at forfordele nogen, men det handler altså om det her forslag. Det synes jeg sådan set er væsentligt, og det er det, vi har taget stilling til i Dansk Folkeparti.

(Kort bemærkning). Jan Trøjborg (S):
Ikke et ondt ord om, at der er taget stilling til noget, men jeg skal bare lige rette en misforståelse hos fru Colette Brix, der går på, at jeg har sat pris på administrationsselskabernes værdi. Det har jeg ikke. Jeg har bare sagt, at det vel er investeringsforeninger, der forvalter omkring godt og vel 300 mia. kr., vi taler om. Så det er selvfølgelig ekstremt interessant for indskyderne.
     Det, jeg bare synes er karakteristisk, er, at Dansk Folkeparti taler enormt meget om bankernes muligheder, bankernes konkurrenceevne, og at de store banker skal have endnu bedre muligheder osv., men ikke et ord om indskydernes interesser. Det hæftede jeg mig ved.

(Kort bemærkning). Colette L. Brix (DF):
Det er nu ikke helt rigtigt, for så er der lige noget, jeg må læse op igen:
     »Det er vigtigt, at vi som politikere altid går den fine balancegang mellem på den ene side at sikre et konkurrencedygtigt erhvervsliv og på den anden side at sikre forbrugernes interesser.«
     Hr. Jan Trøjborg ved jo godt, at vi selvfølgelig også går ind og interesserer os for indskydernes penge, alt andet ville da være fuldstændig forrykt, men nu har vi et forslag her, og det er det forslag, vi har taget udgangspunkt i.
     Det er også det forslag, jeg har siddet og arbejdet med
i hele efterårsferien, hvor jeg har ringet rundt til alle mulige for at få oplyst: Hvad er det egentlig, det her går ud på? Det tager altså lidt tid at komme ind i sådan nogle ting, og det ved hr. Jan Trøjborg godt. Jeg synes, at vi har arbejdet flittigt med det, og jeg er sikker på, at når vi nu går tilbage i udvalget, finder vi ud af, hvad det er, det her skal lande på. Men der er jo ikke nogen, der har en præcis afslutning på det her og kan sige:
Sådan skal det se ud med hensyn til investeringsforeninger. Det er der ikke nogen der har endnu. Lad os gå i udvalget og lad os se, hvad der kommer ud af det. Vi kan sagtens finde ud af det.

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Fru Carina Christensen som ordfører.

Carina Christensen (KF):
Da den konservative ordfører på det her område, hr. Lars Barfoed, ikke kan være til stede her i salen, skal jeg på hans vegne sige følgende:
     Det Konservative Folkeparti kan tilslutte sig, at der som foreslået i lovforslaget vil blive mulighed for en mere effektiv forvaltning af kapitalen i investeringsforeningerne. Det er i investeringsforeningernes medlemmers interesse, at deres opsparede midler forvaltes så effektivt som muligt. Dertil kommer, at det samfundsøkonomisk naturligvis må være en målsætning, at kapitalforvaltningen i Danmark foregår på den mest effektive måde. Derfor er det oplagt at give depotselskaber mulighed for at eje investeringsforeningernes administrationsselskaber, som også i lovforslaget kaldes investeringsforvaltningsselskaber.
     Det afgørende er imidlertid, at der samtidig kan sikres et tilstrækkeligt værn mod, at depotselskabet som ejer af investeringsforvaltningsselskabet i realiteten varetager egne interesser i stedet for at varetage investeringsforeningens medlemmers interesser i forbindelse med forvaltningen af kapitalen.
     Derfor er der i lovforslaget lagt op til, at de eksisterende værnsregler, som hindrer krydsejerskab mellem depotselskaber og investeringsforvaltningsselskab, erstattes af regler, der sikrer, at der i ledelsen af de to selskaber ikke er et sådant sammenfald, at der ledelsesmæssigt kan disponeres i strid med investeringsforeningens medlemmers interesser.
     Grundlæggende finder vi i den konservative folketingsgruppe, at der i lovforslaget er opnået en fornuftig balance mellem disse forskellige hensyn. Der er imidlertid gjort en række betragtninger i de høringssvar, som vi har modtaget, som vi bør have lejlighed til at studere nærmere i Folketingets Erhvervsudvalg og eventuelt indhente supplerende oplysninger om.
     Nogle af sagens interessenter har ment, at der i lovforslaget er lagt op til så vidtgående værnsregler, at det
i realiteten forhindrer de stordriftsfordele, der skulle være forbundet med at give depotselskaberne mulighed for at eje investeringsforeningsselskaberne. Det er bl.a. det forhold, som vi gerne vil have lejlighed til at vurdere nærmere, idet vi naturligvis ikke har nogen interesse i mere restriktive regler end nødvendigt. På den anden side er det også helt afgørende for den konservative folketingsgruppe, at værnsreglerne sikrer, at forvaltningen sker alene i investeringsforeningens medlemmers interesse. Med disse ord skal jeg tilsige en positiv og konstruktiv behandling af lovforslaget fra Det Konservative Folkepartis side.

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Hr. Naser Khader som ordfører.

Naser Khader (RV):
Med lovforslag L 7 får depotselskaber som noget nyt adgang til at eje investeringsforeningers investeringsforvaltningsselskaber. Desuden indebærer forslaget som følge af et direktiv, at foreningerne får pligt til at udlevere et forenklet prospekt til investorerne. Herved får foreningerne udvidet deres muligheder for at investere deres midler i nye instrumenter.

Kl. 17.15

     Overordnet virker lovforslaget o.k. Vi i Det Radikale Venstre er tilhængere af lovgivning, der kan øge dansk konkurrenceevne i forhold til udlandet. Vi støtter lovforslagets elementer, der implementerer EU-lovgivning på feltet, og som giver foreningerne større muligheder på produktsiden, eksempelvis mulighed for at udlevere et forenkelt prospekt til investorerne, sådan at investeringsforeningerne får udvidet deres muligheder for at investere deres midler i nye instrumenter.
     Men vi har en del indvendinger og spørgsmål, som vi ønsker belyst under udvalgsbehandlingen, da det bl.a. ikke er klart, om direktivet er fuldt udnyttet, eller om der er indsat begrænsninger, som ikke bør være der.
     Mere problematisk er også de dele af forslaget, der handler om forbrugerbeskyttelse. Vi er store tilhængere af en fair forbrugerbeskyttelse, men med dette forslag tyder meget på, at de mindre investorer vil blive stillet ringere end tidligere. Vi har noteret os, at høringssvarene fra Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen og investorernes egen forening, Dansk Aktionærforening, er stærkt kritiske over for denne del af forslaget.
     Vi er også skeptiske over for at lade depotbanken få mulighed for at eje en investeringsforenings administrationsselskab. Vi har svært ved at se, at forbrugernes interesser tjenes bedst ved, at depotbanken får øget sin indflydelse i forhold til administrationsselskabet. Forbrugerorganisationerne advarer jo netop om, at forslaget vil svække forbrugernes retsstilling. Derfor undrer det os i forhold til den del af forslaget, at der bliver stillet et forslag til forbrugerbeskyttelse, som forbrugerrepræsentanterne siger nej til.
     Også problematiske er de dele af forslaget, der indeholder værnsregler. Der foreslås godt nok indført værnsregler, der skal forhindre interessekonflikter mellem en investeringsforening, et administrationsselskab og et depotselskab, men vi er skeptiske over for, om disse værnsregler er tilstrækkelige til at sikre en rimelig forbrugerbeskyttelse.
     Det Radikale Venstre vil derfor være fokuseret på, at vi kan få lavet en lov på dette område, der på den ene side kan sikre gode betingelser for såvel depotbanker som investeringsforeninger, men som på den anden side også kan sikre en god forbrugerbeskyttelse. Jeg synes nok, at der mangler en del på dette afgørende område, før vi kan gå ind for forslaget. Det vil vi vende tilbage til under udvalgsbehandlingen.

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Fru Pernille Rosenkrantz-Theil som ordfører.

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL):
I Enhedslisten er vi modstandere af forslaget om at fjerne forbuddet mod, at depotselskaber kan eje en investeringsforenings administrationsselskab, idet det entydigt vil styrke de banker, der ofte ejer depoterne, på bekostning af de småaktionærer, der benytter depoterne. Ganske vist er der allerede i dag en stærk binding mellem et investeringsselskab og dets depotselskab. Der er ofte tale om et navnefællesskab, og generelt står depotselskabet også for investeringsrådgivning af foreningen, handel med foreningens værdipapirer, markedsføring og salg af beviser. Det forbud garanterer altså ikke i sig selv en effektiv og gennemsigtig forvaltning, men det nuværende forbud imod, at administrationsselskabet ejes af foreningens depotselskab, er dog et værn for investorerne eller forbrugerne. Der er en indlysende risiko for interessekonflikter, når en bank, der har til formål at tjene penge på en investeringsforening, samtidig forpligtes til at varetage hensynet til investorerne eller forbrugernes interesser. Dels vil depotbanken have en væsentlig økonomisk interesse i beslutningen om, hvorvidt og hvornår der handles, når banken faktisk tjener på handelen. Dels vil banken i takt med, at formuen forøges, og den dermed tjener mere på foreningen, have et solidt incitament til at sælge flere af deres egne beviser til bankkunder, hvor banken jo er forpligtet til alene at rådgive forbrugerne i forbrugernes interesse.

Kl. 17.20

     Efter Enhedslistens opfattelse bør hensynet til investorerne eller forbrugerne veje væsentlig tungere end hensynet til et effektivt kapitalmarked. Derfor bør denne del af forslaget efter Enhedslistens opfattelse udgå. Vi vil derfor i udvalgsarbejdet se kritisk på de foreslåede værnsregler, som vi vurderer er helt utilstrækkelige, og derfor bør der overvejes yderligere tiltag, herunder offentligt tilgængelig evaluering, for at sikre forbrugerne.
     Enhedslisten er altså imod forslaget.

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Fru Betina Hoffmann som ordfører.

Betina Hoffmann (KRF):
Formålet med det her forslag er sådan set ganske fornuftigt. Bedre konkurrencevilkår og en modernisering er det nu svært at være imod, og det er vi også helt med på.
     Vi er dog også lidt bekymrede for, om beskyttelsen af investorerne er god nok. Vi er også lidt bekymrede for, om de nævnte værnsregler er gode nok til at forhindre interessekonflikter mellem depotselskaber og investeringsselskaberne. Derfor vil vi se frem til en konstruktiv udvalgsbehandling og komme videre derefter.

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Først tak til ordførerne for den positive modtagelse.
     Jeg vil gerne understrege, at det er klart, at dette forslag selvfølgelig skal undergå en god behandling under udvalgsarbejdet. Det er jo et voksende internationalt marked, hvor vi også ønsker at give danske virksomheder gode konkurrencemuligheder.
     Jeg har noteret mig de betænkeligheder, der har været nævnt af flere af ordførerne - bl.a. hr. Naser Khader og hr. Jan Trøjborg - vedrørende værnsreglerne. Jeg er meget klar til at se på værnsreglerne under udvalgsbehandlingen, og om der kan gøres mere i den retning. Det vil jeg gerne tilkendegive med det samme.
     Så blev der stillet et spørgsmål af hr. Jan Trøjborg om, hvorfor et foreningsejet investeringsforvaltningsselskab ikke må udføre individuel porteføljepleje for andre end depotselskaberne. Hvorfor må de ikke det, og kunne vi ikke lave en lighed imellem de to? Som jeg er orienteret, må investeringsforeninger ikke drive anden virksomhed. De må kun administrere deres egne midler, og det skulle fremgå af direktivet. Men vi er selvfølgelig klar til at se på sagen.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.