Til videnskabsministeren (12/1 04) af:

Louise Frevert (DF):

»Vil ministeren oplyse, hvad reglerne på DTU er for at kunne gå til eksamen de to første studieår, da spørgeren har erfaret, at en stor del af de studerende i de første to år får andre til at gå op til de halvårlige eksaminer, uden at det er den tilmeldte elev, der går op, idet der ikke er nogen kontrol med billedlegitimation, hvorfor hvem som helst gå op til de halvårlige eksaminer, og har ministeren tænkt sig at stramme op på disse regler, således at de tilmeldte personer også er de personer, der går op til eksaminerne?«

Spørgeren mener, at det er ganske horribelt, at unge mennesker kan gå op til halvårlige eksaminer ved at betale studiekammerater for at gå til eksamen for dem. Dette kan foregå i to år, og så kan den studerende skifte studium og derved stadig oppebære SU, hvilket faktisk er hele problematikken i dette, da der er mange, der modtager SU uberettiget i forbindelse med det her beskrevne.

Videnskabsministeren (Helge Sander):

Jeg er helt enig i, at det er ganske horribelt, hvis unge mennesker kan betale studiekammerater for at gå til eksamen for dem.

Jeg vil samtidig understrege, at jeg tager skarp afstand fra eksamenssnyd, fordi det ganske enkelt er uacceptabelt. Det er min forventning, at DTU og landets øvrige universiteter er meget opmærksomme herpå og gør deres yderste for at komme snyd ved eksamen til livs.

Ministeriet har på baggrund af spørgsmålet indhentet udtalelse fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvoraf følgende fremgår:

»Alle studerende får udstedt et studiekort med billede. Ved skriftlige eksaminer skal den studerende sætte sig ved et nummereret bord. Hvem, der skal sidde ved de enkelte borde, fremgår af lister opslået i lokalet.

Under den første del af eksamen kontrollerer tilsynet via studiekortet, om det er de rigtige eksaminander, der deltager i eksamen.

Den studerende fremlægger sit studiekort på eksamensbordet og alle kort kontrolleres af tilsynet i eksamenslokalet. Hvis studiekortet er glemt, accepteres anden billedlegitimation.

Reglerne omkring eksamen er velkendte af vores studerende, så det sker kun i få tilfælde, at en studerende har glemt billedlegitimation. I disse tilfælde får eksaminanden lov til at gå til eksamen, men opgavebesvarelsen bliver lagt til side. Eksaminanden skal så henvende sig i Studieforvaltningen, fremvise legitimation og foretage en skriftprøve. Kun, hvis underskrifterne er de samme, bliver opgaven frigivet.

Ved mundtlige eksaminer skal der tillige fremvises billedlegitimation i form af studiekort, medmindre eksaminator står inde for den studerendes identitet, da det er underviserne fra de enkelte hold, der er eksaminatorer ved de mundtlige eksaminer.

I øvrigt er der ingen forskel på kontrollen af eksaminer på de første og de senere semestre.«

DTU har endvidere over for ministeriet oplyst, at procedurerne uddeles ved hver eksamen til de tilsynsførende ved skriftlige eksaminer.

Ministeriet har på baggrund af spørgsmålet opfordret DTU til fremover at uddele lignende procedurer til eksaminatorer ved samtlige mundtlige eksaminer, for så vidt angår identifikation af studerende. Det er således min forventning, at der strammes yderligere op på praksis om fremvisning af billedlegitimation ved mundtlige eksaminer.

I eksamensbekendtgørelsen (§ 20 i bekendtgørelse nr. 1021 af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser) har vi regler, der giver universiteterne sanktionsmuligheder over for studerende, der forsøger at snyde ved eksamen.

Studerende, der ved en prøve under opsyn uretmæssigt skaffer sig hjælp, kan således bortvises fra prøven af institutionen. Det medfører, at karakteren for den pågældende prøve, samt karakterer for andre prøver, der ligger efter den pågældende prøve, men i samme eksamenstermin, bortfalder. I særlige tilfælde kan der ske bortvisning i ét eller flere semestre eller varig bortvisning fra uddannelsen.