Til indenrigs- og sundhedsministeren (17/10 03) af:

Tove Videbæk (KRF):

»Vil ministeren overveje at ændre lovgivningen eller udstede nye retningslinier for salg af håndkøbsmedicin som f.eks. almindelige smertestillende piller med henblik på at nedbringe antallet af selvmordsforsøg og forgiftninger, eventuelt således at de kun kan sælges i mindre pakninger?«

I løbet af de senere år er der sket en stigning i antallet af især piger, der forsøger at begå selvmord med almindelige smertestillende piller (TV2-nyhederne, 12. og 13. oktober 2003). På den baggrund blev det i en handlingsplan til forebyggelse af selvmord fra 1998 foreslået, at de såkaldt svage smertestillende piller kun må sælges i håndkøb i små pakninger. Imidlertid er der nu - mere end fire år efter den oprindelige anbefaling - endnu ikke sket noget på dette område med henblik på at nedbringe antallet af selvmordsforsøg og forgiftninger.

Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Det har i en årrække jævnligt været overvejet og diskuteret, om store pakninger af smertestillende lægemidler med indholdsstofferne paracetamol (Panodil®, Pamol® og Pinex®) og acetylsalicylsyre (Magnyl »DAK«®, Aspirin®, Idotyl®, Kodimagnyl® og Treo®) skal gøres receptpligtige. Formålet med at gøre dem receptpligtige skulle være at nedbringe antallet af selvmord og selvmordsforsøg, ikke mindst blandt unge.

Som anført i begrundelsen for spørgsmålet indgik et sådant forslag i konklusionerne fra et udvalg nedsat under Sundhedsstyrelsen som en del af en handlingsplan fra 1998 til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg i Danmark.

Af begrundelsen fremgår, at spørgeren ikke mener, at der er en sket opfølgning på dette forslag. Spørgeren har endvidere givet udtryk for, at der i løbet af de senere år skulle være sket en stigning i antallet af især piger, der forsøger at begå selvmord med almindelige smertestillende lægemidler.

Hertil kan jeg oplyse, at Lægemiddelstyrelsen den 13. oktober 2003 har meddelt, at man efter grundige overvejelser ikke har fundet, at der er tilstrækkelig grund til at indføre receptpligt for de store pakninger.

Lægemiddelstyrelsen har oplyst, at denne opfattelse i særlig grad bygger på følgende forhold:

• Svage smertestillende lægemidler er generelt set meget sikre ved normal brug. Hvis de gøres receptpligtige for at imødegå misbrug, kan misbruget blive flyttet til andre, farligere lægemidler.
• I modsætning til, hvad der almindeligvis antages, er der uhyre få selvmord blandt unge begået med svage smertestillende lægemidler. Ifølge statistiske oplysninger har i alt 4 unge under 20 år begået selvmord med svage smertestillende lægemidler inden for de sidste 10 år.
• Udenlandske erfaringer efterlader ikke noget entydigt billede af, at der kan opnås en sikkerhedsmæssig fordel ved at gøre de store pakninger receptpligtige. Tværtimod har myndighederne i Australien netop gennemført et meget udførligt udredningsarbejde og er nået til den konklusion, at det ikke vil tjene noget formål at gøre store pakninger receptpligtige.
• DSI (Dansk Institut for Sundhedsvæsen) har i 2003 lavet en sundhedsøkonomisk analyse af konsekvenserne af at gøre store pakninger receptpligtige. Omkostningsanalysen peger på, at samfundet vil få en merudgift i størrelsesordenen 100 til 650 mio. kr. pr. år som følge af, at en væsentlig del af forbruget vil blive flyttet fra store pakninger til små pakninger, hvor prisen pr. tablet er højere end i de store pakninger. Denne udgift skal betales af forbrugerne. Herudover forventes receptkravet for store pakninger at medføre en merudgift for Den Offentlige Sygesikring på mellem 2 og 50 mio. kr. pr. år. Endelig vil der ifølge DSI kunne forventes besparelser på sygehusene som følge af færre indlæggelser på mellem 1,2 og 3,6 mio. kr. pr. år.

Lægemiddelstyrelsen har desuden drøftet spørgsmålet med Sundhedsstyrelsen, bl.a. i lyset af det ovennævnte udvalgsarbejde. Sundhedsstyrelsen er enig med Lægemiddelstyrelsen i, at der ud fra en samlet vurdering ikke er behov for at indføre receptpligt for store pakninger af svage smertestillende lægemidler.

Lægemiddelstyrelsen vil overveje, hvilke andre initiativer der kan tages for at fremme sikkerheden ved brug af smertestillende lægemidler. Her tænkes især på bedre og tydeligere advarsler på pakningerne.

Som det fremgår, er der således sket opfølgning på det pågældende forslag fra handlingsplanen til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg.

Beslutningen om at fastholde de nuværende udleveringsbestemmelser for svage smertestillende lægemidler er truffet på baggrund af faglige vurderinger foretaget af Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, som har inddraget danske og udenlandske analyser og undersøgelser i beslutningsgrundlaget.

Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af d.d. af spørgsmål nr. 13 (alm. del – bilag 73) fra Folketingets Sundhedsudvalg.