Til kulturministeren (6/4 04) af:

Louise Frevert (DF):

»Hvad vil ministeren gøre for at dæmme op for, at studerende på de kunstneriske uddannelser søger ind i en meget sen alder, og mange derved først bliver færdige, når de er langt op i 30-års alderen, og mener ministeren, at optagelseskriterierne er korrekte, så man igennem eksempelvis ti år kan vedblive at søge optagelse på en kunstnerisk uddannelse?«

Der er en del kritik af, at studerende på de kunstneriske uddannelser bliver færdige i en al for sen alder, og spørgeren mener, at det er uacceptabelt, når det drejer sig om en lang videregående uddannelse, som koster dyrt for samfundet, og samtidig vil den studerendes færdige arbejdsliv være væsentligt forkortet. Spørgeren mener derfor, at der skal være en adgangsbegrænsning, så man ikke optages på kunstneriske uddannelser, når man er over 25 år. Hvis der er sat en aldersbegrænsning, og man efter ansøgning om optagelse i flere år ikke bliver optaget, ville det måske få ansøgeren til at tænke i andre baner og søge anden uddannelse.

Kulturministeren (Brian Mikkelsen):

Kulturministeriet har p.t. ikke oplysninger, som belyser alderen for de studerende fordelt på de enkelte uddannelser, men af Undervisningsministeriets statistik fra 2003 (ikke optrykt her) fremgår det, at gennemsnitsalderen for de studerende på Kulturministeriets kandidatuddannelser var på 25,8 år i 2001. Til sammenligning var gennemsnitsalderen for de studerende på universitetsuddannelser m.v. på 28,0 år.

Det særlige ved de kunstneriske uddannelser i forhold til andre videregående uddannelser er jo brugen af optagelsesprøver, hvor der ved udvælgelsen lægges vægt på det kunstneriske talent.

For såvidt angår aldersgrænser, vil det være i strid med et EU-direktiv om forbud mod diskrimination på grund af alder at indføre det generelt på de kunstneriske videregående uddannelser. Kun hvis der er særlig vægtige grunde, kan der fastsættes aldersgrænser. I den gældende bekendtgørelse for Statens Teaterskole, er der aldersgrænse på 30 år og 25 år for optagelsen på henholdsvis skuespilleruddannelsen og danseuddannelsen. Begrundelsen er, at der stilles særlige krav til de pågældendes fysik ved de 2 uddannelser. Da hensynet til »fysikken« efter min opfattelse ikke er nødvendigvis har noget med alder at gøre, vil jeg drøfte muligheden af at ophæve denne bestemmelse med rektor Sverre Rødahl.

For så vidt angår spørgsmålet om alder er det værd at bemærke, at det er karakteristisk for de kunstneriske uddannelser, at gennemførelsesprocenten er højere end ved andre videregående uddannelser og på nogle af de kunstneriske uddannelser på næsten 100% inden for normeret studietid. Baggrunden herfor er formentlig den hårde konkurrence ved optagelsen, som betyder, at de få, som kommer igennem nåleøjet, er målrettet i deres ønske om at gennemføre uddannelsen.

Ved Den Danske Filmskole, Skolen for Moderne Dans og Konservatorskolen er der kun optagelse henholdsvis hvert 2. og hvert 3. år. Baggrunden herfor er, at der optages så få på disse uddannelser, at det både fagligt og økonomisk ikke vil være hensigtsmæssigt med optagelse hvert år, selv om det ikke kan udelukkes, at det for nogle betyder en forsinket studiestart.

For så vidt angår spørgsmålet om at begrænse adgangen til at søge om optagelse flere gange, mener jeg, at man skal være varsom med at begrænse denne adgang. Det er vigtigt, at man ikke kommer til at begrænse mulighederne for udvikling af talent i takt med udviklingen af den menneskelige modenhed, som jo er en forudsætning for, at det kunstneriske talent kan udfolde sig. For nogle tager denne proces længere tid. Det er vigtigt, at uddannelsesmuligheden ikke er afskåret, når tidspunktet er rigtigt. Hvis det viser sig, at der er nogle, som misbruger adgangen til at søge optagelse, må uddannelsesinstitutionen i sin vejledning gøre opmærksom på, at det er nytteløst at forsøge igen.