Spm. nr. S 3365 - besvaret 28/04-2004
7) Til fødevareministeren af:
Høgni Hoydal (TF):
»Hvad vil ministeren gøre for at lovliggøre indførsel til
Danmark af grønlandske og færøske madvarer, således at
herboende grønlændere og færinger opnår samme adgang til
deres nationale fødevarer, som de har, når de opholder sig i
Grønland og på Færøerne?«
Skriftlig begrundelse
Den 1. januar 2003 ændredes EU-reglerne for privates
indførsel af mad fra tredjelande.
Det betyder, at de færøske og grønlandske borgere, der
lever i Danmark, på grund af EU er blevet frataget retten til
at importere og dermed spise den mad, som er del af deres
tradition og identitet.
På grund af EU's veterinære regler er det forbudt at
importere kødet fra de dyr, der fanges og slagtes på Færøerne
og i Grønland, til Danmark. Man har alene opnået den løsning,
at man kan få 5 kg tilsendt privat, hvis man er så heldig at
have familie eller venner, der kan sørge for det.
Færøske og grønlandske foreninger er dermed forhindret i
at importere nationale madvarer til fælles begivenheder. Selv
ikke de grønlandske og færøske huse i Danmark må importere og
handle med de produkter, naturen giver grønlændere og
færinger, hvis de ikke når gennem et slagteri inden for 24
timer. Et åbenlyst absurd krav i Grønland og på Færøerne.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde under
Folketingets åbningsdebat den 3. oktober 2003 som svar på
Lars-Emil Johansens opfordring til statsministeren om at
sikre, at herboende færinger og grønlændere frit kan købe
deres fødevarer her i landet, at »fødevareministeren
forventer, at der kan være en løsning inden årets udgang,
hvor vi inden for EU's regler vil kunne give herboende
grønlændere og færinger bedre muligheder for import af
fødevarer hjemmefra«.
Høgni Hoydal (TF):
Den 1. januar i sidste år ændrede EU reglerne for privates
indførsel af mad fra tredjelande. Det betyder så også, at de
færøske og grønlandske borgere, der lever i Danmark, på grund
af EU er blevet frataget retten til at importere de madvarer,
som man nu har som en del af sin identitet på Færøerne og i
Grønland. Det er altså blevet forbudt på grund af EU's
veterinære regler at importere kød til Danmark, der er fanget
og slagtet i Grønland, og kravet er jo, at det skal have
været igennem et godkendt slagteri inden for 24 timer,
hvilket er et meget absurd krav til de fangstmetoder, som man
har på Færøerne og i Grønland. Dermed er også færøske
foreninger og andre forhindret i at kunne importere. Og
derfor er spørgsmålet: Hvad vil ministeren gøre for at
lovliggøre indførsel i Danmark af disse produkter?
Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Fra Fødevareministeriets side er der faktisk over de sidste
par år gjort en ihærdig indsats for at sikre, at private får
mulighed for at indføre fødevarer fra Færøerne og Grønland,
og det samarbejde er sket i et tæt samarbejde mellem de
færøske og de grønlandske foreninger og organisationer.
Nu skal vi jo huske, at situationen er den, at Færøerne
og Grønland ikke er medlem af EU og derfor i den sammenhæng,
altså sammenhængen med handel med fødevarer, bliver betragtet
som tredjelande. Men fordi Grønland og Færøerne også er en
del af rigsfællesskabet, og at landene i øvrigt har en høj
zoosanitær status, er det lykkedes for Fødevareministeriet at
bevare en særstatus for landene i forbindelse med muligheden
for privat indførsel.
Fødevareministeriet har bl.a. taget initiativ til, at
der er blevet nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra det
færøske og det grønlandske landsstyres administrationer.
Arbejdsgruppen har vurderet, hvordan vi gav nogle gode
muligheder for, at herboende færinger og grønlændere kunne få
deres nationale fødevarer ind i landet. Arbejdsgruppen har
færdiggjort den rapport, der hedder »Proviantrapporten«, og
en del af de anbefalinger, som den rapport mundede ud i, er
nu indarbejdet i den nye bekendtgørelse, som træder i kraft
her den 1. maj i år.
Vi har også i slutningen af marts, den 31. marts,
afholdt et stort informationsmøde for at orientere om
reglerne. På det møde deltog repræsentanter både fra det
færøske og det grønlandske landsstyre. Der var også
repræsentanter for foreninger, for forskellige huse og
patienthjem.
De tilbagemeldinger, vi har fået i den her sag, har
langt overvejende været positive. Og det er ministeriets
opfattelse, at der er en generel tilfredshed med de regler,
som man er nået frem til. Det skyldes ikke mindst, at
reglerne faktisk bliver forbedret her fra den 1. maj og ikke
forringet, som hr. Hoydal mener.
F.eks. bliver det her fra den 1. maj muligt at modtage 5
kg lammekød. I dag er det ifølge reglerne faktisk kun muligt
at modtage 1 kg. Og noget, der måske er meget vigtigt, synes
jeg i hvert fald, er, at de grønlandske og færøske foreninger
nu får mulighed for at fungere som mellemled i forbindelse
med den private indførsel til herboende færinger og
grønlændere.
Kl. 14.00
Høgni Hoydal (TF):
Jeg er da glad for, at der er sket fremskridt på området, og
det anerkender jeg, også i den nye forordning, der er kommet.
Det er jo muligt nu for de færøske og de grønlandske
foreninger at arrangere, at man kan importere større partier
madvarer.
Som jeg har forstået det, og det kan ministeren måske
bekræfte, skal man altså, hvis man skal holde en større
begivenhed i Danmark, importere det i 5-kilos-pakker, og så
skal det være navngivet til enkeltpersoner, der er med. Men
bortset fra alt det bureaukrati, som er omkring det, så
anerkender jeg den indsats, der er gjort.
Det, jeg så ville spørge ministeren om, er: Er der også
mulighed for på længere sigt i det arbejde, der kommer til at
foregå videre, at de færøske og grønlandske huse også direkte
kan importere disse madvarer og så sælge dem videre til
færinger og grønlændere i Danmark?
Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Når jeg i særdeleshed hæftede mig ved, at foreningerne får
mulighed for at agere i det her marked, så er det simpelt hen
sådan, at foreningerne nu kan bestille lagre hjem af de her
5-kilos-pakker, og de kan så udleveres til medlemmerne af
foreningen, som hr. Hoydal også siger, i forbindelse med, at
der måske skal være et eller andet arrangement blandt nogle
af de herboende grønlænderne. Medlemmerne kan så få udleveret
denne her 5-kilos-pakke, hvis det nu f.eks. er lammekød, vi
snakker om.
Så vil jeg godt understrege, at det ikke er et krav, at
de her pakker skal være forudbestilt af bestemte personer, så
det giver da i hvert fald den fleksibilitet, som jeg også
hører hr. Hoydal efterspørger, at det ikke er sådan, at der
skal stå et bestemt navn uden på pakken. Jeg mener, at det er
en god dansk foreningsmodel, som i øvrigt også var en del af
proviantgruppens anbefalinger.
Høgni Hoydal (TF):
Det glæder mig, at det vil være muligt at undgå det helt
store bureaukrati i denne her sammenhæng.
Men jeg vil gerne følge op på mit spørgsmål: Altså vil
der også videre arbejdes for, at man får mulighed for direkte
at importere og sælge det videre fra de færøske og
grønlandske huse? Det ville jo være en stor fordel for de
mange færinger og grønlændere, der er i Danmark, og som ikke
kan få tilsendt disse produkter fra venner og bekendte.
Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Jeg har haft lejlighed til ved besøg i forbindelse med
Nordisk Råds møde i Grønland sidste år at have en drøftelse
med den daværende landbrugsminister, Hans Enoksen, om
mulighederne for at få lavet en veterinæraftale, for det er
jo det, der vil være nødvendigt, hvis vi skal gå det skridt
videre, som jeg hører hr. Hoydal efterspørger.
Jeg bliver bare nødt til at sige, at der er meget, meget
stor opmærksomhed fra de andre EU-landes side på import af
fødevarer fra tredjelande. Sagen var jo den, at grunden til,
at man fik mund- og klovsygeepidemi i England, viste sig at
være import af fødevarer fra tredjelande. Derfor bliver vi
holdt under skarp observation af Kommissionen i denne
specifikke sag.
Men jeg vil godt sige til hr. Hoydal: Selvfølgelig skal
det ikke fra dansk side skorte på at gøre en indsats for at
få sådan en veterinæraftale på plads, og den har både
Udenrigsministeriet og Fødevareministeriet også gjort i den
forbindelse.
Fjerde næstformand (Margrete Auken):
Så er det hr. Keld Albrechtsen som medspørger.
Keld Albrechtsen (EL):
Er det ikke sådan i EU, at der har man et såkaldt
proportionalitetsprincip, altså at der skal være et rimeligt
forhold mellem de foranstaltninger, man træffer, og så
formålet med dem, og formålet med den veterinærkontrol ved
EU's ydre grænser har jo aldrig været, at man skulle holde
lige præcis de her produkter ude. Har jeg ikke ret i, at lige
præcis med disse her fødevarer, som skal bruges i de færøske
og grønlandske huse, er der i realiteten ikke risiko for
spredning af f.eks. kogalskab? Jeg tror i hvert fald, at det
er en begrænset mængde køer, man opdrætter i Grønland. Det er
jeg ikke ekspert i, men det tror jeg i hvert fald, og hvis
der derfor overhovedet ikke er noget rimeligt forhold mellem
disse regler og så den konkrete sag, ja, så burde det vel
være til at finde en ubureaukratisk løsning, der også kunne
hjælpe husene.
Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Jeg mener faktisk, at man har fundet en afbalanceret model,
der også tager hånd om det proportionalitetsprincip, som hr.
Keld Albrechtsen nævner.
Kl. 14.05
De huse har faktisk mulighed for at hjemtage et antal af
de her 5-kilos-pakninger, have dem liggende, sådan at folk,
der kommer og beder om dem enten til et privat arrangement
hjemme hos dem selv eller til et fælles arrangement, kan
komme og hente de her pakker.
Derudover er der selvfølgelig mulighed for, at alle, der
har tilknytning til Grønland, kan modtage de her pakker med 5
kg, og de behøver ikke at være fabrikeret på et slagteri, de
kan også være lavet hjemme.
Så jeg synes, at man har fundet en fornuftig løsning med
de begrænsede muligheder, som jeg erkender der er, når man
modtager fødevarer fra et tredjeland.
Keld Albrechtsen (EL):
Som jeg har forstået det, så mangler der altså det sidste
skridt, nemlig at man også i f.eks. et cafeteria vil være i
stand til at sælge det. Jeg har forstået det sådan, at det er
det problem, som er uløst.
Hvis det er sådan, at man er med på, at det er fuldt
forsvarligt, for tingene skal selvfølgelig være forsvarlige,
det er jeg helt enig med ministeren i, at sende disse
5-kilos-pakker, så må det også være forsvarligt i et
grønlandsk eller færøsk hus, hvor foreningerne også er, at
have mulighed for at sælge det i et cafeteria.
Det er bare det, jeg mener, for så vidt jeg har
forstået, ville det være en løsning af problemet.
Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Den gruppe, der blev nedsat, proviantgruppen, er kommet med
nogle forslag, og de er nu blevet indarbejdet i den
bekendtgørelse, som træder i kraft her fra 1. maj. Det er min
klare opfattelse, at de regler, de muligheder, som den
bekendtgørelse giver, i hvert fald meget langt hen ad vejen
imødekommer de ønsker, som herboende grønlændere har haft med
hensyn til muligheden for at holde deres traditioner i hævd
også på det fødevaremæssige område.
Fjerde næstformand (Margrete Auken):
Ja, og så er det sidste spørgsmål til hr. Høgni Hoydal.
Høgni Hoydal (TF):
Jeg anerkender, at det er et svært problem, for, som
ministeren oplyser, er hovedproblemet, at vi ifølge EU's
veterinærdirektiv jo ikke kan slagte og aflive disse vilde
dyr i slagteriet. Det siger jo sig selv, og derfor kommer man
ind på det problem.
Men jeg er da glad for, at man også vil arbejde videre
med det sidste stykke, som hr. Keld Albrechtsen nævnte, altså
at folk også får mulighed for at importere det, selvfølgelig
under en kontrolleret form, og distribuere det videre og også
købe det fra de her færøske og grønlandske huse.
Så vil jeg bare som det sidste sige, at jeg ved, at
ministeren skal til Færøerne i næste uge, at det ville være
udmærket, at ministeren også tog sagen op med de færøske
myndigheder og måske også benyttede lejligheden til at
informere på Færøerne om de nye regler, der træder i kraft
fra den 1. maj.
Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Jamen jeg vil selvfølgelig benytte mig af enhver lejlighed
til at prøve at promovere nogle muligheder på det her område.
Sagen er jo den, at Færøerne faktisk har en veterinæraftale
på det her område.
Jeg håber også, at hr. Hoydal er klar over, at det ikke
skorter på en indsats fra dansk side for at prøve at få denne
her aftale på plads, for så vidt angår Grønland. Det tror jeg
vi alle har en fælles interesse i.
Hermed sluttede spørgsmålet.