Til justitsministeren (31/10 03) af:

Per Dalgaard (DF):

»Vil ministeren redegøre for reglerne vedrørende arbejdsgivers overvågning af personale generelt?«

I forbindelse med Urban’s forside den 31. oktober 2003 under overskriften »Ansatte i protest mod overvågning« stiller spørgeren sig uforstående over for uklarheden i omgangen med reglerne vedrørende overvågning af personale. Der er ingen tvivl om, at alle de implicerede parter i den ovennævnte sag, såvel pårørende, plejepersonale og de ældre beboere, er interesserede i, at der hersker gode forhold for alle på plejehjemmet Slottet i De Gamles By.

Det kan dog virke uhensigtsmæssigt stressende og belastende for personalet, at de i deres arbejde bliver overvåget af videokameraer, hvilket i sidste ende heller ikke gavner de ældre beboere på plejehjemmet Slottet. Ministeren bør derfor redegøre og klargøre helt generelt for de gældende regler vedrørende overvågning af personale.

Justitsministeren (Lene Espersen):

1. I begrundelsen for spørgsmålet henviser spørgeren til en artikel i avisen Urban, der blev bragt den 31. oktober 2003 under overskriften »Ansatte i protest mod overvågning« om tv-overvågning af ansatte på et plejehjem. Justitsministeriet antager på baggrund af artiklen, at spørgeren ønsker en generel gennemgang af reglerne om arbejdsgiveres adgang til at foretage tv-overvågning af personale.

Den nærmere regulering af området findes i lov om forbud mod tv-overvågning mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 1. februar 2000 med senere ændringer.

Efter § 1, stk. 1, i lov om forbud mod tv-overvågning må private som udgangspunkt ikke foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel. Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende. Lovens regler om tv-overvågning gælder ligeledes for opsætning af sådanne tv-kameraer og fotografiapparater med henblik på at foretage overvågning.

Efter lovens § 2, nr. 1, gælder forbudet mod privates tv-overvågning i § 1, stk. 1, ikke tv-overvågning af tankstationer, fabriksområder, overdækkede butikscentre og lignende områder, hvor der drives erhvervsvirksomhed, hvis overvågningen foretages af den, der har rådighed over området. Ifølge lovens § 2, nr. 2, gælder forbudet endvidere ikke tv-overvågning, der ikke er forbundet med optagelse af billeder på videobånd, film mv., når den foretages som led i overvågning af egne indgange, facader, indhegninger eller lignende.

Private, der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser, skal oplyse dette ved skiltning eller på en anden tydelig måde, jf. § 3, stk. 1. Det gælder dog ikke i de i § 2, nr. 2, nævnte tilfælde, dvs. når tv-overvågning af egne indgange, facader og indhegninger sker uden billedoptagelse, jf. § 3, stk. 2. På arbejdspladser skal skiltningskravet sikre, at personalet får fornødent kendskab til, at de befinder sig på et tv-overvåget område og i givet fald kan indrette deres adfærd derefter. Skiltningskravet indebærer derimod ikke en pligt for den, som foretager tv-overvågningen, til at informere om de enkelte tv-kameraers placering.

Offentlige myndigheder er som udgangspunkt ikke omfattet af lov om forbud mod tv-overvågning mv., men skiltningskravet gælder dog ligeledes for offentlige myndigheder, jf. lovens § 3 a, stk. 1. Tv-overvågning, som forestås af politiet, kriminalforsorgen eller med henblik på beskyttelse af militære anlæg, er ikke omfattet af skiltningskravet, jf. lovens § 3 a, stk. 2.

Overtrædelse af § 1, § 3, stk. 1, og § 3 a, stk. 1, i lov om forbud mod tv-overvågning mv. straffes med bøde, jf. lovens § 5, stk. 1.

2. Retsstillingen efter lov om forbud mod tv-overvågning mv. med hensyn til arbejdsgiveres tv-overvågning af ansatte kan lidt forenklet sammenfattes således, at en arbejdsgiver uden for områder, som benyttes til almindelig færdsel, kan foretage tv-overvågning af de ansatte, hvis arbejdsgiveren oplyser om dette ved skiltning eller på anden tydelig måde.

Tv-overvågning af arealer, der ikke er frit tilgængelige, kan dog efter omstændighederne være forbudt efter straffelovens § 264 a om uberettiget fotografering mv. af personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted. Det følger bl.a. af straffelovens § 264 a, at der ikke kan ske tv-overvågning af enkeltmandskontorer.

Yderligere begrænsninger i adgangen til at foretage tv-overvågning kan følge af ansættelsesretlige regler. Af forarbejderne til lov nr. 1016 af 23. december 1998 om ændring af lov om forbud mod privates tv-overvågning (Tv-overvågning af ansatte på arbejdspladsen mv.) fremgår, at de vigtigste ansættelsesretlige begrænsninger i adgangen til at indføre kontrolforanstaltninger er, at der skal foreligge et driftsmæssigt formål, at det ikke må være krænkende for arbejdstageren, og at der skal søges opnået en aftale om overvågningen med arbejdstagerne, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 555.