Spm. nr. S 5206

Til skatteministeren (27/8 04) af:

Morten Homann (SF):

»Hvad er baggrunden for, at Skatteministeriet i en retssag har underkendt en afgørelse fra Told og Skat og Landsskatteretten ved at tage bekræftende til genmæle i den retssag, som virksomheden har anlagt mod Skatteministeriet, og er dette sket efter anbefaling fra ToldSkat og Landsskatteretten?«

Begrundelse

Spørgeren finder det umiddelbart betænkeligt, at Skatteministeriet i en retssag (jf. SKM 2004-388), som en virksomhed har anlagt i anledning af, at Told og Skat har truffet en afgørelse vedrørende moms, og hvor denne afgørelse er tiltrådt af Landsskatteretten, nu blot giver virksomheden ret ved at tage bekræftende til genmæle i retssagen. Derved underkender Skatteministeriet Told og Skat og Landsskatteretten. Det bedes derfor oplyst baggrunden for dette skridt, og om Told og Skat og Landsskatteretten har anbefalet Skatteministeriet at tage bekræftende til genmæle.

Svar (13/9 04)

Skatteministeren (Kristian Jensen):

Jeg kan henvise til kommentaren SKM2004.348 offentliggjort på Told- og Skattestyrelsens hjemmeside, hvor der om årsagen til at der blev taget bekræftende til genmæle fremgår:

» For landsretten gjorde selskabet som et nyt anbringende i forhold til landsskatteretssagen gældende, at ejendommene pr. 1. janaur 1999 var overgået til at være udlejningsejendomme i en erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed, hvorfor der burde være fradrag for momsen af ejendomsmæglerhonoraret ud fra principperne i Abbey National-dommen, EF-Domstolens dom af 22. januar 2001 i sag C-408/99.

Ministeriet fandt på baggrund af de foreliggende konkrete omstændigheder i sagen, at momsen af ejendomsmæglerhonoraet måtte anses for en i medfør af momslovens § 37 fradragsberettiget generalomkostning som led i overdragelsen af den pr. 1. januar 1999 etablerede udlejningsvirksomhed. Ministeriet lagde herved afgørende vægt på, at der ikke i det beskrevne forløb forelå et tilfælde af omgåelse, svig eller misbrug af momsreglerne, men reelle forretningsmæssige transaktioner. Videre lagdes der vægt på, at der heller ikke ved anerkendelsen af fradragsret i den konkrete sag er sket nogen udvidelse af generalomkostningsbegrebet som beskrevet i Told- og Skattestyrelsens cirkulære 2001-34 om fradragsret for moms af omkostninger i forbindelse med overdragelse af fast ejendom, idet der under de nævnte ganske særlige omstændigheder fandtes at være tale om overdragelse af en samlet formuemasse i en bestående udlejningsvirksomhed.

Det kunne ikke afgørende tale imod anerkendelse af fradrag, at udlejningsvirksomheden formelt ikke var blevet frivilligt momsregistreret i henhold til momslovens § 51, idet den påbegyndte udlejningsvirksomhed med moms på lejen efter gældende administrativ praksis ville være berettiget til momsregistrering med tilbagevirkende kraft, jf. TfS 1996, 633 TSS og Momsvejledning 2004-2, afsnit M.5.4.«

Jeg kan i det hele henholde mig til det allerede offentliggjorte om baggrunden for at tage bekræftende til genmæle.

Jeg kan desuden oplyse, at Told- og Skattestyrelsen indstillede, at ministeriet tog bekræftende til genmæle i sagen. Derimod indstillede Landsskatteretten, at sagen blev gennemført til dom.