Til forsvarsministeren (26/11 03) af:

Villy Søvndal (SF):

»Vil ministeren give en oversigt over alle love, regler og konventioner, der gælder for dansk våbenproduktion og våbeneksport, samt give en sammenfatning af hovedprincipperne?«

Forsvarsministeren (Svend Aage Jensby):

Indledningsvis kan oplyses, at Forsvarsministeriet ikke er selvstændigt ressortansvarlig for så vidt angår love, regler og konventioner, der gælder for dansk våbenproduktion og våbeneksport, hvilket indebærer, at Forsvarsministeriet ikke har selvstændige love, regler eller konventioner, der regulerer området. Med henblik på besvarelsen af spørgsmålet har Forsvarsministeriet derfor anmodet Justitsministeriet og Udenrigsministeriet om en udtalelse til brug for besvarelsen.

Udenrigsministeriet har oplyst følgende om gældende internationale aftaler vedrørende forbud mod produktion af kernevåben, biologiske våben og kemiske våben:

Traktaten om ikke-spredning af atomvåben »Treaty on the Non-Proliferation of Nuclear Weapons«(NPT) af 1. juli 1968 trådte i kraft i marts 1970. Danmark ratificerede traktaten i januar 1969, jfr. bekendtgørelse nr. 23 af 25. februar 1969. NPT er hovedhjørnestenen i det internationale samfunds bestræbelser på at forhindre spredning af atomvåben. Traktaten indeholder i artikel II en forpligtelse, der gælder for enhver deltagerstat, som ikke besidder kernevåben, til bl.a. ikke at fremstille eller på anden måde erhverve kernevåben eller andre nukleare sprænglegemer.

Konventionen om forbud mod udvikling, fremstilling og oplagring af bakteriologiske (biologiske) våben og toksinvåben samt om disse våbens tilintetgørelse af 10. april 1972 trådte i kraft i marts 1975. Danmark ratificerede konventionen i marts 1973, jfr. bekendtgørelse nr. 78 af 6. september 1976. Ifølge konventionen er deltagerstaterne forpligtet til ikke at fremstille biologiske våben eller toksinvåben.

Konventionen om forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring og anvendelse af kemiske våben og sådanne våbens tilintetgørelse af 13. januar 1993 trådte i kraft i april 1997. Danmark ratificerede konventionen i juli 1995. Ifølge konventionen er deltagerstaterne forpligtet til ikke at fremstille kemiske våben.

EU Rådet (Udenrigsministre) vedtog den 8. juni 1998 en adfærdskodeks for våbeneksport i form af en politisk bindende erklæring. En lang række ikke-medlemslande har tilsluttet sig kodeksens formål og kriterier for våbeneksport.

Adfærdskodeksens kriterier skal tages i betragtning i forbindelse med medlemslandenes vurderinger af ansøgninger om eksport af våben. Kodeksens operative bestemmelser indeholder desuden bestemmelser om udveksling af oplysninger om afslag på eksportansøgninger; om indbyrdes konsultationer i tilfælde af, at et medlemsland ønsker at give tilladelse til eksport, hvor et andet medlemsland har givet afslag; og om afgivelse af årlige rapporter om anvendelse af adfærdskodeksen.«

Justitsministeriet har oplyst, at Justitsministeriets bidrag til besvarelsen vil være Forsvarsministeriet i hænde snarest. Når udtalelsen foreligger, vil Forsvarsministeriet vende tilbage med et endeligt svar.

I øvrigt henvises til Justitsministerens svar af henholdsvis 21. marts 2003 og 7. juli 2003 på spørgsmål nr. S 2476.

Forsvarsministeren (Svend Aage Jensby):

I fortsættelse af foreløbigt svar af 4. december 2003 på spørgsmål S 903 kan oplyses, at Justitsministeriet har oplyst følgende:

»Produktion af våben er reguleret i krigsmaterielloven (lov nr. 400 af 13. juni 1990 om krigsmateriel mv. som ændret ved lov nr. 386 af 20. maj 1992 og lov nr. 433 af 31. maj 2000), våbenloven (bekendtgørelse nr. 67 af 26. januar 2000 af lov om våben og eksplosivstoffer som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000 og lov nr. 378 af 6. juni 2002) og våbenbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 66 af 26. januar 2000 om våben og ammunition mv.).

Det følger af krigsmateriellovens § 2, at krigsmateriel kun må fremstilles med justitsministerens tilladelse, jf. krigsmateriellovens § 2.

I henhold til lovens § 1 omfatter krigsmateriel:

• 1) Materiel, som er konstrueret til militær anvendelse, og som ikke finder civil anvendelse.
• 2) Skydevåben bortset fra våben, der er specielt konstrueret til jagtbrug, sportsbrug eller lignende.
• 3) Ammunition, som kan anvendes til militære formål.
• 4) Krudt og sprængstoffer.
• 5) Komponenter og dele, som er konstrueret til at anvendes i materiel mv. som nævnt ovenfor, og som ikke finder civil anvendelse.

Virksomheder, som staten ejer, er ikke omfattet af loven, jf. krigsmateriellovens § 1, stk. 2.

Krigsmaterielloven indeholder i §§ 4-7 en række nærmere betingelser, der skal være opfyldt, for at der kan udstedes en tilladelse til fremstilling af krigsmateriel. Bestemmelserne har følgende ordlyd:

»§ 4. Krigsmateriel må fremstilles i personligt drevne virksomheder, hvis indehaveren er dansk statsborger. Aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, som fremstiller krigsmateriel, skal have hjemsted i Danmark.

§ 5. Direktører og tegningsberettigede medarbejdere i virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, skal være danske statsborgere. Mindst 80 pct. af bestyrelsesmedlemmerne skal ligeledes være danske statsborgere.

§ 6. I en virksomhed, som fremstiller krigsmateriel, skal mindst 60 pct. af selskabskapitalen være dansk ejet. Udlændinge må dog tilsammen kun eje en så stor del af selskabskapitalen i et selskab eller lignende, at de tilsammen højst repræsenterer 20 pct. af stemmerne.

Stk. 2. Udlændinge må i øvrigt ikke gennem besiddelse af kapital eller på anden måde udøve bestemmende indflydelse på en virksomhed, der producerer krigsmateriel.

Stk. 3. Aktierne i et selskab, som fremstiller krigsmateriel, skal udstedes på navn.

§ 7. Virksomheder, som fremstiller krigsmateriel, må kun optage udenlandske lån eller lån med udenlandsk garanti med samtykke fra justitsministeren.«

I henhold til lovens § 14, stk. 1, kan justitsministeren tillade, at en virksomhed, som fremstiller krigsmateriel, er undtaget fra bestemmelserne i §§ 2-7, hvis den

• 1) kun i ringe omfang fremstiller krigsmateriel,
• 2) udelukkende fremstiller sprængstoffer eller krudt eller
• 3) udelukkende beskæftiger sig med underordnede delprocesser i fremstillingen.

Såvel virksomheder, der har tilladelse efter § 2, som virksomheder med dispensation efter § 14, er underkastet tilsyn af Statens Våbenkontrol, jf. lovens §§ 10-12.

For så vidt angår produktion af våben i øvrigt følger det af våbenlovens § 1, at det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren har bemyndiget dertil, at tilvirke en række nærmere angivne typer af våben mv., herunder skydevåben samt dele og ammunition hertil, granater, bomber, miner og lignende, eksplosivstoffer, armbrøster og slangebøsser, signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben, samt lyddæmpere og visse optisk elektroniske sigtemidler. Det bemærkes, at justitsministeren ikke har udstedt nogen generel bemyndigelse til andre til at udstede fremstillingstilladelser efter våbenlovens § 1.

Våbenlovens § 5 indeholder endvidere et forbud mod at tilvirke og udvikle eller med henblik herpå forske i faste stoffer, væsker eller luftarter, som ved spredning virker skadevoldende, bedøvende eller irriterende uden justitsministerens tilladelse.

I henhold til våbenbekendtgørelsens § 15 er det forbudt at indføre, udvikle, fremstille, anvende, opbevare, forhandle, udføre eller på anden måde være i besiddelse af kemiske våben samt laservåben, der er beregnet til at forårsage permanent blindhed på ubeskyttede øjne.

Udførsel af våben er reguleret i våbenloven, våbenbekendtgørelsens og våbencirkulærets (cirkulære nr. 8 af 26. januar 2000 om våben og ammunition mv.) samt i bekendtgørelse nr. 972 af 9. december 1992 om erhvervelse, besiddelse og transport af skydevåben for personer bosiddende i et EF-land, som implementerer bestemmelser i Rådets direktiv af 18. juni 1991 om erhvervelse og besiddelse af våben (91/477/EØF).

Det følger af våbenlovens § 6, stk. 1, at det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, i hvert enkelt tilfælde at udføre

• 1) våben af enhver art med undtagelse af jagtvåben,
• 2) ammunition med undtagelse af ammunition til jagtvåben,
• 3) materiel til land-, sø- eller luftkrig,
• 4) maskiner, instrumenter, apparater og andre produktionsmidler, der overvejende anvendes til fremstilling eller vedligeholdelse af våben, ammunition eller krigsmateriel, samt dele og tilbehør til sådanne produktionsmidler,
• 5) eksplosivstoffer, der er omfattet af forbudet i § 1.

Udførselsforbuddet i våbenlovens § 6, stk. 1, gælder som udgangspunkt også for statsmyndigheder. Dog er det i våbenlovens § 8 bestemt, at § 6, stk. 1, ikke gælder for militære styrker og militært personel som led i den militære tjenesteudøvelse eller for militære myndigheders midlertidige udførsel af udrustning og materiel med henblik på reparation eller vedligeholdelse. Endvidere er det i våbenlovens § 9 bestemt, at § 6, stk. 1, ikke gælder for politiet.

Forsvarets eller politiets udførsler af våben i kommercielt øjemed samt polititjenestemænds og militært personels udførsel af våben i privat øjemed er imidlertid ikke undtaget fra våbenlovens § 6, stk. 1, og kræver dermed i lighed med alle øvrige udførsler tilladelse i overensstemmelse med nedenstående regler.

Efter våbenbekendtgørelsens § 27, stk. 1, er udførsel af våben og ammunition af enhver art forbudt uden tilladelse fra justitsministeren, jf. dog § 27, stk. 2 og 3, og § 29, som er omtalt nedenfor.

Politimesteren (politidirektøren) er i henhold til § 27, stk. 2, bemyndiget til at meddele tilladelse til udførsel af våben til Færøerne og Grønland, de nordiske lande og EU-medlemslandene til blankvåben, paint- og hardballvåben, signalvåben, våben til jagt, fiskeri og konkurrenceskydning og dele og ammunition hertil samt særlige antikke skydevåben.

I henhold til våbenbekendtgørelsens § 27, stk. 3, kan visse dolke og knive udføres uden tilladelse.

Der gælder i våbenbekendtgørelsens §§ 28 og 29 særlige lempelige regler vedrørende visse midlertidige indførsler fra og udførsler til lande uden for EU af våben til brug ved jagt, fiskeri og konkurrenceskydning. Ved disse midlertidige ind- og udførsler kræves ingen egentlig tilladelse, men der skal forevises nærmere bestemte dokumenter og afgives nærmere bestemte oplysninger til told- og skatteregionen, når det pågældende våben indføres fra og genudføres til udlandet henholdsvis udføres fra og genindføres i Danmark.

I henhold til § 7 i bekendtgørelsen om erhvervelse, besiddelse og transport af skydevåben for personer bosiddende i et EF-land kan personer, der er i besiddelse af europæisk våbenpas, under nærmere angivne betingelser transportere og besidde skydevåben under rejse i to eller flere medlemsstater med henblik på deltagelse i jagt og konkurrenceskydning uden særskilt tilladelse. Efter bekendtgørelsens § 9 kan politimesteren (politidirektøren) udstede europæisk våbenpas til personer, der er bosiddende her i landet, og som lovligt er i besiddelse af jagt- eller konkurrencevåben.«