Spm. nr. US 42 - besvaret 13/01-2004

Holger K. Nielsen (SF):
Jeg kunne se i fjernsynet i går, at statsministeren var ude at se på folkeskoler. Han sad sådan på gulvet sammen med nogle skoleelever. Det var på baggrund af åbningstalen, hvor statsministeren jo kritiserede folkeskolen og kritiserede folkeskolelærerne for at praktisere det, han kaldte rundkredspædagogik, hvor børnene ikke lærte noget, og hvor børnene selv skulle være med til at stille spørgsmål. Derfor blev han inviteret ud.
     Jeg vil godt høre, om det besøg i går har givet anledning af en revurdering af de bemærkninger, statsministeren kom med i åbningstalen.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Først vil jeg sige, at også før min åbningstale såvel som før mit besøg i går har jeg haft og har absolut et positivt indtryk af den danske folkeskole. Jeg mener, vi i alt væsentligt har en god skole i Danmark.
     Det, det drejer sig om, er at gøre en god skole bedre. Jeg har haft anledning til, allerede før jeg tog på skolebesøg i går, at sige, at jeg meget beklager, hvis de udtalelser, jeg kom med om rundkredspædagogik, skulle opfattes som en kritik af skolen som sådan eller lærernes dygtige arbejde. Jeg har stor respekt for lærernes arbejde, så jeg beklager, hvis den måde at formulere sig på er blevet opfattet som en nedvurdering af lærernes arbejde. Det har jeg sagt til lærerne, og det sagde jeg også i går. Jeg havde i øvrigt en meget positiv oplevelse af to meget velfungerende skoler.
     Men det, vi alle sammen skal forholde os til, er jo altså, at internationale undersøgelser viser, at det ikke står så godt til med læsefærdigheden i Danmark, som det kunne og skulle, og når det gælder naturfag, halter vi også bag efter andre lande.
     Der er altså nogle punkter, hvor vi skal gøre det bedre, men der tror jeg, at den nye folkeskolelov vil bidrage til, at vi får forbedret danskkundskaberne, og at vi får styrket naturfagene, og jeg blev kun i går bekræftet i, at vi har et grundlag for en sådan styrket indsats.

Holger K. Nielsen (SF):
Jeg var selv ude at se på nogle skoler her i efteråret. Og det er jo interessant, at når man kommer ud og ser, hvordan det foregår i folkeskolen, så finder man jo ud af, at det faktisk ikke er så ringe endda, som politikerne herinde går og påstår. Derfor er jeg da glad for, at statsministeren nu tager det i sig igen, som han sagde dengang, for dengang var det en helt klar kritik af lærerne og af folkeskolen.
     Statsministeren siger, at det skal gøres bedre. Jamen det er alle vel enige om - at det skal gøres bedre. Men spørgsmålet er så for det første, om der i den sammenhæng er noget i vejen med det, man kalder at sidde i rundkreds? Det gjorde han jo selv i går. Det man kalder rundkredspædagogik, er der noget i vejen med det? Og er det noget, som Folketinget skal blande sig i, som statsministeren skal blande sig i?
     Med andre ord: Ville det ikke være klogt, at vi, når vi diskuterer, hvordan vi kan gøre det bedre fremover, så lader være med at have nogle fuldstændigt fastlåste forestillinger om de pædagogiske principper ude i folkeskolen, og at vi her
i Folketinget respekterer, at der er forskellighed i den danske folkeskole, at lærerne gør et godt stykke arbejde, men at de også gør det under forskellige forudsætninger?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jo, altså jeg kan godt være lidt bedrøvet over, at hr. Holger
K. Nielsen - som jeg i øvrigt opfatter som en spændende politisk debattør, der også en gang imellem sådan er i stand til med lidt saft og kraft at sætte nogle overskrifter på sine budskaber for at være sikker på, at de bliver hørt - med den baggrund er i stand til i den grad at gå forkert af, hvad det er, jeg gerne vil sige med det, jeg sagde. For det, jeg gerne ville, var jo at få sat fokus på øget faglighed i folkeskolen, og jeg tror faktisk, at der er en bred erkendelse af, at når internationale undersøgelse viser, at en femtedel af folkeskoleeleverne forlader folkeskolens
9. klasse uden at kunne læse ordentligt, så er det altså simpelt hen bare for mange. Det er vi nødt til at gøre noget ved, for de, der forlader skolen sådan uden ordentlige læsefærdigheder, får altså problemer senere. Så det er vi nødt til at gøre noget ved. Det tror jeg også at hr. Holger
K. Nielsen må erkende.

Det samme gælder naturfagene. Når vi halter så meget bag efter alle andre lande, hvad det angår, så har vi altså et problem.

Kl. 13.45
     Der synes jeg at hr. Holger K. Nielsen skulle forholde sig til det i stedet for alt det andet.
     Jeg er ligeglad med, om folk sidder i rundkreds eller i firkant eller ved borde, eller hvordan de i øvrigt sidder; det afgørende er den undervisning, der gives.

Holger K. Nielsen (SF):
Det sidste er da fuldstændig rigtigt. Men har der været nogen som helst tvivl om, at der har været givet undervisning? Det er netop dér, jeg synes, vi er nødt til at stille skarpt på, hvad det er, statsministeren hævder. For det er da en kritik af lærerne, hvis der ikke har været givet undervisning.
     Det, der jo er hele problemstillingen, er, at undervisning kan være andet og mere, end at børnene sidder på rad og række, og at der er en lærer, der terper gloser og terper staveord og terper remser ned i hovedet på dem.
     Det, den her kamp om folkeskolen handler om, er, hvorvidt et flertal herinde, og hvorvidt regeringen skal køre et bestemt pædagogisk gammeldags syn ned over folkeskolen, eller om man skal have lov til ude i folkeskolen at praktisere den forskellighed og den mulighed for at eksperimentere med pædagogik, som man gør i øjeblikket - selvfølgelig ud fra, at børnene skal lære noget mere; det er vi jo alle sammen enige om.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Det er typisk, at debatten bliver så primitiv, at hvis man går ind for, at børn skal lære noget i skolen, så bliver det straks kaldt terperi. Jeg synes altså ikke, at hr. Holger K. Nielsen lever op til en ordentlig standard for en politisk debat ved at sige, at hvis man går ind for, at de faglige kundskaber skal være bedre, så er man nok tilhænger af den gammeldags, sorte skole, så er man nok tilhænger af terperi, så er man tilhænger af, at skolen skal være, som dengang man selv gik i skole. Altså, hold nu op!
     Vi har en bedre skole i dag, end vi havde i fortiden, og vi skal ikke have terperi, men det er da et problem, som også hr. Holger K. Nielsen må forholde sig til, hvis en femtedel af eleverne forlader skolen uden at kunne læse ordentligt.
     Så må man spørge: Hvad vil hr. Holger K. Nielsen så gøre ved det? Nu har vi andre altså sat noget i gang, som bl.a. betyder, at der bliver flere dansktimer i folkeskolen. Det er da i hvert fald en vej frem. Der er sikkert også andre ting, der skal tages op.
     Jeg vil gerne sige, at jeg går meget ind for lærernes metodefrihed. Fri os da for, at politikere skal til at blande sig i det. Jeg tror netop, det er vigtigt at have en skole, der er fleksibel og decentral. Lærerne skal have metodefrihed, og man skal indrette skolen efter, hvordan de lokale forhold er.

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Hr. Holger K. Nielsen for sit sidste spørgsmål.

Holger K. Nielsen (SF):
Jamen det sidste glæder mig, for det er også det, Danmarks Lærerforening har sagt hele tiden.
     I forlængelse af debatten om, at statsministeren får input fra Dansk Industri til sine taler, vil jeg da foreslå, at han får input fra Danmarks Lærerforening, når han skal holde tale næste gang om folkeskolen. I hvert fald er det vigtigt, at vi fortsætter den diskussion. Hvad vi vil gøre? Jamen noget af det, der jo er vigtigt at få klarlagt, er, at der er et ordentligt arbejdsmiljø på skolerne, og at der også er ressourcer på skolerne. Statsministeren var kun på to skoler, ved jeg godt, men hvis han kender f.eks. de københavnske skoler, og hvis han kender skoler andre steder, så ved han også godt, at der er tale om nedslidte skoler i et fantastisk omfang, at der er tale om gammeldags undervisningsmateriale, og at denne situation er blevet værre på grund af kommuneaftalerne, hvor mange kommuner skærer ned også på folkeskolen. Derfor er den første forudsætning for, at man kan tage det her alvorligt, at regeringen erkender, at kommunerne skal have nogle ordentlige økonomiske vilkår for at kunne forbedre folkeskolen.

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Så er det statsministeren for at runde af.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Det er klart, at det kræver ressourcer, og dem har regeringen også givet. Over de sidste 2 år er der i kommunerne bevilget 1,3 mia. kr. mere til folkeskolen - 1,3 mia. kr. mere til folkeskolen. Oven i det har vi så lagt en ekstrabevilling til at gennemføre den nye folkeskolereform, flere gange hundrede millioner kroner til gennemførelse af den nye folkeskolereform - og endelig næsten en halv milliard kroner til udbredelse af it i folkeskolen. Hr. Holger K. Nielsen har ret i, at det kræver ressourcer, og dem har vi også givet.
     Men det ændrer bare ikke på, at det altså er vigtigt, at vi får styrket det faglige indhold, således at danske børn og unge kommer ud af skolen godt rustet.
     Det er også beklageligt, at Danmark faktisk er det land
i Norden, hvor forældrenes sociale baggrund smitter stærkest af på, hvordan det går børnene og de unge senere i livet. Der er ingen tvivl om, at et af de stærke redskaber til at bryde den negative sociale arv er at sørge for, at de unge mennesker har lært noget, for den, der kan noget, har også nemmere ved at bryde det sociale mønster.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Kl. 13.50