Til trafikministeren (15/3 2000) af:

Søren Kolstrup (EL):

»Vil ministeren udarbejde og kommentere en oversigt, der viser en indekseret årlig udvikling i benzinprisen (brutto), benzinafgiften, befordringsfradraget og kørselsgodtgørelsen siden 1980?«

Trafikministeren (Jacob Buksti):

I den følgende tabel er de nominelle benzinpriser primo året og afgiftssatsen på benzin primo året opgjort i 2000-priser deflateret med det samlede forbrugerprisindeks, som er opgjort af Danmarks Statistik. Oplysninger om benzinprisen er inkl. afgift.

Omregnes benzinprisen og benzinafgiften til indekstal fås talserier som angivet i tabel 2.

Som det fremgår, er den reale benzinpris 5 pct. lavere i år 2000 sammenlignet med 1980. Som det ligeledes fremgår er den reale benzinafgift på samme niveau i år 2000, når man sammenligner med 1980.

Det bemærkes, at benzinprisen er steget markant siden 1. januar 2000. Benzinprisen for blyfri oktan 95 var på 8,32 kr pr. liter den 22. marts 2000. Lægges dette til grund ved omregningen til indekstallet for 2000 vil benzinprisen være den samme i 2000 som i 1980.

Fradraget for udgifter til befordring mellem arbejdsplads og bopæl blev første gang lovfæstet i 1959. Formålet var at fremme bevægeligheden på arbejdsmarkedet. Befordringsfradragets størrelse var indtil 1985 ikke alene afhængig af den faktisk tilbagelagte afstand, men i et vist omfang tillige afhængig af befordringsformen og dermed de udgifter, der fulgte heraf. Der ydedes kun fradrag i tilfælde, hvor der kunne dokumenteres en udgift forbundet med befordringen.

Udgangspunktet var, at der ydedes et fradrag for udgifter til befordring med billigste kollektive transportmiddel i det omfang beløbet oversteg 2.000 kr. årligt. Hvor kollektiv transport ikke kunne anvendes, ydedes et fradrag for kørsel i egen bil efter særlige regler med en fast kilometersats. Den individuelle vurdering af den faktiske transportform medførte store administrative og forståelsesmæssige problemer og resulterede i de mere standardiserede regler, der gennemførtes i 1985.

Hovedprincippet i de regler der blev gennemført i 1985 er, at fradragets størrelse alene afhænger af afstanden mellem bopælen og arbejdspladsen og er helt uafhængig af transportformen. Fradraget ydes med en fast sats for befordring ud over en vis afstand, hvor kilometerbundgrænsen i princippet svarer til kronebundfradraget i de gamle regler. Herefter ydes en fast kilometersats op til en vis afstand, hvorefter fradraget kun ydes med en andel af den fulde sats for mege t lang befordring. Denne reducerede sats er i overensstemmelse med de faldende gennemsnitsudgifter pr. km ved transport over længere afstande.

En rest af de gamle køre-/ventetidsregler (særreglen) for kørsel i egen bil, hvor der ydes en særlig sats, når offentlig transport ikke anvendes var stadig gældende til og med 1998. Denne regel er i dag udfaset. Udfasningen fandt sted i forbindelse med skattereformen fra 1993.

Parallelt med, at der igennem de seneste 10-15 år er sket en markant reduktion af skatteprocenterne i indkomstskattesystemet, er den skattemæssige fradragsværdi af befordringsfradraget faldet fra knap 50 pct. i midtfirserne til ca. 39 pct. i dag (i en gennemsnitskommune).

Fra og med 2002 falder skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag yderligere til ca. 33 pct., idet fradragene ikke længere kan foretages i grundlaget for bundskatten.

Som en kompensation for denne mistede skatteværdi indføres der fra og med 2002 en særlig ordning for befordringsfradraget, hvorefter fradraget forhøjes for lavtlønnede erhvervsaktive.

For en nærmere gennemgang af regelsættet bag befordringsfradraget henvises til svaret på spørgsmål S 1941.

I den følgende tabel er befordringsfradraget primo året opgjort.

Det bemærkes, at Ligningsrådet vedtog at hæve befordringsfradragssatserne med virkning fra 20. marts 2000 til 1,54 kr. pr. km (normalsatsen) og til 0,77 kr. pr. km for kørsel over 100 km.

I den følgende tabel er befordringsfradraget opgjort i 2000-priser deflateret med det samlede forbrugerprisindeks, som er opgjort af Danmarks Statistik. Herefter er det omregnet til indekstal.

Tabel 4 Udviklingen i befordringsfradraget, primo året, indeks 1980=100

2000-priser	Normal-satsen		¼-sats/1/2-sats			Sats, efter særregel1	Knallert og cykel
1980		100			-	100	100
1981		103		-		103	90
1982		104		-		104	81
1983		106		-		106	76
1984		100		-		100	72
1985		100		252		100	-
1986		97		242		97	-
1987		93		222		93	-
1988		90		222		89	-
1989		89		222		85	-
1990		86		222		83	-
1991		84		212		81	-
1992		83		212		79	-
1993		83		212		78	-
1994		83		212		76	-
1995		82		413		75	-
1996		83		423		73	-
1997		85		433		72	-
1998		86		433		-	-
1999		87		443		-	-
2000		90		453		-	-

Note: Opgjort i 2000-priser deflateret med Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks.

Som det fremgår er befordringsfradragets normalsats 10 pct. mindre i 2000 sammenlignet med 1980. Den tidligere særregel og den tidligere sats for knallerter og cykler er i dag afskaffet.

Som det fremgår er der ikke angivet satser for kørselsgodtgørelsen i tabellen ovenfor. Årsagen er at kørselsgodtgørelsen ikke er nogen entydig størrelse. Således bestemmer den enkelte virksomhed selv hvordan og med hvor meget den godtgør kørsel i egen bil. Der kan også være forskel på, hvor meget en privat virksomhed og staten godtgør kørsel i egen bil. Den sats, som ligningsrådet fastsætter, er alene en overgrænse for, hvor meget arbejdsgiveren kan udbetale i kørselsgodtgørelse pr. km uden skattemæssige konsekvenser for lønmodtageren.

I øvrigt kan det nævnes, at skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i egen bil er en driftsudgift for virksomhederne på lige fod med andre driftsudgifter, herunder kørsel i arbejdsgiverens bil. Oplysninger om skattefri kørselsgodtgørelse indberettes til skattemyndighederne sammen med andre skattefri godtgørelsesbeløb.