Til justitsministeren (10/1 2000) af:

Birthe Rønn Hornbech (V):

»I fortsættelse af svar på spm. nr. S 906 bedes ministeren oplyse, om det findes rimeligt, at personer, der opnår statsborgerskab ved erklæring, bibeholder det bestående statsborgerskab, og vil ministeren oplyse, om et sådant dobbelt statsborgerskab indebærer, at de pågældende skal aftjene værnepligt i to lande og kan oppebære sociale ydelser i to lande?«

Justitsministeren (Frank Jensen):

Der har siden 1898 været særlige regler i indfødsretslovgivningen om erhvervelse af dansk indfødsret for unge mennesker, der er født eller opvokset i Danmark.

Efter lov nr. 42 af 19. marts 1898 fik en person, der var født her i riget og vedblivende havde haft hjemsted her, automatisk dansk indfødsret ved det fyldte 19. år, medmindre den pågældende forinden havde afgivet erklæring om ikke at ville have dansk indfødsret.

Denne ordning blev videreført med lov nr. 123 af 18. april 1925.

Ved lov nr. 252 af 27. maj 1950 bortfaldt den automatiske erhvervelse af dansk indfødsret. I stedet blev indført en ordning, hvorefter en udlænding, som var født her i riget og vedblivende havde haft sin bopæl her, kunne erhverve dansk indfødsret ved at afgive erklæring herom mellem det fyldte 21. år og det fyldte 23. år. Dette gjaldt, uanset om den pågældende herved mistede sit hidtidige statsborgerskab eller ej. Hvis den påg&ae lig;ldende var statsløs eller automatisk ville miste sin statsborgerret ved at erhverve dansk indfødsret, kunne erklæringen afgives allerede efter det fyldte 18. år.

Denne bestemmelse blev ændret ved lov nr. 399 af 11. december 1968. Det skulle herefter ikke længere være en betingelse, at den erklærende var født her i landet. Erklæring kunne afgives, hvis den pågældende havde haft bopæl her i riget siden det fyldte 16. år, og derudover tidligere havde boet her i sammenlagt mindst 5 år. Erklæring skulle fortsat afgives mellem det fyldte 21. år og det fyldte 23. år. Ligesom tidligere k unne erklæring dog afgives ved det fyldte 18. år (efter sammenlagt mindst 10 års ophold her i riget, heraf vedblivende bopæl i de sidste 5 år), hvis den erklærende var statsløs eller automatisk ville miste sit hidtidige statsborgerskab ved erhvervelsen af dansk statsborgerskab.

Ved lov nr. 1018 af 23. december 1998, der trådte i kraft den 1. februar 1999, blev indfødsretslovens § 3 ændret, således at alle unge mellem 18 og 23 år, der opfyldte opholdskravet, herefter kunne erhverve dansk indfødsret ved erklæring, uanset om de herved mistede deres hidtidige statsborgerskab. Om baggrunden for denne ændring er anført følgende i bemærkningerne til lovforslaget (Lovforslag nr. L 69, folketingsåret 1998/99):

"Adgangen for visse personer til at afgive erklæring allerede efter det fyldte 18. år blev indført med lov nr. 252 af 27. maj 1950 (Rigsdagstidende 1949-50: 611, Folketingstidende 4971, 5180; A 4561; B 3181). Begrundelsen for ikke at indføre en generel 18 års-grænse var, at statsborgerskab i mange lande først ville fortabes efter det fyldte 21. år. Afgivelse af erklæring mellem det 18. og det 21. år ville i disse tilfælde medf&osla sh;re, at de pågældende fik dobbelt statsborgerskab.

Det bemærkes i den forbindelse, at myndighedsalderen {{SPA}} og dermed normalt også det tidspunkt, hvor statsborgerskab i givet fald fortabes {{SPA}} efterhånden er nedsat til 18 år i de fleste lande.

Det foreslås bl.a. på den baggrund, at adgangen til at afgive erklæring fra det fyldte 18. år udvides til også at omfatte personer, der ikke mister deres hidtidige statsborgerskab automatisk. Herved får alle unge inden for den relevante aldersgruppe lige muligheder.

Efter Justitsministeriets vurdering vil en sådan ordning ikke medføre nogen markant stigning i antallet af personer med dobbelt statsborgerskab. Det skyldes, at en stor del af de personer, der hidtil først har kunnet afgive erklæring efter det fyldte 21. år, alligevel ikke mister deres hidtidige statsborgerskab, når de efter dette tidspunkt erhverver dansk statsborgerskab. Det gælder bl.a. for personer fra Tyrkiet, USA, Storbritannien og Canada og mange ø ;steuropæiske lande, herunder de tidligere jugoslaviske republikker. For en mindre gruppe vil den foreslåede ændring af aldersgrænsen dog betyde, at de pågældende vil kunne få dobbelt statsborgerskab ved at afgive erklæring inden det fyldte 21. år (f.eks. personer fra Pakistan og Sri Lanka).

Det bemærkes endvidere, at der som nævnt i de almindelige bemærkninger (afsnit 2.3.) efterhånden i europæisk sammenhæng ses en tendens til i højere grad at acceptere dobbelt statsborgerskab. De hensyn, der i sin tid lå til grund for indførelsen af forskellige aldersgrænser for afgivelse af erklæring, tillægges således generelt mindre betydning i dag."

Denne ændring af indfødsretsloven, der som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget indebar sandsynlighed for en vis stigning i antallet af personer med dobbelt statsborgerskab, blev vedtaget énstemmigt af Folketinget den 15. december 1998.

Indfødsretslovens § 3 er senest blevet ændret ved lov nr. 1102 af 29. december 1999, hvorved der blev indsat et vandelskrav i bestemmelsen. Ændringen berørte således ikke aldersgrænserne for afgivelse af erklæring eller spørgsmålet om dobbelt statsborgerskab.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt personer med dobbelt statsborgerskab kan oppebære sociale ydelser i to lande, har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Socialministeriet. Der henvises til Socialministeriets skrivelse af 13. januar 2000, som vedlægges. (Ikke optrykt her).

Justitsministeriet har endvidere anmodet Indenrigsministeriet om en udtalelse om spørgsmålet om, hvorvidt personer med dobbelt statsborgerskab skal aftjene værnepligt i to lande. Justitsministeriet er bekendt med, at Indenrigsministeriet har anmodet Udenrigsministeriet om bidrag til besvarelsen.

Når oplysningerne om aftjening af værnepligt foreligger, vil spørgsmålet blive endeligt besvaret.

Justitsministeren (Frank Jensen):

Som det fremgår af den foreløbige besvarelse af 19. januar 2000, har Justitsministeriet anmodet Indenrigsministeriet om en udtalelse om spørgsmålet om, hvorvidt personer med dobbelt statsborgerskab skal aftjene værnepligt i to lande.

Der henvises til Indenrigsministeriets skrivelse af 27. marts 2000, som vedlægges.

Administrationsafdelingen

Justitsministeriets

Slotsholmsgade 10

1216 København K

I brev af 11. januar 2000 (J.nr. 1999/308-3/BLK) har Justitsministeriet anmodet om bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. S 976 fra folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech (V) for så vidt angår reglerne for aftjening af værnepligt i flere lande i tilfælde af dobbelt statsborgerskab, der er opnået ved erklæring.

I den anledning skal Indenrigsministeriet udtale følgende:

En mandlig person, som opnår dansk statsborgerskab ved erklæring, vil være omfattet af reglerne i værnepligtsloven (lovbekendtgørelse nr. 1088 af 23. december 1998) og har dermed pligt til at møde for sessionen efter bestemmelserne i lovens § 13, stk. 1. Den pågældende vil således være ligestillet med andre mandlige danske statsborgere med hensyn til værnepligt i Danmark.

Den, der tillige er statsborger i en fremmed stat, kan af indenrigsministeren fritages for værnepligt i Danmark, såfremt dette er fastsat ved gensidig overenskomst med den pågældende stat, jf. værnepligtslovens § 1, stk. 2.

Såfremt der ikke foreligger en gensidig overenskomst, kan en person, der har gjort værnepligtstjeneste i en fremmed stat eller har gennemgået uddannelse i en fremmed stats forsvar, helt eller delvis fritages for værnepligtstjeneste af Værnepligtsnævnet, jf. værnepligtslovens § 3, stk. 1.

Det bemærkes, at der ikke foreligger en gensidig overenskomst på værnepligtsområdet mellem Tyrkiet og Danmark.

Indenrigsministeriet har for så vidt angår aftjening af værnepligt i Tyrkiet fra Udenrigsministeriet modtaget følgende udtalelse:

"Alle mandlige tyrkiske statsborgere er omfattet af militær værnepligt. Tyrkiske statsborgere bosat i udlandet, herunder personer, der udover deres tyrkiske statsborgerskab også besidder et andet lands statsborgerskab, er også omfattet af værnepligten i Tyrkiet.

For tyrkiske statsborgere, der er født i udlandet og fortsat opholder sig i udlandet, samt tyrkiske statsborgere, der har taget ophold i udlandet inden det fyldte 18 år og har taget opholdslandets statsborgerskab, kan forrettelsen af værnepligt i opholdslandets militærsystem ækvivalere aftjening af den tyrkiske værnepligt. Det kræves, at den pågældende kan præsentere et bevis for faktisk at have aftjent værnepligten. Der kan ikke angives regler for, hvor lang tjenestetid i udlandet, der ækvivalerer aftjeningen af værnepligt i Tyrkiet, idet dette er et konkret skøn foretaget af de tyrkiske myndigheder.

Tyrkiske statsborgere, der er bosat i udlandet i mindst 3 år før indkaldelsen, kan mod betaling på 10.000 DM nøjes med at aftjene 1 måneds militærtjeneste. Beløbet kan betales i rater."

Med venlig hilsen

E.H.Petersen