Til erhvervsministeren (2/2 01) af:

Svend Erik Hovmand (V):

»Hvorfor gælder den nordiske sprogkonvention ikke for offentlige udbud i Danmark, Finland, Norge og Sverige, således at offentlige myndigheder ikke kan afvise henvendelser om prækvalifikationer eller tilbud, der er affattet på dansk, norsk eller svensk??«

Erhvervsministeren (Ole Stavad):

Den nordiske sprogkonvention hører under Justitsministeriets ressortområde, og jeg har derfor bedt Justitsministeriet om at bidrage til besvarelsen af dette spørgsmål.

Jeg vil vende tilbage med et endeligt svar, når Justitsministeriets svar foreligger.

Erhvervsministeren (Ole Stavad):

Som jeg anførte i min foreløbige besvarelse af 12. februar 2001 hører den nordiske sprogkonvention under Justitsministeriets ressortområde.

Justitsministeriet har i den anledning oplyst følgende:

»Danmark ratificerede i henhold til kgl. resolution af 17. december 1986 den nordiske konvention af 17. juni 1981 om nordiske statsborgeres ret til at anvende deres eget sprog i et andet nordisk land. Konventionen trådte i kraft ved bekendtgørelse af 10. marts 1987.

De sprog, der er omfattet af konventionen, er dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk.

Det følger af artikel 2 i den nordiske sprogkonvention, at statsborgere i et andet nordisk land ved henvendelse til myndigheder og andre offentlige organer i almindelighed uden særlige omkostninger skal kunne anvende deres eget sprog. Efter bestemmelsen gælder dette foruden domstolene først og fremmest i forhold til offentlige myndigheder som social-, sundheds-, arbejdsmarkeds-, skatte-, politi- og skolemyndigheder.

I sager, der er til behandling ved domstolene og andre offentlige organer, skal myndighederne således så vidt muligt stille den fornødne tolkebistand til rådighed.

Den nordiske sprogkonventions regler vedrører alene sagsbehandling i forbindelse med udfærdigelsen af offentlige retsakter, men derimod ikke indgåelse af kontraktforhold eller andre privatretlige dispositioner. En række former for kontakt med offentlige myndigheder er således ikke omfattet af konventionen. F.eks. falder henvendelse til myndigheder med serviceprægede funktioner udenfor, ligesom skoler og andre undervisningsinstitutioner falder udenfor, når det dr ejer sig om selve undervisningsvirksomheden.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at konventionen heller ikke omfatter den situation, hvor en offentlig myndighed, bl.a. i medfør af EU-direktiver, er forpligtet til at fremsætte en opgave (kontrakt) i offentligt udbud, f.eks. en bygge- og anlægskontrakt.«