Til justitsministeren (6/2 01) af:

Tove Videbæk (KRF):

»Vil ministeren tage initiativ til enten en stramning eller tilpasning af loven om blufærdighedskrænkelse (straffeloven, § 232) på baggrund af stripperdommen?«

Bør det med udgangspunkt i stripperdommen, som beskrevet i artikler (»Uheldigt comeback for 32-årig Herning-stripper«, »Højt humør eller pinlig rødmen« og »Enestående strippersag«) i Herning Folkeblad den 11. januar 2001, ikke overvejes, om straffeloven skal strammes op. Som forsvarsadvokaten Morten Wagner udtaler til Herning Folkeblad, så »er der i dag meget vide grænser for, hvad man kan tillade sig i Danmark anno 2001«. Dette afspejler sig i fort olkningen af straffeloven i denne sag. Stripperen slap med en betinget dom på trods af, at hun har »overfaldet« den 23-årige unge mand fra Herning. Ifølge straffeloven skal der være en afstand mellem stripper og publikum på min. 4 meter, og dette var ikke blevet overholdt af stripperen. Det enkelte individ bør stadig have mulighed for at blive beskyttet mod blufærdighedskrænkelser, som ikke lige er »oppe i tiden«. På trods af at grænser flyttes, er det ikke en selvfølge, at det enkelte individ ikke føler sig krænket.

Justitsministeren (Frank Jensen):

I spørgsmålet er der henvist til en konkret sag, hvor en kvinde blev frifundet for blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232 i forbindelse med, at den pågældende optrådte med nøgendans (»strip-tease«).

Af principielle grunde er Justitsministeriet meget tilbageholdende med at udtale sig om sager, der behandles eller har været behandlet ved domstolene.

Justitsministeriet kan imidlertid mere generelt oplyse følgende:

Efter straffelovens § 232 straffes med fængsel indtil 4 år eller under formildende omstændigheder med bøde eller hæfte den, som ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig forargelse.

Bestemmelsen omfatter alene forsætlige forhold, hvilket navnlig har betydning i forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et samtykke fra offerets side, jf. Vagn Greve m.fl.: Kommenteret straffelov. Speciel del (6. udg. 1997), s. 249.

I straffeloven findes ingen regler, der specifikt regulerer spørgsmålet om, under hvilke betingelser optræden med nøgendans kan afholdes.

I en cirkulæreskrivelse af 11. august 1995 til samtlige politimestre og Politidirektøren i København har Justitsministeriet imidlertid bl.a. fastlagt følgende retningslinier for politiets meddelelse af tilladelse til nøgendans (»strip-tease«):

»Optræden med strip-tease eller anden for nøgendans må fortsat kun finde sted i et tilstrækkeligt stort lokale, således at der er en klar adskillelse og en afstand på ca. 4 meter mellem de optrædende og publikum.«

Det forhold, at en person i forbindelse med nøgendans (»strip-tease«) overtræder de betingelser, som politiet har fastsat som et vilkår for en tilladelse til optræden med nøgendans, indebærer imidlertid ikke i sig selv, at den pågældende derved forsætligt må anses at have overtrådt straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse.

Justitsministeriet har ikke overvejelser om at foreslå straffelovens § 232 ændret.