Til socialministeren (24/11 2000) af:

Pia Christmas Møller (KF):

»Hvilke fradragsmuligheder eksisterer der for selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller, som tegner private forsikringer til dækning af arbejdsevnetab?«

Selvstændige erhvervsdrivende herunder interessenter og komplementarer samt medhjælpende ægtefæller er ikke omfattet af arbejdsskadeloven og er derfor nødt til at tegne private forsikringer ved eventuelt tab af arbejdsevne. Det er derfor afgørende, at de selvstændige erhvervsdrivende har råd til at betale den private forsikring, da de ellers står helt uden sikkerhedsnet. Spørgeren er derfor interesseret i, hvilke fradragsregler der eksist erer for de selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller, som tegner en privat forsikring til dækning af arbejdsevnetab.

Socialministeren (Henrik Dam Kristensen):

Til brug for besvarelsen har Socialministeriet fra Skatteministeriet modtaget en redegørelse, som vedlægges.

Særligt for så vidt angår selvstændige erhvervsfiskeres arbejdsskadedækning henvises til svaret på spørgsmål S 617.

Skatteministeriet

Departementet

Arbejdsskadestyrelsen har den 27. november 2000 anmodet Skatteministeriet om et bidrag til svar på spørgsmål S 619 stillet af Pia Christmas Møller om fradragsregler for selvstændigt erhvervsdrivendes og medarbejdende ægtefællers udgifter til private forsikringer til dækning af arbejdsevnetab.

Skatteministeriet foreslår, at spørgsmålet besvares som nedenfor, idet det forudsættes, at Arbejdsskadestyrelsen beskriver særreglen for erhvervsfiskere:

»Selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke er erhvervsfiskere, er som nævnt i spørgsmålsbegrundelsen ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven, men kan i stedet tegne private forsikringer. Skatteministeren har oplyst, at beskatningsreglerne for sådanne forsikringer, herunder fradragsreglerne, afhænger af forsikringernes nærmere indhold. Nedenfor redegøres der for de relevante beskatningsregler. Redegørelsen forudsætter, at der er tale o m en forsikring, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende selv har forsikret sig imod at lide tab pga. eget tab af arbejdsevne.

Udgangspunktet er, at en selvstændigt erhvervsdrivendes forsikring imod tab af egen arbejdsevne vil være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 5, der omhandler »syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede«. Præmier til forsikringer omfattet af denne bestemmelse er ikke fradragsberettigede, og eventuelle udbetalinger fra forsikringen er skattefri.

Pensionsbeskatningsloven indeholder ingen selvstændig definition af, hvad en syge- og ulykkesforsikring er. Derfor gøres der brug af den almindelige forsikringsmæssige afgrænsning heraf. Pensionsbeskatningsloven omfatter både sygeforsikring, ulykkesforsikring og kombinationer heraf. En kombineret syge- og ulykkesforsikring omfatter typisk dødsfaldserstatning, invaliditetserstatning og dagpengeerstatning, som udbetales i tilfælde af henholdsvis død, inval iditet eller arbejdsudygtighed som følge af ulykke, samt en dagpengeerstatning, som udbetales i tilfælde af sygdom. Også erhvervsudygtighedsforsikring kan være omfattet af begrebet syge- og ulykkesforsikring, men denne forsikringsform kan også i visse tilfælde omfattet af andre skatteregler, jf. straks nedenfor.

Fra ovenstående hovedregel om, at der ikke er fradragsret for præmierne, er der to undtagelser:

Den første undtagelse er, at forsikringen kan være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra b, der omhandler invalidepension. Hvis dette er tilfældet, er forsikringspræmierne fradragsberettigede i medfør af pensionsbeskatningslovens § 18, og eventuelle udbetalinger fra forsikringen er indkomstskattepligtige i medfør af pensionsbeskatningslovens § 20.

Forudsætningerne for, at forsikringen er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra b, er,

at forsikringen er oprettet i et livsforsikringsselskab (ikke et skadesforsikringsselskab),

at udbetalinger fra forsikringen alene består i løbende, livsbetingede ydelser, og

at der ifølge forsikringsvilkårene kun sker udbetalinger fra forsikringen ved en varig nedsættelse af erhvervsevnen på mindst 50 pct.

For god ordens skyld bør det nævnes, at hvis en sådan forsikring er tegnet i et skadesforsikringsselskab i stedet for et livsforsikringsselskab, omfattes den ikke af pensionsbeskatningsloven, men beskattes i stedet efter statsskatteloven.

Den anden undtagelse fra hovedreglen om, at der ikke er fradragsret for præmierne, er, at præmiebetalingen kan udgøre en driftsomkostning for den selvstændigt erhvervsdrivende. I så fald er der fradragsret for præmierne i medfør af statsskattelovens § 6, litra a, mens eventuelle udbetalinger fra forsikringen vil være indkomstskattepligtige, hvadenten der er tale om løbende udbetalinger eller sumudbetalinger. Hvorvidt der er tale om en driftsomkostning, må gøres til genstand for en individuel ligningsmæssig vurdering i hvert enkelt tilfælde, men generelt kan retstilstanden udtrykkes sådan, at hvis forsikringen har til formål at dække det driftstab (den omsætningsnedgang), som den erhvervsdrivende ville lide som følge af indtruffet tab af egen erhvervsevne, vil præmien til forsikringen være fradragsberettiget. Det er dog en forudsætning, at fors ikringsydelsen er fastsat ud fra en konkret vurdering af det forventede økonomiske tab, og at erstatningen ikke overstiger det således opgjorte tab.

For så vidt angår medhjælpende ægtefæller omfattes disse af arbejdsskadesikringsloven, hvis der er indgået lønaftale.

Hvis ægtefællen til en selvstændigt erhvervsdrivende har deltaget i virksomhedens drift i væsentligt og ligeligt omfang, og begge ægtefæller hæfter i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, kan ægtefællerne efter skattelovgivningen vælge at fordele virksomhedens resultat imellem sig. I så fald anses begge ægtefæller for selvstændigt erhvervsdrivende.

Hvis den medarbejdende ægtefælle i denne situation selv tegner en forsikring til dækning af sit eget arbejdsevnetab, gælder ovenstående regler om selvstændigt erhvervsdrivende derfor.

Hvis det er den anden ægtefælle, dvs. den »primære« selvstændigt erhvervsdrivende, der tegner forsikringen til dækning af den anden ægtefælles arbejdsevnetab, gælder pensionsbeskatningsloven ikke, idet forsikringen så ikke er ejet af den forsikrede. Det betyder, at udgangspunktet er beskatning efter statsskatteloven, det vil sige, at der ikke er fradragsret for præmierne, og at eventuelle løbende udbetalinger fra forsikri ngen er skattepligtige, mens eventuelle sumudbetalinger er skattefri. Fra dette udgangspunkt gælder dog den undtagelse, at der kan være tale om en driftsomkostning. Dette vil typisk være tilfældet, hvis forsikringen er tegnet på vilkår, så eventuelle udbetalinger tilfalder virksomheden.

Hvis ægtefællerne hverken gør brug af lønaftale eller af de ovenstående regler om fordeling af virksomhedens resultat, men den medhjælpende ægtefælle har medvirket i et sådant omfang, at han eller hun opfylder skattelovgivningens krav for at blive anset for medarbejdende ægtefælle, anses han eller hun ikke selv for selvstændigt erhvervsdrivende.

Hvis den medarbejdende ægtefælle selv tegner en forsikring til dækning af sit eget tab af arbejdsevne, er udgangspunktet, at forsikringen omfattes af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 5, dvs. at der ikke er fradragsret for præmierne, og at eventuelle udbetalinger er skattefri. Herfra gælder den ovenfor beskrevne undtagelse, at forsikringen kan være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra b, der omhandler invalidepension. I så fald er præmierne fradragsberettigede, mens eventuelle udbetalinger er indkomstskattepligtige. Derimod er der ikke mulighed for at klassificere forsikringen som en driftsomkostning, idet ejeren af forsikringen ikke er selvstændigt erhvervsdrivende.

Hvis den anden ægtefælle tegner en forsikring til dækning af den medarbejdende ægtefælles tab af arbejdsevne, er forsikringen som udgangspunkt omfattet af statsskatteloven. Det betyder, at der ikke er fradragsret for præmierne, og at eventuelle løbende udbetalinger fra forsikringen er skattepligtige, mens eventuelle sumudbetalinger er skattefri. Hvis forsikringen er tegnet på vilkår, så udbetalingerne sker til den me darbejdende ægtefælle, udgør forsikringspræmien i princippet en gave til den medarbejdende ægtefælle, der dog er skatte- og afgiftsfri. Eventuelle løbende udbetalinger, der oppebæres af den medarbejdende ægtefælle, beskattes hos denne. Hvis forsikringen derimod er tegnet på vilkår, så eventuelle udbetalinger tilfalder virksomheden, vil præmieudgiften derimod være fradragsberettiget som en driftsudgift, og eventuelle udbetalinger vil da blive beskattet i virksomheden, uanset om der er tale om løbende udbetalinger eller sumudbetalinger.

Skatteministeren oplyser afslutningsvis, at han har iværksat en generel undersøgelse af spørgsmålet om fradragsret for forsikringspræmier som de her omhandlede. Skatteministeren informerede Folketinget om sine planer herom ved førstebehandlingen den 9. november 2000 af beslutningsforslag B 4 om fradragsret for selvstændige erhvervsdrivendes udgifter til egen sygedagpengeforsikring. Arbejdet vil tage en vis tid, og skatteministeren vil derfor ikke love, at et e ventuelt lovforslag om fradragsret vil kunne fremsættes i indeværende folketingsår.«